Vi fandt kommunen, der satte fuldt tryk på folkeskolereformen. Resultat? Bedre karakterer, bedre trivsel og færre udgifter

  • 10. november 2017
  • 16 min.
FLIDDe lærer noget i skolen, eleverne. Men nogle steder mere end andre. Illustration: Signe Stubager / Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Man kan godt få det indtryk, at folkeskolereformen har sendt folkeskolen til tælling. Tallene siger faktisk det modsatte, men afslører samtidig betydelige forskelle fra kommune til kommune, både hvad angår elevernes trivsel og skolernes evne til at løfte deres faglige niveau. Som optakt til kommunalvalget får du her den store datahistorie om den danske folkeskole, hvor du også kan se, hvordan det går i lige præcis din kommune.

Ud fra den brede mediedækning kan man godt få det indtryk, at det sejler for folkeskolen, og at folkeskolereformen fra 2013 gjorde det hele værre.

Det er bare ikke helt rigtigt. I hvert fald ikke målt på to ret vigtige områder, nemlig hvordan eleverne præsterer, og hvordan de har det. Det fremgår tydeligt af den gennemgang af skoledata, som den her artikel udspringer af. På landsplan er folkeskoleelevernes karakterer steget støt i årevis, og de ligger i dag højere end før reformen. Elevernes trivsel er også steget de seneste år (der er dog ikke data fra før reformen at sammenligne med).

Ikke desto mindre er der store lokale forskelle, både mellem de enkelte skoler og fra kommune til kommune. Det er selvfølgelig træls, hvis man bor i en kommune, hvor skolerne ikke er i top. Men på sin vis er det også opløftende. For kigger man lidt bag tallene, viser det sig, at det tilsyneladende gør en reel forskel, hvis man som skole eller kommune sætter sig for at forbedre sig. Endda uden at det behøver være dyrt.

Således pegede tallene i retning af en kommune, hvor man de senere år både har formået at spare et større millionbeløb, hæve elevernes trivsel og forbedre skolernes evne til at løfte elevernes faglige niveau.

7,1

var folkeskoleelevernes gennemsnitlige karakter i bundne prøvefag i 2017. I 2012 var snittet 6,5. Afstanden op til privatskoleeleverne er i samme periode mindsket med 0,1 karakterpoint.

Når man skal kigge på folkeskolernes faglige kvalitet, giver det bedst mening at se på det, forskere kalder undervisningseffekten eller karaktereffekten. Det vil sige skolernes evne til at løfte de enkelte elevers faglige niveau, uanset deres sociale, økonomiske og sproglige baggrund.

Undervisningseffekten (lad os kalde den det) finder man ved at sammenholde afgangselevernes karakterer med en række faktorer, som statistisk set har vist sig at påvirke elevernes præstationer i skolen – for eksempel om far har en uddannelse, eller mor har dansk som andetsprog. Undervisningseffekten udtrykker altså, hvor gode elevernes karakterer er, sammenlignet med, hvad man kunne forvente af dem.

Tænketanken Cepos har i en årrække beregnet undervisningseffekten på landets folkeskoler på baggrund af Undervisningsministeriets data om elevernes baggrund. Langt de fleste kommuner ligger i midterfeltet, men der er også nogle, som skiller sig ud. I nogle kommuner løfter skolerne i gennemsnit eleverne med en tredje- eller fjerdedel af en karakter. Andre steder trækker skolerne gennemsnitligt mere end en halv karakter ned. Kommuner som Kerteminde, Solrød og Kolding er højdespringere, mens det ser mindre godt ud på eksempelvis Lolland. Et tydeligt regionalt mønster træder også frem: På Fyn og i Jylland klarer skolerne sig generelt bedre end på det meste af Sjælland. Særligt skolerne på Syd- og Vestsjælland samt Lolland-Falster klarer sig ikke så godt, mens det går bedre for en række kommuner nord for København.

Folkeskolernes effekt på elevernes karakterer målt i karakterpoint:

(Zoom ind, og tryk for detaljer, hvis du læser på mobil).

VIVE, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har også regnet på folkeskolernes undervisningseffekt (med en lidt anderledes metode) og inddelt kommunerne i tre kategorier – under middel, middel og over middel.

Det giver et lidt anderledes billede, blandt andet fordi VIVE regner på et gennemsnit fra 2014-2016, mens Cepos tager hvert år for sig. Men der er også tendenser, som helt klart går igen: Nogle kommuners skoler er bare bedre til at løfte elevernes karakterer end andres, og forskellene mellem landsdelene er også tydelige her – flere kommuner ligger over middel på Fyn og i Jylland, flere under middel på Syd- og Vestsjælland og Lolland-Falster. Spredningen mellem kommunerne er også nogenlunde den samme – de bedste trækker 0,3 karakter op, de dårligste 0,6 karakter ned.

Undervisningseffekt i folkeskolen, gennemsnit for 2014-2016:

(Zoom ind, og tryk for detaljer, hvis du læser på mobil).

Hvorfor er det sådan?

Cepos har regnet videre på sine tal og fundet frem til flere interessante sammenhænge, der statistisk set kan forklare forskellene fra skole til skole og fra kommune til kommune:

  • Mest markant: Det lader til at være sværere at løfte elevernes karakterer i kommuner med mange socialt dårligt stillede indbyggere. Selv om undervisningseffekten allerede tager højde for elevernes sociale baggrund på skolen, trækker en høj koncentraton i kommunen af elever med en vanskelig baggrund tilsyneladende yderligere ned, viser Cepos’ beregninger (selv om der selvfølgelig er undtagelser). Det er et ret bemærkelsesværdigt resultat: Det kunne tyde på, at den sociale arv er ekstra svær at bryde i de kommuner, hvor udfordringen er allerstørst.
  • Der er en positiv sammenhæng mellem elevernes trivsel og skolernes undervisningseffekt: jo bedre trivsel, jo højere undervisningseffekt. Man kan dog kun se sammenhængen på skoleniveau, ikke på kommuneniveau, formentlig fordi der er store variationer internt i kommunerne.
  • Store skoler lader til at kunne være en ulempe snarere end en fordel (Sådan var det i hvert fald i 2016, tidligere har billedet været et andet).

Økonomien betyder til gengæld ikke helt så meget, som man måske kunne tro. Cepos finder faktisk slet ingen sammenhæng mellem kommunernes pengeforbrug på folkeskolen og skolernes undervisningseffekt. Forskningsinstituttet KORA har dog tidligere fundet en vis sammenhæng mellem penge og karakterer ved at medregne kommunernes sociale forhold. Ifølge en KORA-undersøgelse fra 2013 følger elevernes karakterer typisk med budgettet opad, hvis en kommune i udgangspunktet bruger relativt få penge på folkeskolen – og det gælder især for de socialt dårligst stillede elever. Altså kunne det tyde på, at ekstra penge indtil et vist punkt faktisk kan være med til at bryde den sociale arv.

Bonusinfo. Mor er statistisk set vigtigst for barnets præstationer. Jo sundere, rigere og bedre uddannet hun er, jo bedre.

Godt. Lad os så se på, hvordan eleverne har det.

Hvert år skal alle landets folkeskoler måle elevernes faglige og sociale trivsel med spørgeskemaer. Tallene går tilbage til skoleåret 2014-2015, og det store billede er ret opløftende. Danske folkeskoleelever trives generelt udmærket, og trivslen stiger.

For overblikkets skyld ser vi her på det overordnede billede – den generelle trivsel på kommuneniveau for elever i 4.-9. klasse.

Undervisningsministeriet inddeler eleverne i fem grupper, alt efter hvor godt de trives på en skala fra ét til fem. Og lad os begynde med at slå fast: Selv i kommunen med den laveste trivsel scorer mere end 88 procent over tre på skalaen. På landsplan ligger langt de fleste elever i gruppen med en score på mellem tre og fire, og der er meget få i gruppen med lavest trivsel.

Men igen er der kommunale forskelle.

Jeg har leget lidt med tallene for at finde finde frem til de kommuner, hvor flest stortrives, og færrest samtidig trives mindre godt. Konkret har jeg for hver kommune taget andelen af elever, som scorer over fire i trivselsundersøgelsen, og fratrukket den andel, som scorer under tre. Det giver en trivselsscore, som varierer fra 8,5 i bunden til over 40 i toppen. Og mens det enkelte steder går tilbage, er trivslen andre steder i hastig bedring.

Trivselsscore: Så godt trives eleverne

(Zoom ind, og tryk for detaljer, hvis du læser på mobil).

Da jeg havde samlet alle de hidtil nævnte tal i nogle regneark og plottet dem ind på danmarkskort, sprang særligt én kommune i øjnene: Esbjerg. En kommune, som – skulle det vise sig – gemte på en interessant historie, der føjer flere væsentlige nuancer til tallene.

Esbjerg er en ret almindelig dansk by. Den har både folk med penge og et udsat boligområde (Stengårdsvej hedder det), og kommunen er i hvert fald ikke kendetegnet ved særligt privilegerede indbyggere sådan i gennemsnit. På Økonomi- og Indenrigsministeriets socioøkonomiske indeks for kommunerne, der populært sagt udtrykker befolkningens sociale og økonomiske forhold, ligger Esbjerg i den lave ende.

Ikke desto mindre er Esbjerg den kommune i landet, hvor folkeskoleelevernes trivsel er steget mest de senere år, så den nu ligger helt i top. Samtidig er kommunens skoler samlet set blandt de bedste i landet til at løfte eleverne fagligt. VIVE placerer Esbjerg i den lille gruppe på 16 kommuner, hvor folkeskoleundervisningens effekt på karaktererne er over middel”, og nok så interessant ligger ingen af byens skoler under middel. Cepos’ tal for undervisningseffekt i 2016 placerer samlet set skolerne i Esbjerg som nummer 22 blandt landets 98 kommuner, hvilket er en pæn forbedring sammenlignet med årene forinden.

Det går altså fremad i Esbjerg, både hvad angår trivsel og undervisningseffekt.

Hvorfor mon? Det har jeg selvfølgelig spurgt dem om i Esbjerg.

Det viser sig, at Esbjerg Kommune har ændret en hel del på folkeskoleområdet de senere år, og at det lader til at have virket.

På sin vis kan man sige, at kommunen har sat fuld skrue på folkeskolereformen. Byen har allieret sig med en canadisk skolelederforening i Ontario, som også var en vigtig inspirationskilde bag reformen. Inspireret af canadierne har man blandt andet indført PLM, Professionelle Læringsmiljøer. Det vil sige, at lærere, pædagoger og ledere jævnligt mødes i grupper og diskuterer elevernes trivsel og faglige udvikling på baggrund af data og forskningsbaseret viden. Møderne har hver lærer fået afsat 80 arbejdstimer til om året.

Samtidig er skolernes organisering ændret drastisk. I 2015 blev hele 22 skoler lagt sammen til blot syv – men kun på papiret, ikke fysisk. Målet var at give mere plads til pædagogisk ledelse, så skolelederne primært skal fungere som faglige sparringspartnere for lærerne og eksempelvis overvære undervisningen, frem for at bruge deres tid på økonomi og budgetter, som så skulle samles på færre hænder.

Hvor der før sad en skoleleder med både administrativt og pædagogisk ansvar på hver adresse, er der derfor nu kun én administrativ leder i spidsen for flere underskoler. Den administrative leder skal så ideelt set tage sig af alt, hvad der har med budgetter at gøre, mens en leder på hver underskole har ansvaret for den pædagogiske ledelse (inklusive visse opgaver, som før var uddelegeret til andre medarbejdere). Samlet set har ændringerne givet en besparelse på 28,4 millioner kroner årligt.

Dertil kommer en satsning på at forbedre elevernes trivsel, som er et kapitel for sig. I Esbjerg nøjes de ikke med at måle elevernes trivsel én gang om året, de gør det to gange – og stiller tilmed ekstra spørgsmål om elevernes læring og sundhed, for eksempel om kost, rygning, motion og alkohol. Lærerne får dermed adgang til en lang række data om eleverne, som de kan trække ud i anonymiseret form og bruge til diskussioner i klassen eller som udgangspunkt for PLM-møder, hvor trivsel er et obligatorisk punkt på dagsordenen (sundhedsdata er dog forbeholdt sundhedsplejersker). Centralt kan man samtidig følge med i, om elever med behov for en særlig indsats nu også får det – lærerne skal nemlig taste eventuelle handleplaner for de enkelte elever ind.

Udviklingskonsulent Annette Bekker har ansvaret for hele systemet. Hun fortæller, at det ikke er indført uden skepsis fra lærerne, der skal stå for alt det praktiske bøvl med spørgeskemaerne. Men hun er overbevist om, at det stille og roligt bliver mere accepteret og brugt. For eksempel kan hun se, at svarprocenterne stiger støt (de er nu over 90), og at en større andel af børn med behov for at få oprettet handleplaner også får det – og at de bliver tastet ind i systemet.

Bonusinfo. Da Esbjerg ændrede skolestruktur i 2015, fik skolerne nye navne. Men ingen kunne huske dem, så nu har de fået de gamle navne igen.

Gennem to årtier har Carsten C.F. Møller stået i spidsen for Boldesager Skole, der ligger i et parcelhuskvarter ikke langt fra det centrale Esbjerg. De første mange år var han skoleleder med ansvar for både økonomi og pædagogisk ledelse. I dag har han titel af afdelingsleder i det, der nu er blevet en afdeling i den større Cosmosskolen. Formelt har han dermed kun ansvar for pædagogikken.

Carsten C.F. Møller burde altså om nogen kunne give en forklaring på, om det nu også er alle kommunens nye tiltag, der har forbedret trivslen og kvaliteten af undervisningen. Hans svar kan vist bedst beskrives som en slags kvalificeret ja.

Det handler meget om ledelsesmæssigt fokus,” siger han.

Det kan godt være, at man gør tingene lidt forskelligt fra skole til skole, siger han, men når man både centralt og på den enkelte skole prioriterer elevernes trivsel og undervisningens effekt på elevernes læring – som man har gjort i Esbjerg – så batter det faktisk.

Det kan virke banalt, men det flytter noget, når man trækker på samme hammel.”

Carsten C.F. Møller nævner satsningen på PLM og den øgede brug af data om eleverne som årsager til, at både faglige resultater og trivsel stiger. Mere tid til pædagogisk ledelse har også hjulpet, mener han, men han har nu ikke fået helt så meget af den, som det var tænkt. I praksis var reorganiseringen af skolerne altså ikke helt så fiks som planlagt. Derfor er Carsten C.F. Møller også glad for, at kommunen nu opjusterer med lidt flere lokale ledere, så han nu får en kollega at dele opgaverne med.

Man vil elskes, i mangel deraf beundres, i mangel deraf afskys og foragtes, man vil vække én eller anden form for følelse i menneskene. Sjælen fryser i det tomme rum og vil have kontakt, koste hvad det vil.”

Citatet stammer fra den svenske forfatter Hjalmar Söderberg, og skolelærer Karin Andersen nævner det som noget af det første, da jeg ringer til hende for at høre hendes forklaring på, hvorfor det går så godt i Esbjergs folkeskoler.

Karin Andersen er tillidsrepræsentant på Kvaglundskolen (en underafdeling af den større Signaturskolen) og dermed en slags talsmand for lærerne på en skole, som ikke er uden udfordringer. Der er 50 procent tosprogede elever og en del socialt udsatte børn i elevgruppen, fortæller hun. Ikke desto mindre er både trivsel og karakterer for opadgående. Det kunne hænge sammen med det børnesyn, som ifølge Karin Andersen er fremherskende på skolen, og som har fået hendes kollega til at hænge Söderberg-citatet op på væggen, mener hun:

Snarere end at skælde ud og bebrejde prøver vi at have et meget positivt børnesyn. Ethvert barn kommer med de forudsætninger, det har, og gør det så godt, det kan.”

Karin Andersen hører til dem, der ikke er ovenud begejstret for kommunens mange trivselsmålinger, som tager tid og fokus fra andre ting. Hun vil ikke udelukke, at målingerne – kombineret med PLM-mødernes obligatoriske samtaler om elevtrivsel – kan have ført til endnu mere fokus på trivsel, end der var i forvejen, og at det kan have gjort en forskel, men hun er ikke overbevist.

Til gengæld fremhæver hun, at man som lærer godt kan mærke, at der centralt er sat mere fokus på pædagogisk ledelse. Lederne kommer mere rundt og observerer undervisningen og bruger mere tid på at sparre fagligt med lærerne.

Personligt underviser Karin Andersen i indskolingen. Derfor henviser hun til sin kollega Palle Eriksen for flere detaljer om de lidt ældre elever, hvis karakterer og trivselstal vi jo har fokuseret på her.

Palle Eriksen peger på en ret åbenlys fejlkilde af den slags, man altid skal holde sig for øje, når man går så meget data-amok, som vi har gjort her: datakvaliteten.

De yngste elever, siger han, forstår måske ikke helt de mange spørgsmål i trivselsundersøgelserne, mens de ældste kan finde på at svare, at alting går strålende, selv om de måske har det dårligt – bare for at slippe for handleplaner, forældresamtaler og anden indblanding i deres liv.

Den slags kan jo ske i hele landet, men man kunne jo godt spekulere i, at de esbjergensiske elever har haft dobbelt så mange forsøg til at gennemskue trivselsmålingerne som folkeskoleelever andre steder i landet.

Men når det er sagt, synes jeg, at det er et glimrende redskab,” siger Palle Eriksen.

Han lyder næsten som et ekko af Carsten C.F. Andersen fra Boldesager Skole: Det er ikke nødvendigvis måden, man helt præcist gør det på, som gør en forskel. Men det rykker under alle omstændigheder noget, når man sætter fokus på for eksempel trivslen, systematiserer arbejdet med den og sætter tid af til det. Det samme gælder det faglige. Her peger Palle Eriksen – blandt andet – på endnu et centralt besluttet tiltag: at man underviser ud fra læringsmål. Det vil sige, at lærerne opstiller synlige mål for eleverne, så de forstår formålet med en lektion eller et forløb – en tilgang inspireret af den newzealandske skoleforsker John Hattie.

Det, at man sætter et fokus og har en fast dagsorden og struktur, kan jeg rigtig godt lide,” siger han.

Så hvad fortæller historien om Esbjerg Kommune os samlet set? Lad os lige forlade det vestjyske et øjeblik, før vi vender tilbage til dét. For der er selvfølgelig også kommuner, hvor det går mindre godt.

  • I Randers er trivselsscoren dykket mest de seneste tre år, og undervisningseffekten er også dalet. Skolechef Henrik Johansens bud på en forklaring lyder, at man har nedlagt fem gamle skoler og etableret nye for henholdsvis 0.-6. klasse og for udskolingen. I processen blev elever flyttet rundt. Det har påvirket både trivsel og faglige præstationer negativt. Karaktererne har rettet sig igen, og for at øge trivslen har kommunen allieret sig med Dansk Center for Undervisningsmiljø.
  • På Bornholm er trivselsscoren landets laveste og samtidig faldende. Også her forsøger man hårdt at vende udviklingen, fortæller skole-, kultur-, og fritidschef Steen Ebdrup, men lukning af små skoler har fået mange forældre til at vælge privatskoler (en tredjedel går nu på privatskole mod en fjerdedel i 2014). Tilbage i folkeskolen er forholdsvist mange børn med ressourcesvage forældre eller problemer i familien, som Bornholm i forvejen har forholdsvist mange af. Det til trods er undervisningseffekten neutral eller positiv, skal det siges. Noget gør bornholmerne altså rigtigt.
  • På Lolland er trivslen omvendt forbedret voldsomt fra nær bundniveau til en plads i midterfeltet, mens undervisningseffekten samtidig er faldet til landets laveste. Bag trivselsforbedringen ligger en målrettet indsats, hvor man har brugt data fra trivselsmålingerne til at blive klogere og lære af hinanden, fortæller udviklingskonsulent Søren Støvlbæk Skovbølling. Den negative undervisningseffekt og udvikling, siger han, kan måske skyldes skoleomlægninger, men han vil helst ikke undskylde sig sociale problemer, som forholdsvist mange lollikker ellers bakser med: Vi vil hellere være proaktive og sige, at vi har nogle forudsætninger, og det er så dem, vi må arbejde ud fra.”

Og så tilbage til Esbjerg. For hvad fortæller historien os dér? Historien om den vestjyske bys folkeskolefremgang fortæller os i hvert fald, at det tilsyneladende faktisk nytter at sætte sig nogle mål på det allermest centrale niveau, og at data og viden kan bruges til at skabe positive forandringer.

Men den fortæller også, at det hele altid bliver noget mere mudret i mødet med virkeligheden, hvor data kan vise sig mindre pålidelige, end man kunne ønske, mens medarbejderne slår sig i tøjret over bøvlet, og organisationsdiagrammerne må rettes til for at få den ønskede effekt.

Men mest overordnet og opløftende er historien om Esbjerg Kommunes folkeskoler vel en historie om, at det hjælper, hvis man gør sig umage og er villig til at forbedre sig. Uanset om man sidder i skoleforvaltningen, er skoleleder eller står ude i klasselokalet og underviser.

Man skal turde arbejde med sig selv, siger Carsten C.F. Møller.

Man er nødt til at kigge indad for at komme videre.”

Som altid med den her slags data er der hundreder af andre vinkler, man også kunne have forfulgt. Hvis nogen af jer ligger inde med specifik viden eller gode pointer om en bestemt kommune eller en særlig problemstilling, vil jeg derfor meget gerne høre fra jer i bidragssporet nedenunder – forhåbentlig kan vi alle blive klogere.

Selv tænker jeg to ting, når jeg lige forsøger at træde et skridt tilbage fra det hele:

  1. Det er tankevækkende – og nedslående – hvor meget de sociale baggrundsfaktorer slår igennem på elevernes (og skolernes) præstationer.
  2. Det er opløftende, at god ledelse og strategiske satsninger – både på kommunalt niveau og på den enkelte skole – tilsyneladende kan gøre en reel forskel.

Men det er jo bare mig. Hvad tænker du?

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem