Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Gitte Loeyche er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Tænk, hvis der fandtes en klimavenlig måde at opvarme huse på. Hov, det gør der!

  • 1. oktober 2019
  • 18 min.
OVERSET KLIMALØSNINGVindmøller og solceller løber med opmærksomheden inden for den grønne omstilling. Men faktisk har radiatorer og resten af fjernvarmesystemet en lige så stor betydning i bestræbelserne for at reducere udledningerne af drivhusgasser. Foto: Mads Jensen, Ritzau Scanpix

Derfor skal du læse denne artikel

Opvarmning og nedkøling af bygninger er sandsynligvis den største årsag til, at forbruget af fossile brændstoffer fortsætter med at stige – hvorfor klimakrisen konstant forværres. Løsningen er et apparat, der skaffer konstant temperatur derhjemme helt uden sort energi. Og den findes allerede. Lige her i Danmark, hvor noget så ordinært som vores fjernvarmesystem er blevet en attraktion for klimaforskere, ingeniører og energieksperter. Så hvorfor bliver vores underjordiske vidunder ikke bare rullet ud over hele kloden?

Vi er nødt til at tage af sted! Nu!” råber en forsker fra Aalborg Universitet.

Han gestikulerer med hænderne i retning af en bus, der står og brummer i tomgang på parkeringspladsen ved Albertslund varmeværk. Ingen reagerer. Hans arme dingler ned langs siden. I dagens anledning er han guide for omtrent 40 ingeniører og forskere. Fra Europa, Asien og USA er de valfartet til Danmark til en konference om fremtidens grønne energisystemer. Lige nu er de på udflugt til varmeværket i den københavnske forstad, og her er deltagerne ikke til at trække væk. Albertslund varmeværk er ellers 55 år gammelt, udstyret med genstridige analoge trykknapper og en kedel, som tilmed lækkede ildelugtende olie netop i dag, men værket og dets underjordiske rørsystem kan noget helt særligt. Det er en af de allerbedste og nok også mest oversete klimaløsninger inden for energieffektivitet.

SÅ HVORDAN LØSER VI KLIMAKRISEN?

Ja, vores fremtid er truet. Men hvad gør vi så? Tiden er til konkret handling, så på Zetland sætter vi jagten ind på de teknologiske, samfundsmæssige og politiske løsninger, der faktisk kan forhindre eller afbøde klimakrisen. Denne artikel er del af en serie, der er støttet af fonden Climate Planet Foundation og er del af et fælles bogprojekt, der udkommer i 2020.

Bussen kører. Kom så!” forsøger forskerguiden fra Aalborg Universitet på ny. I den forgangne halvanden time, hvor han har vist rundt på værket, har han i det hele taget haft sit hyr med at trække forsamlingen videre. De udenlandske gæster er konstant stoppet op undervejs i varmeværkets gange. De har diskuteret, knipset billeder og spurgt løs om det, der for os danskere nok ville synes temmelig kedsommeligt: en 46 år gammel pangblå Parca-industrikedel til opvarmning af vand. En kælder med en masse isolerede rør indeholdende lunt vand. En udstilling af hvide Danfoss-radiatorer som dem, de fleste af os har hængende under vinduerne. Men uanset hvor ordinære vi måtte opfatte disse tre ting, er de i samspil ganske unikke. De udgør de tre bærende komponenter i et såkaldt fjernvarmesystem: en kilde, der opvarmer noget vand, nogle rør, der transporterer vandet ind og ud af bygninger, og en anordning såsom pumpe eller radiator, der udnytter vandets temperatur til at holde et hjem lunt eller køligt.

Over 1,7 millioner danske husstande er forsynet med fjernvarme. I alt svarer det til 64 procent af alle husstande i Danmark. Hvis andre nationer kunne efterligne det danske fjernvarmesystem – og i særdeleshed fjernvarmesystemet fra Albertslund Kommune – ville kloden være umanérligt godt på vej til at løse nogle af de allerstørste knaster ved klimakrisen. Og hvis du nu tænker, at der godt nok ikke gik ret lang tid af denne historie, før der gik dansk selvfedme og klaphat i den, så bebrejder jeg dig ingenlunde. Sådan ville jeg også have haft det indtil for ganske nylig. Sagen er nemlig den, at jeg selv i flere år fuldstændigt har overset, at vi i Danmark længe har haft – og udnyttet – en såre simpel, men genial klimaløsning i form af fjernvarme.

12

procent af EU er dækket af fjernvarme, mens vi i Danmark er oppe på 64 procent.

To oplevelser rokkede ved min opfattelse af fjernvarme. Forleden surfede jeg rundt på hjemmesiden for Project Drawdown. Et forskningsprojekt, der prøver at rangordne de 100 mest effektive måder, hvorpå verdenssamfundet kan udlede færre drivhusgasser. Et af punkterne fangede især min opmærksomhed; det handlede om byggesektoren, det område, der isoleret set er det mest problematiske. Konstruktionen samt opvarmningen og nedkølingen af bygninger er forbundet med hele 40 procent af de menneskeskabte drivhusgasser. Og den mest effektive metode at nedbringe disse ifølge Project Drawdown? Byg og brug et rørsystem ligesom det i Albertslund og resten af hovedstadsområdet. For Danmarks fjernvarmesystem er ifølge Project Drawdown i en klasse for sig”.

Det var med denne nye indsigt i frisk erindring, at jeg inviterede mig selv med på konference-rundvisningen hos Albertslund varmeværk. Medarbejderne her er efterhånden vant til sådanne besøg. I begyndelsen af ugen aflagde en gruppe japanske byplanlæggere varmeværket et visit. I går var det et amerikansk Ivy League-universitet på jagt efter tips, fordi de vil skrotte deres oliefyr fra 1900-tallet.

I dag gælder det delegationen med de udenlandske forskere. Og det er her, det går op for mig, at nok er fjernvarmeløsningen en smart og simpel teknologi i forhold til så meget andet, men helt enkelt er det ikke at forstå, hvad det egentlig er, den gør og kan. Stående i kælderen med et udpluk af kommunens 380 kilometer lange rørsystem bliver jeg nødt til at hive i en T-shirt tilhørende Wisam El-khatib Nielsen, civilingeniør og projektleder ved Albertslund Forsyning. Beklager, jeg forstår højst halvdelen af det her,” hvisker jeg. Min viden om det danske fjernvarmesystem er næsten lig nul. Du er nødt til at skære det ud i pap for mig.”

Ha! Ja, rørene lever et skjult liv under jorden,” klukker Wisam El-khatib Nielsen. Han forklarer, at i sin essens er fjernvarme et rørnet mellem vores bygninger under byerne”. Driften er en kompleks størrelse, siger han, men når først man har etableret rørnettet, kan man i teorien proppe nærmest hvad som helst ned i det og koble det sammen med nye funktioner. Det kan fungere som et gigantisk batteri til at lagre strøm fra sol og vindenergi for ikke at overbelaste elnettet. Det kan fungere som afkøling ved indtag og cirkulation af havvand. Det er bare et par af de superkræfter, der skjuler sig i rørene, og som jeg nok ikke er den eneste, der ikke var opmærksom på. Fordi, altså … fjernvarme er jo bare noget, der er der. Eller hvad?

Mange her i Albertslund kender nok heller ikke til systemet,” siger Wisam El-khatib Nielsen. Rundtom i Danmark lægger man nok også først mærke til fjernvarmesystemets betydning, hvis man flytter til et sted uden.”

STILREN FORSTADGoogles hemmelige danske ... nej, fotoet er ikke taget i et datacenter tilhørende den amerikanske tech-gigant. Det er såmænd Albertslund varmeværk i sikker 1970’er-look med armatur holdt i blå, rød, gul og grøn. Samme farvevalg kopieret af Google 25 år senere. Foto: Mads Nyvold for Zetland

Skal man forstå, hvorfor fjernvarmesystemet er så suverænt og godt for klimaet, bør vi altså lige stoppe op her og dvæle ved, hvordan man gør på steder i Danmark eller andre dele af verden, som ikke er tilkoblet et fjernvarmesystem. Eksempelvis i Storbritannien – her er 98 procent af husstandene uden fjernvarme. Når en gennemsnitlig brite skal sørge for varme, slæber vedkommende derfor en energikilde, typisk gas fra en flaske, ind i sit hjem. Briten forbinder gassen med sit individuelt ejede fyr, som derefter varmer vand op og leder det rundt i huset. Brugen af gas i sådan et individuelt ejet fyr udleder gennemsnitligt dobbelt så meget CO2 i forhold til et gennemsnitligt fjernvarmesystem. Samme metode anvender de fleste kinesere, hvis de da ikke må ty til opvarmning med deres ovne, der typisk er drevet af fossile brændstoffer via selve elektriciteten eller selve brændstoffet. Ovnene er altså en endnu mere ineffektiv og klimabelastende måde at opvarme sit hjem på. I USA har mange husstande olie- eller gasfyr med forsyningstanke begravet i haven. Sådan gør gennemsnitsdanskeren ikke. Vi skruer blot op for radiatoren. Den leder ned til et underjordisk system af velisolerede rør forbundet med blandt andet enormt store kedler, sorte og grønne energikilder samt industriel overskudsvarme. Tilsammen sørger de tre dele for en langt mere effektiv kollektiv opvarmning end individuelt ejede fyr og individuelt ejede rørsystemer.

Hvis fjernvarmesystemet ikke eksisterede herhjemme, skulle gennemsnitsdanskeren ud at anskaffe sig et fyr ligesom briterne. I tilfældet med Albertslund skulle borgerne anskaffe sig 6.000-7.000 oliefyr. Men i Albertslund og resten af hovedstaden er hele 99 procent af husene forbundet med et kollektivt fjernvarmesystem. Og set på landsplan bliver næsten to ud af tre danske boliger varmet op af fjernvarme fra landets 390 fjernvarmeværker.

Fjernvarme er ikke en dansk opfindelse. Allerede i det gamle Rom opvarmede man templer og drivhuse med vand fra varme kilder, men den moderne udgave af fjernvarmesystemet stammer faktisk fra USA i 1882, hvor indbyggerne på Manhattan nød godt af fjernvarme fra overskudsdamp. Idéen spredte sig til Canada og Rusland, men gik efterhånden i den globale glemmebog. Rørsystemer blev misligholdt, og individuelle fyr vandt frem de fleste steder. Bare ikke i Danmark. Tværtimod gik udviklingen stik modsat: I Danmark valgte man at optimere og udbygge rørsystemerne og dermed lægge grunden til det system, der lige nu får interessen fra udlandet til at samle sig om vores kraftvarmeværker som det i Albertslund. Og for at forstå, hvorfor vi gik imod strømmen, skal vi skrue tiden tilbage til årene omkring 1973.

I 1970’erne kulminerede 15 års stridigheder mellem de olieproducerende lande i Mellemøsten, de internationale energiselskaber og de vestlige lande med USA i spidsen. De skete i den første af to oliekriser i 1970’erne. Prisen på den brunsorte fossile væske blev på kort tid firedoblet. Danmark var et af de lande, som blev hårdest ramt. Muligvis allerværst.

Det er en kold tid som vi lever i, alle går rundt og fryser,” skrålede Kim Larsen efterfølgende om tiden med energiknaphed.

De mest energiintensive danske firmaer blev tvunget til at lukke midlertidigt. Oliekrisen i Danmark gled over i en samfundsøkonomisk krise. Regeringen så sig nødsaget til at begrænse forbruget af benzin gennem rationeringsmærker ligesom med madvarer under Anden Verdenskrig. Bilister skulle desuden snegle sig af sted på motorvejene med højst 80 kilometer i timen. Husmoren m/k skruede ned for blusset i køkkenet, sænkede varmen i stuerne og fandt uldtrøjerne frem fra bunden af klædeskabet. Badekarret stod ubrugt hen. Prikken over i’et var, at regeringen forbød, at den velpolerede bil blev brugt om søndagen,” skriver Mogens Rüdiger, professor i energihistorie ved Aalborg Universitet, i hans underholdende, velfortalte bog Oliekrisen – 100 danmarkshistorier.

Halvmørket sænkede sig bogstaveligt talt over landet. Kun hver anden gadelampe måtte tændes. Mange neonreklamer blev helt slukket. Men hvorfor blev netop Danmark så hårdt ramt? Mogens Rüdiger peger på, at frem til 1973 havde Danmark reelt ikke haft nogen form for energipolitik. Det behøvede vi jo ikke. Skaderne på miljøet og klimaet ved afbrænding af fossile brændstoffer snakkede man ikke om dengang. Desuden var der tilsyneladende uendelige mængder olie og kul. Særligt olien var billig og fungerede som en løftestang for den buldrende vækst og velfærdsstat. Der var ingen incitamenter til at spare eller regulere på energi. Politikerne blandede sig udenom. Ja, man skulle rent faktisk helt tilbage til 1935 for at finde et valgprogram med en snert af energipolitik, men også det var meget sigende for den skødesløshed, der prægede dansk politik i hele fire årtier inden oliekriserne: Det var foreningen Sexpol, en alternativ bevægelse af erotisk orienterede fritænkere, der havde centralvarme på valgprogrammet, men ikke for at udnytte de fossile brændsler bedre. Formålet var højere rumtemperaturer i de danske hjem, fordi de mente, det ville gavne det frie sexliv”, som energihistoriker Mogens Rüdiger skriver.

Det høje energiforbrug og fraværet af en energipolitik ledte Danmark til en voldsom afhængighed af importeret olie. Da krisen ramte i 1973, var over 90 procent af Danmarks energiforbrug baseret på importeret olie. Vi havde ikke råd til at betale for den fire gange dyrere olie, og der var heller ikke tilstrækkeligt med olie til at dække vores behov. Det var en brat opvågnen for de danske politikere, som forsvor, at Danmark skulle få problemer med forsyningen igen. Politikere besluttede sig for at fortrænge brugen af olie med alle tænkelige indgreb og andre typer af forsyningskilder.

Set med bæredygtige grønne briller investerede politikerne særligt i to ting, som blev succeshistorier. Politikerne kastede penge efter en række idealister, som eksperimenterede med vindmøller på land og til vands. Udfaldet af den prioritering kender vi vist alle: den verdenskendte danske vindindustri, et højt besunget moderne energi-eventyr, der har det med at skygge for fortællingen om den anden og måske lige så vigtige investering: investeringen i såkaldt energieffektivitet.

GAMMELT KLIMASNUPTAGDanmarks første fjernvarmeværk stammer helt tilbage fra 1903, da Frederiksberg havde vanskeligheder ved at finde egnede lossepladser til skrald, men byggede en forbrændingsanstalt. Overskudsvarmen fra afbrændingen sørgede for både el og varme til Frederiksberg Hospital. Foto: Bo Amstrup, Ritzau Scanpix

Energieffektivitet dækker især over to ting. At man bruger mindre energi på at udføre en opgave, samt at man sparer på energien – eller sørger for, at den bruges på flere måder. Fjernvarmesystemet opfylder begge kriterier på en gang. Så når du hører begrebet energieffektivitet i en dansk sammenhæng, bør du faktisk tænke på de tusinder af rør, der distribuerer varmt vand rundt under jorden. Fjernvarmesystemet er ifølge blandt andet Energistyrelsen den primære årsag til, at Danmark er et af klodens mest energieffektive lande. Og det er en bærende årsag til, at Danmark har kunnet reducere sine drivhusgasudledninger med 36 procent i perioden 1990 til 2015.

En stor andel af disse drivhusgasreduktioner er opnået ved løbende at ændre måden, som vi har produceret strøm og varme på. Eksempelvis i perioden 1960-1990, hvor vi brændte masser af kul og olie af både for at skabe elektricitet og for at skabe fjernvarme. Foruden brugen af sort energi var problemet med denne afbrænding, at de tidligere kraftværker lod overskudsvarmen gå til spilde. Hele 60 procent blev ledt ud i havet som varmt vand eller i atmosfæren som varm luft.

Det var jo ret ineffektivt,” mindes Steen Westring, driftsleder hos Albertslund Forsyning, idet han klapper en af de tilbageværende kedler på varmeværket. De bliver næsten aldrig brugt og fungerer kun som reserve- og spidslastkedler.

Den helt store grønne fidus ved fjernvarmesystemet er nemlig, at det udnytter varme, der ellers ville være gået til spilde. Efter 1970’erne blev mange kraftværker ombygget til såkaldte kraftvarmeværker. De fungerer mere effektivt, fordi de både producerer strøm og varme. Dermed blev der mindre brug for varmeværkernes egne kedler. Især fordi varmen fra strømproduktion nu i stigende grad blev hældt ud i rørsystemerne. Ud for at gøre nytte eksempelvis til opvarmning i et dansk hjem.

I dag er varmespildet ved elproduktionen i Danmark helt nede på en procent,” siger Steen Westring.

Men i Albertslund Kommunes energiforsyningsselskab var det ikke nok. De gik skridtet videre. De indgik aftaler med lokale industrier, som havde overskudsvarme fra eksempelvis nedkøling af fødevarer og pelse. Denne overskudsvarme blev bragt ind i fjernvarmesystemet ligesom varmen ved afbrænding af biomasse i Roskilde og affald i København og Avedøre. Masser af varme, som ellers ville være gået til spilde, ryger ind i disse rør. Andre typer af overskudsvarme og energikilder er sidenhen blevet føjet til hos Albertslund Forsyning og i resten af landets fjernvarmesystemer: overskudsvarme fra afkøling af datacentre og varme fra vindenergi, flis, halm, solvarme og geotermi. Alle de grønne energikilder betyder, at Albertslund Kommune forventer, at det kommunale forsyningsselskab kan levere CO2-neutral opvarmning til sine borgere i 2025.

Bonusinfo. Omkring en milliard liter varmt vand løber rundt i det danske fjernvarmenet under vores fødder.

Det, de kan i Albertslund, er noget, verden har brug for. For de stadig mere ekstreme temperaturer øger behovet for både at kunne afkøle og opvarme de rum, vi lever i. Det Internationale Energiagentur advarer i en rapportom, at forbruget af energi til afkøling af bygninger er tredoblet fra 1990 til 2016, hvilket er den største stigning i hele byggesektoren. Og i den globale energiopgørelse, som firmaet British Petroleum (BP) udgiver hvert år, og som anses for et pejlemærke i energisektoren, fremgik det, at drivhusgasudledningerne fra energiforbruget sidste år steg med hele to procent. Spencer Dale, BPs cheføkonom, blev bekymret, da han så de tal. Han mener, det er en skæbnesvanger kombination. For når vejret er blevet ekstremt, har vi brugt mere fossil energi til enten nedkøling eller opvarmning og dermed øget sandsynligheden for endnu mere ekstremt vejr.

En ond cirkel,” som det lyder i en kommentar fra Spencer Dale, BPs cheføkonom.

Det paradoksale ved denne onde cirkel er, at den snildt kan brydes. Fjernvarmesystemet er i mange tilfælde oplagt. Så hvorfor er det ikke mere udbredt? Problemet er, at trods isoleringen i rørene sker der varmetab. Hvor godt fjernvarmesystemer fungerer, afhænger derfor af tætheden i en by, hvor langt væk fra selve varmekilden byen ligger, og hvordan udbuddet er af overskudsvarme fra eksempelvis industrier og strømproduktion.

Driften er heller ikke problemfri. Den fordrer, at større bysamfund enes om en form for kollektiv tvang ved at fastlåse sig til fælles form for opvarmning. I Danmark betyder det, at hvis du flytter til et område omfattet af tilslutningspligt for fjernvarme, kræver det en undtagelse, hvis du vil være fri og sørge for din egen opvarmning. Byer med fjernvarme er desuden i næsten alle tilfælde blot dækket af et enkelt kommunalt eller forbrugsejet forsyningsselskab. Et såkaldt naturligt monopol, erkender den danske energistyrelse selv, når de præsenterer det danske fjernvarmesystem for interessenter fra udlandet. Men, skynder styrelsen sig at påpege, dette manglende frie valg og denne monopolagtige tilstand afføder som regel ikke utilfredshed. Eventuel modstand dulmes sandsynligvis af, at fjernvarme i næsten alle tilfælde er mere praktisk for klimaet og pengepungen end individuelt ejede fyr. Desuden er fjernvarmesektoren stramt reguleret gennem varmeforsyningsloven efter hvile i sig selv-princippet, som skal sikre, at forbrugerne kun betaler de nødvendige omkostninger for varmen, og at varmeforsyningerne forbliver effektive.

LUNE LIKESNogle af klodens største firmaer har anlagt datacentre i Danmark. Afkølingen producerer overskudsvarme, men centrene ligger typisk for langt væk fra fjernvarmenettene til, at varmen kan udnyttes. Facebook i Odense er en undtagelse. 6.900 fynske hjem opvarmes, når vi liker og uploader billeder. Foto: Jacob Ehrbahn, Ritzau Scanpix

Så alt i alt er der god grund til, at ingeniører, byplanlæggere og forskere valfarter til Albertslund Kommune og andre danske varmeværker for at se, om det er muligt at efterligne dele af den danske fjernvarmemodel. En af de besøgende er professor Jianjun Xia fra Tsinghua-universitetet og Kina, klodens største udleder af drivhusgasser opmålt nationalt. Kina har ellers i forvejen et særdeles velvoksent system af fjernvarmerør. Det næststørste efter Rusland. Kinas fjernvarmesystem er blevet hele 17 gange større på bare syv år og vokser med 10.000 kilometer nye rør om året.

Men 90 procent af energien brugt til at producere fjernvarme i Kina stammer fra kulkraft,” siger Jianjun Xia. Vi har store problemer med smog. Min største bekymring er, hvordan vi mindsker andelen af kul i kraftvarmeværkerne.”

Til sammenligning er Albertslund varmeværk godt på vej til at være drivhusgasneutralt inden for de næste seks år, og på landsplan er 61 procent af den danske fjernvarme baseret på vedvarende energikilder såsom sol, vind, biomasse, biogas og geotermi. Kina håber derfor at gøre ligesom i Danmark og især pulse mere overskudsvarme ind i rørene. Dog kan der i Kina snildt være mere end 200 kilometer imellem overskudsvarmen fra en klynge fabrikker og nærmeste større by.

Det er noget af en udfordring, når overskudsvarmen og behovet er så ujævnt fordelt. Vi må så bare finde ud af at bygge verdens nok længste fjernvarmerørnet,” siger Jianjun Xia.

En gevaldig ingeniørmæssig udfordring – og desværre også typisk. Den største barriere for udbredelsen af fjernvarme globalt anses nemlig i første omgang for at være udgifterne forbundet med at bryde veje op, grave rør ned og forbinde dem med individuelle husstande. Med til succeshistorien om Albertslund hører da også, at det besvær har de haft væsentligt mindre af. Byen blev skabt i 1973. Noget af det første, man gjorde, var at lægge fjernevarmerør ned. Men at det graveri skulle vise sig at være en af kommunens allerbedste investeringer og årsag til læssevis af udenlandske besøgende, havde ingen nok forudset.

Driftsleder Steen Westring bemærker, at han godt forstår udlandets fascination, men også forsigtigheden, når det gælder om at efterligne Albertslunds billige og formentlig snart drivhusgasneutrale forsyningsmodel. Etableringen af et fjernvarmesystem anses nemlig også typisk for at have en tilbagebetalingstid på 30 år. Og, som Steen Westring siger: Ingen kan forudse varmepriserne eller den teknologiske udvikling om 10 år. Så en tilbagebetalingstid på 30 år for grundlæggende at lægge nogle rør ned i jorden er desværre den største bremseklods.”

De spørgelystne udenlandske forskere er så småt ved at acceptere, at besøget på Albertslund varmeværk er slut. Nu bevæger de sig langsomt over mod bussen med Steen Westring som høflig, men bestemt bagtrop. Gruppen er langtfra de sidste besøgende fra den store verden, der vil lægge vejen forbi det danske varmeværk i år. For nogle af dem vil et besøg formentlig også være en investering, der kan betale sig. Potentialet i den danske fjernvarmeløsning er en realitet, også selv om det kræver ressourcer og langsigtet tænkning. Men jo større kendskabet til det, der ligner en grøn juvel, er, jo flere vil kunne se incitamentet til at begynde at grave i jorden for at hente gevinsten. Enten for ens pengepung eller for klimaets skyld.

ZETLAND SAMTALE Har du lyst til at mødes med andre medlemmer for at tale om de artikler, du læser på Zetland? Vi er ved at undersøge, hvordan vi kan skabe et slags ansigt til ansigt-bidragsspor. Så:

Den 4. oktober er Zetland-medlem Laura Mors Haunstrup vært for en samtale om, hvordan vi hjælper børnene med at navigere i push-beskeder, databeskyttelse og informationer, de finder på nettet. Samtalen foregår over en kop kaffe i Lauras stue i Poulstrup lige syd for Aalborg. Hvis du vil vide mere, så tryk HER.

I København er Zetland-medlem Tabita Docus Mirembe vært for en Zetland Samtale om, hvem der ejer vores data. Samtalen foregår ved et langbord i Absalons Kirke den 6. oktober. Tilmeld dig HER.

Og den 5. november inviterer Zetland-medlem Frederik Svinth til en samtale om, hvorfor det er sværere som voksen at få nye venner. Den samtale finder sted i Ebeltoft. Læs mere HER

Og hvis du vil vide mere om Zetland Samtaler, så tryk HER.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem