Merkel har regeret Europa i 16 år.

Her er manden, der kan blive den næste ‘Mutti’.

Tysklandsekspert Lykke Friis fortæller dig alt, du skal vide om Armin Laschet – og hun kommer også til at svare på spørgsmål i bidragssporet under artiklen.

Collage: Julie Ravn Hansen
  • 22. januar 2021
  • 14 min.

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

23:16

Med den blå og hvide spidse hat og en karnevalsmedalje på den lidt for runde mave ligner Armin Laschet ikke en mand, der er ved at levere et stort politisk budskab fra scenen i den vesttyske storby Aachen, hans fødeby. Det er februar 2020, her er sort af mennesker, ingen afstand, ingen mundbind.

Men selv om ministerpræsidenten for den tyske delstat Nordrhein-Westfalen smiler, så øjnene kniber sig sammen til sprækker i hans runde ansigt, er emnet alvorligt. Forbundskansler Angela Merkel, hele Tysklands Mutti’, vil i 2021 forlade politik. Derfor stiller Armin Laschet, der også er fra det konservative parti CDU, spørgsmålet fra scenen: Hvem skal være Tysklands next Mutti’? Og er Tyskland efter 16 år med Merkel overhovedet klar til en mandlig Kanzlerin? De begejstrede tilhørere råber taktfast i kor op mod bysbarnet: Armin, Armin, du skal stille op.” Salen koger. Nein, nein, nein, nein. Mig? Sikke noget sludder,” lyder det beskedent fra Laschet. Det er dog ikke noget, han lige finder på. Taleskriveren har nemlig på forhånd indlagt en kunstpause i manuskriptet, inden der på Laschets teleprompter står ordene: Nein, nein …”

Den 16. januar 2021 er Laschets humør næsten på højde med karnevalsfesten i Aachen, selv om corona har tømt det messecenter, han står i. Armin Laschet vandt kampvalget om at blive CDUs næste formand. Og er dermed en oplagt kandidat til at overtage posten som kansler efter Merkel, når der er valg i Tyskland til efteråret.

Men hvem er den politiker, der i sin valgtale sagde: Jeg er Armin Laschet, og mig kan I stole på”? Og hvad er hans chancer for at blive Tysklands next Mutti’?

“Alle kan polarisere. Det er let nok. Man skal bare sprede gift gennem de sociale medier. Det vanskelige er at samle og finde midten.”

Mange danskere har opdaget, at Tyskland ikke bare er et land, man kører igennem på vej til Italien. Måske er vejen gået forbi Rhinlandet med det fashionable Düsseldorf, Kölner Dom, den gamle regeringsby Bonn. Langt færre danskere har besøgt den anden del af delstaten Nordrhein-Westfalen, nemlig Ruhr-distriktet. Her dominerer kulminer og tung industri, kemi og maskiner, i byer som Dortmund, Leverkusen, Oberhausen og Gelsenkirchen.

Skal man regere Tysklands største delstat med 18 millioner indbyggere, der som selvstændigt land kunne være den sjettestørste økonomi i Europa, skal man altså per definition kunne bygge bro: mellem Ruhr og Rhin, mellem rig og fattig, land og by, mellem sushi i Düsseldorf og Bratwurst i Bochum.

Og det er præcis det, som kendetegner den 59-årige Laschet: Han er en brobygger. Det er ikke fra ham, man skal forvente skarpe ideologiske taler. Som han sagde i sin tale: Alle kan polarisere. Det er let nok. Man skal bare sprede gift gennem de sociale medier. Det vanskelige er at samle og finde midten.”

Laschet har gennem hele sin karriere udmærket sig ved at samle både venner og fjender omkring sig. Sammensætningen af hans regering i Nordrhein-Westfalen spænder fra en tyrkisk født minister, en liberal erhvervsminister og en hardliner på lov og orden, indenrigsminister Herbert Reul. Netop Herbert Reul har længe samarbejdet med Laschet og beskriver ham således: Han er en, der lytter. En, der binder folk sammen. Han egner sig ikke til skyttegravskrig.” Laschet er ikke som en fodboldspiller, der husker rygnummeret på den modstander, der sparker ham ned – for bagefter selv at tage hævn, når dommeren kigger væk. Laschet kan også samarbejde på tværs af det politiske spektrum med både det liberale parti FDP og med De Grønne.

På ét sted har han dog sin grænse i forhold til at følge folkestemningen. Nordrhein-Westfalen er den delstat, der har flest fodboldklubber i 1. Bundesliga – Arminia Bielefeld, Dortmund, FC Köln, Bayer Leverkusen, Borussia Mönchengladbach og Schalke 04, hvor danske Ebbe Sand stadig er en folkehelt. Ikke desto mindre bekender Laschet sig offentligt til den klub, alle hader, nemlig Bayern München. Det har uden tvivl kostet ham mange stemmer ved delstatsvalgene. Med til billedet hører dog, at han ofte også finder vej til den lokale, lavere rangerende klub Alemannia Aachens tribuner.

For Laschet dyrker imaget som einer von euch, at han er en af jer’: Han har boet hele sit liv i byen Aachen-Burtscheid med 35.000 indbyggere. I årtier har han holdt til i det samme rækkehus, med den samme hustru, Susanne, som han mødte i byens børnekor, og med den græske Taverne Lakis som den foretrukne restaurant – ud over pølseboden. Han er i den grad en politiker, der består den altafgørende Bratwurst-test: Altså at han virkelig nyder at sætte tænderne i en Bratwurst. Det eneste punkt, hvor han adskiller sig fra den menige tysker, er hans påstand om, at hans stamtræ går tilbage til Karl den Store.

Laschet-ægteparret har tre børn, hvor den ene søn, Johannes eller Joe Laschet, udmærker sig ved at være en succesrig influencer på Instagram. Det er derfor takket været ham, at Laschet også er ganske ferm på sociale medier. Laschet er troende katolik, og han har i flere omgange arbejdet for katolske aviser og forlag. I oktober besøgte han paven i Rom. Netop den tætte forbindelse til den katolske kirke, modsat protestanten Angela Merkel, er noget, som går rent ind i det konservative CDU, der fortsat er domineret af katolikker.

Selv om Laschet regerer i Düsseldorf og generelt opfattes som en jovial Rheinländer med hang til Kölsch-øl og Riesling-vin, appellerer han også til vælgerne i Ruhr-distriktet. I sin tale til valget som CDU-formand brugte han sin far Heinz, som var minearbejder, til en vigtig pointe: 1.000 meter under jorden gælder det, ligesom i politik, om at kunne stole på hinanden. Han talte også længere om udfordringen ved at udfase kul, end han talte om at indfase grøn energi. Ordet klima findes da også kun én gang i Laschets såkaldte moderniseringsudspil. Det fik hurtigt den tyske talsperson for klimainitiativet Fridays for Future til at tage til genmæle: Inden for klimapolitikken er der ikke brug for et weiter so.” Altså at tingene fortsætter, som de plejer.

Laschets vej til toppen har været fyldt med sten, hvilket også ofte har betydet, at han har været stærkt undervurderet. For eksempel røg han ud af Forbundsdagen i 1998 efter kun en valgperiode. Hans største nederlag var i 2012, da han tabte et kampvalg om posten som formand for CDU i Nordrhein-Westfalen til miljøminister Norbert Röttgen, der bogstavelig talt fløj ind fra Berlin og på overbevisende facon fratog ham posten.

Men med en reference til operetten Flagermusen – “Lykken er, hvis man glemmer det, man ikke kan ændre” – har Laschet formået at gøre comeback. Da han stillede op som CDU-formand, kunne han fremvise et mere overbevisende cv end sine to kombattanter. Laschet kunne fremføre, at han var regeringschef i Nordrhein-Westfalen, og at han i modsætning til de to andre rent faktisk havde vundet et afgørende valg, nemlig i 2017, hvor han slog den ellers populære socialdemokratiske ministerpræsident Hannelore Kraft.

Laschet vil på mange områder fortsætte Angela Merkels politik, immer weiter so, som han siger. Men et sted er der en markant forskel på de to. Armin Laschet er fuldblodseuropæer og har fået den europæiske integrationsproces ind med modermælken. Er man i tvivl, skal man bare finde Aachen på et landkort: Byen befinder sig i trekantsområdet mellem Tyskland, Holland og Belgien. Under hele sin opvækst cyklede Laschet og hans brødre til Holland for at hoppe i et badeland. Ofte bemærker borgerne i regionen ikke, hvornår den ene nationalstat ophører, og den anden begynder. Her er Europa grænseløst. Coronakrisen har været en klar illustration af, at det ikke kun er noget, politikerne hylder om søndagen, men også værner om til hverdag. Som den eneste ministerpræsident i Tyskland kæmpede Laschet indædt for, at grænserne til Belgien og Holland skulle forblive åbne. På dagen, hvor det lykkedes, bad Laschet sin chauffør om at køre sig ned til en hollandsk-tysk grænseovergang. Kampen har båret frugt. Grænserne forbliver åbne,” lød det fra Laschet. I samme dur var Laschet en af de få CDU-politikere, der under hele flygtningekrisen støttede Merkels kurs og afviste, hvad han betegnede som grænsebomspolitik”.

Laschet har også siddet i Europa-Parlamentet mellem 1999 og 2005. I 2019 blev Laschet udpeget til forbundsregeringens ansvarlige for det kulturelle forhold mellem Tyskland og Frankrig og er nærmest blevet en slags skygge-europaminister. Da Notre Dame brændte i Paris, stod Laschet foran kirken, ligesom han har taget initiativ til flere samarbejdsaftaler, der skal styrke sprogkompetencerne i regionen. På den sikkerhedspolitiske konference i München i starten af 2020 kritiserede han Merkel for ikke at have svaret på den franske præsident Emmanuel Macrons visioner om fremtidens EU. Da coronakrisen for alvor rasede i Frankrig, var Nordrhein-Westfalen blandt de første delstater, der tog imod franske COVID-19-patienter. Og naturligvis var Laschet heller ikke bleg for at offentliggøre præsident Macrons takkebrev, der viste, at de to er på fornavn – Cher Armin, kære Armin.

EUROPA_Kansler Angela Merkel har aldrig været supereuropæer i sit hjerte. Armin Laschet (til venstre) er derimod vokset op midt i Europa og dus med Frankrigs præsident Emmanuel Macron (til højre). Foto: Thilo Schmülgen / Reuters / Ritzau Scanpix

Fængende øgenavne har det med at hænge fast som tyggegummi under en løbesko. Tag bare Gucci-Helle. Eller Lille Lars fra Græsted. Det har Armin Laschet også måttet sande. Da han fra 2005 til 2010 var den første integrationsminister i Tyskland, fik han øgenavnet Türken Armin, tyrkeren Armin, blandt andet fordi han betegnede det som en livsløgn, at Tyskland ikke var et indvandrerland. Han erstattede stigmatiserende udtryk som udlændinge-’ eller migrationsbaggrund’ med begrebet indvandrerhistorik’. Hans overordnede pointe var, at Tyskland havde brug for arbejdskraft, for eksempel i kulminerne, og titlen på en af hans bøger blev derfor Die Aufsteigerrepublik – Zuwanderung als Chance – Indvandring som en mulighed. I mange år skrev den konservative Laschet lørdagsklummer i den tyrkiske avis Hürriyet, og han tog afstand fra at skære alle muslimer over en kam: Som katolik skal jeg jo heller ikke retfærdiggøre mig selv, hver gang IRA udfører et terrorangreb i Nordirland.”

Da øgenavnet Türken Armin bed sig fast, påpegede Laschet, at han kun var åben over for de udlændinge, der var villige til at arbejde og respektere samfundsnormerne i Tyskland. Det førte blandt andet til en markant indsats mod arabiske kriminelle familieklaner, ligesom han fik rådgivning af en af de mest markante kritikere af Merkels flygtningepolitik.

At Laschet fortsat profilerer sig på medmenneskelighed, fremgik, da han under COVID-19-krisen besøgte flygtningelejren Moria på Lesbos.

I 2019 offentliggjorde ugemagasinet Der Spiegel et opsigtsvækkende dobbeltinterview med den konservative Armin Laschet og den tidligere kansler, socialdemokraten Gerhard Schröder. Selve kombinationen fik mange til at spærre øjnene op, og øjenbevægelserne blev ikke mindre, da Schröder følte sig kaldet til at fremføre, at Laschet har evnerne til at blive kanslerkandidat. For hvorfor talte den socialdemokratiske Schröder en konkurrent fra CDU op? Svaret behøvede man nu ikke lede længe efter. Der lugtede af noget for noget’. Laschet understregede nemlig, at han på mange punkter var enig i Schröders forkærlighed for Rusland og præsident Vladimir Putin. Schröder har siden sin tid som kansler udviklet sig til en slags cheflobbyist for det russiske energiselskab Gazprom og den kontroversielle gasledning Nordstream 2. Tyskland skal være åbent for Rusland”, og ingen store problemer kan løses uden Rusland,” lød det fra Laschet i Der Spiegel. Allerede inden havde Laschet gjort sig bemærket som det, tyskerne kalder en Putin-Versteher’, altså en, der anlægger en mere positiv linje over for Putin. I 2018 mente han, at der ikke var klare beviser for, at Rusland stod bag giftangrebet på den tidligere russiske spion Sergej Skripal og hans datter. I forbindelse med at Rusland annekterede Krim-halvøen fra Ukraine, mindede Laschet lige om, at 1.200 virksomheder i Nordrhein-Westfalen handler med Rusland, ligesom delstaten får 40 procent af sin gas fra Rusland.

I samme periode har Laschet gjort sig bemærket ved ikke at tage fuldstændig afstand fra præsident Assad i Syrien. I forsvarskredse i Tyskland er det heller ikke gået stille af, at Laschet har nægtet at støtte ambitionerne om, at Tyskland skal løfte mere forsvarspolitisk i verden. Man kan næsten allerede høre den amerikanske præsident Bidens opgivende suk over, at Tyskland igen-igen ikke vil bruge to procent af BNP på forsvarsudgifter, som NATO har aftalt. Ud over Rusland, Syrien og forsvarspolitikken har kritikere også udtrykt skuffelse over, at Laschet åbenbart fortsat er villig til at tillade, at den kinesiske tech-gigant Huawei kan byde på det tyske 5G-netværk.

Selv om Laschet siden har kaldt Assad for en krigsforbryder og betegnet Rusland som en aggressor, hænger der mildest talt en del spørgsmålstegn over hans udenrigspolitik. Vil han lade sig inspirere af Schröder og ty til en business über alles-refleks, og hvor imødekommende vil han være over for Vladimir Putin?

Men har manden kanslerpotentiale? Laschets valgsejr over Hannelore Kraft i 2017 efter at have været langt bagud i målingerne er uden tvivl et af hans mest overbevisende argumenter. Trods en zigzagkurs i coronakrisen, hvor han ofte ikke har kunnet finde ud af, om han støttede stramninger eller en opblødning af restriktionerne, mener de fleste iagttagere, at han er vokset ind i ministerpræsidentrollen.

Flere peger dog på den afslappede Rheinländer-mentalitet med højt humør og levemands-attitude som hans akilleshæl. I 2015 blev han hvirvlet ind i en sag, hvor han som mangeårig ekstern lektor pludselig ikke kunne finde en kopi af listen over karakterer, som han bestemt mente at have fremsendt til læreanstalten. Den ene modsatrettede forklaring tog den anden, og helt galt gik det, da det pludselig viste sig, at studerende, som ikke var gået op til eksamen, alligevel havde fået en standpunktskarakter. Sagen kunne have skadet Laschets troværdighed, men han blev betragtet som en for lille fisk i tysk politik til, at sagen for alvor begyndte at rulle blandt de politiske journalister i Berlin. Laschet droppede tjansen som ekstern lektor, men fremadrettet vil selv den mindste fejl på regeringskontoret i Düsseldorf blive endevendt, ligesom gamle sager med usvigelig sikkerhed vil dukke op til overfladen igen.

At han til tider kan virke lidt distræt med for mange bolde i luften, vidner en sommerferie i Portugal om. Her formåede han åndsfraværende at falde pladask i sommerresidensens pool, mens mobiltelefonen var klæbet til hans øre. På ren Egon Olsen-maner lykkedes det ham dog at holde sin cigar oven vande, mens arbejdstelefonen sank til bunds.

Politiske tv-talkshows spiller en stor rolle i tysk politik, og her har Laschet langtfra altid fremstået som en finsleben debattør. Men hans hyggeonkel-facon er dog uden tvivl også et af de stærkeste våben i hans arsenal: Han fremstår autentisk, selv om meget er planlagt på forhånd – som nein, nein, nein …”-bemærkningen på teleprompteren i Aachen. Som han sagde i sin valgtale: Jeg er ikke så god til at iscenesætte mig selv, men jeg er Armin Laschet, og mig kan I stole på.” Helt ligesom minearbejderne kunne stole på hinanden 1.000 meter under jorden.

Derefter fulgte et lille optrin, der var en amerikansk politiker værdig. Pludselig stillede Laschet sig ved siden af talerstolen. Hånden gik ned i lommen, og Laschet fiskede en mønt frem, som hans far havde givet ham som lykkemønt lige inden landsmødet. Mønten var det kendingsmærke, som minearbejderne skulle hænge på en knagerække, når de var kommet helskindet op af minen. Og mens han demonstrativt holdt mønten frem, slog Laschet fast, at han havde besøgt sin far lige inden landsmødet: Sig til dem, at de kan stole på dig.” Og Laschet fortsatte: I dag drejer det sig om det vigtigste demokratiske spørgsmål: Hvem kan man stole på? Det beslutter I i dag.” Anekdoten gik rent ind hos de delegerede.

BAYERNFormanden for de konservative i Bayern, CSU, Markus Söder er mere ‘laptop’ end ‘Lederhosen’. Foto: Daniel Karmann / DPA / Ritzau Scanpix

Umiddelbart skulle man tro, at det, som tyskerne kalder die K-Frage’, altså hvem der skal være CDUs kanslerkandidat, nu er besvaret med den nye formand. Det er imidlertid langtfra tilfældet. For CDU skal blive enig med sit søsterparti i Bayern, som hedder CSU, om én kandidat. Og hos CSU har formanden Markus Söder også kanslerambitioner.

Kun to gange har de to konservative partier peget på en kandidat fra CSU, begge gange uden valgsucces. Historiebogen styrker derfor Laschets chancer. Det samme gør det forhold, at CDU er repræsenteret med partimedlemmer og frivillige i 15 delstater, mens CSU kun er til stede i Bayern. Hvem skal for eksempel så påtage sig den sure tjans med at hænge valgplakater op? Og er tyskerne overhovedet klar til at blive regeret fra Bayern, som kritikere udlægger det.

For Markus Söder, der også er ministerpræsident i Bayern, taler imidlertid, at han fører med flere længder over Laschet i popularitetsmålingerne. Hvor kun 12 procent af tyskerne støtter Laschet, topper Söder listen med 43 procent. Söder har haft en mere sikker hånd i coronakrisen og fremstår som en politiker, der kan håndtere kriser, en Macher’. For Söder taler også, at han er mere laptop’ end Lederhosen’, for at citere Bayerns motto.

Men Söder er lidt af en kamæleon. Efter et dårligt valg i 2018 i Bayern, hvor han svingede stærkt til højre på udlændingepolitikken, er han nu slået ind på en midtsøgende kurs. Hvor hans strategi tidligere var at appellere til vælgerne til højre, går han nu målrettet efter De Grønnes vælgere. Spørgsmålet er imidlertid, om han pludselig kan slå ind på en helt tredje kurs. Kort sagt: Er Söder en, man kan stole på?

Intet tyder på, at en tredje mand pludselig kan gøre sine hoser grønne. Efter CDUs landsmøde har såvel Laschet som Söder påpeget, at de to først vil enes om en kanslerkandidat omkring påske, altså efter to vigtige delstatsvalg i Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz den 14. marts. For at Markus Söder kan udmanøvrere Armin Laschet, kræver det, at Laschet fortsat står svagt i målingerne, taber begge delstatsvalg og slingrer i udenrigspolitikken så meget, at CDU nærmest må ned på knæ for at overtale Söder.

Eller for at omskrive Laschets karnevalstale: Hvem skal være Deutschlands next Mutti’? Markus, Markus, du skal stille op.”

Vil du vide mere om Armin Laschet, og behersker du tysk, skal du læse bogen Der Machtmenschliche’ af Tobias Blasius og Moritz Küpper, Klartext, 2020.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: