Jeg har set ind i fremtiden. Bedre kendt som listen over storinvestorernes favoritvirksomheder

Illustration: Pablo Espinosa for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Sidste år investerede danske og udenlandske kapitalfonde rekordmange milliarder i nystartede danske virksomheders forretningsidéer. Går man investeringerne igennem, som Zetlands Frederik Kulager har gjort, tegner der sig et billede af en it-besættelse, hvor alt, der kan presses ned i en app, er guld værd. Men også af en mulig fremtid, hvor de idéer, der kan ændre verden på andre områder end it, kan blive værd at satse på.

Er det bare mig, eller føler du også, vi blev lovet flyvende biler i 2020? Eller noget andet sejt. I stedet har vi fået, i hvert fald i landets større byer, elektriske løbehjul. Årtiets skuffelse. Men hvem beslutter egentlig, hvad verden ikke kan være foruden af nye teknologier? Jeg hev mig selv op fra dybet af min skuffelse og ledte efter svar i den statslige Vækstfonds opgørelse over de danske virksomheder, som i 2019 modtog venturekapitalinvesteringer. Vil man have en idé om, hvad det er for en fremtid, der bliver pøset penge i, i hvert fald i Danmark, og lige så interessant, hvad der ikke pøses penge i, er denne opgørelse et oplagt sted at begynde.

Opgørelsen viser, at i 2019 landede danske virksomheder knap fire milliarder kroner i ventureinvesteringer fra danske og udenlandske kapitalfonde. Det er ny rekord ifølge Vækstfonden. Og det spændende ved venturekapital er, at det er risikofyldte penge. Ventureinvesteringer er per definition et sats. Ingen ved, hvad der kan blive det næste eksporteventyr, der giver overskud til investorerne. Eller årets investeringsflop. Men vi ved, at det, at nogen tør satse, har afgørende betydning for vores økonomi.

I 2018 regnede Vækstfonden på, hvor god en forretning dens investeringer i 8.000 danske virksomheder siden 1992 har været for Danmark. Facit lød, at 60 procent af virksomhederne stadig er aktive og omsætter for svimlende 107 milliarder kroner og beskæftiger 65.000 mennesker. Ventureinvesteringerne kan som sagt ses på vores bruttonationalprodukt, som er værdien af alt, danske arbejdspladser – offentlige og private – skaber. Vækstfonden målte, hvad dens investeringer, kautioner og lån over fem år betød for Danmarks økonomi i 2018: 13.000 nye jobs blev skabt, og BNP steg med 9,1 milliarder kroner. En okay sjat i betragtning af, at Danmarks BNP det år var 2,2 billioner kroner.

Men hvem og hvad investerer de danske venturekapitalfonde i, og hvorfor lige nu – og hvordan fordeler investeringerne sig geografisk? Alt det besvarer denne håndbog. Og vi begynder med de nye, potentielt revolutionerende dansk-udviklede teknologier, som de risikovillige investeringsfonde satser deres penge på.

Det er i bits og bytes, at venturekapitalen klumper sig sammen

Til nok de færrestes overraskelse gør langt størstedelen af landets nye fremadstormende virksomheder sig i it. Det er i it, at afkast på investeringer synes mest profitable, af den simple årsag, at det er hurtigere at bygge en app end en fabrik, og det er billigere at distribuere data end fysiske varer. Af de i alt 61 venturekapitalindsprøjtninger i danske virksomheder sidste år gik over halvdelen til it-virksomheder. Og den mest populære it-investering er i SaaS, som står for Software as a Service. Din mail er en SaaS, Facebook Messenger er en SaaS. Der er altså ikke tale om fysiske produkter, du kan tage ned fra en hylde, men om computerprogrammer.

Den danske SaaS-virksomhed, som tiltrak mest venturekapital sidste år, var Peakon. Virksomheden, der har hovedkontor i København, har udviklet et trivselsprogram til HR-afdelinger verden over, som bruger Peakons platform til at overvåge de ansattes ve og vel. En af Peakons salgspitches er, at programmet kan advare chefer 250 dage før, at nogen i en afdeling vil sige op. Næststørste SaaS-investering tilfaldt danske Labster, som sælger laboratorier i virtual reality til uddannelsesinstitutioner over hele verden. Det er virkelig sci-fi-teknologi – se bare Labsters promoveringsvideo herunder.

Det er i finansielle teknologier, at flest venturefonde satser deres penge

Vækstfondens opgørelse er delt op i såkaldte vertikaler. Medtech er én vertikal, kort for medicinalteknologier. Biotech er biologiteknologi, legaltech er jurateknologi, foodtech er fødevareteknologi, og så er der fintech, finansielle teknologier, den vertikal, der er bedst repræsenteret i opgørelsen med syv virksomheder. Ifølge Vækstfonden er fintech den mest fundede vertikal af alle i Danmark. Og ser man på investeringernes beløb, bliver det tydeligt.

Der var bank-appen Lunar Way, som modtog knap 300 millioner i venturekapital. Og 70 millioner kroner til Cardlay og 375 millioner til Pleo – sidstnævnt er en af de største ventureinvesteringer nogensinde i Danmark. Begge startups vil gøre det lettere at bogføre køb på firmakort – “Sig farvel til krøllede kvitteringer,” står der på Pleos hjemmeside. Også Pento, en digital lønudbetalingsplatform, og NORD.investments, en anden digital platform, som vil hjælpe privatpersoner med at investere deres formue, modtog kapital – henholdsvis 18 og otte millioner kroner. Og sluttelig ViaBill, som gør det muligt at betale for ens onlinekøb over fire måneder, rejste 65 millioner kroner.

I 2019 så vi nogle af de allerstørste ventureinvesteringer i Danmark”

Ditte Rude Moncur, digitaliserings- og analysechef i Vækstfonden.

De seneste ti år er der sket en betydelig stigning i ventureinvesteringer herhjemme. Det skyldes, at vi har fået langt flere dygtige serieiværksættere, og venturefondene er blevet mere erfarne og bedre til at skabe det afkast, der skal til for at kunne blive ved med at rejse kapital. Derfor er det også glædeligt, at 2019 slog rekord, når vi kigger på den samlede venturekapital i kroner og øre. I 2019 så vi nogle af de allerstørste ventureinvesteringer i Danmark – hele ti virksomheder rejste mere end 100 millioner kroner i investeringsrunder. Det er kulminationen af en lang indsats fra mange parter.”

Københavnervirksomheder tiltrækker pengene

I Vækstfondens opgørelse kan man se virksomhedernes postnumre, og det er ret afslørende. Af de 60 virksomheder, som venturekapitalfondene investerede i, har 45 adresse i Københavnsområdet. Ni i Aarhus, fire i Odense, to i Aalborg og en enkelt i Herning. Selv om Københavns Indre By kun udgør nogle få kvadratkilometer, modtog flere virksomheder her mere venturekapital end Aalborg og Odense tilsammen. Den geografiske skævhed er i øvrigt årelang: Mellem 2001 og 2009 gik 80 procent af pengene fra ventureinvesteringer til virksomheder i hovedstaden, viste en rapport fra Ernst & Young.

It er pengemagneten. Men kapitalfonde satser også på gyldne tider i den danske såkaldte life science-branche. Så hvad er det?

Når man har gjort videnskab, der involverer et eller andet levende – celler, bakterier, planter, mennesker – til et produkt, der kan sælges, er man i life science-branchen. Det er 15 af de 60 danske virksomheder, som sidste år fik tilført millioner af kroner. Det er iværksættere i hvide kitler og blå gummihandsker, der mener at have gjort en revolutionerende opdagelse under et mikroskop. Virksomheden Snipr Biome, som løb med det største beløb – 320 millioner kroner – mener eksempelvis at have fundet afløseren til penicillin.

Hvis du spørger mig, om jeg vil være penicillinens afløser, så kan du stole på det, for det er jo ikke særlig elegant at bruge en hammer, hvis du kan komme med en skalpel,” har stifter Christian Grøndahl sagt til Berlingske.

Snipr Biome benytter sig af genredigeringsteknologien CRISPR, der – ligesom en skalpel – ‘skærer’ i menneskets dna-strenge, hvilket gør mennesket i stand til at redigere i livets kode. Med CRISPR kan Snipr fjerne bakterielle sygdomme med præcision – modsat penicillin, som rammer bredt og kan føre til resistens. Videnskabsfolk har tidligere succesfuldt redigeret i malariamygs dna, så myggene spredte gener, der er selvudslettende for arten. Det er altså en potent teknologi, som Christian Grøndahl med Snipr Biome nu har pengene til (måske) at afløse pencilin med.

Klimavenlige forretningsidéer er sjældne. Men der ér en undtagelse

Virksomheden Re-Match i Herning har opfundet en måde at genanvende kunstgræs. Græsset, som bruges i sportsanlæg, er lavet af plastik, og angivelig skulle én kunstig fodboldbane svarer til 23 millioner plastikposer. Efter ti år er plastikgræsset slidt ned, og i stedet for at brænde det af, hvilket ifølge Børsens oplysninger er det mest almindelige at gøre, kan herningenserne genanvende græsset. Ret genialt – og det synes investorerne også, som skød 50 millioner i Re-Match. Ambitionen er at udvide fra én fabrik i Midtjylland til 24 fabrikker verden over. Behovet er enormt, og der er ikke andre end os, der laver det her,” sagde stifteren Dennis Andersen sidste år til Børsen.

Årsagen til, at så få virksomheder, der gør sig i grøn omstilling, såkaldt cleantech, modtager venturekapital, er, forklarer Ditte Rude Moncur fra Vækstfonden, at kapitalfondene gerne vil tjene på deres investering inden for en kort årrække, så de kan geninvestere pengene i nye virksomheder. Og historisk kan vi se, at det tager lang tid at udvikle cleantech-teknologier og gøre det til en økonomisk bæredygtig forretning. Derudover har usikkerhed om regulering og afhængighed af tilskud også spillet en rolle og været med til at øge usikkerheden,” siger hun og tilføjer, at der er håb for, at det kommer til at se anderledes ud, fordi efterspørgslen på grøn teknologi er stigende.

Fem forretningsidéer, der fik venturekapital sidste år, fortalt af iværksætterne bag dem

Christian Holm, medstifter af Peakon, en trivselsplatform, hvor ansatte ugentligt udfylder spørgeskemaer. Modtog 230 millioner kroner.

Spørgeskemaet er begyndelsen. Her bliver medarbejderne hørt. Men det er i virkeligheden udnyttelsen af data, som gør forskellen. Mange ledere vil gerne gøre medarbejderne mere engagerede, men det er svært at omsætte den feedback, de får, til handling. Så jo bedre vi kan tolke de data, ledelsen ser på Peakon, jo bedre kan vi understøtte, hvad de kan gøre for at øge engagementet på arbejdspladsen.”

Dennis Andersen, stifter af Re-Match, som bryder nedslidt kunstgræs ned i dets oprindelige komponenter som sand, gummi og plastfiber til genanvendelse. Modtog 50 millioner kroner.

Jeg stod med fire rene komponenter, som jeg viste til en stor kunde. Han tabte både næse og mund og kaldte det for the missing link i industrien. Der vidste jeg, at jeg havde fat i noget, som ingen andre kunne.”

Jamila Ahdidan Madsen, medstifter af Brainreader, en teknologi, der scanner for tegn på uregelmæssigheder i hjernen ud fra en MR-scanning. Modtog 11 millioner kroner.

Vi anede ikke, at benarbejdet og forarbejdet ville have det omfang, det har haft. Markedet er tungt at operere i; til gengæld er det et milliardmarked, hvor vi kan tilbyde et skalerbart produkt, som løbende bliver udviklet

Tony Beltramelli, medstifter af UIzard, som gør det muligt at tegne en skitse til en app på papir, og så kan UIzards egenudviklede kunstige intelligens overføre sketchen til en reel app. Modtog 18,5 millioner kroner.

Designere nedfælder konstant deres nyeste idéer, men det tager bogstavelig talt dage at gør idéerne til testbare prototyper. Hele værdien af vores produkt er eksekveringshastigheden.

Enrico Krog Iversen (også kaldt den fynske robotkonge’), direktør hos OnRobot, der bygger robotter, som arbejder side om side med mennesker, såkaldte cobots. Modtog 185 millioner kroner

OnRobot er eksponent for en megatrend på automatiseringsområdet i disse år. Samarbejdende robotteknologi er blevet tilgængelig for små og mellemstore virksomheder og skaber dermed en væsentlig større volumen end den klassiske industrielle anvendelse for robotter. De brugervenlige cobots er nu et gængs værktøj på mange arbejdspladser.”

Og den anden side: Mød de tre mest rundhåndede investeringsfonde her

  1. Det var Vækstfonden selv, som støttede flest danske virksomheder med venturekapital sidste år – i alt ni ifølge opgørelsen. Blandt andre Reapplix, der kan lave et personligt’ plaster fra personens blod, Abzu, der vil gøre det lettere for små virksomheder at forløse kunstig intelligens’ potentiale, og Rokoko, der har udviklet en motion capture-dragt, som Hollywood og spilindustrien er vilde med. Med ni investeringer indtog den statslige fond en førsteplads.
  2. Den næstmest generøse venturefond var Seed Capital med otte investeringer. Blandt andre i københavnske Tattoodo, verdens største tatoveringsfællesskab med over seks millioner brugere. Tatoveringer er en trecifret milliardindustri på verdensplan, og Tattoodo forsøger at blive mellemleddet mellem tatovører og personer, der ønsker en tatovering – et slags Facebook for tatoveringer. Seed Capital skød også penge i aarhusianske Lunar Way, en app, der hører i kategorien neo-banking. Her findes banken kun digitalt – og eneste kontakt med banken er over en app. Så mødet med din bankrådgiver er et Facetime-opkald.
  3. Nummer tre på listen er Nordic Eye, som blev stiftet i 2016 af Peter Warnøe og Lars Tvede. Peter Warnøe, som nogle vil kende fra Løvens hule, og Lars Tvede, som nogle vil kende som ægtefælle til Pernille Vermund, Nye Borgerliges leder, investerede sidste år i fire danske virksomheder: Donkey Republic, som udlejer orange delecykler i storbyer – micromobility kaldes tendensen, og LuggageHero, som sætter turister sammen med lokale erhvervsdrivende som kiosker, der kan opbevare den rejsendes opbakning – et behov, der ifølge stifterne er opstået, fordi mange lejer privat gennem Airbnb og kan mangle hotellernes bagageopbevaring. Derudover investerede Nordic Eye i Blue Ocean Robotics, en anden af Odenses mange robotvirksomheder, og Plecto, der har udviklet en platform, hvor man chefer og de ansatte imellem kan se, hvem der får lukket flest handler. Et motivationsværktøj, kaldes det.
PR-materiale / Plecto

Konklusion: Er du opfinder og søger venturekapital, så byg noget it eller en app (og helst en, der gør kedeligt papirfifleri overflødigt). Så hvad er indvendingen mod det?

Opgørelsen over danske virksomheder, der modtog venturekapital sidste år, illustrerer, at når fondene skal satse på fremtiden, er det et sats på it. Cleantech-vertikalen er som sagt kun repræsenteret ved Re-Match i Herning.
Amerikanske Derek Thompson, som skriver om teknologi for The Atlantic, skrev denne måned et argument, hvor han kritiserer besættelse af alt, hvad der har med it at gøre. Internetalderen blev hyldet som den tredje industrielle revolution – den ville anspore individuel opfindsomhed og blive en motor for jobskabelse.” Her to årtier senere spørger Thompson: Hvad har disse virksomheder så rent faktisk udrettet?

Kig ud ad vinduet. Verden har ikke forandret sig, skriver Thompson. Bilernes rumlen, flyene på himlen, metroen under os – alt sammen opfindelser fra før årtusindskiftet. Hovedparten af innovationen er skubbet ind i bytesnes og kodens usynlige rige,” skriver han. Det har gjort, at det aldrig har været lettere at bestille takeaway til hoveddøren– eller fakturere ens tankstationskøb på firmakortet. Vi blev lovet en industriel revolution. Hvad vi fik i stedet, var en revolution inden for forbrugerbekvemmelighed,” skriver Thompson. Det er sat på spidsen, men han mener, vi bør forvente mere af it-virksomheder, når vi i årtier har satset vores penge her.

Men privat venturekapital er ikke den eneste måde, iværksættere kan finansiere deres drømme. I regeringens finanslov for 2020 er der sat 25 milliarder kroner af til en ny fond, Danmarks Grønne Fremtidsfond. Pengene skal være et statsligt rygstød til virksomheder, der udvikler teknologier, der eksempelvis kan reducere udledning af drivhusgasser, gøre det lettere at lagre energi og kan løse fremtidig mad- og vandknaphed – og meget andet.

Så mens Vækstfondens opgørelse for 2019 er et sats på en fremtid med flere robotter, neo-banking-apps, digitale motivationsplatforme på jobbet og laboratorier i virtual reality, vil næste års opgørelse måske også være et sats på, ja, at der faktisk er en fremtid.

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: