“Jeg har lært, at man kan forandre verden.”

Gode ideer og vilde virksomhedssucceser er eksploderet under coronakrisen

Corona er andet end fyringer og forfald. Her er de opløftende succeser og overraskende nybrud.

Foto: Kasper Løftgaard for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

24:41

Åh shit, var det første, han tænkte. Det her bliver hårdt.” Mads Wedderkopps firma havde i nogle år haft fin succes med sit særlige it-system til restauranter. QuickOrder, som Odense-firmaet hedder, havde endda lige åbnet et kontor i England. Men så ramte nedlukningen i marts 2020. Med ét slag lukkede restauranterne – og nu var der pludselig ingen, der havde brug for virksomhedens system til bordbooking, vagtplaner og kasse.

Det så sort ud.

Vi droppede med det samme det nye kontor i England,” siger Mads Wedderkopp, medstifter og direktør i QuickOrder. Jeg tænkte: Det her kommer til at give en masse konkurser.’” Han begyndte på en benhård spareplan. Kunne de selv undgå fyringer?

Men så var det, de fik en god idé. Og nu, et år senere, kan han kigge tilbage på firmaets klart mest succesfulde år nogensinde. QuickOrder er vokset med vanvittige 300 procent. Det er fusioneret med en norsk virksomhed. Antallet af kunder og ansatte er eksploderet.

Før havde vi okay god vind i sejlene. Men nu er vi direkte på vej mod månen,” siger Mads Wedderkopp. Folk udefra undrer sig,” tilføjer han. De spørger, hvordan det er gået sådan, når vi leverer til en af de suverænt hårdest ramte brancher.”

Så hvordan lykkedes det en ung virksomhed i Odense at vende det, der lignede et mareridt, til et drømmeår?

Historien her begyndte med en mail. Zetland-medlem Kim Pallesen skrev, at han var vildt træt”. Han var træt af, at nyhedsmedierne nærmest udelukkende fokuserede på de værste og mest negative historier under corona. Hvad med alt det positive, der sker? spurgte han. Hvor er alle de fede, sjove succeshistorier henne?”

Kim Pallesen – der til daglig sælger udstyr til badeværelser – var især interesseret i alle de virksomheder og iværksættere, der finder nye veje under pandemien og har kronede dage. Jeg syntes, at han havde en pointe. Så jeg spurgte jer medlemmer, om I kendte til den slags succeshistorier. Og straks væltede det ind med tips (tak for det!).

Jo mere jeg gravede og researchede, jo mere stod det klart, at corona ikke blot handler om den økonomiske krise, vi har hørt så meget om. Under pandemien har vi også set en eksplosion af opfindsomhed, nye idéer og opløftende succeser. Det gælder ikke mindst blandt start-ups og mindre eller mellemstore virksomheder, som vi ellers ofte har hørt har været hårdest ramt. Det er dem, jeg fokuserer på her.

Jeg opdagede samtidig, at alle de ofte overraskende og inspirerende succeshistorier også fortæller noget større: De peger på, hvordan gode idéer og løsninger egentlig opstår. Ved at trække tråde mellem fortællingerne og forskningen på området kan vi lære noget vigtigt om, hvordan gennembrud bliver til – i en coronakrise og helt generelt.

Så, Kim, som en udbygget medlemsservice: Her kommer historien.

GOD FEJLRikke Vesterbøg og Kenneth Tøttrup glemte en nat deres donuts i et koldt rum og troede, de var ødelagt. Men det viste sig, at koldhævning var lige det, deres opskrift manglede. Fotos: Kasper Løftgaard for Zetland

Succesen begyndte med en fyring. Kæresteparret Rikke Vesterbøg og Kenneth Tøttrup havde arbejdet 11 år i lufthavnen i Kastrup. De havde stået i security og scannet folk på vej ud i verden. Men i september var det slut. Rikke var lidt i panik, for hvad hvis kun én af os blev fyret,” siger Kenneth. Skulle vi så ikke arbejde sammen mere?”

Men de fik begge en fyreseddel, og nu skulle de for alvor til at arbejde sammen. For de besluttede sig for at forsøge at realisere Rikkes mangeårige drøm: at lave donuts. De havde endda lufthavnens midler – et halvt års løn efter fyringen – til at gøre det, siger Kenneth. Det skulle være den helt rigtige slags donuts, ikke sterilt bakeoff fra en fabrik”, som Rikke siger. Men med muskat, rigtig amerikanske, hjemmelavede, gerne med lidt ujævn glasur. De havde ikke noget køkken, men en ven, hvis restaurant var corona-lukket, lånte dem sit. Vi får af og til at vide, at vi er ret likeable. Måske derfor har folk tit hjulpet os, uden at vi har spurgt,” siger Kenneth.

Så begyndte de at knokle, 12-14 timer om dagen, bage donuts og køre dem ud til folk. Jeg gik fra at bekæmpe terror til at lave glasur,” siger Kenneth. Og så var det, de igen fik hjælp fra uventet kant. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard bestilte en ordentlig omgang donuts. Han er også ude fra Amager,” siger Kenneth. Vi er vokset op sammen.” Så snart stod parret inde på ministerkontoret i deres frituretøj, klemt inde i få minutter mellem to møder, mens ministerens rådgiver stod og trippede. Men ministeren tog sig god tid, griner Kenneth.

Og nu begyndte der at komme mere og mere hype om parrets donuts. Flying Donut, som de hed, fik flere og flere bestillinger. De fik så travlt, at de skiftede udbringningen ud og nu sælger til butikker. Det er ved at stikke helt af,” siger Kenneth. Den anden dag tog han sin søn med ud i indkøbscentret Fields, hvor han kunne se deres donuts i en fin montre. Der forstod han, hvad hans far havde brugt så meget tid på,” siger Kenneth Tøttrup. Jeg kunne mærke, han var stolt af os.”

Rikke Vesterbøg siger, at uden corona havde de aldrig turdet forfølge donut-drømmen. Ellers havde vi aldrig gjort det,” siger hun. De havde stadig stået og scannet folk i lufthavnen, hvis de ikke havde fået et skub. Det er ét fællestræk ved nogle af historierne her: at krisen har tvunget folk til at tænke nyt.

Handletvang,” kalder civilingeniøren Rasmus Jørgensen det. Hans kalender som konsulent blev tom under corona, så han lancerede i stedet en lovende virksomhed, Fixrs, midt under pandemien.

Du kan godt kalde det en drøm og et valg,” siger han. Men der var jo ikke nogen kunder. Corona har gjort, jeg turde tage springet.”

Nød kan danne grobund for mod, og verdenshistorien er spækket med eksempler på virksomheder, der blev stiftet midt i en krisetid. Nyhedsmagasinet Newsweek og Disney gav folk oplysning og et smil på læben under 1930’ernes historisk hårde økonomiske krise. Airbnb viste nye veje, efter at boligboblen brast med finanskrisen i slutningen af 00’erne. Opbrud skaber nybrud.

Selv om du ikke bliver tvunget til at handle, har coronakrisen fået mange, jeg har talt med, til at genoverveje deres (arbejds)liv. Tag Henrik Smedegaard Mortensen, medstifter af cykelkæden Baisikeli, som han været med til at lede i 12 år. Hvert år havde de kæmpet for at nå alle økonomiske mål og med succes. Men så ramte corona, og så havde vi ligesom tabt det år”, siger Henrik Smedegaard Mortensen.

Det gav et pusterum fra driften til at tænke over, hvad han egentlig drømte om. Hverdagens trummerum udskyder de store valg i livet. Men nu kunne jeg mærke, hvad der skulle til for at finde den glæde i arbejdet, jeg havde haft før,” siger han. Corona skubbede mig personligt.”

Henrik Smedegaard Mortensen trak sig fra firmaet, så de kunne spare hans løn, og lancerede i stedet, midt under corona, Baisikeli Frijob. Det er et arbejdsfællesskab for udsatte – hjemløse, misbrugere og andre – der tager ud og vasker, smører og pumper folks cykler, mens kunderne er inde og handle i en butik. Det tjener de penge på via deres såkaldte sociale frikort, så det ikke går ud over deres understøttelse. Samtidig hjælper arbejdet til at bryde de udsattes dårlige mønstre.

Det, der motiverer frijobberne til at komme, er at tjene en ekstra skilling. Men det, der får dem til at blive, er arbejdsfællesskabet, hvor de mødes med kolleger og ikke bliver konfronteret med de problemer, de har i livet,” siger han.

Arbejdet hjælper dem til at opbygge en hverdag med gode rutiner, hvor de kommer i seng i ordentlig tid. Og ikke lige ryger den joint, der ligger i askebægeret, om morgenen, fordi de skal ud og vaske cykler. Når de kommer hjem, er de trætte, så de behøver ikke tage stoffer for at falde i søvn,” siger han.

Og virksomheden går overraskende godt. Et pilotprojekt i sommer viste, at virkelig mange gerne vil lade en ekshjemløs smøre deres cykel. Nu udbygges virksomheden, i samarbejde med blandt andet Mændenes Hjem, og målet er, at 60 udsatte hver dag kører ud og vasker cykler. Det er drømmen,” siger Henrik Smedegaard Mortensen.

NYBRUDHjemløse og andre udsatte ordner folks cykler, mens de køber ind. Foto: Presse / Lasse Bak Mejlvang

Men bag andre af succeshistorierne under corona er der også nogle helt andre ting i spil. Det gælder eksempelvis Morten Møgelmose, der leder tech-virksomheden Zliide i Aarhus. De havde brugt to år på at opfinde en ny type intelligent alarm til butikker. I marts 2020 skulle den lanceres i en række nye tøjforretninger, og så lukkede Danmark.

Det var svært at sælge alarmer til fysiske butikker, når der ikke var nogen butikker at sælge til,” siger han.

Men så var det, han og en gruppe medarbejdere fik en idé. Alarmen kunne måske bruges til noget helt andet?

På hvert stykke tøj – på hver T-shirt, trøje eller kjole i de butikker, som allerede havde fået alarmerne – sad Zliides lille alarmchip. Den fungerede som en digital sender, så de kunne se, præcis hvilke stykker tøj der var i hvilken butik. Hvad hvis de lavede en app, så almindelige forbrugere fik den information? Så kunne de bestille tøjet hjemme fra sofaen fra deres lokale, ellers lukkede butik.

Tøjet blev så leveret tre timer efter. Det blev en monstersucces. Både for Zliide og for en del af de ellers så pressede butikker. Vi er virkelig vokset på grund af corona,” siger Morten Møgelmose.

Han tror, det handler lidt om, at folk gerne vil købe hos deres lokale butik, men mest drejer det sig om convenience – det er nemt og hurtigt. Og så er det bedre for miljøet, fordi tøjet ikke skal fragtes fra et lager i Polen og tilbage igen, hvis det skal byttes. (“Folk går endda tit selv ned med returtøj i den lokale butik, fordi det er nemmest”).

Morten Møgelmose havde brugt én ting – en tøjalarm – til noget helt andet – bestilling af tøj over nettet. Ved at kombinere to ting på en uset måde var noget helt nyt opstået.

Og kigger man på, hvordan gode idéer er opstået gennem historien, går netop det særtræk igen: evnen til at lave en forbindelse mellem to ting, der normalt ikke virker forbundne.

Det var sådan, den danske sygeplejerske Elise Sørensen opfandt stomiposen tilbage i 1950’erne – hun kombinerede plastik og stomi – hvilket blev startskuddet til milliardvirksomheden Coloplast. Det var sådan, Charles Darwin fandt på sin epokegørende teori om evolution; han kombinerede sine egne iagttagelser på Galápagos med en teori, han havde læst om befolkningsudvikling.

Heldige forbindelser mellem idéer driver innovation,” skriver videnskabsskribent Steven Johnson i bogen Where Good Ideas Come From.

Corona-succeserne vrimler med den slags kombinationsidéer. Ole Witthøft troede ved nedlukningen i marts 2020, at hans højttalerfabrik System Audio i Roskilde måske var lukningstruet. De havde udviklet en ny digital højttaler, og hele strategien var lagt an på at rejse Europa tyndt for at vise den frem. Nu var tourplanen død. Hele livsnerven var cuttet,” siger han. Det var forfærdeligt.”

Men så fandt de på at kombinere tingene på en ny måde.

Den nye højttaler var jo digital. Folk sad derhjemme på nettet. Mange havde en smartphone. Hvad nu, hvis de lavede en app, som folk kunne downloade på deres telefon. Så kunne de bruge den til at måle, hvordan rummet påvirkede lyden. Ud fra den måling kunne appen lave tilpasninger i den digitale højttaler – og kompensere for, hvordan rummet påvirkede lyden. Sagt helt simpelt: Med nogle få klik kunne folk få justeret deres digitale højttaler derhjemme, så lyden passede til lige præcis den stue, højttaleren stod i. Så lyden blev … perfekt.

Det havde ingen fundet på før,” siger Ole Witthøft (der i øvrigt er engageret Zetland-medlem).

Nu gik det fuldstændig amok. Testmagasiner skrev fremragende anmeldelser. Folk downloadede appen og filerne i ét væk. De købte løs af de digitale højttalere. System Audio vandt endda branchens fineste pris. Det var det allerstørste – som at vinde OL-guld,” siger han. Omsætningen er steget over 30 procent i år, og de er vokset ud af deres lokaler. Det var aldrig gået så hurtigt, hvis var rejst rundt for at vise højttaleren,” siger Ole Witthøft. Vi har udviklet en helt ny forretningsmodel.”

Ole Witthøfts historie viser ikke kun, hvordan kombinationen af ting på andre måder skaber nybrud. Den viser også, at idéer ofte opstår langsomt og i samarbejde.

Vi kender myten om den geniale opfinder, der alene i laboratoriet bliver ramt af en pludselig, genial idé. Heureka-øjeblikket, som det hedder. Kigger man på forskningen i idéer, er det, ja, en myte. Idéer opstår typisk over længere tid, og det sker næsten altid i samarbejde mellem flere mennesker. Og meget gerne på tværs af snævre faggrænser.

Sådan var det også her. Det var ikke som en lysende lampe, der vækkede mig om natten,” siger han. Akustikere, softwareingeniører og mange andre udviklede idéen sammen over tid. Ole kan nærmest ikke huske, hvordan det skete, bare at de nu havde tid til at udvikle idéer sammen, frem og tilbage, som en knopskydning, siger han. Vi havde en pause fra drift,” siger han. Det gav os et vrikkerum.”

OMSTILLINGEn del digitale virksomheder – som Daniel Jensens hudcremefirma Nøie – har haft stor succes under corona. Fotos: Kasper Løftgaard for Zetland

Pausen og tiden er et andet særkende for succeserne under corona. Du husker måske civilingeniøren Rasmus Jørgensen, der mistede alle sine konsulentopgaver og derfor stiftede virksomheden Fixrs. Hele idéen med firmaet er at hjælpe folk til at vedligeholde deres opvaskemaskine, tørretumbler og andre hårde hvidevarer (snart også elektronik og kaffemaskiner og andet). Rasmus Jørgensen tænkte nemlig, at folk nu under pandemien havde tid.

De havde tid til at tænke lidt større tanker om deres eget aftryk på planeten (der bliver brugt meget cement og kobber, hver gang du køber en ny opvaskemaskine). Og de havde måske også tid til faktisk at vedligeholde deres maskiner, hvis de nu arbejdede hjemme og havde en mere fleksibel hverdag.

Folk havde tid til at strikke og bage rugbrød, så måske havde de også tid til at passe bedre på deres ting,” siger han.

Det løste et andet problem for ham, for hvor smart er det lige under en pandemi at lave en virksomhed, der tager ud til private hjem for at vedligeholde folks maskiner? Løsningen var enkel: at få folk til at gøre det selv. Fixrs sendte pakker med udstyr og vejledninger ud til folk, så de meget nemt kunne vedligeholde vaskemaskinen. Uden smitterisiko. For nu havde folk tiden – til at spare penge på at få deres ting til at holde og til at spare kloden for en ekstra tørretumbler.

Tid er vigtig på mange måder, når gode idéer opstår. Det handler også om timing.

For kigger man i innovations-historien er den spækket med opfindelser, der mislykkedes, fordi de kom for tidligt eller for sent. Verden skal være klar til din idé. Plastikposen skulle være nogenlunde udbredt, for eksempel, før den kunne kombineres med stomi-løsningen. Internettet skulle være nogenlunde udbredt, før eBay og Amazon kunne opstå. Det samme gælder under corona. Pludselig ændrede vi vaner og adfærd, og vi blev klar til nye idéer.

For eksempel individuelt tilpasset hudcreme solgt over nettet.

Det oplevede virksomheden Nøie, der har haft vild succes under krisen. For folk ændrede pludselig adfærd, påpeger Nøies direktør og medstifter, Daniel Jensen. Før gik de typisk i fysiske butikker for købe creme. Nu skete det langt oftere online. Vi er kommet lysår fremad med digitalisering,” siger han.

Samtidig ændrede folk adfærd på en anden måde; de begyndte at spritte hænder og gå med mundbind. Det fik manges eksem eller akne til at blusse op. Og nu havde de endda tid – tid igen! – til at gøre noget ved deres hudproblemer, for eksempel ved at få lavet en personaliseret creme over nettet hos Nøie. Vi har grundlæggende bare været os, og så har omverdenen ændret sig,” siger Daniel Jensen.

Med andre ord: Verden var blevet klar til Nøies idé.

Tid og timing spillede også en vigtig rolle for Odense-virksomheden QuickOrder, du mødte helt i begyndelsen af historien – dem, der lavede restaurant-it-systemer, der virkede overflødige med nedlukningen, men som alligevel endte med at få et rekordår.

Hvordan?

Lynhurtigt, nærmest dagen efter nedlukningen, fandt de på en løsning; de ville udvikle et nyt takeawaysystem til restauranterne. Så slap restauranterne for selv at bøvle med bestillingerne, og det var langt billigere end store platforme som Just-Eat. Ved at bygge oven på sin eksisterende teknologi kunne QuickOrder lynhurtigt skabe en løsning på det problem, der havde ramt alle deres kunder – og dermed dem selv.

Og her var tid og timing afgørende. For det gjaldt om at komme først. Mads Wedderkopp fortæller, at virksomhedens udviklere knoklede på det nye system i døgndrift (“Jeg måtte sige til en af dem, der havde arbejdet i to dage i træk, at han skulle få noget søvn.”).

Efter en uge var systemet klar.

Dermed kunne QuickOrder lynhurtigt hjælpe restauranterne til at omstille sig til en ny takeaway-virkelighed. Vi begyndte at vokse hurtigere end før corona,” siger Mads Wedderkopp. QuickOrder gik fra 300 kunder før pandemien til knap 1.500 i dag.

En klar løsning på et nyt problem var nøglen – koblet med timing og fart.

STATIVTømrer Toke Hansen er blevet opfinder under corona.

Corona har ikke bare sat skub i nye idéer og løsninger – også deciderede opfindelser er vrimlet frem. Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut melder om en markant stigning i henvendelser fra opfindsomme borgere. Og idéerne har været så gode, at det har ført til en fordobling af aftaler om nye opfindelser, som sættes i produktion i danske virksomheder – fra 12-13 om året normalt til 25 i 2020. Sidste år har været ekstraordinært travlt”, lød det for nylig fra lederen af Opfinderrådgivningen, Nikolaj Ilsted Bech.

Enkelte opfindelser er corona-relaterede (en ny type håndtag, en corona-venlig ostebuffet-løsning, bærbar håndsprit). Men de fleste opfindelser følger den skabelon, som opfindelser oftest gør: En fagperson oplever et problem i sin hverdag og finder på en ny løsning.

Vi kan kalde det Toke Hansen-modellen. Tømreren fra København havde længe været irriteret over, hvor besværligt det var at sortere byggeaffald. Det havnede altid i en stor bunke,” siger han. Så skulle jeg stå og grave efter metal, gips, ledninger eller malet træ. Jeg tænkte, det måtte kunne gøres smartere.”

Og da festivaler og rejser var aflyst i sommerferien, havde han pludselig tid til at bikse med en løsning (yes, tid igen!). Resultatet blev et nyt, mobilt affaldssorteringsstativ. Det røg hurtigt i produktion og skal sælges i alle landets byggemarkeder. Det er sgu en meget fed følelse,” siger Toke Hansen.

33,5 milliarder kroner

Så meget omsætning skabte de 20 mest succesrige opfindelser, der havde været igennem Opfinderrådgivningen, i perioden 2007-2016.

Toke Hansen er det, man i idéteorien kan kalde en insider. Han så et problem fra sit eget liv og havde nok viden om sit felt til at kunne finde en løsning. Men viden er sjældent nok. Ofte kræver den gode idé også, at du både kan være insider og outsider samtidig. For der er brug for, at du også kan se tingene udefra for at finde på en original løsning. Det er slående, når man læser studier af innovation, hvor mange nye idéer der er opstået gennem en nonkonform handling”, som organisationspsykologen Adam Grant formulerer det.

Det kan ske ved, at du selv er lidt, ja, nonkonform, eller ved, at du simpelthen kombinerer din egen viden med at bevæge dig ind på et helt nyt felt.

Anne-Sophie Kiilerich er outsider. Hendes arbejde med tv-produktioner blev udskudt under corona, så hun besluttede at starte en bar med to vennepar. Hendes erfaring med at starte en bar? Absolut ingen.

Men vi tænkte: Lad os gøre det, vi selv har allermest brug for lige nu – skabe noget liv og lys i den helt vilde og underlige tid,” siger hun.

Enghave Plads 9 hed stedet på den københavnske plads, og det bestod egentlig blot af et lokale og et vindue. Så kunne folk købe lokalt mikrobryg, naturvin og snacks gennem lugen. Vi valgte bare alt det, vi selv allerbedst kunne lide,” siger hun. Med outsiderens blik havde de fundet på en enkel idé i en tid, hvor det virkede selvmorderisk at gå ind i restaurationsbranchen.

Tænk, om der kommer nogen?” sagde de til hinanden, da de i maj åbnede lugen første gang. Det gjorde der. Tilstrømningen er bare steget og steget. Enghave Plads 9 har måttet udvide åbningstiderne. Folk kommer i snevejr iført skibriller og flyverdragter og drikker gløgg. For nylig sad gæster i haglvejr med lånte tæpper over hovedet, mens de drak vin chaud – varm vin.

Folk er vidunderlige. De vil gøre alt muligt ekstremt kreativt for at kunne mødes med hinanden udenfor for at være sammen,” siger Anne-Sophie Kiilerich.

Og det er måske noget af det allermest opløftende ved at høre de mange, mange succeshistorier fra coronatiden (også alle dem, jeg ikke har kunnet få plads til her), for vi tænker normalt corona som nedlukningens tid. Men corona har også på vigtige punkter åbnet verden op.

Det gælder Anne-Sophie Kiilerichs rude ud til pladsen. Det gælder tech-firmaet Proper, der laver digital ejendomsadministration og under corona har ekspanderet til to nye lande – den eksplosive digitalisering og normaliseringen af videomøder har faktisk gjort det nemmere at rykke til udlandet, forklarer direktør Morten Krarup. Det har været en game changer,” siger han. I år har Proper rejst store millionbeløb og går nu efter at komme videre ud i hele Europa. Det gælder Søren Spelling Lund, der fortæller, hvordan hans it-firma Ucommerce nu pludselig kan rekruttere fra hele landet, ja, fra hele verden, på grund af den nye måde at arbejde på, der er spiret frem under pandemien. Corona har bragt verden tættere på.

Men den verden, krisetiden mest af alt har åbnet, er måske nok den mentale. Folk har set på deres arbejdsliv på nye måder. De har – på grund af handletvang og fyringer, men også på grund af lyst og drømme – skabt nye virksomheder. De har fundet nye løsninger på både gamle og nye problemer. De har haft tid til at tænke anderledes. De har kombineret sig frem til nye idéer. De har opfundet og udviklet og omformet og måske endda set verden på nye måder.

Man tænker tit, at verden ser ud på en bestemt måde. At den er, som den er,” siger Ole Witthøft, chefen for højttalervirksomheden System Audio. Men det meste omkring os er jo noget, andre mennesker engang har opfundet. Så hvis man vil sætte præg på verden, kan man finde på noget andet, har jeg tænkt under corona.”

Han griner i telefonen. Undskyld, hvis det lyder højtravende,” siger han. Men jeg har lært, man kan forandre verden.”

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: