Den største trussel mod bæredygtig omstilling? Naboprotester

  • 1. marts 2019
  • 18 min.
TRANGE TIDERDe oplagte og mere øde lokationer til vindmøller er allerede snuppet, så i en tid, hvor vi skal kvitte de fossile brændsler og samtidig bruger mere energi, skal vi hitte nye steder til udbygningen af grøn energi. Foto: Steffen Ortmann, Ritzau Scanpix

Derfor skal du læse denne artikel

Vindmøller har skabt tusinder af nye danske job og nogle af vores allermest værdifulde selskaber og mest indbringende eksportprodukter. En handel, som ovenikøbet er gavnlig og nødvendig for klimaet. Men nu møder væksten modstand. Ikke på grund af teknologiske eller økonomiske begrænsninger. Udbygningen af den vedvarende energi stoppes af protester fra personer, som frygter støjgener og spolerede udsigter, hvis deres nærmiljø eller sommerhusområde skal huse den grønne omstilling.

Lad os allerførst få en præmis på plads: Du er en ubetinget tilhænger af hurtigst muligt at kvitte afbrændingen af fossile brændsler. Naturligvis.

Alskens gode argumenter for flere vedvarende energikilder trænger sig på: Plastrer vi kloden til med grøn energi, reducerer vi kraftigt risikoen for at dø af luftforurening, og ifølge FNs klimapanel bevarer vi en spinkel chance for at holde den globale opvarmning på 1,5 grader i forhold til førindustrielt niveau.

Godt så. Hold fast i den tanke, men tag også forbehold for dette: En eller flere vindmøller knejser nu nærmest klos op ad din bopæl eller i dit favoritstykke natur, hvor du tager hen for at lade de mentale batterier op.

De 150 meter høje moderne industrielle landvindmøller har ændret udsigten. Roterende slagskygger fra de meterlange vinger snupper sommetider solens stråler ind ad dit vindue eller i din solbadning. Når solen går ned, kaster møllerne et rødt flimrende trafikalt advarselslys mod nattehimlen.

NYE LANDSKABEREn måling udført af Wilke for EnergiWatch i 2018 viste, at når der blev spurgt til opstilling af møller inden for en kilometer fra bopælen, var mindre end fire ud af ti af de adspurgte imod, mens næsten samme andel var for. 20 procent var uafklarede. Møllerne på billedet står i Rødby Fjord. Vestas

Er møllerne i drift, og vindretningen uheldig, kan du høre en sagte støj af summen eller vingesus. Og så er der tilmed risiko for driftsfejl. Den er minimal, men immervæk til stede, hvis møllen er aldrende eller fejlagtigt monteret.

Så sent som i januar gik der ild i en ældre Vestas-vindmølle nær Holstebro. En vinge opslugt af flammer brasede ned i en nærliggende gårdbygning.

Er din begejstring for udrulningen af vedvarende energikilder såsom vindmøller fuldstændig intakt? Fortvivl ej. Du er ikke et ringere menneske af den grund.

Du lider formentlig bare af NIMBY. Et akronym for Not In My Back Yard-syndromet – og et sociologisk fænomen, som forskere og personer inden for anlægsprojekter har bakset med i årtier. Når det gælder anlæggelsen af eksempelvis lufthavne, sværindustri, fængsler, psykiatriske behandlingssteder, shoppingcentre, motorveje og andre nødvendigheder i et moderne velfærdssamfund er vi typisk for. Vi har intet imod sådanne projekter – lige på nær når de placeres i vores eget nabolag.

Bonusinfo: Én enkelt vingerotation fra en af de største nyopførte havvindmøller giver el til én familiehusstand i ét døgn.

NIMBY-syndromet kan – medmindre man selv er ramt af det, fordi nogen er i gang med at banke en vindmøllepark op i ens yndlingsnaturområde – måske lyde lidt fjernt. Som en krusning på overfladen af de igangværende bestræbelser på at omlægge den danske energiforsyning.

Men NIMBY-syndromet er meget mere end en krusning hist og pist.

Udrulningen af især solceller og vindmøller er buldret derudad i dette årtusind på grund af stordriftsfordele, strategiske satsninger og teknologiske gennembrud. Netop som bremseklodser i form af teknik og udgifter er ryddet af vejen for en grøn omstilling, viser det voksende Not In My Back Yard-syndrom at udgøre ikke bare en udfordring, men måske dén største udfordring for den grønne omstilling i både Danmark og resten af Europa.

Som Kristine Grunnet, der er branchechef hos organisationen Dansk Energi, formulerer det:

Vi ser ind i en fremtid, hvor protester og langvarig sagsbehandling er den største barriere for grøn omstilling – ikke pris og effektivitet.”

Gennem accepterede lokalplaner er der godt nok en udbygning af vindmøller på vej med en samlet kapacitet på mere end 400 megawatt. Men tallet kunne være væsentlig større.

Nabomodstand forhaler eller vælter flere store vindmølleprojekter i alle landsdele i Danmark. Der er både tale om landvindmølleprojekter på offentligt ejet landjord og vindmølleprojekter i farvandet ud for kystnære strækninger.

Ifølge den seneste opmåling foretaget af Dansk Energi førte protester mod vindmølleprojekter i Jylland til, at hele fire projekter blev droppet i 2017. Vindmøllerne i de projekter ville ellers have produceret 305 megawatt og dermed forsynet 200.000 husstande med grøn strøm årligt.

GRØN BRYDNINGSTIDBorgerprotester i Jylland førte til, at fire vindmølleprojekter i 2017 måtte opgives. 305 megawatt svarer til omkring 200.000 husstande. Kilde: DTU og Dansk Energi

Aktuelle vindmølleprojekter, som også risikerer at vælte, før de bliver rejst, er i Jylland, særligt de kystnære havmølleparker kaldet Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Et kontroversielt projekt bestående af 21 vindmøller, som ifølge planen skal placeres imellem Thyborøn og Bovbjerg imellem 4,3 og 7,3 kilometer væk fra kysten. Projektet er blevet mødt af hundredvis af klager fra sommerhusejere.

På Sjælland gælder en proteststorm 80 projekterede vindmøller 6-8 kilometer væk fra kysten i Jammerland Bugt syd for Kalundborg. 600 mennesker forlangte projektet skrottet til et offentligt møde i januar.

I går udløb fristen for de sidste indsigelser, og i foreningen Beskyt Jammerland Bugt samler modstanderne sig. Hundredvis af borgere uddyber på foreningens hjemmeside deres synspunkter. Blandt andre Lis Rønne, der på poetisk og rammende facon den 16. januar klokken 22.21 skrev følgende under et punkt med indsigelser mod vindmøllerne:

Vi får ofte at vide, vi bor i Udkantsdanmark. Ja, men vi kan lide at være her. Vi kan lide roen, stilheden, den uberørte natur, den sorte stjernehimmel. Vi kan lide etikken ved at bo i dette område. Nu vil de tage de fordele, der er ved at være en del af udkanten, fra os.”

Modstanderne har opbakning fra en enig kommunalbestyrelse. Borgmester Martin Damm (V) henviser til, at vindmøllerne vil smadre udsigten i bugten i et turistområde, og at kommunen allerede lægger grund til vindmøller på land, hvis produktion svarer til 1,7 gange borgernes strømforbrug.

Og som det måske mest ophedede vindmølleprojekt i øjeblikket finder vi Hjortnæs II. Otte stykker 150 meter høje landvindmøller projekteret til at ligge 2,7 kilometer nær Børglum Kloster i Brønderslev Kommune.

4.016 underskrifter imod vindmøllerne blev overrakt til kommunen i denne måned. De var indsamlet af godsejerinde Anne Rottbøll fra Børglum Kloster. Hun mener, at vindmøllerne vil ødelægge egnens herlighed og udsigten til og fra det fredede 1.000 år gamle kloster.

Vi er ikke imod vindmøller som kilde til vores fremtidige vedvarende energi. Men placeringen af de her vindmøller vil betyde, at en del af Børglum Kloster som vores alles fælles kulturarv vil blive ødelagt,” skriver hun i protest-indsamlingen.

Arven til fremtidige generationer i form af øget havstand og stigende temperaturer undlader godsejerinden at komme ind på.

Blandt underskriverne på protesten finder vi Frank Bundgaard Nielsen, villaejer og potentiel nabo med 1,1 kilometers afstand til møllerne i det nordjyske.

Vi risikerer også, at blive stavnsbundne til vores huse, fordi vi risikerer, at de falder i pris, hvis de høje vindmøller kommer op,” siger Frank Bundgaard Nielsen til Nordjyske Stiftstidende.

Bonusinfo: Fra politisk hold er det i dag bestemt, at solceller og vindmøller er den eneste infrastruktur, som skal betale bod til husejere for eventuelt værditab. Opsætning af eksempelvis mobilmaster eller gylletanke er altså lettere.

Læser man debattråde på nettet eller læserbreve i lokalaviser, er det typisk forringelsen af udsigten i et naturskønt område og angsten for, at ens hus falder i værdi, der går igen.

Så i en tid, hvor aktørerne inden for energiproduktion og klimatilpasning derfor helst ville drøfte, hvordan vi mest effektivt gemmer den vedvarende energi i batterier eller gør brug af den grønne el til varmepumper og skaber et stabilt forsyningsnet uden fossile brændsler, har de set sig nødsaget til at stoppe op.

De har indkaldt til møde med kommercielle aktører, borgmestre, ngo’er og folkevalgte om noget helt andet. Balancegangen mellem den ønskede grønne omstilling og ønsket om at nyde godt af selvsamme omstilling, så længe den bare ikke lægger beslag på nogen offentlige kvadratmeter i ens eget næromåde.

Vi kommer til at gøre ting, der vil genere folk i deres hverdag. Det er nødvendigt, hvis vi vil opfylde klimamålsætningerne,” lyder det fra administrerende direktør Lars Aagaard fra brancheorganisationen Dansk Energi, som indkaldte til et offentligt fællesmøde i Blox i København for at pirke hul på den ifølge dem svære diskussion.

Et initiativ, som særligt Søren Steen Andersen(Venstre), borgmester i Assens Kommune, sætter pris på omsider sker.

Det her er noget, som har ulmet de seneste ti år uden for Christiansborgs søgelys. Jeg håber på en løsning, hvor vi alle kan være her, men rundt om i landet skaber vindmølleprojekter borgerkrige af en anden verden, hvilket jeg tror, at alle indblandede borgmestre kan skrive under på,” siger han.

Konkret befinder Søren Steen Andersen sig i krydsilden for vindmølleparken Lillebælt Syd – 21 kystnære vindmøller planlagt til at ligge i farvandet mellem Assens og Nordborg.

Modstanderne – heriblandt klima-, forsynings- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) – fremfører, at havudsigten smadres. Tilhængere pointerer, at en lidt ændret udsigt er en ringe pris at betale for en bedre planet til børnebørnene.

Øjebæ eller ej? Bedøm selvHiv slideren i midten til siderne. Til venstre ser du havudsigten set fra Assens i klart vejr uden møller. Hiv den til højre, og du ser samme udsigt med en otte megawatt kraftig vindmøllepark, hvor afstanden til nærmeste mølle er 12,7 kilometer. Fotomaterialet er leveret af Sønderborg Forsyning.

Eksempler med nabomodstand kommer der ifølge Dansk Energi og aktører såsom Vattenfall og Best Energy flere af. De oplever, at nervøse byråd kasserer vindmølleprojekter i 11. time, selv om alle reglerne er blevet fulgt, og tilsagn hidtil givet.

Konsekvenserne er ifølge dem, at millioninvesteringer i forarbejde til grøn energi ryger på gulvet. Kritiske mindretal bliver hørt og taget hensyn til på bekostning af det tavse flertal, som ellers er for projektet i deres nærområder. Lars Aagaard sætter situationen på spidsen.

Hvis man ikke ønsker at have udsigt til vindmøller eller solcelleparker, jamen, så får man udsigt til diger eller oversvømmelser, når klimaforandringerne slår endnu hårdere igennem. Under alle omstændigheder bliver udsigten ændret,” erklærer direktøren fra Dansk Energi.

Der er særligt to årsager til, at Not In My Back Yard-Syndromet udgør et fundamentalt problem for Danmark – den ene årsag har med klimapolitik at gøre, den anden med økonomi. Lad os tage dem i den rækkefølge:

1. Vi skal have langt, langt, laaaaangt flere vindmøller, hvis vi skal leve op til vores klimaforpligtigelser

I en verden med stadig stigende temperaturer har Danmark som medunderskriver af klimaaftalen fra COP21 i Paris forpligtet sig til, at vi i 2050 ikke udleder flere drivhusgasser. Nul. Slut. Færdigt med alt, som ikke er grøn energi.

For at kunne udfase vores forbrug af fossile brændsler er vindenergi den billigste og mest effektive energiteknologi. Solen skinner ikke nok i Danmark til, at solcelleparker er et konkurrencedygtigt alternativ. Omvendt råder vi og de øvrige nordeuropæiske lande over gode mængder af gratis kuling, storm og hård vind til at skubbe møllevingerne.

Og så tænker du måske, at der da i forvejen efterhånden er en del hvide vindmøller at spotte på bakker og i dale i vores yndige land og nær salten Østerstrand. Revurder det billede.

Såfremt vi vil indfri den bindende klimaaftale fra Paris ved at kvitte olie, kul og gas, skal vi opstille masser af flere vedvarende energikilder. Mange, mange flere vindmøller. Og mange flere af de større og kraftigere vindmølletyper.

Tempoet, hvormed der opstilles havvindmøller, skal firedobles, og landvindmøller fordobles i forhold til den nuværende gænge. Både i Danmark og resten af Nordvesteuropa skal udbygningen altså op i et helt nyt gear.

Behovet for arealer til ny grøn elproduktion er i denne kontekst med vores nordeuropæiske nabonationer afgørende. Alene for landvind er det knap to procent af det samlede landareal i Nordvesteuropa, eller lidt under Danmarks samlede størrelse, som skal tages i brug.

Læg hertil, at Danmark har givet sig selv en ekstra presballe ved at melde sig ind i den voksende klub af lande, som har vedtaget at udfase kul før 2030. Konkret betyder det, at inden der er gået 11 år, skal Danmark producere over seks gange så meget strøm fra havvindmøller som i dag og en tredjedel mere fra vindmøller på land.

Vel at mærke midt i en brydningstid med voksende modstand mod flere vindmølleprojekter på tegnebrættet. Og vel at mærke i en sammenhæng, hvor de nuværende vindmølleprojekter er lagt på de mest oplagte højderygge og lokationer uden tvister, ja, så skal der altså findes plads til mange, mange flere vindmøller. Til havs, nær kysterne og på land.

2. Modstanden mod vindmøller kan skade dansk økonomi og konkurrenceevne

De første store, moderne vindmøller poppede op i landskabet efter oliekrisen i 1973 anført af Tvind og Mogens Amdi Petersen. Udbygningen blev drevet videre af hittepåsomme håndværkere, opfindere i islandske uldsweatere, landmænd og mindre vindmøllelaug. I dag rimer vindmølleenergi imidlertid meget lidt på hønsestrik. Det er blevet benhård big business.

Danmark har lagt sig i spidsen og scorer kassen med stigende rekordomsætning anført af frontløbere, der designer, vedligeholder, monterer, driver eller sælger energi fra vindmøller.

41

procent af danskernes elforbrug blev dækket af vindenergi sidste år. Kilde: Danmarks Vindmølleforening

Vindmølleindustrien stod i 2017 for 6,7 procent af den samlede danske vareeksport. Det tal stiger og stiger bare. I Danmark arbejder én ud af 50 privatansatte i en virksomhed i vindmølleindustrien. Som en historisk milepæl overhalede energifirmaet Ørsted sidste år både Danske Bank og A.P. Møller – Mærsk i markedsværdi.

Men disse vindskabte indtægter og arbejdspladser i et voksende lukrativt vindmarked kan også snildt fordufte op i den blå luft. Internt i den danske vindmølleindustri gruer man for, at den lokale såvel som politiske modstand mod møllerne giver konkurrenter fra udlandet en hjælpende hånd.

For det risikerer at se mærkeligt ud i kundekredse og kreerer næppe god international omtale, når befolkning og politikere tager afstand fra eller modsætter sig at anvende selvsamme produkt, man prøver at eksportere.

POLITISK MODVINDKlima-, forsynings- og energiminister Lars Christian Lilleholt bryder sig ikke om synet af kystnære vindmøller. Til et debatmøde i juni 2016 erklærede han sig også på grund af støjrisikoen som kritiker af flere vindmøller på land. Lilleholt udtalte: “Der kommer jo et tidspunkt, hvor der ganske enkelt ikke er plads mere. Hvor placeringerne bare ikke er til stede. Den grænse er ved at nærme sig.” Foto: Emil Hougaard, Ritzau Scanpix

Som når statsminister Lars Løkke Rasmussen og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt udskammer vindmøller på dansk jord og i indre farvand.

De to politikere har i flere ombæringer udtalt i tv og skrevet i Facebook-opslag samt læserbreve, at de ikke bryder sig om risikoen for støj på land eller synet af vindmøller ved kyststrækninger.

Ministrene har kritiseret planlagte vindmølleprojekter, som har lokal bred opbakning og allerede er besluttet af lokaldemokratiet. Lars Christian Lilleholt har direkte erklæret, at han synes, påvirkningen af kysterne nær naturskønne områder som Vesterhavet, Smålandsfarvandet og Bornholm bliver massiv og vil skæmme horisonten de næste mindst 20 år.

Jeg vil have det dårligt med at vise mine børnebørn en mur af 200 meter høje vindmøller langs kysten de steder vel vidende, at jeg og andre var ansvarlige. Det var en fejl at tage de kystnære vindmøller med i energiaftalen, og hvis jeg kunne skrue tiden tilbage, så ville jeg pille dem ud af aftalen,” lyder det fra ministeren i et læserbrev bragt i Dagbladet Ringkøbing Skjern.

I branchen taler man om, at de danske jorder og farvande er det mest effektive udstillingsvindue for det nyeste vindmølle-isenkram. Og så er det problematisk, hvis det udstillingsvindue i stigende grad står tomt.

Det bliver svært for mig som producent at sælge et produkt til USA eller Japan og skabe eksport-milliarder, hvis vi selv lader være med at stille dem op nær vores egne baghaver,” siger Kresten Ørnbjerg, leder af afdelingen for offentlige anliggender hos vindmølleproducenten Vestas.

Vestas optimerer konstant, så vindmøllerne bliver både mere effektive og støjsvage. Vi kan altså skabe samme mængde energi som før med færre og mindre larmende møller. Den jyske vindmølleproducent vil dog ikke stille nogen i udsigt, at den teknologiske udvikling vil opbløde naboskærmydslerne. Måske snarere tværtimod i nogle tilfælde.

Vindmøllerne bliver højere, og vingerne bliver større. Man kan ikke se bort fra, at med placeringen af landvindmøller er det visse steder en kampplads med en hård tone,” siger Kresten Ørnbjerg.

Bonusinfo: Der står 6.210 vindmøller til lands og til vands, og de aktive møller på havet snurrer 98 procent af tiden. Kilde: Danmarks Vindmølleforening

Esben Baltzer er leder af offentlige anliggender hos svenske Vattenfall, der er Danmarks største operatør af landvindmøller med 12 parker i drift. Selskabet mærker også modstanden. Selv om vindmøller er blevet markant billigere de seneste 20 måneder og altså nemmere at opsætte, er der blevet længere imellem fuldførte projekter i Danmark i de senere år.

Lokalområderne kan blive medejere af vindmøllerne og opnå store millionfordele på grund af investeringerne. Men vi kommer ikke uden om, at der også er ting, som gør ondt ved grøn omstilling. Ting, som vil skabe reelle gener såsom støj og skyggekast,” siger Esben Baltzer.

Han håber, at debatten opkvalificeres, så alle aktører tydeligere sondrer mellem argumenter om æstetiske og fysiske håndterbare gener.

Nogle gang ryger debatten ud i noget udefinerbart. Om hvorvidt eller hvornår vindmøller er grimme. Der er altså også mange industrianlæg, jeg kan pege på i det danske landskab, der ikke pynter, men som er nødvendige,” siger Esben Baltzer.

Danmarks Naturfredningsforening mærker sammenstødene ved, at mere vedvarende energi på flere steder trænger sig tættere ind på villa- og sommerhusejere.

Det er ikke nogen hemmelighed, at når der kommer et nyt vindmølleprospekt et sted i en kommune, får vi 20-30 nye betalende medlemmer. De regner med, at vi vil kæmpe deres modstandskamp,” fortæller afdelingsleder Morten Pedersen.

De nye medlemmer må dog ofte spejde forgæves efter en våbenfrænde, som sporenstregs sadler op og drager ud for at nedkæmpe de roterende trusler.

Danmarks Naturfredningsforening støtter brugen af vindmøller. Ifølge Morten Pedersens hukommelse har foreningen kun indgivet tre til fem klager mod vindmølleprojekter i løbet af de seneste 15-20 år.

Den regionale Kalundborg-afdeling af naturfredningsforeningen påpeger dog i et høringssvar, at de projekterede vindmøller i Jammerland Bugt risikerer at skade bestande af blandt andre flagermus, marsvin og edderfugle. Men dén er altså en undtagelse.

Vindmølleprojekterne lever oftest op til reglerne, og vi tager ikke stilling til, hvis man synes, der kommer til at stå noget grimt tæt på ens baghave,” siger afdelingsleder Morten Pedersen.

Bonusinfo: Den største havmøllepark i Danmark består af 111 møller og ligger ud for Anholt. Parken forsyner 400.000 danske husstande.

Visuelle vederstyggeligheder eller ej: Når nu de roterende grønne energikilder er årsag til så mange kontroverser, hvad enten møllerne skal plantes i dansk muld eller ud for vores kyster, hvorfor så ikke bare smække dem hundredvis af kilometer ud til søs?

Altså helt derud, hvor de kun kan spolere udsigten set fra vinduet i en fiskekutter eller et krydstogtsskib? Det argument går tit igen hos modstanderne af vindmøller. Eller som Kurt Fyhn fra Holsted skrev den 5. februar i et læserbrev i JydskeVestkysten under overskriften Jeg elsker kæmpe vindmøller, men kun ude på havet”:

Det kan ikke passe, at vi borgere skal se på disse vindmøller, som ikke hører til normalt i den danske natur, hvor der samtidig diskuteres om støj og helbred. Der bør overhovedet ikke være det mindste til diskussion om, at vindmøllerne bør opstilles på havet. Der må de hjertens gerne stå.”

Løsningen med vindmøllerne forankret i bølgen blå virker ligetil, men er desværre umulig. Og tilmed kompliceret.

Husk igen på, at Danmark har forpligtet sig til at opstille så mange vindmøller, at vi inden for 11 år producerer over seks gange så meget strøm fra havvindmøller som i dag og en tredjedel mere fra vindmøller på land.

Der bliver altså i forvejen lagt beslag på havet. Derudover skal både kyststrækninger og landjord også tages i brug, hvis vi skal indfri vores del af den internationale klimaaftale. Hertil kommer, at penge brugt på den grønne omstilling er bedst spenderet på kyst- og landvindmøller, fordi det blandt andet er op til 35 procent dyrere at opstille vindmøller langt ude på havet end på land eller ved kysten. Læg dertil, at jo længere væk møllen befinder sig fra landjord og transformeranlæg til at opsamle strømmen, jo flere udgifter, og mere strøm kan gå tabt.

Bonusinfo: Placeringen påvirker en vindmølles strømproduktion med 50-60 procent. De bedste steder er kystnære områder med den jyske vestkyst som den mest optimale lokation.

OG SÅ TIL SØSI Nordsøen og langs den jyske vestkyst er der masser steder at opstille vindmøller, men selv de placeringer rækker ikke til at opfylde vores stigende energibehov, så vi skal stadig inddrage landjorden. Ørsted

Sune Strøm, Senior Manager Regulatory Affairs hos Ørsted, kan ellers godt lide idéen om at sætte lid til havet. Næppe overraskende, eftersom Ørsteds ambition er at konsolidere sig som klodens førende firma inden for udvikling og opførelse af havvindmølleparker.

Sune Strøm siger selv, at hvis jorden og kysterne er landes baghave, så kan havet jo være forhaven. Men den forhave er altså langtfra uden forhindringer og ingenlunde løsningen på pladsproblemerne ved den grønne omstilling.

Danmark er begunstiget med store havområder, men vi kan ikke bare sætte møller op, hvor vi gerne vil. Der er ganske mange steder, hvor man kan få problemer med shippingbaner eller forsvaret, som klager over, at havvindmølleparker betyder roterende ting og forringet kvalitet på deres radarbilleder,” siger Sune Strøm og tilføjer:

Vi oplever ikke naboklager – af logiske årsager. I udlandet oplever vi til gengæld, at havvindmøller ofte inddrages allersidst, når myndigheder vælger, hvordan de vil anvende deres havområde. Så kommer vi efter forsvaret, fiskeriet og udgravning af sand og får områder, der langtfra altid har særlig gunstige vindforhold,” siger Sune Strøm.

Dermed returnerer vindmølleprospekterne til de kystnære områder og landjorden – med de konflikter, der her er grobund for.

Not In My Back Yard-syndromet er ganske givet kommet for at blive. Og jeg har lyst til at komme tættere på både tvister og løsningsmuligheder for fredelig sameksistens med de roterende vindmøllekæmper. Derfor har jeg et ønske til dig, som har hængt på så længe i denne fortælling:

Kender du et vindmølle-, solcelle- eller biogasprospekt, som du tror kan indkapsle den lille fortælling om det store dilemma om, hvordan vi får plads til den grønne omstilling midt i naturens herligheder? Giv mig et praj.

Det må gerne være et projekt med både modstandere og tilhængere. Især gerne et projekt med en offentlig høring, jeg kan overvære.

I så fald bliver jeg taknemmelig, hvis du gider tippe mig enten her i bidragssporet eller via en mail til mads.n@zetland.dk

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem