Sådan ser dit liv ud i en fem grader varmere fremtid

DING!Klodens temperatur stiger, og det kan ændre stort set alle dele af vores liv. Alle illustrationer: Calum Heath / Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan h√łre alle vores artikler som lyd - opl√¶st af skribenterne selv. De fleste foretr√¶kker at lytte i vores app, hvor man f√•r den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

(Udgivet f√łrste gang i 2017) Kloden har galopperende hedeslag, og de v√¶rste konsekvenser af klimaforandringerne bliver stadig mere sandsynlige. P√• baggrund af f√łrende forskning skitserer vi, hvordan Danmark ‚Äď og verden omkring os ‚Äď vil se ud, hvis temperaturen stiger med fem grader. Danmark bliver p√• sin vis et sm√łrhul, mens store dele af resten af kloden bliver en ubeboelig krudtt√łnde. Velkommen til en helt ny verden.

De er en skare af vores mest ferme fysikere, geologer, kemikere, matematikere, statistikere og glaciologer. Og de bakser med klodens formentlig mest komplekse og vigtige regnestykke: Hvordan er temperaturen ved udgangen af dette århundrede?

Hvert √•r f√•r disse forskere, der er tilknyttet FN‚Äôs klimapanel (IPCC), mere data og computerkraft til deres klimamodeller. De justerer s√• forventningerne i deres rapporter. Tendensen er hidtil kun g√•et √©n vej. De scenarier, som f√łr var de mest ildevarslende og ekstreme, bliver i h√łjere grad anset som mere sandsynlige. De hidtidige rapporter har ikke overvurderet klimaforandringerne. De har undervurderet klimaforandringerne.

5-6

grader. Så meget vil gennemsnitstemperaturen stige på grund af vores afbrænding af fossile brændstoffer, anslog den svenske forsker Svante Arrhenius helt tilbage i 1895.

S√¶rligt en ny analyse bragt i det videnskabelige tidsskrift Nature v√¶kker opsigt. Forts√¶tter vi med at udlede drivhusgasser i samme tempo som hidtil, er der udsigt til, at kloden inden for de n√¶ste 82 √•r bliver 4,8 grader varmere  – plus/minus 0,4 grader.

Lad os vælge det runde tal: en fem grader varmere planet i år 2100.

Der er allerede mange usikre faktorer ved fremskrivninger, der bev√¶ger sig mere end 40-50 √•r ud i fremtiden. Men fem grader varmere er faktisk en mulighed. Til sammenligning har verdenssamfundet trykket h√•nd i enighed om, at en to grader temperaturstigning indeb√¶rer s√• slemme skader og selvforst√¶rkende effekter, at den t√¶rskel b√łr vi n√łdigt overskride.

Men hvor slemt kan det v√¶re? Hvor stor er forskellen egentlig mellem to grader eller fem grader? Tro mig: Hver en grad g√łr en forskel. Og tro mig: Det kan blive slemt.

Du √¶nser det n√¶ppe. Men ligesom alt andet liv er du et produkt af temperaturen. Alt er p√•virket af decimaler i gennemsnitstemperaturen. Hvor du kan bos√¶tte dig. Hvad du kan spise. Hvor du kan rejse p√• ferie. M√¶ngden af hormoner og n√¶ringsstoffer, som r√łg ind i dit foster, formede din hjerne og en del af din personlighed.

Kloden, som du kender den, eksisterer ikke i en fem grader varmere verden. Millioner af mennesker vil d√ł. De vil drukne, sulte, t√łrste eller miste livet, n√•r blodtilf√łrslen til hjernen oph√łrer, fordi for h√łj varme og luftfugtighed forhindrer kroppen i at komme af med sved. Omvendt, hvis du bor i Danmark, er du heldig. Afsindigt. Det er n√¶rmest uladsigg√łrligt at beskrive, hvor svineheldig Danmark har udsigt til at v√¶re.

Vi vil dog nok blive tvunget til at dele vores bugnende madkammer med omverdenen, der n√¶rmest er en ubeboelig krudtt√łnde. Eller som professor J√łrgen E. Olesen, der er sektionsleder ved Institut for Agro√łkologi – Klima og Vand ved Aarhus Universitet og hovedforfatter p√• en af rapporterne fra FN‚Äôs klimapanel, siger det: ‚ÄúVi i Danmark vil f√• det som blommen i et √¶g. Men vel at m√¶rke et √¶g, som p√• et tidspunkt kn√¶kker.‚ÄĚ

Bonusinfo. Landene i det tropiske klima omkring ækvator, hvor solens stråler rammer hårdest, bliver nærmest ubeboelige i en fem grader lunere verden på grund af ekstrem varme.

Denne artikel visualiserer og beskriver et af de værst tænkelige, men altså også mere og mere sandsynlige klimascenarier: livet i en fem grader varmere verden. Udgangspunktet er Danmark. Herfra kigger vi ud på, hvordan livet former sig og påvirker os på fem områder.

Det er illustreret ved at lade en grafiker tegne f√łr og efter-billeder af situationen i dag og i et fem grader varmere Danmark. Du ser √¶ndringerne ved at tr√¶kke scrollbaren i billederne fra venstre mod h√łjre.

De fem faktorer er beskrevet ud fra b√łger, peer review-studier og rapporter fra FN‚Äôs klimapanel. Teksten har v√¶ret til gennemsyn hos tre danske klimaforskere. Alle un√łjagtigheder og faktuelle fejl, som m√•tte v√¶re sluppet igennem, er dog stadig helt og holdent mit ansvar. Og det er selvf√łlgelig vigtigt at understrege, at dette er fremskrivninger, der er forbundet med stor usikkerhed.

Når det så er sagt. Velkommen til en fem grader varmere verden.

1. Costa del Norden – fremtidens Voldborg melder om n√¶sten optimalt vejr

For godt og vel 30 dage siden oplevede b√łrn og barnlige sj√¶le i stort set hele landet fryden ved at proppe guler√łdder i n√¶sen p√• snemand og uddele vaskere. Den oplevelse bliver ikke b√łrneb√łrnene i slutningen af det 21. √•rhundrede forundt. Snefnug bliver noget n√¶r en statistisk umulighed, og frost en sj√¶ldenhed.

Til den tid er der blot tre √•rstider i Danmark. Et yderst regnfuldt efter√•r. Lange, t√łrre 30 grader varme, afsvedne somre med tropelignende kraftige skybrud. Og et lynhurtigt for√•r varende omkring en m√•ned fra marts til april. Vores klima kommer sandsynligvis til at minde om vindistriktet Bordeaux i Sydvestfrankrig – bare en anelse lunere og v√•dere.

Danmark bliver p√• mange m√•der et ferieparadis. Lidt i stil med det, Shu-bi-duas sangskriver og guitarist Michael Hardinger foruds√• helt tilbage i 1982 i popgruppens klimahit Costa Kalundborg – med slanke palmer bag Jens Hansens bondeg√•rd. Popgruppens prognose holder ganske godt stik, anerkender meteorologer og klimaforskere i dag. Godt nok vil palmetr√¶erne mistrives p√• de vestvendte kyster p√• grund af for megen bl√¶st, men palmerne f√•r gode vilk√•r i sydlige, √łstvendte kyster og i vores skove.

Mange andre planter og dyr vil tillige kunne boltre sig i vores fem grader varmere, frodigere ‚Äėfranske‚Äô klima. Blandt andet sommerfuglebuske, spisekastanjer, lianer og verdens h√łjeste og tykkeste tr√¶sorter som r√łdtr√¶et og mammuttr√¶et. Omvendt vil nationale ikoner som birk, asp, skovfyr, b√łg, r√łdgran og lyng have vanskelige vilk√•r.

Hvilke nye dyr der flakser eller kryber rundt hele året i Danmark i det 21. århundrede, afhænger oftest mere af menneskelig destruktivitet end af temperaturen.

N√•r det er sagt, har vi udsigt til et eksotisk, farverigt dyreliv. Papeg√łjer, den spanske los, store fugleedderkopper, sumpskildpadder, kakerlakker, sumpb√¶vere, husrotter, den sydlige nattergal og vaskebj√łrnen er blot nogle af de nye v√¶sener.

M√•ske mest vigtigt for dem af jer, der er barnligt hysteriske ligesom jeg for alle former for benl√łse krybdyr: De danske slanger skal dele territorium med √¶skulapsnogen. Trods dens ydmyge navn er der tale om Europas st√łrste slange. √Üskulapsnogen kan blive over to meter lang.

Eneste formildende omst√¶ndighed er, at slangen lever af pattedyr, √łgler og fugle, og den er ikke giftig. Den og mange andre slangearter vil kunne boltre sig fint og yngle i lune danske vintre og lange somre. Det vil forskellige sygdomsfremkaldende bakteriestammer i vandr√łr og mad – samt myg, hvepse, fluer og mange andre insekter – tillige.

Det vil v√¶re skidt for folkesundheden, n√•r vi kigger isoleret set p√• den for√łgede risiko for infektioner og epidemier.

‚ÄúVinteren er den mest vidunderlige ting, der nogensinde er blevet opfundet for menneskets sundhed – men vi er i f√¶rd med at miste vinteren,‚ÄĚ siger Brian Epstein, professor fra Harvard University og medlem af FN‚Äôs klimapanel, i bogen Klimatruslen – Set fra Danmark.

I det lunere Danmark vil vi derfor sove med myggenet. Vi vil have insektnet i d√łrene for at undg√• sandfluer, som for√•rsager blodmangel, myg, der smitter med hjernebet√¶ndelse, og tigermyg, hvis stik i v√¶rste fald kan resultere i indre bl√łdninger. Vi f√•r desuden ekstra travlt med at tjekke efter det ringformede r√łde udsl√¶t fra Danmarks farligste dyr: fl√•ten. Den vil findes i st√łrre antal.

I det store hele er de trusler dog mindre gener. Blandt klima- og folkesundhedsforskere er der udbredt enighed om, at et klima som i Midt- eller Sydfrankrig indebærer flest fordele.

Dog er der to store jokere i den sammenh√¶ng. Begge usikre forhold bunder i, at i en fem grader varmere verden vil mere og mere is forsvinde fra Arktis, Antarktis og gletsjerne rundt om p√• kloden. Effekten kv√¶rner klimaforskernes computere p√• dag og nat. Der er masser af usikre faktorer, men en mulig effekt kan v√¶re, at Danmark ligefrem bliver koldere i en ellers v√¶sentlig varmere verden. Dels p√• grund af vores placering i udkanten af en kold hvirvel, som dannes fra et afsmeltende Arktis. Dels fordi Golfstr√łmmen risikerer at blive sv√¶kket.

Bonusinfo. Inden for de seneste 30 år har Danmark oplevet en generel temperaturstigning på cirka 0,9 grader.

Men sv√¶kkelsen af Golfstr√łmmen er blot √©n risiko ud af flere. Sandsynligheden taler dog stadig for et midtfransk klima, hvor en af de v√¶rste udfordringer i Danmark bliver √łgede vandmasser og oversv√łmmelser. Som tommelfingerregel vil en fem grader varmere verden v√¶re lig med en √łget havstand p√• over en meter – muligvis mere.

Uanset decimalerne bliver havstigningen ikke fordelt ligeligt i Danmark og resten af verden, selv om man ellers skulle tro det, al den stund at vi jo bebor en rund planet. Forskellige grader af landh√¶vning og forandringer i byernes lokale tyngdekraft spiller ind. Derfor ynder forskerne hellere at tale om ‚Äėhavniveau-forandringer‚Äô i et globalt perspektiv.

Uanset ordvalg er det sikkert, at medmindre mange bydistrikter bygger diger, sluser, ekstremt effektive kloakker og sikrer sig i tide (hvilket oftest ikke ser ud til at være tilfældet), har de allermest sårbare kyststrækninger og dermed over 300 millioner personers bopæle udsigt til at stå under vand.

Hvis der ikke virkelig bliver handlet, skal vi vinke farvel til Ocean Drive i Miami og stort set resten af den nedre halvdel af Florida. Det samme g√¶lder Alexandria og dens nyopf√łrte verdensarvsbibliotek, strandl√łverne p√• Copacabana i Rio de Janeiro, store dele af New York, Mumbai, Shanghai, Shenzhen, Bangkok, Tokyo, Dhaka og n√¶sten resten af Bangladesh. For bare at n√¶vne nogle f√•.

Danmark er tillige udsat. Faktisk yderst udsat. S√¶rligt fordi vi har udsigt til hyppigere og kraftigere skybrud, vi ligger lavt, 31 meter over havets overflade i gennemsnit, og ovenik√łbet har vi en samlet kystlinje p√• over 7.000 kilometer. En s√• gebommerlig kystlinje er ekstremt unik for et land p√• vores st√łrrelse.

Vi er omgivet af vand. Eller i det her tilfælde omringet.

Bonusinfo. Kystdirektoratet har i over 70 √•r haft held med at advare mod st√łrre byomr√•der direkte op til Vesterhavet. Derfor er vi mindre truet end Holland ved √łget havstand.

Stiger havet over en meter, skrumper Danmark. De tidligere oversv√łmmelser og stormfloder, vi har d√łjet med is√¶r i 2016 og 2017, vil ligne bittesm√• bl√łp. Alle danske k√łbst√¶der f√•r problemer i havneomr√•det.

Vadehavet omkring T√łnder og Ribe samt det meste af det sydvestlige Lolland vil forsvinde. √Ödalene ved Vejle og Odense l√łber over deres bredder og truer al beboelse. Store dele af Vestjylland bliver omdannet til √łer.

S√¶rligt udsatte er √łstjyske byer som Haderslev, Kolding, Vejle, Horsens, og p√• Sj√¶lland K√łge, Greve og hele Amager. Dertil kommer alle de kystn√¶re kommuner i de indre danske farvande som Holb√¶k, Roskilde og langs √ėresundskysten, som vil lide under oversv√łmmelser.

Men bid m√¶rke i ordet ‚Äúvil‚ÄĚ. H20-ragnarokket fordrer, at vi intet g√łr for at beskytte os mod vandets indtr√¶ngen. I √łjeblikket har vi godt nok et eftersl√¶b med at klimasikre os, men forh√łrer man sig blandt ingeni√łrerne rundt om i landet, er der ingen panik lige nu. Vi er velhavende. Vores regeringer og kommuner er trods alt s√• fornuftige, at vi nok skal f√• bygget de n√łdvendige diger, volde og sluser til at beskytte de mest folkerige omr√•der i tide, lyder en hyppig opfattelse blandt branchefolk.

Vurderingen deles af det amerikanske University of Notre Dame. Dets forskere samler en liste over alverdens lande baseret på deres sårbarhed i en varmere verden og evnen til at tilpasse sig. Og ja, det er naturligvis Danmark, som indtager duksepladsen.

Men n√•r det s√• er skrevet, er der adskillige faktorer, som g√łr vores liv i blommen mindre behageligt end ellers. S√¶rligt t√łrken og varmen.

2. Fatal fugtighed i en verden uden vand

Den danske sommer er ustadig. Derfor valfarter vi til Sydens sol omkring Middelhavslandene. S√•dan har det indtil videre set ud med masseturismen. Om 80 √•r er det omvendt. Her drager franskm√¶nd, spanierne, italienere og andre sydeurop√¶ere til Danmark for at undg√• t√łrken og de alt, alt for varme temperaturer p√• over 40 grader i sommerm√•nederne.

D√łdbringende hedeb√łlger, som udg√łr en risiko for 30 procent af klodens befolkning i dag, vil udg√łre en trussel for over 60 procent i udgangen af dette √•rhundrede. Varme som i den hedeb√łlge, der i 2003 menes at have kostet 30.000 europ√¶ere livet, kommer til at svare til en standardsommer.

Indbyggerne i Pakistan, Indien og Bangladesh, hvor cirka en femtedel af klodens befolkning bor, kan blive tvunget til at finde nye hjemlande, fordi de tre lande har udsigt til at blive for varme i sommermånederne.

73,8

grader. S√• varmt f√łltes den 31. juli 2015 ud fra et varmeindeks for de 100.000 beboere i Bandar-e Mahshahr i Iran.

Paradoksalt nok er det ikke varmen, som leverer det d√łdbringende slag. Det er de v√¶sentlig flere vandmolekyler omkring os – alts√• luftfugtigheden. Fordi for h√łj luftfugtighed forv√¶rrer effekten fra varmen og nedbryder kroppens funktioner.

Din krops k√łlemekanisme bliver alts√• sat ud af drift. Du f√łler dig enormt udmattet. Du f√•r varmekramper eller hedeslag. Er du forhindret i at komme ind i et k√łligt rum eller f√• aircondition, bliver udfaldet fatalt. Cellerne og din hjerne lukker ned. Bestandigt.

Over en million personer har i v√¶rste fald udsigt til √•rligt at opleve s√•dan en dag, hvor kombinationen af h√łj varme og luftfugtighed vil v√¶re fatal, medmindre man har muligheden for sporenstregs at flygte indenfor i et svalt rum ved tegn p√• hedeslag. Det ansl√•r et nyt studie udf√łrt af klimaforskere fra Columbia University og publiceret i Environmental Research Letters.

‚ÄúAdgangen til sikker aircondition kan blive et sp√łrgsm√•l om liv eller d√łd i et st√łt stigende antal steder,‚ÄĚ siger Radley Horton, klimaforsker ved Columbia Universitys Lamont-Doherty Earth Observatory til Slate.

I Danmarks midtfranske klima f√•r vi ogs√• h√łjere varme og h√łjere luftfugtighed. Cocktailen vil heldigvis v√¶re i den milde ende og kun risikere at v√¶re d√łdelig for de √¶ldste og mest sv√¶kkede af vores borgere.

Den danske sundhedsstyrelse er allerede ved at forberede sig og sk√¶ver til erfaringerne fra, hvordan Frankrig tager vare p√• sine svage borgere under hedeb√łlger. Og her kan vi s√• yderligere prise os lykkelige for, at vi ikke overtager et ressourceproblem, som Middelhavslandene skal bakse med.

Bonusinfo. Mængden af vanddamp i luften stiger med cirka 14 procent per ekstra grad i sommerhalvåret. I et fem grader varmere Danmark kan det betyde væsentlig kraftigere ekstremregn end i dag.

Sydeuropa vil d√łje med n√¶rmest permanent t√łrke og v√¶re afh√¶ngig af tankskibe med vand fra de egne af verden, som stadig har nok at give af. Samme t√łrre knibe vil Irak, Syrien og resten af Mellem√łsten d√łje med i selskab med de t√¶ttest befolkede dele af Australien, Afrika og Sydamerika. I Kina og Indien vil over en halv milliard personer mangle vand med udsigten til, at Himalayas store gletsjere smelter og forsvinder – ogs√• kaldet for Asiens vandt√•rn af kineserne.

Overordnet set vil fem milliarder mennesker bo i områder med vandmangel af varierende grad. Den knaphed vil også gå ud over det slagtekvæg og de planter, som vi er afhængige af at få næring fra. Den udvikling vil selvsagt også påvirke Danmark indirekte. Mere om det om lidt.

3. Du bor i overflod, men m√łder halvtomme hylder i supermarkedet

Du str√¶kker armene en novembermorgen p√• terrassen i dit sommerhus p√• Lolland-Falster. Dine fingre rammer klasen med kiwier. L√¶ngere fremme st√•r dit appelsintr√¶ og h√łjbed med majs og sukkers√łde, solmodne tomater. P√• de omkringliggende marker er landm√¶ndene i gang med dagens dont. Til den ene side p√• deres majest√¶tiske majsmarker. P√• den anden side p√• vinmarken med bl√•violette druer.

Med et klima som i det sydlige Frankrig f√•r vi mulighed for at dyrke f√łdevarer, som tidligere kun var forundt sydligere himmelstr√łg. Nordeuropa bliver i stort omfang forsk√•net for t√łrke, som spolerer h√łsten. Den danske bonde har derfor udsigt til en 20 procent bedre gennemsnitsh√łst. Han kan tilmed h√łste to gange om √•ret.

Så mens Danmark anno 2018 allerede er et spækket madkammer, er der udsigt til, at vellevnedet kun bliver bedre og mere varieret i et fem grader varmere Danmark.

Tager du fiskestangen p√• nakken, kan du tilmed v√¶re s√• heldig at fange sardiner, hajer, ansjoser, forskellige slags tun og sv√¶rdfisk i det over tre grader varmere danske farvand – alts√• et farvand svarende til Biscayabugten mellem Frankrigs vestkyst og Spaniens nordkyst her i 2017.

Jovist, der er også ulemper. Skadedyr som coloradobillen samt sygdomme på hveden såsom bladplet og brunrust bliver noget, frugtavlere og landmænd skal bakse med i et vådere, varmere Danmark.

Med ekstra meget √łget nedb√łr risikerer vi tilmed, at mere kv√¶lstof og fosfor bliver udledt i havet. Landm√¶ndene kan derfor se sig tvunget til at g√łde og spr√łjte endnu flere pesticidrester i maden. Iltsvindet med fisked√łd i farvandene kan blive v√¶rre.

Bonusinfo. Temperaturstigningerne har allerede fået udbyttet af hvede til at flade ud i 1990’erne.

Men overordnet set er der alts√• udsigt til, at gevinsterne opvejer generne. For igen: Danmark er s√• dr√łnheldig, at det er vanskeligt at fatte. Den fremskrivning, som jeg har v√¶ret mest ved at falde i svime over, publicerede FN‚Äôs milj√łprogram UNEP i 2016.

Omdrejningspunktet er mykotoksiner: giftstoffer, der produceres af svampe, og som kan ford√¶rve f√łdevarer. Indtagelse af mykotoksiner kan for√•rsage kr√¶ft, undertrykke immunforsvaret eller, hvis du er dr√łnuheldig, dr√¶be dig straks. Mykotoksiner findes allerede i en fjerdedel af verdens kornprodukter, s√¶rligt i troperne, som d√łjer med virkningerne fra s√•danne giftige afgr√łder. Med klima√¶ndringerne ved en gennemsnitlig temperaturstigning p√• fem grader vil disse giftstoffer udg√łre et stigende problem i det nordlige kornb√¶lte og i hele Europa.

Ja, altså bortset fra Danmark og Norge på grund af et uhyre heldigt samspil af vind, vejr og type af landbrug.

Og her aner du nok bagsiden af overfloden. I et fem grader varmere Danmark skal du ikke forvente bugnende hylder og billigere varer i SuperBrugsen. Tværtimod. For Danmark er som bekendt en del af verden. Og vi vil givetvis være tvunget til at dele vores mad med omverdenen. En omverden, der går sulten i seng.

F√łdevaresikkerhed vil v√¶re en anakronisme. De fleste regioner og lande lige fra USA og til Australien vil sl√•s med √łrkenspredning og ekstrem t√łrke, der vil lamme landbruget.

En tredjedel af f√łdevareproduktionen forventes at forsvinde.

Ganske vist vil to af verdens st√łrste lande, Rusland og Canada, kunne dyrke mange flere afgr√łder i deres nordligere varmere egne. Men det √łgede landbrug vil slet ikke opveje manglen p√• verdensplan, endsige en √łget risiko for krig p√• grund af adgang til landbrugsjord. En del scenarier skitserer, at Kina kan blive presset til at g√• i krig mod Rusland for at kunne br√łdf√łde sin befolkning.

Bonusinfo. De fleste kornafgr√łder bryder sig ikke om √łgede temperaturer, da de modner for tidligt og giver d√•rligere n√¶ring.

At f√łdevareproduktionen vil skrante grelt i en fem grader varmere verden, h√¶nger igen sammen med, at der er tale om planter og dyr, som i tusinder af √•r er blevet udvalgt, for√¶dlet og har udviklet sig til at leve bedst under den temperatur, som var fremherskende, f√łr industrialiseringen tog fat.

Hvordan vores landbrug h√•ndterer de stigende temperaturer, bliver fulgt n√łje af forskerne – eksempelvis hos CLIVAGRI, det europ√¶iske forskernetv√¶rk for landbrugets tilpasning. Netv√¶rket har ligesom FN‚Äôs klimapanel m√•ttet konstatere, at deres prognoser hidtil har v√¶ret for optimistiske.

Professor ved Aarhus Universitet J√łrgen E. Olesen arbejder med klima√¶ndringerne i dansk og global kontekst. Han har ogs√• v√¶ret med til at udarbejde prognoserne for IPCC og CLIVAGRI. ‚ÄúTruslen mod verdens f√łdevareforsyning er omfattende,‚ÄĚ pointerer han.

En tommelfingerregel siger, at for hver gang termometeret stiger med en grad, bliver udbyttet af kornafgr√łder forringet med cirka fem procent. I en fem grader varmere verden har vi alts√• udsigt til 25 procent f√¶rre korn til at br√łdf√łde folk.

Spisekammeret under vandet levner os også færre kalorier. I en fem grader varmere verden er der udsigt til en nedgang på 17 millioner tons i det kommercielle fiskeri.

Fremskrivningen bygger på, at det kommercielle fiskeri bliver 3,4 millioner tons mindre, hver gang den globale gennemsnitstemperatur stiger med en grad, fordi oceanerne bliver forsuret og indeholder mindre ilt til gene for fiskene.

Alt dette, f√¶rre levesteder og f√łde, leder til et andet ubehageligt scenarie, som du givetvis allerede har g√¶ttet. Ved ressourcemangel og knaphed viser historien, at vi mennesker tyr til en eller to udveje: Find enten et bedre sted at sl√• dig ned – eller nedk√¶mp dem, der r√•der over naturalier, du er i bekneb for.

4. En simrende gryderet med vold og flygtninge

Allerede under pr√¶sident George W. Bush pillede generalerne trusselsbilledet af religi√łse m√łrkem√¶nd ned fra v√¶ggene i Pentagon. Op kom motiver med √łget havstand og golde marker.

USA‚Äôs milit√¶r har vedholdende i de seneste √•rtier forberedt sig p√• at forsvare den nationale sikkerhed i en varmere verden. CIA anvender tillige klimaet som en s√•kaldt trusselsmultiplikator for konflikter rundt om i verden. Og generalerne i armygr√łnt har en pointe if√łlge forskere.

I en fem grader varmere verden er der udsigt til n√¶sten dobbelt s√• mange konflikter i Afrika som i begyndelsen af det 21. √•rhundrede. Desuden fem procent st√łrre sandsynlighed for flere interpersonelle konflikter s√•som overfald, vejvrede og r√łverier i vestlige byer.

Det angiver forskning foretaget af √łkonomen og Stanford-forskeren Marshall Burke p√• baggrund af et metastudie af 56 andre videnskabelige rapporter om sammenh√¶ngen mellem varmere temperaturer og konflikter.

Bonusinfo. Disse fem lande er værst rustet til og får de værste konsekvenser af klimaforandringerne: Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Eritrea, Burundi og Sudan. Kilde: Notre Dame Global Adaptation Initiative.

Den udl√łsende faktor for, at en konflikt springer ud i lys lue, afh√¶nger ofte af et samspil af utallige forskellige faktorer. Men if√łlge Burke √łger varmere omgivelser sandsynligheden p√• grund af s√¶rligt to √•rsager:

For det f√łrste de fysiske forhold. Udt√łrrede eller f√• vandreservoirer og f√¶rre afgr√łder f√łrer til √łgede sp√¶ndinger i regioner, som ofte i forvejen er ustabile. Eksempelvis sluttede desperate b√łnder sig til terrorbev√¶gelsen Islamisk Stat i Irak for at br√łdf√łde deres familier. Under Det Arabiske For√•r var landene i Mellem√łsten pr√¶get af f√łdevareknaphed. Liges√• med krigene i Darfur. Krigen i Syrien opstod i forl√¶ngelse af den v√¶rste t√łrke i 900 √•r (omend Libanon led under samme mangel, og her opstod der ikke krig).

For det andet de psykosociale forhold. Des varmere det bliver, desto dårligere er vi til at koncentrere os, viser talrige psykologiske eksperimenter. Sagt med andre ord: Nogle studier tyder på, at når det bliver varmt, risikerer vi at miste besindelsen. Vores blod koger over.

Allerede i en blot 1,2 grader varmere verden i forhold til præindustrielt niveau (hint: Det er nu) vandrer cirka 15 millioner mennesker rundt fordrevne fra deres hjem på grund af klimaændringer.

I 2016 var der dobbelt s√• mange, som flygtede fra klimaforandringer som fra krige og konflikter. Et ondt paradoks, al den stund at disse fordrevne personer er fra ulande. De og deres forf√¶dre tilh√łrer dem, som har afbr√¶ndt f√¶rrest fossile br√¶ndsler og har de mindste CO2-aftryk. Men de er taberne i det geopolitiske lotteri, hvor de er s√• uheldige, at de v√¶rste effekter af klima√¶ndringer rammer deres hjem. Alt imens er de st√łrste CO2-udledende lande generelt placeret mere gunstigt og bliver ramt mindre h√•rdt.

Bonusinfo. Danmark begyndte som det f√łrste land i Europa tilbage i 1993 at give humanit√¶r opholdstilladelse til s√•kaldte klimaflygtninge p√• grund af t√łrke i deres region, eksempelvis personer fra Afghanistan.

I 2050 har vi udsigt til, at over 300 millioner mennesker vil v√¶re fordrevne p√• grund af klima√¶ndringerne – s√¶rligt fra Afrika. Dette tal kan muligvis ganges med to i udkanten af dette √•rhundrede med udsigt til den st√łrste flygtningekrise, verden hidtil har set. I en s√•dan verden pr√¶get af problemer med vand og t√łrke udg√łr Danmark et helle.

Billederne fra 2015, hvor flygtninge havde vandret i 45 dage fra Syrien og pludselig befandt sig p√• henholdsvis den s√łnderjyske motorvej E45 ved Padborg og den lollandske motorvej E47 fra R√łdby, kan ses som et forvarsel om st√łrre flygtningestr√łmme fra hele verden.

Et dugfriskt studie udarbejdet af √łkonomer fra Columbia University publiceret i Science viser en klar sammenh√¶ng mellem flere ans√łgninger om asyl til EU og temperaturafvigelser, som giver d√•rlige k√•r for afgr√łderne i asylans√łgernes hjemlande.

I en fem grader varmere verden betyder det if√łlge √łkonomerne, at vi har udsigt til en stigning p√• 188 procent i asylans√łgninger. Flere end 650.000 personer vil alts√• krydse gr√¶nsen og √•rligt banke p√• d√łren til Europa for at bede om asyl.

5. √ėkonomisk kollaps – Jorden A/S g√•r ind i en tusind √•r lang recession

√Öh, de sidste 12.000 √•r. Denne tidsalder – den holoc√¶ne √¶ra – har v√¶ret god ved os lodne pattedyr kaldet mennesker. Den har hverken v√¶ret for ulidelig hed eller t√¶nderklaprende kold. Den har givet os gunstige livsbetingelser til at lade vores civilisation blomstre i et n√¶rmest forudsigeligt klima. Den har muliggjort et tusind √•r langt √łkonomisk v√¶ksteventyr.

Nu er vi godt i f√¶rd med at s√¶tte stabiliteten over styr. Klimakaosset forude vil g√łre nas p√• pengepungen. N√•r millioner af mennesker forvandles til flygtninge, vil slaget ramme den √łkonomiske v√¶kst som en dobbelt syngende lussing:

Dels forsvinder millioner af personer fra arbejdsstyrken, dels forsvinder millioner af k√łbedygtige kunder til at oppeb√¶re den √łkonomiske v√¶kst. De to grupper vil have mere end travlt med at overleve.

Oveni vil de tilbagev√¶rende dele af arbejdsstyrken i klodens varmeste lande i h√łjere grad blive forhindret i at arbejde udend√łrs p√• grund af hedeb√łlger. Faldet i produktiviteten og dens betydning for √łget fattigdom er fuldst√¶ndig undervurderet, l√łd det fra Verdensbanken i 2016.

Bonusinfo. Tre årtier går der typisk, fra at vi starter en benzinbil, og udledningen af drivhusgasser herfra forplanter sig til klimasystemet.

If√łlge et studie udf√łrt af tre √łkonomer fra Stanford University og publiceret i Nature er der 51 procents chance for, at det globale bruttonationalprodukt krymper med 20 procent eller mere p√• grund af den globale opvarmning. Og det er meget.

Til sammenligning faldt det globale bruttonationalprodukt med seks procent under finanskrisen i 2008-2009. Det bratte fald k√¶der √łkonomerne sammen med manglende indt√¶gter fra landbruget og et styrtdyk i produktionen fra den samlede arbejdsstyrke. Hertil kommer omfattende skader fra √łget kriminalitet og klimaforandringernes h√¶rgen, som vil √łdel√¶gge infrastruktur og ejendomme langs kyststr√¶kninger over hele kloden.

Et forbehold i Stanford-studiet er, at vi forts√¶tter med at futte olie, gas og kul i samme n√¶rmest ubekymrede niveau som hidtil. Hvilket meget tyder p√• bliver tilf√¶ldet, uanset l√łfterne og den gr√łnne jubel over de velmenende intentioner i klimaaftalen fra Paris.

Eftersp√łrgslen p√• fossile br√¶ndstoffer ser ud til at vare ved √•rtier endnu. Det regner store dele af den politiske og kommercielle sektor ogs√• med. Lige fra Finansministeriet, som foruds√¶tter fortsat salg af olie- og gasreservoirerne fra Nords√łen, til konsulenterne fra McKinsey & Company.

I en ny rapport har McKinsey unders√łgt, hvordan klodens voksende befolkning f√•r d√¶kket energibehovet indtil 2050. Konsulenthuset vurderer, at solcellerne og vindm√łllernes fremmarch vil medf√łre, at det globale behov for fossile br√¶ndstoffer daler fra 82 procent til 74 procent i 2050.

Hurdlen er bare, at samtidig stiger det globale energiforbrug √•rligt med 0,7 procent. Om cirka 30 √•r vil vi alts√• have brug for omtrent en fjerdedel mere energi til at drive vores fabrikker og opvarme vores hjem. S√• selv om den gr√łnne omstilling vinder frem, vil det samlede forbrug af fossile br√¶ndstoffer i forhold til i dag stadig stige med n√¶sten 13 procent.

1,6

grader varmere er Danmark blevet de sidste 140 år. Det er lidt mere end den gennemsnitlige globale temperaturstigning i samme periode, der er på cirka 1 grad celsius.

Nogenlunde enslydende deprimerende prognose h√¶lder Harvard-√łkonomerne Gernot Wagner og Martin L. Weitzman til. I deres bog Climate Shock: The Economic Consequences of a Hotter Planet argumenterer de derfor for, at vi skal fjerne blikket fra medianerne.

Vi skal anskue den globale opvarmning som en forsikringss√¶lger ville g√łre ved en tilstandsrapport for et hus. Bortset fra at huset i dette tilf√¶lde selvf√łlgelig er planeten, vi bebor. Vi b√łr derfor ligesom forsikringss√¶lgeren forholde og forberede os p√• de mest ekstreme og v√¶rste udsigter.

‚ÄúMen vores fokus p√• ekstremerne i temperaturen er langtfra et accepteret tankes√¶t. Vi argumenterer for, at det b√łr det v√¶re,‚ÄĚ erkl√¶rer Gernot Wagner og Martin L. Weitzman i et f√¶lles opr√•b.

Bliver det s√• s√• slemt? Bliver det v√¶rste scenarie en fem grader varmere virkelighed? Som det er nu, er den globale gennemsnitstemperatur steget med 1,2 grader i forhold til, f√łr vi tog hul p√• industrialiseringen i 1800-tallet.

I dag er to grader en teoretisk rettesnor, som verdenssamfundet er blevet enig om ikke at n√• over. De menneskelige og √łkonomiske skader ved en temperaturstigning p√• over to grader anses if√łlge flertallet af FN‚Äôs medlemslande for graverende. Disse skader skal alts√• undg√•s ved at skrue hastigt ned for vores forbrug af fossile br√¶ndstoffer.

Men, men, men: Blandt nogle klimaforskere breder der sig en opfattelse af, at m√•let om at undg√• en to grader temperaturstigning er vidtl√łftigt. Lige nu er vi i f√¶rd med eller ogs√• har vi allerede forspildt vores chance.

To tendenser bestyrker deres mismod.

  • Efter nogle √•r, hvor vores udledninger af drivhusgassen CO2 fladede ud, steg de atter i 2017. Det er skidt. Rigtig skidt. Udviklingslandene og s√¶rligt Kina sviner mere, men det er vanskeligt at skyde p√• dem, al den stund at vi har outsourcet produktionen til de lande, og at deres indbyggere vil nyde samme velf√¶rdsgoder, som vi i den vestlige verden har nydt i √•rtier – med de klimabelastninger, det medf√łrer.

  • Den roste klimaaftale fra Paris har endnu ikke udm√łntet sig i noget n√¶vnev√¶rdigt konkret. Oveni bliver de gr√łnne gevinster fra energieffektivisering og √łget brug af vedvarende energikilder udlignet af, at vi stadig bliver flere, og det samlede forbrug af fossile br√¶ndsler er u√¶ndret. Vi √¶der k√łd som aldrig f√łr. Vi t√łffer rundt i et historisk stort og stigende antal fossildrevne biler. Skibs- og flytrafikken har stadig undg√•et skrappe CO2-afgifter, hvilket g√łr, at vi flyver kloden i s√¶nk for en slik.

At d√łmme ud fra klodens kollektive handlinger synes vi fast besluttet p√• at g√łre kloden varmere.

Bonusinfo. Disse lande st√•r st√¶rkest til at modst√• klimaforandringerne (de bedste f√łrst): Danmark, New Zealand, Norge, Singapore, Storbritannien. Kilde: Notre Dame Global Adaptation Initiative.

Blandt akt√łrerne selv er der opst√•et en voksende selverkendelse og kritik af, at n√¶sten hver eneste IPCC-scenarie, hvor temperaturstigningen holder sig inden for m√•let om maksimalt to grader, foruds√¶tter teknologi, som enten ikke eksisterer eller er milevidt fra at opn√• nogen interessante stordriftsfordele til at batte noget.

For hvis vi ikke udleder færre drivhusgasser, skal vi til at suge og trække CO2 og andre skadelige drivhusgasser ud af atmosfæren i et lynende tempo. Men en effektiv såkaldt negativ udledningsteknologi findes bare ikke i storskala.

I 101 ud af de 116 scenarier opstillet i FN’s klimarapporter, hvor vi holder os under de to grader, forudsættes ikke desto mindre sådan et teknologisk fix.

Oveni er der alle kvalerne i bare at forst√• klimaet og anvise de mest optimale l√łsninger. For klimaet er et komplekst, dynamisk system af processer, indbyrdes relationer og feedback-mekanismer mellem atmosf√¶ren og jordoverfladen kombineret med effekten fra solen.

‚ÄúMekanismer, vi forskere langtfra kender den fulde effekt af. Den simple klimal√łsning eksisterer ikke,‚ÄĚ siger Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og glaciologi.

En opmuntrende ‚Äď og faktisk overset – pointe er dog ogs√•, at mens hastigheden og skaderne ved den globale opvarmning i disse √•r overrumpler vores forskere og folkevalgte gang p√• gang, g√łr samme overraskelse sig faktisk g√¶ldende med den gr√łnne omstilling.

Udbredelsen og effektiviteten af solceller overstiger gang p√• gang de mest positive prognoser. Samme tendens ses med vindm√łller. Med plantefars som erstatning for k√łd. Og som noget ret nyt ogs√• med erhvervslivet.

225 af verdens mest velpolstrede og dermed indflydelsesrige institutionelle investorer – heriblandt en r√¶kke danske s√•som ATP og Nordea – presser 100 af klodens st√łrste og mest forurenende firmaer til at udlede mindre CO2.

Penge taler ‚Äď og investorernes penge taler h√łjt for den gr√łnne agenda. Forenet i netv√¶rket Climate Action 100+ er der tale om en samlet portef√łlje p√• mere end 26 billioner dollars (til sammenligning r√•der klodens 500 rigeste personer over en samlet formue p√• 5,3 billioner dollars).

For blot ti √•r siden lod mange af de selvsamme investorer ellers h√•nt om kritik af deres indifference over for at g√łre noget ved den globale opvarmning. Vi f√łlger loven og er sat i verden til at v√¶rne om vores kunders afkast, l√łd argumentationen. Argumentationen er faktisk u√¶ndret i dag. Investorerne er ej heller ramt af klimakvababbelser. Men modsat vores politikere, som t√¶nker i kortsigtede fire- til otte√•rige valgperioder, er investorerne n√łdt til at t√¶nke langsigtet i eksempelvis 40-80-√•rige investeringshorisonter. Og her g√¶lder det netop at sikre egeninteresser og om at redde kundernes afkast. De er mindre eller intet v√¶rd i en fem grader varmere verden.

Derfor presser de mest tunge kapitalforvaltere nu ogs√• p√• for at √¶ndre kursen. D√©t er historisk og kan muligvis v√¶re udslagsgivende i anstrengelserne for at afb√łde de allerv√¶rste temperaturstigninger.