Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Nene La Beet er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Hvilket land bedriver den mest visionære klimapolitik? Spørger man Connie Hedegaard, er svaret ... Kina

  • 6. september 2019
  • 17 min.
HEDEGAARDS HJERTESAGJorden er kun til låns. Den skal gives videre til næste generation i samme eller bedre stand. Foto: Søren Bidstrup, Ritzau Scanpix

Derfor skal du læse denne artikel

Tidligere klimakommissær Connie Hedegaard er måske en af dem, der bedst forstår, at hvis man skal gøre noget ved så omfattende et problem som klimakrisen, er ændrede forbrugsvaner og teknologiske fremskridt langtfra nok. Der må politisk ingeniørkunst til. Og lige nu, mener hun, er Kina det land, der bedst beviser, hvordan man sætter turbo under den grønne omstilling. (Og det land, i øvrigt, der paradoksalt nok også er den største klimaskurk)

Kinas kommunistiske parti har udrullet et it-diktatur, der belønner og straffer befolkningen. Kinas kommunistiske parti har uden rettergang spærret over en million af dets muslimske indbyggere inde i såkaldte genopdragelseslejre. Kinas kommunistiske parti har i et forsøg på at dæmme op for revolutioner skabt klodens største censur af frie oplysninger i form af The Great Firewall of China. Hvis man vil skabe en stabil, demokratisk bæredygtig nation, er Kina nok det værste eksempel at skæve til. Men … Hvis man vil forhindre de værste konsekvenser af klimaforandringerne ved at implementere de fornødne tiltag, ja, så kan andre nationer med fordel skele til Kina, siger Connie Hedegaard.

Når Kina melder ud, at de vil blive verdensførende på et område inden for klimateknologi eller den grønne omstilling, viser erfaringen, at de som regel gør det.”

Jeg møder Connie Hedegaard i en sidegade til Strøget på fjerde sal i et tagkontor, hvor den grønne tænketank Concito holder til. Hun takkede raskt ja til en interviewanmodning, men på grund af formandskaber og bestyrelsesposter hos alt fra industrivirksomheder og mediehuse til OECD og universiteter var der først en ledig stund 46 dage senere. Men det er netop også på grund af dette vidtfavnende spænd, at Connie Hedegaard er værd at lytte til. For godt nok er Connie Hedegaard ikke en magtfuld politiker længere, og hun har aldrig bestredet en toppost i et børsnoteret selskab. Men leder man efter et bud på en europæer, der bag linjerne gør sin indflydelse gældende ved at præge de væsentligste tankeskift og prioriteringer bag Europas rejse fra sort til grøn energi, så er den 59-årige litteratur- og historieuddannede dansker en velkvalificeret kandidat.

Hendes indflydelse begyndte i 1984. Connie Hedegaard blev valgt ind i Folketinget for De Konservative som den yngste kandidat nogensinde. I 2004 blev hun miljøminister, senere klima- og energiminister og minister for FNs COP15-klimatopmøde i København i 2009. Samme år blev Connie Hedegaard EUs første klimakommissær. Hun ledte de forhandlinger, der førte til EUs skelsættende 2030-klima- og energiplan imod målet om at reducere unionens drivhusgasudledninger med 80-95 procent under 1990-niveauet senest i 2050. Hun røg ind på Times’ liste over klodens 100 mest indflydelsesrige personer. På grund af sin evne til at omsætte klimaskåltaler til reel handling er der bud efter hende. Eksempelvis var det Connie Hedegaard, som klodens næststørste bilproducent VW indkaldte for at sætte strøm i sin alt for klima- og miljøskadelige produktionslinje. Udslagsgivende er, at Connie Hedegaard formår at vise, at begreber såsom energieffektivisering handler lige så meget om en moralsk forpligtigelse over for næste generation som at bedrive godt købmandskab og en fremsynet samfundsøkonomi. Dette fremsyn, hvor de med indflydelse planlægger længere end fireårige valgperioder og italesætter behovet for de fornødne præcise klimatiltag, er en årsag til, at hun nævner Kina.

Jeg siger ikke, vi i EU skal kopiere Kina,” siger hun, men det er værd at lade sig inspirere af deres brug af subsidier og langsigtede femårsplaner med helt konkrete udviklingsmål.”

50,5

procent af alt kul afbrændes af Kina. Indien er den næststørste kulforbruger, men blot med 12 procent. Kilde: Yale Climate Connections

Det, som Connie Hedegaard ved noget om, er med andre ord politisk ingeniørkunst. Om, hvordan man får klimaforandringerne til at blive noget, politikerne tager alvorligt. Connie Hedegaard begynder dog i det optimistiske leje. Grunden til begejstringen behøver man ikke rejse langt væk for at finde. Connie Hedegaard har nemlig aldrig før været så begejstret for, hvad der sker overalt i Europa. Både på politisk og kommercielt niveau. I Danmark har Mærsk, klodens største containerskibsselskab, bebudet, at de er drivhusgasneutrale i 2050. Sverige har skabt klodens første stålværk uden brug af fossile energikilder. Østrig viser vejen til en bæredygtig boligsektor. Rumænien driver Europas største landvindmøllepark. 77 procent af et repræsentativt udsnit af EU-vælgerne opfatter global opvarmning som en af de vigtigste agendaer.

Den nye europakommissionsformand Ursula von der Leyen kunne kun få sin post ved at uddele grønne løfter. Den tyske politiker fra det kristenkonservative CDU-parti meddelte i sin sidste tale før indsættelsen, at Europa bør reducere sine samlede drivhusgasudledninger med 55 procent inden 2030. En udmelding ti procent højere, end det konservative bagland i EU var villige til at strække sig til. Ursula von der Leyen erklærede desuden, at i løbet af sine første 100 dage vil hun iværksætte en Green Deal for Europa. Den skal fungere som en drejebog, der munder ud i, at Europa bliver det første drivhusgasneutrale kontinent. For at finansiere den omstilling skal store dele af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) omdannes til en såkaldt klimabank dedikeret til klimanyttige EU-investeringer. Oveni skal klimaskadelige valg gøres dyrere: Drivhusgasudledningerne skal prissættes i et omfang, der gør, at vi ændrer adfærd,” sagde Ursula von der Leyen i sin nomineringstale. For vi skal alle bidrage til denne omstilling. Hver enkelt borger og hver enkelt sektor – lige fra flybranchen og den maritime shippingindustri til den måde, vi hver især rejser og lever på.”

Connie Hedegaard kan ikke lade være med at smile.

Det er virkelig, virkelig interessant og meget positivt med alle de her tendenser. Især von der Leyens grønne måde at få embedet på,” siger Connie Hedegaard. For fem år siden, da jeg sad i EU, kunne man slet ikke blive kommissionsformand, hvis man lovede for meget på det grønne område. Sagde man dengang, at EU skal være et drivhusgasneutralt samfund, blev man stemplet som en yderligtgående grøn skikkelse. Nu er der både mobilisering og momentum bag netop de idéer fra investorer og politikere,” siger Connie Hedegaard.

GRØNNERE KURSVolkswagen er en af flere europæiske industrigiganter, som lugter større profit ved en fremtid med færre fossile brændstoffer. VW vil udfase diesel- og benzinbiler fra 2026, og fra sin fabrik i Dresden spytter bilproducenten 25 Volkswagen e-Golf ud om dagen. Foto: Filip Singer, EPA / Ritzau Scanpix

Europas nye grønne kurs adskiller sig i første omgang væsentligt fra motiverne bag Kinas grønne kurs. Kina har i første omgang været mindre optaget af klodens ve og vel. Kina er drevet af at sikre egne interesser. Af at sikre sig flere forskellige energikilder for at være i stand til på egen hånd at producere nok energi til at opretholde sin økonomiske vækst. Af at producere mere grøn energi for at dulme de øgede protester fra byer plaget af dødelig luftforurening fra landets kulkraftværker. Trods Kinas mindre altruistiske udgangspunkt har landets grønne transformation så vidtrækkende konsekvenser, at dets kurs gavner hele kloden. For Kinas massive sats har dels vist, at det faktisk lader sig gøre at opfylde ambitiøse politiske grønne delmål, dels vist, at når klodens mest folkerige nation opskalerer både produktion og brug af vedvarende energikilder, driver det prisen nedad i uventet grad og til gavn for andre verdensdele. Her er tre eksempler på, hvorfor Kina i dag er blevet den største magtfaktor i energisektoren:

  1. Et studie publiceret i Nature viser, at hvis Kina fortsætter sine gode takter, topper deres CO2-udledninger allerede i 2021 – altså hele ni år før målet fra Paris-aftalen. Det vil i så fald være en enorm håndsrækning til klimaet. For hvis kloden skal en have chance for at undgå temperaturstigninger på mere end to grader i forhold til præ-industrielt niveau, skal de samlede udledninger af alle menneskabte drivhusgasser ifølge World Resources Institute (WRI) senest toppe i 2020.

  2. Knap halvdelen af klodens elbiler triller på veje i Kina. Disse grønne køretøjer kan nyde godt af, at halvdelen af klodens opladere til elbiler står sammesteds. Ovenikøbet triller 99 procent af klodens elektriske busser også i Kina. Elkøretøjerne er dog kun så gode for klimaet, som strømmen er grøn. Hvilket i Kina vil sige lidt, fordi hovedparten af Kinas strøm stadig kommer fra meget forurenende kulkraftværker. Men efterhånden som kulkraftværkerne bliver udfaset, vokser klimagevinsten. Desuden har Kinas storstilede satsning på at bygge og anvende elektrisk drevne køretøjer allerede været en udslagsgivende faktor for, at prisen på batterier til elbiler er reduceret med to tredjedele inden for de seneste fem år, og at elbiler dermed er blevet konkurrencedygtige i forhold til diesel- og benzinbiler.

  3. Alle byer i Kina kan blive forsynet med strøm fra nye solcelleparker helt uden offentlige støttekroner og til lavere priser end de nuværende produktionsformer. En femtedel af disse solcelleparker vil endda kunne udkonkurrere den billige strøm produceret af allerede eksisterende kulkraftværker. Det angiver et studie publiceret i Nature. I så fald har Kina opnået et af de vigtigste vendepunkter i den grønne omstilling, når nye vedvarende energikilder er så billige og effektive, at de trods nye anlægsudgifter kan konkurrere med eksisterende fossile energikilder til elproduktion. Tidligere studier har ellers anslået, at Kina først kunne opnå dette vendepunkt om et årti, og at Tyskland takket været massive subsidier til sol- og vindmølleparker ville være den første nation. Kina ser ud til at have overhalet alle. Slutspurten i dette grønne opløb skyldes en massiv strategisk satsning i 1990’erne. Den gør, at Kina i dag er klodens største investor og installatør af solenergi. Kina står bag hver tredje af samtlige nye solcelleparker. Investeringerne i de mange kinesiske solcelleparker har været med til på globalt plan at skære prisen på solenergi ned med tre fjerdedele i det seneste årti.

Connie Hedegaard fremhæver et af lighedspunkterne imellem Kinas status som epicenter for solenergi og Danmarks status som epicenter for udbredelse af vindenergi.

Grunden til, at Danmark er blevet så stærke på vind, skyldes, at der var en række initiativrige danskere, og at politikerne i 1970’ernes oliekrise valgte at satse langsigtet på vind. Ikke på et bestemt firma eller gearkasse til vingerne. Nej, ligesom Kina gør i dag, lavede de en investering både i forskning og opsætning over flere årtier,” siger Connie Hedegaard.

Danmarks satsning på vind lod sig gøre, fordi der trods oliekrise var penge at tage af fra de offentlige finanser. Ligesom i dag, hvor statskassen er struttende sund. Vi lever i økonomiske opgangstider, og så er det jo nemt at være klimasmart og love guldbelagte klima-katalysatorer og grønne skove. Connie Hedegaard mindes tiden før 2009. Perioden op til den værste finanskrise siden den store depression. Tidsånden fra befolkning og folkevalgte dengang minder meget om nutidens.

Dengang var der faktisk tale om en tilsvarende mobilisering. Globalt endda. Nu skulle klimaet reddes,” mindes Connie Hedegaard og påpeger, at den økonomiske afmatning betød, at mange af de grønne investeringer og gode intentioner eroderede i takt med det formindskede globale BNP.

Vi nåede at få lavet 2030-målene med en drejebog for, at EU skal reducere sine drivhusgasudledninger med 80-95 procent inden 2050, men så begyndte mange ting at være op ad bakke. De lange seje og forpligtende træk udeblev. Medierne, befolkningen og politikerne blev optaget af andre mere håndgribelige, umiddelbare kriser. Fra arbejdsløshed til konflikter i Mellemøsten. Det, der skete dengang, ligger mig derfor meget i baghovedet for tiden. Lige nu tænker mange nemlig, at det skam er anderledes denne gang. At vi denne gang har lært, hvor alvorlig klimakrisen reelt er. Sådan tænkte mange faktisk også i 2009,” siger Connie Hedegaard.

Det, der optager den forhenværende klimakommissær allermest, er derfor at bruge sit netværk, sin indflydelse og den nuværende mobilisering til at få skabt langvarige indsatser. Specielt konkrete forpligtende udviklingsmål, som gør, at den grønne omstilling ikke atter taber terræn, når den økonomiske afmatning indtræffer. At fokus forbliver på bestemte konkrete mål, der senere vil gavne i det større billede, selv om verden forandrer sig markant undervejs. På sin vis inspireret af Kinas udviklingsmål. Og en del tyder på, at dette lobbyistiske og politiske svendestykke skal etableres snarligt.

SORT OG GRØNPå den ene side er Kina det land, som investerer mest i og anvender mest kul, hvilket nærmest umuliggør målene i klimaaftalen fra Paris. På den anden side er Kina et af de mest mest visionære og eksekverende lande inden for vedvarende energi. Foto: Donald Chan, Reuters / Ritzau Scanpix

De nyeste tal fra Det Internationale Energiagentur viser, at den grønne vækst er ved at flade ud. Det er problematisk. Fordi for at nå i mål med Paris-aftalen skal verdenssamfundet særligt foretage sig to ting i de kommende årtier. For det første skal vi så hurtigt som muligt tage flest klimaforurenende kulkraft- og gasværker ud af drift. For det andet skal vi bygge så tilpas mange nye vindmøller, solceller, vandkraftværker og alle andre grønne energikilder, at de både kan opfylde tomrummet fra de nedlagte sorte energikilder og mætte behovet på en planet med flere indbyggere, der kræver mere og mere energi.

Det Internationale Energiagentur har regnet på sagen. For at klare den manøvre skal verdenssamfundet opføre nye grønne energikilder i stand til at producere 300 gigawatt ny ekstra grøn strøm. Denne udbygning af 300 ekstra grønne gigawatt er et minimumskrav, som vi skal gentage hvert år, og som minimum i perioden 2018-2030. Allerede nu kniber det med at opfylde målsætningen. Både i 2017 og 2018 nåede vi kun op på 177 ekstra grønne gigawatt. Væksten i udbygningen af grønne energikilder er 60 procent under det nødvendige, pointerer Det Internationale Energiagentur. Og når væksten i nye grønne energikilder er for lav, alt imens behovet for mere energi fortsat stiger, er konsekvensen, at vi stadig forbrænder for mange fossile brændstoffer. Dermed forværrer vi klimakrisen. Mængden af CO2 forbundet med energiproduktion steg med hele 1,7 procent sidste år. Altså på et tidspunkt, hvor disse udledninger ellers skulle falde i takt med udbygningen af grønne energikilder.

Mobiliseringen skal ekstra meget op i gear. I EU skal vi have lagt alle tiltag ind i faste rammer, så de ikke væltes omkuld eller bliver rullet tilbage, når det økonomiske opsving aftager,” siger Connie Hedegaard.

Tre løsninger ligger hende på sinde:

1. Klima og miljø skal indlejres i alle tiltag

I Sverige gør de det allerede. I Finland ligeså. OECD er også på vej. Påvirkningen af klimaet og miljøet er blevet prissat, og politikerne er forpligtede til at indregne den i fælles regnemetoder. Det langsigtede klimafokus bliver dermed presset ind, hver gang en offentlig investering bliver endevendt.

Effekten på klimaet skal fremgå ved lov i alle beregninger og beslutningsforslag i Danmark og i EU. Borgere og beslutningstagere skal hurtigt kunne se, hvorvidt et nyt tiltag inden for alt fra landbruget til transportsektoren bringer os tættere på eller længere væk fra Paris-aftalen,” siger Connie Hedegaard. Det er bydende nødvendigt. Heldigvis er det i de senere år lykkedes at få mange flere til at forstå, at klima skal indtænkes i alle kerneområderne i enhver form for økonomisk tænkning.”

2. Fælles erfaringsudveksling i hele Europa

Fra tid til anden oplever Connie Hedegaard, at hun bliver inviteret ud til en kommune for at høre om et nyt og fantastisk klimatiltag. Og så kan hun vælge at svare: Jo, det er en god idé. Men … de har allerede implementeret den i kommunen 60 kilometer væk. For syv år siden.”

Sådanne situationer udspiller sig i Danmark, men hænder også i forskellig grad rundt om i Europa. I en tid med digitalisering og samkøring af big data er det et fænomen, som for alvor forbavser og skuffer den tidligere EU-kommissær. Men også noget, der viser et utappet potentiale.

Når nu tidsfaktoren er så vigtig i forbindelse med klimaforandringerne, er det oplagt, at vi bliver bedre til at pulje vores kræfter, samle vores bedste hjerner og få spredt gode såvel som dårlige erfaringer langt hurtigere,” siger Connie Hedegaard og fremhæver særligt de store konkurrerende industrier og virksomheder rundt om i Europa. Der skal skabes incitamenter og politiske strukturer, som gør, at disse konkurrenter forstår, at de alle sammen vinder på klimaområdet ved at gå sammen på tværs af landegrænser og sektorer. Et femårigt konkret udviklingsmål bakket op af offentlige subsidier er oplagt. Særligt udviklingen af en effektiv nok lagringsteknologi til den ustabile energiproduktion fra vind og sol. Ingen er hidtil kommet op med en gedigen løsning. Det universitet eller firma, som knækker koden, kan se frem til at blive lukrativt belønnet. Så hvorfor skal et firma eller en nation presses til at indgå i et fælleseuropæisk samarbejde, afgive sin særegne knowhow og dermed chance for at blive forgyldt? Vil Danmark ikke bare tabe profitmargen, hvis det var vores lagringsløsning, som faktisk var den bedste?

Spørger du Dansk Industri, er de overbevist om, at hele Danmark vinder med sådan en model. Energilagring er den største udfordring for, at Danmark kan leve op til sit mål om en 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030, samt for at resten af verden kan blive helt fri for fossile brændsler. Energilagring er dermed også den største hæmsko for, at vi kan sælge endnu flere vindmøller og beslægtede services inden for vedvarende energikilder. Uanset hvem der løser den hurdle, står alle i Europa til at vinde,” siger Connie Hedegaard.

3. Fra kulfællesskab til energiunion

Selv når de europæiske firmaer disker op med profitskabende forretninger inden for energieffektivisering, og selv når den videnskabelige dokumentation om klimakrisen hober sig op, vil der stadig være modstræbende kræfter for den grønne omstilling i Europa. De befinder sig både i parlamentet og i spidsen for nogle af de største foretagender. Det oplevede Connie Hedegaard i sine fire år som kommissær. Heldigvis kan sådanne personer flyttes på andre måder. Det er bydende nødvendigt for at øge hastigheden på udfasningen af de fossile brændsler. Connie Hedegaard peger på grundpillerne bag det europæiske samarbejde. Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) blev rejst på gløderne efter Anden Verdenskrig. Fællesskabet blev gradvist forvandlet til en europæisk union forenet under det uofficielle talesprog om aldrig mere krig”. I dag skal EU fungere som en energiunion forenet under kampen mod de værste klimaforandringer. For de vil påvirke alt fra landbruget og finanserne til udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Idéen om en energiunion har vist sig i høj grad at appellere til dem, der vrænger på næsen ad al klimasnakken om global opvarmning og færre drivhusgasser. En energiunion handler om at spare penge gennem energieffektivisering og opnå bedre rentabilitet og økonomi med et energinet, der hænger bedre sammen i hele Europa. Og det handler om forsyningssikkerhed og forsvarspolitik. Fordi jo bedre vi i Europa bliver til at udnytte og udveksle energi, jo mindre afhængige bliver vi af Rusland og importen af deres naturgas,” siger Connie Hedegaard.

4

procent voksede Kinas CO2-udledninger i første halvdel af 2019, sandsynligvis på grund af øget produktion af stål og cement. Kilde: China National Bureau of Statistics

Den forhenværende klimakommissær har derfor travlt. Travlt med at gøre sin indflydelse gældende på de indre og ydre europæiske linjer. Klimadagsordenen, hvor det gælder om at adressere de bagvedliggende finansielle årsager til klimakrisen og holde fokusset på de langsigtede nødvendige ændringer, kæmper hun eksempelvis for via sin formandspost hos den internationale klimafond KR Foundation.

På de ydre konkrete linjer er Connie Hedegaard for nylig blevet indkaldt til at stå i spidsen for EUs Horizon Europe-mission vedrørende klimatilpasning. En mission, der blandt andet skal dele et udsnit af forskningsprogrammets samlede 750 milliarder kroner ud til klimaløsninger udviklet af europæiske firmaer og universiteter. Connie Hedegaard er mere end fortrøstningsfuld for, at pengene nok skal gøre nytte. For trods kinesiske fremskridt har hun ringe tiltro til, at Kina tager de næste skridt i den internationale klimakamp. Det er op til EU. Igen. Ifølge Connie Hedegaard var det EU, som fik lavindkomstlandene til at forstå, at klimapolitik og økonomisk fremgang hænger sammen. Det var også EU, der lavede de første bindende klimamål, hvilket muliggjorde klimaaftalen fra Paris. Klodens to største udledere af drivhusgasser, Kina og USA, har primært været afventende, afvist reelle forpligtelser eller direkte spændt ben under de internationale klimaforandringer.

Kina og USA praktiserede en destruktiv såkaldt after you, sir-politik alt for længe. Med Trump bliver mange tiltag nu helt rullet tilbage. Med den eskalerende handelskrig mellem de to ser det igen ud til, at EU skal tage de næste skridt i den grønne omstilling,” siger Connie Hedegaard. Men EU råder over sit indre marked. Verdens største zone for fri økonomisk samhandel, fordi EU-landenes samarbejde fjernede tusinder af handelshindringer. Nu skal vi fjerne de sidste hindringer, så det også bliver det største samarbejde, marked og dermed varige løftestang for den grønne økonomi.“

ZETLAND SAMTALE: Har du lyst til at mødes med andre medlemmer for at tale om de artikler, du læser på Zetland? Vi er ved at undersøge, hvordan vi kan skabe et rum for oplyst samtale mellem medlemmer, et slags ansigt til ansigt-bidragsspor. Den første samtale finder sted den 19. september i København, hvor Zetland-medlemmerne Andreas og Alexandra er værter for en samtale om vindmøller.
Hvis du har lyst og mulighed for at være i København dér, kan du kan tilmelde dig HER.

Hvis du vil vide mere om Zetland Samtaler, så tryk HER.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem