Der sker færre ulykker og tyverier, men forsikringspriserne stiger. Hvad foregår der?

UPSEr vi mon blevet mere klodsede? Foto: Ashwin Kumar, Wikimedia Commons

Derfor skal du læse denne artikel

Risikoen for at komme galt af sted er generelt faldende, men prisen på forsikringer mod alt fra trafikuheld til brand, indbrud og knækkede tænder er de seneste år stukket gevaldigt af fra prisen på alt muligt andet. Vi har undersøgt, hvad der mon ligger bag.

Forleden faldt jeg over nogle mærkelige tal.

De handlede om forsikringer, og det lyder måske ikke sindsoprivende spændende, men hæng på.

Jeg lover nemlig, at du undervejs både vil forstå, hvorfor det faktisk er spændende, og hvorfor de mærkelige tal måske hænger sammen med, at du ikke synes, det lyder så spændende.

Tallene, jeg faldt over, viste kort sagt det her: Forsikringer er siden årtusindskiftet steget mere end dobbelt så meget i pris som alt muligt andet.

Det undrede mig, for mig bekendt var risikoen for at komme ud for alt det, man forsikrer sig mod, ikke steget.

Men måske tog jeg fejl?

I gennemsnit er priserne på forsikringer steget med 69 procent siden 2001, viser tal fra Danmarks Statistik. Til sammenligning er priserne på alt fra agurker til fjernsyn og tømrere i samme periode kun steget med 33 procent i gennemsnit, altså mindre end halvt så meget som forsikringspriserne. Lønningerne er i samme periode steget med 56 procent, altså også mindre end forsikringerne.

Hvad kan retfærdiggøre så voldsom en prisstigning på forsikring? Er vi blevet et folk, som drøner ubehersket rundt og knækker tænder, vælter på cykel, vrider knæ, torpederer hinanden i bil, glemmer at slukke for gaskomfuret og forsømmer at sikre vores hjem mod allestedsnærværende indbrudstyve?

Jeg satte mig for at undersøge sagen.

Umiddelbart ser bilforsikringer ud til at være den kategori af forsikringer, hvor priserne er stukket mindst af. De er kun’ steget med 51 procent siden 2001 og faktisk ikke rigtig steget i pris det seneste årti – vel nærmere faldet, hvis man korrigerer for inflation.

Men skinnet bedrager. Hvis man sammenholder prisen på bilforsikring med risikoen for at havne i et trafikuheld, så får man et noget aparte resultat.

Siden 2001 er risikoen for at blive involveret i et trafikuheld – baseret på tal fra Vejdirektoratet – faldet med mere end 50 procent. Imens er prisen på bilforsikring steget med mere end 50 procent. Igen er prisstigningen selvfølgelig mindre, hvis man korrigerer for inflation, men bundlinjen er klar: Forsikringsprisen er gået op, mens risikoen er gået ned.

Forsikringsselskaberne har selvfølgelig nogle forklaringer, som ikke er helt tossede alle sammen, og dem kommer vi til, men vi skal lige igennem nogle andre slags forsikringer først – ellers bliver det noget rod.

Ulykkes- og sundhedsforsikringer er siden årtusindskiftet steget betydeligt mere i pris end bilforsikringer. Faktisk er den type forsikringer steget mere end to en halv gange så meget som priserne i samfundet generelt (og prisberegningerne her, skal det siges, er hovedsagelig foretaget på baggrund af ulykkesforsikringer).

Så kommer vi mon ud for langt flere ulykker?

Det er ikke helt så let at finde tal på det her som på trafikuheld, men der er ikke rigtig noget, som tyder på flere ulykker. Man kan finde tal for hele perioden på dødsulykker, og dem sker der mere end 400 færre af om året nu sammenlignet med 2002.

Men dødsulykker er måske et lidt grovkornet mål. Vil man have noget finere, skal man lede på Fyn.

Her findes nemlig det, der hedder Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital, som udgiver en guldgrube af statistik på baggrund af oplysninger fra fynske skadestuer, hvilket ifølge gruppens ledende overlæge, Jens Lauritsen, giver et ret repræsentativt billede af udviklingen i landet som helhed. Så særlig fine eller fummelfingrede eller på anden måde forskellige fra andre er fynboer altså heller ikke.

Der er desværre ikke tal, som dækker hele perioden fra 2001 til nu, men man kan for eksempel kigge på sådan noget som antallet af cyklister, som er kommet til skade mellem 2002 og 2015. Her ser man et faldende antal ulykker og en stigende andel af de uheldige, som har brugt cykelhjelm.

Og dertil kommer jo alle dem, som aldrig kommer på skadestuen, fordi cykelhjelmen har reddet dem. På et tidspunkt annoncerede Jens Lauritsen efter knækkede hjelme fra folk, der netop ikke havde haft brug for at opsøge skadestuen efter et styrt:

Inden der var gået to uger, havde jeg fået tre flyttekasser,” siger han.

Altså ikke just noget, som peger i retning af en øget risiko for alvorlige, ulykkesforsikringsudløsende ulykker.

Men nu udgør cykelulykker jo så kun en brøkdel af det samlede antal ulykker og er i øvrigt også talt med i førnævnte trafikstatistik.

Så hvad med for eksempel … hundebid? Tja, 255 styk i 2002, 153 i 2014, altså et klart fald. Og nej, det er ikke på grund af hundeloven, det har Jens Lauritsen undersøgt.

Voldsskader så? Også faldet – fra knap 1.000 i 2001 til godt 600 i 2013 (hvilket i øvrigt matcher udviklingen i statistik over voldsofre på landsplan).

Klodsede gør det selv-mænd, da? Ikke den store udvikling: et lille fald fra godt 1.200 i 2008 til 1.050 i 2017 (og ja, det er mest mænd, som kommer galt af sted).

Men er der da slet ikke nogen former for ulykker, som er i vækst? Ork jo. Der var næsten dobbelt så mange fynboer, som kom til skade med en økse under træfældning eller brændekløvning i 2014 som i 2008. Men, øhm, stigningen var så kun på 14 ulykkestilfælde.

Der er dog også sket en mere betydelig stigning i antallet af børn, som kommer til skade på trampoliner, og i antallet af midaldrende mænd i lycra, som kommer til skade på mountainbike. Eller okay, der står ikke, at mændene er i lycra, men kun, at de er på mountainbike. Under alle omstændigheder går det mest ud over deres skuldre, arme og hænder.

Samlet set faldt mængden af ulykker registreret på akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital mellem 2010 og 2017 fra lidt over 34.000 til lidt under 33.000. Altså ikke den store udvikling.

Jeg tror, ulykkesfrekvensen er konstant,” siger Jens Lauritsen.

Og det samme siger en anden af landets andre førende eksperter i ulykker, Bjarne Laursen fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

Han er blandt andet medforfatter til en stor rapport om udviklingen fra 1990 til 2009, hvor en af konklusionerne var, at mænd i løbet af perioden kom ud for et lidt faldende antal ulykker, og kvinder for et nogenlunde konstant antal. Tallene i rapporten er desværre ikke ført ajour til i dag, men Bjarne Laursen har dog kigget løbende på emnet, blandt andet i en større rapport fra 2015. I dag siger han:

Vi har ikke en tidsserie, der går hele vejen, men i de tidsserier, jeg kender, har antallet af ulykker været forbavsende konstant.”

Der er sket fald, siger han, hvor man har gjort en særlig indsats – for eksempel inden for trafik- og drukneulykker. Men antallet af hverdagsuheld, hvor folk bare falder eller går ind i noget eller skærer sig i fingrene, er ret stabilt.

Det er selvfølgelig ikke helt det samme, som at der også er et stabilt antal af den type ulykker, der udløser en erstatning fra forsikringen. Men, siger Bjarne Laursen:

Man kan formode, at hvis antallet af ulykker er nogenlunde konstant, vil antallet af ulykker, der giver senfølger, vel også være nogenlunde konstant – men det bliver lidt et gæt.”

Så altså: Eksperternes bedste bud er, at risikoen for at komme ud for en ulykke har været nogenlunde konstant de seneste mange år, alt imens prisen på ulykkes- og sundhedsforsikringer altså er steget temmelig voldsomt.

Og ser man på forholdet mellem forsikringsselskabernes indtjening på ulykkes- og sundhedsforsikringer og så de erstatninger, de udbetaler, så ligner ulykkes- og sundhedsforsikringerne da også en ret god forretning.

Brancheorganisationen Forsikring & Pension har udgivet en statistik over det danske marked for sundheds- og ulykkesforsikringer fra 2004 til 2015, og her ser man, at de udbetalte erstatninger på intet tidspunkt overstiger præmieindtægterne, og at indtægterne er steget markant mere end udgifterne.

Man skal nok tage nogle forbehold for diverse faktorer, som kan påvirke tallene, for eksempel hvor tilbøjelige folk er til at bruge forsikringerne, og at tallene gælder både ulykkes- og sundhedsforsikringer i et ikke nærmere defineret forhold. Men udviklingen er ikke desto mindre iøjnefaldende.

I 2004 fik forsikringsselskaberne 750 millioner kroner mere ind i præmieindtægter, end de udbetalte i erstatninger. I 2017 var det tal mere end fordoblet til 2,1 milliarder.

Så mangler vi kun en sidste kategori af forsikringer, før selskaberne får lov at forklare sig. Og det er dem, der er steget allermest, nemlig bolig- og indboforsikringer. Sådan nogle er steget 94 procent i pris siden 2001, altså næsten tre gange så meget som priserne generelt.

Måske har der været en eksplosion af indbrud og gemene tyverier? Hmmm … nej, ikke rigtig.

Antallet af indbrud er nu lidt lavere end ved årtusindskiftet efter først at være steget lidt og siden faldet igen. Cykeltyverier, biltyverier og tyverier fra biler og lystbåde er alt sammen blevet sjældnere.

Hvad så med brande, storme og oversvømmelser – er de danske boligejere mere plaget af den slags nu end tidligere? Kan det være derfor, at forsikringerne er blevet dyrere?

Igen: Nej, tilsyneladende ikke rigtig.

Forsikring & Pension har optalt det samlede antal forsikringsanmeldte brand-, storm- og vandskader i perioden 2006-2017. Antallet af vandskader har ligget ret konstant, mens antallet af brandskader er faldet med 33 procent. Altså ingen tegn på, at folk er blevet mere glemsomme ved gaskomfurerne.

Antallet af stormskader er lidt sværere at blive klog på. Det svinger betydeligt med virkelig mange skader enkelte år og ret få andre. Men i det lange perspektiv er der ikke noget, som tyder på, at storme generelt er blevet hyppigere. En optælling fra DMI over antallet af storme siden 1891 viser ikke de store udsving siden 1960’erne.

Ser man på forholdet mellem forsikringsselskabernes indtægter og udgifter på hus- og indboforsikringer, er billedet dog ikke helt så klart som for ulykkes- og sundhedsforsikringerne.

Igen er der kun tal fra 2004 og frem til 2015 for det danske marked. Her kan man se, at forsikringsselskaberne i begyndelsen af perioden tjente mindre og mindre på hus- og indboforsikringer i forhold til, hvad de måtte udbetale i erstatninger, indtil udviklingen så vendte igen fra 2012 og frem.

Noget lignende, skylder jeg at sige, er faktisk tilfældet for bilforsikring, som jeg begyndte med. Her kan man heller ikke sige, at indtægterne som sådan er stukket af fra udgifterne, i hvert fald ikke på det danske marked og mellem 2004 og 2015.

Men. Her skal man bare lige huske, at den store stigning i priserne på bilforsikring skete i begyndelsen af årtusindet, parallelt med et fald i hyppigheden af trafikulykker. Derefter fladede forsikringspriserne ud (eller begyndte at falde en smule, hvis man korrigerer for inflation). Imens fortsatte antallet af trafikulykker både per kørt kilometer og per bil med at falde. Der skete hele 43 procent færre ulykker per bil i 2017 sammenlignet med 2004.

Og så er der også lige dét, at hvis man følger udviklingen for bilforsikringer helt op til 2017, så ser man samme tendens for bilforsikringer som for ulykkes- og sundhedsforsikringer: Kundernes indbetalinger til forsikringsselskaberne er vokset hurtigere end forsikringsselskabernes udbetalinger til kunderne.

De her mere aktuelle tal er så godt nok inklusive de danske selskabers udenlandske forretninger, men tendensen er altså klar: Flere penge ind, relativt færre ud.

Så summa summarum:

Forsikringspriserne er siden 2001 overordnet set steget markant mere end både priser og lønninger i samfundet i øvrigt, mens risikoen for at komme ud for de ting, man forsikrer sig imod, generelt set har været konstant eller faldende.

Det afspejler sig i forsikringsselskabernes udgifter til erstatninger, som er steget mindre end kundernes indbetalinger, på nær muligvis hvad angår hus- og indboforsikringer.

Det er selvfølgelig en glædelig historie om et stadig mindre risikofyldt samfund, men det kunne også tyde på lidt af et misforhold mellem prisudviklingen på forsikringer og så værdien af den vare, man som almindelig forbruger betaler for.

Og så er det vist på tide at få forsikringsselskaberne på banen.

Jeg har kontaktet tre af de største, nemlig Tryg, Topdanmark og Codan. De vil ikke selv kommentere på tal for hele branchen, men henviser til brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Her synes underdirektør for forsikring Hans Reymann-Carlsen, at man skulle tage at sammenligne prisen på forsikringer med lønudviklingen i stedet for prisudviklingen, og helst først fra 2005. Hvis man gør det, stiger forsikringspriserne i gennemsnit og på tværs af alle slags forsikringer nemlig ikke hurtigere end lønningerne, siger han, hvilket er fuldstændig korrekt. Men det forklarer jo ikke udviklingen i hele perioden siden 2001.

Hans Reymann-Carlsen har dog flere argumenter klar. Der sker flere biluheld, siger han, og det er også rigtigt nok, men det siger jo ikke så meget, eftersom der også er kommet langt flere biler. Set i forhold til antallet af biler – eller antallet af kørte kilometer – er antallet af uheld som nævnt ikke steget, men faldet. Til gengæld har Hans Reymann-Carlsen ret i, at reparationer af biler er blevet langt dyrere. De er steget endnu mere i pris end bilforsikringer.

Stigende priser på indboforsikringer, mener Hans Reymann-Carlsen, afspejler også stigende mængder indbo.

En dansk familie har jo rigtig meget mere, der kan stjæles i dag.”

Også det har han ret i – vi har flere computere, fjernsyn og mobiltelefoner. Men omvendt er prisen på lige præcis den slags letomsættelig forbrugerelektronik styrtdykket parallelt med, at vi har fået mere af det. En computer er faldet 88 procent i pris siden 2001.

Samlet set er det dog en valid pointe, at prisen på forsikringer ikke kun afspejler risikoen for at blive bestjålet eller havne i en ulykke, men også prisen på at gøre skaden god igen. Og den kan jo godt stige, selv om risikoen falder.

Men så er der jo altså stadig det med forholdet mellem præmieindtægter og erstatninger, hvor indtægterne på flere områder er stukket af fra erstatningsudgifterne.

Hvis præmieindtægterne stiger mere end erstatningerne, så må det vel alt andet lige betyde, at kunderne poster nogle flere penge ind i selskaberne i forhold til, hvad de får ud?

Ja.”

Betyder det så, at nogle af de områder, som er særligt relevante for privatforbrugere, betaler for en mindre god forretning på andre områder?

I et eller andet omfang vil det være sådan. Hvis man kigger på tallene, så er der nogle områder, hvor der er mere indtjening end andre. Så i et eller andet omfang er der en eller anden form for pris-subsidiering, eller hvad vi nu skal kalde det.”

Samlet set, mener Hans Reymann-Carlsen, er forsikringsbranchens indtjening dog hverken unormalt høj eller inde i en unormal stigning.

Forsikring & Pensions egne tal viser, at resultatet af selve forsikringsforretningen har varieret en del, men at det hovedsagelig er gået bedre for selskaberne siden 2010. Indtjeningen i 2017 var den højeste siden 2005 – knap 7,8 milliarder.

Okay. Men hvis vi som privatforbrugere er villige til at punge mere og mere ud for vores forsikring, hvad handler det så om?

Jo, det bedste bud er nok, at forsikringspolicer er … gabende kedelige. Og svære at gennemskue. Hvorfor vi sjældent gider beskæftige os med dem.

Rapporter fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har flere gange sat fingeren på de ømme punkter.

En rapport fra 2012 konkluderer, at vi sjældent skifter forsikringsselskab, hvilket jo altså fra selskabernes synspunkt er lig med lav konkurrence om kunderne.

Forbrugerrådet har adskillige gange sammenlignet forsikringer på tværs af selskaber og fundet det, vicedirektør Vagn Jelsøe kalder prisforskelle så store, at de ville være utænkelige på et velfungerende marked”.

Jeg har for skægs skyld regnet ud, at hvis jeg skiftede mine respektive forsikringer ud med de dyreste på markedet, ville det koste mig 8.000 kroner mere om året.”

Sådan nogle prisforskelle, mener Vagn Jelsøe, kan kun opstå, når konkurrencen halter.

En rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fra 2018 oplister en række eksempler på, hvordan vi forbrugere agerer alt andet end rationelt, hvis vi endelig tager os sammen til at handle forsikringer. For eksempel når vi lader os lokke af løfter om at blive kernekunder’ ved at samle alle forsikringer ét sted.

Dette lyder umiddelbart som en fordel, men det kan være svært for forbrugeren at gennemskue, om han reelt har brug for alle de forsikringer, og hvad han reelt får ud af en status som kernekunde,” hedder det i rapporten.

Det hjælper heller ikke, står der, at regningen typisk betales over Betalingsservice.

Og i det hele taget er vi tit virkelig dårlige til at træffe privatøkonomiske beslutninger, siger professor Steffen Andersen, som forsker i emnet ved CBS.

Hans yndlingseksempel er et statsstøttet program til refinansiering af boliglån, som den amerikanske regering indførte i kølvandet på finanskrisen.

800.000 pengemæssigt pressede boligejere fik et brev ind ad døren med tilbud om en refinansiering, som ville give dem flere penge mellem hænderne hver måned, kvit og frit. Kun 16 procent svarede i første omgang ja tak til det på alle måder fordelagtige tilbud, mens resten lod muligheden for at forbedre deres privatøkonomi passere.

Hvad forsikring angår, siger Steffen Andersen, bliver det hele endnu værre af, at varerne sjældent er helt sammenlignelige. Én bilforsikring koster måske 100 kroner mindre end en anden, men har en højere selvrisiko – til gengæld har den glasforsikring, og det har den anden ikke. Hvilken er så egentlig billigst?

Det er svært at finde ud af, hvad de her produkter burde koste,” siger han.

Forsikring & Pensions Hans Reymann-Carlsen mener, at branchen gør, hvad den kan, for at hjælpe konkurrencen mellem selskaberne på vej.

Han henviser til sammenligningstjenesten Forsikringsguiden, som Forsikring & Pension har lavet sammen med Forbrugerrådet, og siger, at det er hammer-nemt” at skifte forsikringsselskab, hvis man vil.

Så hvis der er nogle problemer, er det, fordi kunderne er for sløve?

Der ligger helt klart også et ansvar hos forbrugerne. Der er rigtig mange valgmuligheder.”

Så altså: Måske skulle man lige gå hjem og bladre policerne igennem.

Hvis man da ellers kan finde dem.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem