Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Kenneth Nørgaard er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Det er middelklassens sejr, at de nationale tests droppes. Men børn af kortuddannede betaler prisen, siger denne forfatter

PRES“Jeg kan have en frygt for, at man i sin iver for at gøre op med præstationskulturen ofrer hensynet til de kortuddannedes børn,” siger journalist Lars Olsen. “Og det ville være dybt tragisk.” Illustration: Jørgen Stamp for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Den socialdemokratiske undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil afblæse de nationale tests, der gennem de seneste ti år er blevet kritiseret massivt for – blandt andet – at være “udtryk for en konkurrencestatsmentalitet”. Men gavner den dagsorden alle børn? Nej, siger forfatteren Lars Olsen, der står bag flere bøger om ulighed i det danske samfund. Taberne bliver de svageste elever, der ofres til fordel for middelklassens bløde, pædagogiske principper.

Vi har knap begyndt samtalen, før Lars Olsen sætter sin pointe på spidsen:

Den højere middelklasses børn skal såmænd nok klare sig, men flertallets børn er faktisk afhængige af, at skolen lærer dem det, de skal, og at det bliver opdaget, hvis de af en eller anden grund falder igennem,” siger han over telefonen i bilen på vej mod Lolland.

Der er simpelthen en klasseforskel i skolen, som jeg mener, at man glemmer i debatten om nationale tests,“ siger han.

Lars Olsen er journalist og forfatter til bøger som Det delte Danmark fra 2005 og Klassekamp fra oven fra 2014, og han har de seneste 25 år været optaget af ulighed og sociale skel i Danmark. Han sad i en arbejdsgruppe under den tidligere socialdemokratiske undervisningsminister Christine Antorini om Ny Nordisk Skole fra 2012 til 2014, og tilbage i 2008, da undervisningsministeren var venstremand og hed Bertel Haarder, blev han del af en arbejdsgruppe omkring social arv.

Grunden til, at jeg har ringet til Lars Olsen, mens han er på vej mod Lolland, (det er konen, der kører, forsikrer han) er, at diskussionen om nationale tests endnu en gang er blusset op.

Den nye regerings undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil havde dårlig sat sig i sit nye kontor efter Folketingets sommerferie, før hun lagde brænde på et af de debatbål, der har buldret heftigt de seneste 10-15 år. Rosenkrantz-Theil meldte ud, at hun vil afskaffe de nationale tests i de mindste klasser og nytænke den måde, man bruger tests i folkeskolen.

Vi ønsker at finde et ordentligt og varigt alternativ, som kan træde i kraft hurtigt,” sagde hun.

Det kunne se ud, som om ministeren med sit test-opgør lagde op til en slags finalebrag oven på den massive kritik, de nationale tests har været udsat for, siden de blev indført i 2010, og som løbende har udgjort en hovedpine for forskellige undervisningsministre. I kampens hede kan det imidlertid være værd at stoppe op et øjebik. For hvorfor var det egentlig, de de omdiskuterede tests overhovedet blev opfundet?

ZETLAND SAMTALE

Har du lyst til at mødes med andre medlemmer for at tale om de artikler, du læser på Zetland? Vi er ved at undersøge, hvordan vi kan skabe et slags ansigt til ansigt-bidragsspor. Så: Den 5. november inviterer Zetland-medlem Frederik Svinth til en samtale om, hvorfor det er sværere som voksen at få nye venner. Den samtale finder sted i Ebeltoft. Læs mere her. Og samme dag er Heidi Herbst Vick vært for en Zetland Samtale om opdragelse og modet til at turde være tro mod egne værdier i opdragelsen. Samtalen foregår på café Krejl & Kaffe i København. Se mere her. Og hvis du vil vide mere om Zetland Samtaler, så tryk her.

De nationale tests blev indført i halen på det såkaldte Pisa-chok, der rystede skolepolitikken op gennem 00’erne. De første resultater af den internationale Pisa-test af elever over hele verden viste i 2001, at en overraskende stor del af de danske unge manglede grundlæggende læsekompetencer.

Pisa-testen satte gang i en heftig debat om, hvordan et velfærdssamfund som Danmark kunne levere så ringe resultater, og hvorfor den sociale arv slog så hårdt igennem i den danske folkeskole. En OECD-rapport viste senere, at Danmark var et af de lande i verden, hvor Pisa-resultaterne fik størst indflydelse på den efterfølgende skolepolitik.

Debatten førte til, at den daværende VK-regering sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i 2006 vedtog at indføre ti obligatoriske tests i folkeskolen. De gennemførtes for første gang i 2010, og i 2011 indgik den daværende undervisningsminister Christine Antorini et bredt forlig med alle partier undtagen Liberal Alliance og Enhedslisten om de nationale tests i den danske folkeskole.

Siden da har testene altså været genstand for massiv kritik. Diskussionerne har handlet om, hvorvidt testene var præcise nok, om de tester det rigtige, og om lærerne kan bruge testene som pædagogisk værktøj. I 2014 vakte det stor opmærksomhed, da en matematiklærer testede sine elever med den samme test to gange. Selv om der kun var få dage mellem, at eleverne tog testen, svingede deres resultater meget fra første gang, eleverne tog prøven, til anden gang.

Det rejste en skarp kritik af testenes pålidelighed, som kulminerede i foråret 2019, da forskerne Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiner anbefalede helt at droppe testene, fordi de ifølge forskerne måler for upræcist. Forskernes kritik lå til grund for det eftersyn af testene som daværende undervisningsminister Merete Riisager satte i værk tidligere i år. Og i høj grad også for den beslutning, Pernille Rosenkrantz-Theil nu har truffet.

Men midt i debatten og kritikken er det gledet i baggrunden, at hensigten med at indføre de nationale tests var at løfte de svageste elever – og at modvirke den sociale arv. Og det er netop det formål, de tjener, siger Lars Olsen.

Det er rigtig vigtigt af hensyn til de svage elever, at man har en eller anden form for forpligtende mekanisme, der gør, at man opdager, om der er nogle elever, der ikke har knækket læsekoden og ikke kan regne.”

Spørgsmålet er derfor, om den kritik, som de nationale tests møder, er blind for de sociale skel, der stadig eksisterer i den danske folkeskole. Gavner afskaffelsen af de nationale tests faktisk alle elever?

Lars Olsens bekymring for opgøret med de nationale tests hviler på en opfattelse af Danmark som et klassesamfund, hvor klasseskel har stor indflydelse på den enkeltes levevilkår, sundhed og børnenes karakterer i skolen. Altså at børnenes karakterer i skolen skal ses i sammenhæng med forældrenes indkomst og uddannelse.

I bogen Det danske klassesamfund fra 2012, der byggede på et omfattende datamateriale fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, beskrev Lars Olsen, hvordan arbejderklassen stadig udgjorde den største del af danskerne. Næsten halvdelen af danskerne er enten faglærte eller ufaglærte lønmodtagere, viste tallene i 2012.

Det vil sige, at næsten halvdelen af danskerne er for eksempel enten sosu-assistenter, dagplejemødre, lastbilchauffører, sælgere af mobiltelefoner eller arbejder inden for industri eller byggeri. Det er en arbejderklasse, der ifølge Lars Olsen ganske vist typisk bor i ejerbolig, rejser på charterferie og tjener en god løn, men de har også typisk et mere nedslidende arbejdsliv end middelklassen, mindre indflydelse på deres arbejde og større risiko for arbejdsløshed.

Og så er de desuden forældre til en ganske stor andel af de danske skolebørn, og arbejderklassens børn klarer sig generelt dårligere end middelklassens børn i folkeskolen. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra november 2018 viste, at børn, hvis forældre står uden for arbejdsmarkedet, i gennemsnit får under 5 i folkeskolens afgangsprøve. Arbejdsklassens børn får 6, middelklassens børn får 7, og børnene fra de mest velstillede sociale klasser får mellem 8 og 9 i gennemsnit. Den forskel mellem børnenes sociale baggrund kan ses allerede i de nationale tests i 2. og 3. klasse.

Det er overraskende, hvor meget den sociale arv spiller ind på, hvor godt eleverne klarer sig allerede i de tidlige klasser i folkeskolen,” konkluderer analysen.

Hvis vi gav ekstra hjælp og støtte gennem folkeskolen til de børn, der allerede ved de nationale tests i 2. og 3. klasse klarer sig dårligere, ville vi måske kunne øge deres chancer for at bryde den sociale arv.”

Efter folkeskolereformen blev der sat et mål om, at 80 procent af børnene skulle klare sig godt i de nationale tests i matematik og dansk. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2017 viste, at børn af akademikere og børn fra overklassen og den højere middelklasse opfyldte målet. Børn af ufaglærte og lavere sociale klasser var langt fra målet.

Det er det, der får Lars Olsen til at insistere på, at når det nye test-alternativ skal udtænkes, som Rosenkrantz-Theil har varslet, så er det helt afgørende at huske, hvorfor de nationale tests blev indført. For den sociale arv er stadig stærk i det danske skolesystem, og derfor er det nødvendigt at kunne identificere de børn, der har det svært i skolen, allerede tidligt.

Jeg mener, at det er vigtigt, at man har en mekanisme, der forpligter lærerne på at undersøge, om alle børn har knækket læsekoden, og om alle børn kan regne i 3. klasse. Lærerne skal forpligtes på at sikre, at alle kommer med. Det skal ikke være op til den enkelte lærer, det skal være obligatorisk.”

Diskussionen om de nationale tests handler imidlertid om mere, end om børnene kan læse og regne. De nationale tests er også blevet et symbol på noget langt større end testene i sig selv. Tag et kig ned over debatten: Jacob Mark, der er undervisningsordfører og gruppeformand for SF, har udtalt til dr.dk, at vi ved, at de nationale tests presser børnene og skaber en præstationskultur, og den skal vi af med i folkeskolen”. Den politiske ordfører for De Radikale, Sofie Carsten Nielsen, udtaler på partiets hjemmeside, at vi vil sikre folkeskolen frihed for testregimet, der er gået helt over gevind” – og uddyber derefter, at de nationale tests er udtryk for en kultur af test, trit og retning, som vi skal væk fra”.

Tidligere folketingsmedlem for Alternativet Pernille Schnoor skriver i et debatindlæg i Politiken, at nationale tests er desværre en del af det kontrolsamfund, som er blevet opbygget gennem de senere år, hvor både lærere, elever og studerende holdes i kort standardiseret snor”. Og Schnoors partifælle, tidligere undervisningsordfører Carolina Magdalene Maier, opfordrede til tv2.dk i foråret forældre til civil ulydighed ved at holde deres børn hjemme fra skole de dage, hvor de nationale tests udføres, med ordene: Vores børn er gidsler i et politisk sammenligningscirkus, der absolut ingen mening giver. Det er tid til at sætte dem fri.”

Den del af debatten om nationale tests handler med andre ord om mere, end hvordan testene er bygget op, om de måler præcist, og om de måler det rigtige. Her bliver de nationale tests led i et langt mere omfattende ideologisk opgør med new public management, præstationskultur, konkurrencesamfund og med styring og kontrol i skolen generelt. Som Alternativet skrev på Facebook, er testene – ifølge partiet –  udtryk for en konkurrencestatsmentalitet”.

Det er her, Lars Olsen bliver bekymret. Han er enig i, at der er brug for at undgå, at præstationskulturen går for langt, og at det er nødvendigt at tage børn og unges stress alvorligt. Men ønsket om at sætte børnene fri og gøre op med prøver og kontrol i pædagogikken generelt kommer primært én særlig gruppe børn til gode, mener han.

Det passer jo til den højere middelklasses skoleidealer, hvor man er tilhænger af en meget løs form for pædagogik, hvor børnene skal tage ansvar for egen læring og være selvstyrende, og hvor man er skeptisk over for karakterer og eksamen. Hvis børnene ikke lærer nok, kan akademikere og andre højtuddannede selv klare det hjemme ved PH-lampen,” siger han.

Det var de idealer, der formede skolepolitikken i 1990’erne og begyndelsen af 00’erne, og de idealer tog primært hensyn til middelklassens børn, mener han.

Dengang tabte man mange børn på gulvet, men nu er det, som om man har glemt, hvad der var den oprindelige begrundelse for at indføre de nationale tests. Jeg kan have en frygt for, at man i sin iver for at gøre op med præstationskulturen ofrer hensynet til de kortuddannedes børn,” siger han. Og det ville være dybt tragisk.”

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: