Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Michael Eis er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Sådan regerer gælden den moderne økonomi (spoiler: Det kan godt gå hen og blive et problem)

LÅNEFESTStår vi foran en gældskrise – eller er stor gæld bare blevet ‘big business’? Illustration: Rasmus Juul for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Verdens gæld tårner sig op for tiden. USA kører med gigantisk underskud, og virksomheder låner nu så meget, at økonomer advarer om en ny økonomisk krise. Men gæld er også blevet attraktiv i en grad, vi sjældent har set før, både for globale investorer og danske teenagere og boligejere. Så hvad betyder den nye gældsøkonomi for os alle sammen?

Her er en historie, der ikke har trukket gule breaking news-bjælker. Den dominerer ikke tv-nyhederne eller netavisernes mest læste-lister. Den er langsom og kompleks. Men den er også virkelig vigtig.

Historien handler om gæld.

På det seneste, lidt uden for rampelyset, er det piblet frem med rapporter og analyser, der samlet set maler et billede af en verden domineret af gæld. Det har dyb betydning for den globale økonomi, og for alles muligheder for at leve et almindeligt middelklasseliv. Her kommer en gennemflyvning af, hvordan gæld påvirker verden lige nu – fra det helt globale perspektiv til vores egen pengepung.

Lad os begynde helt oppe i helikopter-perspektivet. Verden svømmer i gæld i en grad, så det er svært helt at forstå. Den globale gæld er i år steget til 246 billioner dollars – det er omkring 320 procent af det globale bruttonationalprodukt. Lad os lige tage den igen: Verdens gæld er nu over tre gange så stor som verdens økonomiske produktion. Hvordan kan det hænge sammen?

Klodens gæld er i dag større end op til finanskrisen i 2008. Stigningen i år skyldes især to ting. Virksomheder rundtom i verden låner flere penge. Og det samme gør den amerikanske regering. I enormt omfang, endda.

For nylig landede Trump-regeringen en ny budgetaftale. Den ser ud til at give et underskud på 1 billion dollars i år – en billion er tusind milliarder. Landet skal ud og låne et tårnhøjt beløb for at kunne betale sine regninger. Det er andet år i træk, landet skal låne så mange penge. Lignende underskud så man under Barack Obama (det var dog i en presset økonomi; Trump låner løs midt i et opsving). Underskuds-Don” kaldte mediet Politico præsidenten og konkluderede, at vi kan forvente samme underskud næste år.

Men USA er ikke alene med sin enorme og voksende gæld. Også klodens næststørste økonomi, Kina, holder gang i økonomien med stor og stigende kredit. Samtidig er landets vækst blevet sløvere, og ligesom USA bliver man påvirket af den udmattende handelskrig.

Så skal vi være nervøse over den udvikling? Ja, lidt faktisk.

Der er bestemt en del ting, der godt kan være lidt bekymrende set med globale briller,” siger Jesper Rangvid, professor ved CBS.

Når gælden er så stor, skyldes det blandt andet den lave rente, vi efterhånden har haft i lang tid. Når renten er lav, er det billigere at låne, og renten er længe bare blevet lavere og lavere. Så længe det bliver ved, siger Rangvid, kan gælden sådan set godt fortsætte med at vokse: Det er den beroligende vinkel.”

Men, siger han, hvor længe kan renten blive ved med at falde? Den er allerede faldet langt mere, end mange økonomer havde troet muligt. Renten er helt i bund, nogle steder endda negativ – her i sommer har vi lige hørt nyheder om danske boliglån med negativ rente – så hvor længe kan det blive ved? Når renten begynder at stige, kan lande som USA og Kina – og dermed den globale økonomi – få et problem.

Samtidig er der det helt grundlæggende spørgsmål: Hvor stor gæld kan et land overhovedet have, for at økonomien stadig hænger sammen? Er der overhovedet et loft?

Vi ved det faktisk ikke. Noget forskning viser, at gælden højst kan nå 120-130 procent af BNP, før væksten bliver påvirket. Men der er usikkerhed om, hvor stærke de resultater er. Og så er vi ude i en økonomisk virkelighed, vi ikke har prøvet før. Ligesom de lave renter er nyt territorium, er de enorme gældsbjerge det også. Vi kender endnu ikke helt spillereglerne i den nye gældsøkonomi.

Bonusinfo. Kinas samlede gæld fra virksomheder, stat og husholdninger er nu over 300 procent af landets bruttonationalprodukt. Kilde: IIF.

Nu kan det lyde, som om gæld bare er skidt. Det er forkert. Gæld er vigtig. Gæld gør det muligt for lande og virksomheder at investere og vokse. Gæld gør det muligt at købe et hus. Billige lån har været centrale for at genrejse økonomien efter finanskrisen.

Det særlige ved tiden lige nu er, hvor attraktiv gæld er blevet (igen: De lave renter gør det historisk billigt at låne) – og hvor afgørende. For virksomheder er gæld blevet en dominerende motor for vækst. Man låner for at vokse. Firmaers gæld konkurrerer nu med firmaers indtjening som en afgørende vækstmotor, skriver erhvervsmediet Quartz. Altså man driver ikke sin virksomhed frem ved at tjene mere, men ved at låne mere. I nogle tilfælde, i hvert fald.

Gæld er i den grad blevet big business. Og du kan mærke det.

Tag for eksempel danske boligejeres lån. For tiden køber udenlandske investorer dansk boliggæld for milliarder. Reelt køber udlandet de obligationer, der ligger bag danskernes fastforrentede boliglån. Investorer uden for Danmark ejer nu 33 procent af obligationerne, den højeste andel nogensinde, ifølge DR. Dansk boliggæld er en god og sikker forretning.

Og det påvirker også boligejerne. De store opkøb fra udlandet giver en bedre kurs og lavere rente på boliglån. Det har fået rekordmange til at ændre på deres lån hen over sommeren. Men bag sommerens mange nyheder om boliglån lå altså også en større historie om gæld, der styrer afgørende dele af økonomien.

Men lad os zoome endnu mere ind. Vi har set på gæld i globalt perspektiv og hos virksomhederne. Lad os nu se på os selv. På forbrugerne.

I USA låner familier enorme summer for at opretholde deres middelklasse-status. Biler, uddannelse, bolig og sundhed er blevet dyrere og dyrere, men lønningerne er stort set stået stille de seneste to årtier, trods et lille nyligt løft, skriver The Wall Street Journal.

Stor gæld er, lyder konklusionen, en betingelse for et middelklasseliv, og det udgør en potentiel katastrofe, hvis økonomien pludselig bliver ramt af en nedtur”.

Det spejler på en måde det underskud i den amerikanske statskasse, vi har berørt. Og det får panderynkerne frem hos eksperterne.

Det er svært at finde en økonom, der ikke synes, det ser ganske bekymrende ud i USA,” siger Jesper Rangvid fra CBS.

Så hvad med herhjemme? Her er historien faktisk en noget anden.

På den ene side er vi danskere blandt verdens suverænt mest forgældede folkefærd. Vi låner virkelig meget, i forhold til hvad vi tjener. (Vi er også for tiden dårlige til at betale gæld tilbage til det offentlige).

På den anden side har vi også en meget stor formue. Vi sparer meget op til pension, og når vi låner, er det i høj grad til boligen. Vi har, med økonomsprog, store aktiver. Det er godt.

Samtidig er gælden faktisk faldet i Danmark. Vi betaler af og låner mindre. Danskernes lånelyst faldt fra 67 milliarder kroner i 2017 til 41 milliarder kroner i 2018. Også Danmarks statsgæld er faldet til et historisk lavpunkt. Endelig har boligejerne i stor stil ændret deres gæld fra de fleksible (og mere risikable) lån, der følger rentens udsving, til stabile, fastforrentede lån. Det er også godt.

Husholdningernes gæld udgør ingen alvorlig trussel mod den finansielle stabilitet”, lyder Nationalbankens konklusion. Jesper Rangvid har før været kritisk over for husholdningernes store gæld, men nu er han mere rolig, netop fordi vi betaler af og forlader de variable og afdragsfrie lån. (Selv om, som han siger, du aldrig finder en økonom, der ikke er lidt bekymret”).

358.000

Så mange kviklån blev udstedt til en dansker sidste år. Det er dobbelt så mange som for to år siden. Kilde: DR.

Zoomer vi endnu mere ind på forbrugerne i Danmark, ser vi også et andet interessant skift. Vi er begyndt at se anderledes på gæld.

Låntagning er blevet en normaliseret del af vores hverdagsliv,” skriver Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden i en rapport fra 2018.

I dag låner forbrugerne ikke kun til boligen, men finansierer også i stort omfang deres forbrug med lånte penge.”

Man kan se den udvikling flere steder. De forkætrede kviklån til forbrug stiger markant. Vi låner oftere, når vi køber bil. Telefonen bliver tit købt på afbetaling. Vi ser i høj grad fænomenet blandt de unge – måske som en pejling af tiden, der kommer.

Tidligere var gæld for nogle noget stigmatiseret og tabubelagt, der helst skulle holdes til et minimum. Den opfattelse er trængt i baggrunden for mange.

Det er blevet mere acceptabelt at optage gæld og bruge afbetalingsordninger,” siger projektchef Frederik Giese fra Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens gældsindsats for unge voksne.

Vi ser et skift fra, at vi sparer op, til en serviceøkonomi, hvor vi låner mere. Før købte vi en film, en telefon eller en bil, nu abonnerer vi på Netflix, køber telefonen på afbetaling og leaser bilen. Gæld er blevet en naturlig del af mange unges liv,” siger han.

Der er et vigtigt forbehold her. Faktisk er antallet af dårlige betalere i RKI faldet de seneste år, nok på grund af det økonomiske opsving. Og en stor gruppe unge låner slet ikke til forbrug. Vi ser også en reaktion mod storforbrug med mere vægt på genbrug og bæredygtighed. Men omkring halvdelen af de unge har gæld, og en fjerdedel deciderede forbrugslån. Den gruppe har typisk negativ social slagside. Og vi hører om høj vækst i de dyre, kortfristede lån; på to år er der blevet taget dobbelt så mange kviklån.

Helt generelt kan man sige, at gæld, også stor gæld, er blevet en naturlig betingelse for mange. Gæld er blevet billig og attraktiv for globale stormagter og virksomheder og for den 22-årige studerende, der skal have en ny iPhone.

Spørgsmålet er så, hvad gældens nye udtryk betyder.

Der findes en del kritikere af den moderne gældsdominerede økonomi. De advarer blandt andet om ulighed og om bobler.

Boliggæld kunne være et eksempel. De billigere boliglån lyder jo tillokkende, men de får også boligpriserne til at stige. Det risikerer at skabe bobler, lyder kritikken fra organisationen Gode penge, der arbejder for et nyt pengesystem. Husene bliver dyrere og dyrere, der skal lånes flere og flere penge, og gælden vokser og vokser. En slags gældsspiral.

Det er lidt som et pyramidespil,” siger Rasmus Hougaard Nielsen, formand for Gode Penge. Gælden puster bobler op.”

Det kan føre til øget ulighed. De, der allerede har et hus, får en stigende formue. De, der har meget, kan låne meget – og investere i nyt, så de får endnu mere. De, der har meget lidt, har sværere ved at låne. Det gør forskellene større og fører til en koncentration af kapital, påpeger Rasmus Hougaard Nielsen. Den ulighedseffekt er en af de vigtige underfortalte historier ved de lave renter og den voksende gæld.

Finanskrisen i slutningen af 00’erne handlede i høj grad også om bobler og gæld: risikable lån, der pludselig ikke længere kunne betales tilbage. Husejere i USA gik konkurs, finansverdenen gik i knæ, krisen bredte sig, og nedturen ramte også Danmark – og danskere, der blev fanget i gæld, de ikke kunne betale.

Nogle økonomer frygter, at vi igen kan havne i en krise, hvor for stor og for dårlig gæld spiller en hovedrolle. Det kan ske på flere planer, der forstærker hinanden.

En økonomisk nedtur kan gøre det svært at betale tilbage på gælden. Stigende renter kan, som nævnt, gøre det samme. Samtidig kan gælden være den trigger, der sætter en krise i gang. Nogle virksomheder, lande eller forbrugere kan have opbygget så stor gæld, at de på et tidspunkt bukker under. For nylig advarede organisationen for verdens centralbanker for eksempel om, at virksomheders gæld var steget så dramatisk – også blandt usunde virksomheder – at det kunne udløse en ny finanskrise.

Et lignende rødt flag blev rejst af den økonomiske organisation OECD tidligere i år. Virksomheders gæld er nu vokset til 13 billioner dollars – mere end dobbelt så meget som før crashet i 2008. Det udgør en risiko for den globale økonomi, lød det. Andre har advaret om Kina (og kinesiske virksomheder) eller kigger mod USA.

Hvis noget i den stil skulle ske, står vi i en anden situation end i slutningen af 00’erne. Dengang kunne centralbankerne sætte gang i økonomien ved at pumpe enorme summer penge ud i det finansielle system og ved at sænke renterne. Men i dag er renterne allerede helt i bund. Så hvad kan de gøre, når en nedtur kommer? Manøvrerummet for centralbankerne er blevet mere snævert for at modvirke en ny krise.

Andre økonomer er mindre bekymrede. De peger på, at der også er mange positive tendenser i økonomien (vi så jo, for eksempel, hvordan Danmark får mindre og bedre gæld). Og at gælden i dag er anderledes end op til krisen i 2008.

Den usikkerhed er en vigtig pointe. Økonomer er mestre i forudsigelser, men rammer sjældent meget præcist. Vi ved, der kommer en nedtur på et tidspunkt, det gør der altid. Men vi ved endnu ikke, hvad den nye gældsøkonomi kommer til at betyde.

Vi står midt i et verdensomspændende økonomisk eksperiment – med usete lave renter og enorm gæld – og vi kender ikke resultatet.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem