Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Kenneth Nørgaard er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Jeg læste flere års jobopslag fra Forsvarets Efterretningstjeneste og lærte, hvad vores statsansatte spioner bruger tiden på

REKRUTDet er på Jobindex, at Danmarks spioner blivet rekrutteret. Illustration: Martin Jørgensen for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Forsvarets Efterretningstjeneste er Danmarks mest lukkede myndighed, og det er stort set umuligt at få at vide, hvad tjenesten foretager sig. Undtagen ... hvis man tjekker Jobindex. Frederik Kulager har gravet sig gennem de seneste års jobopslag fra efterretningstjenesten og fundet historien om en skjult verden, hvor spionage er digital, og krig udkæmpes med bits og bytes, og som forklarer, hvorfor Danmark i sidste uge – som det første land efter USA – har fået en cyberdoktrin for sit forsvar.

De gange, jeg har været tæt på personer omkring Forsvarets Efterretningstjeneste – det vil sige den danske udenrigsefterretningstjeneste – og spurgt, hvad der foregår derinde i hovedkvarteret på Kastellet, har det været småt med svar, hvilket ikke er så overraskende. Det siger sig selv, at en tjeneste, som må spionere og angribe mål uden for Danmarks grænser, er ekstremt hemmelighedsfuld.

Tag som eksempel de andre gange, jeg – naiv, som jeg er – har spurgt om aktindsigt i tjenestens aktiviteter efter et spændende tip: Indsigterne afslås med det samme. Det, jeg spørger efter, har væsentlig betydning for statens sikkerhed og rigets forsvar”, som en oberst engang formulerede det for mig. Det er paragraf 31 i offentlighedsloven, han citerede, og der er intet at gøre. Der er ingen mulighed for at klage, og skulle jeg prøve at få en i tjenesten i tale, risikerer vedkommende fængselsstraf. Det er seriøs fortrolighed, vi har med at gøre.

Derfor er det eneste, jeg har fået ud af efterretningsfolk, dette lidt overraskende tip: Læs vores jobopslag, hvis du vil have en idé om, hvad vi laver. Det er ikke så tosset, som det lyder. For uanset hvor god Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er til at holde dens arbejde hemmeligt, kommer tjenesten ikke uden om noget så gabende almindeligt og meget lidt spionagtigt som at rekruttere medarbejdere. Og det foregår i al offentlighed på Jobindex.

Jobopslag fra efterretningstjenesten dækker alt fra rengøringsassistent til analytiker med forstand på masseødelæggelsesvåben. De er arkiveret i Jobindex’ database, både de nye og dem, der er flere år gamle, og hvis man, som jeg har gjort, nærstuderer dem, opdager man, at de er en sprække ind i Forsvarets Efterretningstjenestes ellers mørklagte spionagearbejde. Så lad os kigge ind i det, der, som et ansat ifølge et jobopslag skulle have sagt, er en speciel arbejdsplads, en slags eksklusiv oplevelse, man ikke kan få andre steder”.

Vi bruger over en milliard skattekroner om året på at have en udenrigsefterretningstjeneste. Alligevel ved vi så lidt om, hvad pengene bruges på og med hvilke formål. Derfor er jobopslagene så fede. Ud over at lindre nysgerrigheden med hensyn til, hvem vores hemmeligste myndighed rekrutterer, rummer opslagene historien om et skifte i dansk militærhistorie. I en verden, hvor internettet og den fysiske verden flyder sammen i en kaotisk masse, suppleres krudt og kugler med bits og bytes fra efterretningstjenestens våbenarsenal. Samtidig er truslen mod vores nation blevet mere diffus, når missilangreb erstattes af cyberangreb. Det kræver et nyt personale. Læser man, hvad tjenesten rekrutterer i dag, eksempelvis en Specialist i Dark Web, anonymiseringtjenester og virtuelle betalingsmidler”, og hvilke opgaver de skal løse – som at få adgang til informationer, som andre gerne vil holde hemmelige” –  får vi et detaljeret billede af en tjeneste, som efter terrorangrebene i København i 2015 har ændret karakter.

De medarbejdere, som man særligt har lokket til på Jobindex de seneste år, er personer, som kan trawle sig gennem internettet og finde mening i den ubønhørlige strøm af data, der genereres hvert sekund –  eller hackere, som kan skabe ravage i fremmede lande fra en computer i Danmark. Jobopslagene er også et billede på en verdensorden i forandring og et nyt trusselsbillede, hvor efterretningstjenesten i dag er lige så interesseret i at rekruttere personer, der kan forstå kinesisk som arabisk.

Jobopslagene har også en meget aktuel krog. I sidste uge udkom Danmarks første cyberdoktrin. Det er Forsvarets manual til, hvordan vi fører krig i cyberspace som ny slagmark på lige fod med land, vand og luft. Ifølge Forsvaret har kun USA sådan en doktrin – og nu altså også Danmark. Det er selvsagt hemmeligt, hvad de danske statshackere skal foretage sig, men her kan jobopslagene også hjælpe. Men det vender jeg tilbage til. Først vil jeg vise en graf, som på simpleste vis illustrerer Forsvarets Efterretningstjenestes udvikling, efter at Danmark blev ramt af terror.

I februar 2015 begik Omar el-Hussein to terrorangreb i København, og samme måned lovede regeringen en milliard kroner til terrorbekæmpelse. Knap halvdelen fik Forsvarets Efterretningstjeneste. Pengene styrkede tjenestens muligheder for at overvåge internettet for terrorplanlægning og -aktiviteter” i udlandet samt forbedrede tjenestens evner til at knække terroristernes kommunikation på nye krypterede beskedtjenester. Samtidig fik tjenesten som noget nyt lov at spionere på ekstremister i udlandet med dansk oprindelse. Frygten var, at de personer, som kæmpede for Islamisk Stat, ville vende hjem til Danmark og tage terroren med sig. Denne udbygning af efterretningstjenesten kan man aflæse én til én i jobopslagene fra tiden efter terrorangrebet i København.

I 2015 slog Forsvarets Efterretningstjeneste rekordmange jobopslag op på Jobindex, 179 i alt. Hovedparten kort efter angrebet i februar. Brudt ned per kvartal ses udviklingen meget tydelig: I årene op til terrorangrebet i København slog tjenesten mellem 1 og 24 jobannoncer op per kvartal, efter angrebet mellem 18 og 71 per kvartal. Det taler ret meget for sig selv – men det skal dog indskydes, at flere europæiske storbyer efterfølgende også blev ramt af terror, hvilket formentlig spiller ind i den hyppigere rekruttering. Derudover er det en statshemmelighed, hvor mange tjenesten har ansat, så et forbehold her er, at den intensive rekruttering også kan hænge sammen med, at FE-ansatte siger op og finder nye jobs. Men summa summarum er, at FE efter terrorangrebet rekrutterede som aldrig før. Så hvilke personer ledte de efter?

Efter terrorangrebet i København søgte tjenesten mange it-personer. Virkelig mange. Blandt andet en Crypto Software Reverse Engineer”, som kan bryde krypteret kommunikation og læse med, samt en specialist til målretning af elektronisk indhentning”. Det er dig, der finder de punkter og kilder, indhenterne skal arbejde videre på,” stod der. Det er efterretningssprog for en, som hjælper hackerne med at udvælge, hvem der skal spioneres på, og hvilke oplysninger hackerne skal lede efter i lukkede netfora, it-systemer og på computere. Du skal være,” stod der i jobopslaget, indstillet på en hektisk og alsidig hverdag med spændende udfordringer, hvor løsninger ikke altid er ligefor og kan være utraditionelle.” Under om dig’-afsnittet stod der, at man skal have et udpræget detektivgen”. Samtidig søgte tjenesten flere arabiskkyndige og analytikere til mellemøstområdet.

Skimmer man jobopslagene i årene både op til terrorangrebet og efter, er det i det hele taget slående, hvor få af dem der faktisk henvender sig til personer med militær baggrund. Langt flere opslag henvender sig til personer, der mestrer computeren som våben. Eksempelvis indgår ordet it’ i 89 ud af 836 jobopslag mellem 2013 og 2018 (derudover optræder ord som udvikler’, big data’, cyber’ og software’ hyppigt). Til sammenligning indgår militær’ i 49 jobopslag – eksempelvis terroranalytiker med militær baggrund”. Det noterede tjenestens chef Lars Findsen også i det seneste nummer af Indblik, tjenestens blad: De senere år er betydningen af teknologi og særligt datahåndtering i mange forskellige afskygninger øget fra stor til helt dominerende.”

I takt med at Forsvarets Efterretningstjeneste har fået internettet som arena for meget af dens spionage, er der opstået et problem: Alle, der er på internettet, herunder også du og jeg, kan blive mål for den. Det er alvorligt, for det sker uden retskendelse. Når FE hacker personer, må det kun være personer i udlandet – og aldrig danskere, medmindre de er ekstremister med en returbillet til Danmark. Alligevel har Tilsynet med Efterretningstjenesterne de seneste år kritiseret FE for dens søgning i rådata”, hvor tilsynet konstaterer, at tjenesten fortsat har en udfordring”, som det hedder. Udfordringen er, at FEs indhentning”, altså indsamling af informationer fra internettet, uberettiget kan målrettes i Danmark hjemmehørende personer”. Altså dig og mig.

For at forstå, hvordan det sker – og FE siger, at når en dansker ender i dens database, er det en fejl – kan opslagene på Jobindex igen gøre os klogere. Når en efterretningstjeneste finder informationer online, som kan bremse et terrorangreb, kan det konkret oversættes til at hacke personer i et udenlandsk netværk, der taler om at bygge en bombe, og finde ud af, hvor på internettet de køber bombe-ingredienserne, hvem de taler med og så videre. Det kræver, at tjenesten søger i ufattelige mængder data. Som der står i et jobopslag: Kan du håndtere oceaner af data? (…) Så kan du ændre historien, redde liv og beskytte demokratiet sammen med brillante kollegaer i en uformel og målorienteret atmosfære og med familievenlige arbejdstider.”

Til at analysere oceaner af data” bruger FE ifølge jobopslagene blandt andet programmet Hadoop, som flere stillinger kræver kendskab til. Det er samme program, Facebook har brugt til at finde ud af, at du har kommenteret på din mors opslag på hendes fødselsdag, at din faster har liket din lykønskning, og at du bagefter skrev til din søster på Messenger, at hun skal huske, det er mors fødselsdag. Den slags aktivitet skal Facebook kortlægge for over to milliarder brugere, så det er virkelig oceaner af data, der skal håndteres. Det er det også, når det gælder FEs arbejde, og i sådan et data-ocean, suget fra internettet – uden retskendelse – ind på tjenestens databaser, er det sket, at danskeres data også slipper gennem. Og det er ulovligt.

Efterretningstjenestens aktivitet på Jobindex giver også indsigt i verdenssituationen som sådan. Det er eksempelvis tydeligt, at Kinas nyfundne selvtillid på verdensscenen smitter af på jobopslagene. Siden december 2013 har Forsvarets Efterretningstjeneste slået ti jobopslag op henvendt til personer, der kan kinesisk på højt niveau” til at oversætte, analysere og vurdere materiale af relevans for FEs prioriteter”. Derudover har tjenesten søgt to Kina-analytikere i perioden. Til sammenligning slog efterretningstjenesten i samme periode ti jobopslag op henvendt til arabiskkyndige” og seks mellemøstanalytikere.

I årevis har vi været i krig med islamisk terror. Men vi er som bekendt ikke i krig med Kina – og alligevel er vi det på en måde. Det er en ny form for uformel krig i cyberspace, som vi ved ganske lidt om, da den udkæmpes med bits og bytes og derfor er usynlig for offentligheden. Cyberangreb som dem, de nyrekrutterede danske statshackere skal udføre, tæller heller ikke som rigtige’ angreb med missiler. Også selv om hacking kan være lige så destruktivt. Amerikanske statshackere har eksempelvis forsinket Irans atomprogram gevaldigt. Det vil sige, at selv om vi ikke hører om cyberangreb, er det ikke, fordi de ikke sker. Det er her, Forsvarets nye cyberdoktrin kommer ind i billedet.

I den står der blandt andet, hvordan hacking kan være et våben i fremtidige konflikter: Specialoperationsstyrker kan for eksempel støtte CO (cyberoperationer, red.) ved at installere teknisk udstyr i en modstanders netværk, og CO kan støtte en fremrykning ved at manipulere modstanderens kommando- og kontrolsystemer.” Cyberspace er nyt territorium for vores militær. Og de, der kan hacke på det niveau, der kræves her, er rekrutteret til Forsvarets Computer Network Operationskapacitet. Enheden, som kommer til at operere inden for cyberdoktrinen, er ifølge Forsvarsministeriet klar til aktion inden årets udgang.

Dog er deciderede cyberangreb mod Danmark mindre sandsynligt” ifølge efterretningstjenestens seneste trusselsvurdering. Straks værre er cyberspionage mod danske myndigheder og virksomheder, der vurderes som en meget høj” trussel. Flere stater forsøger at udføre cyberspionage,” står der i vurderingen. Senere nævnes, at Kina og Rusland råder over avancerede cyberkapaciteter og er yderst aktive aktører”. Det er indsatsen mod denne trussel, som FE har rekrutteret hackere til de seneste år. Som der står i opslaget til Analytiker inden for statsstøttet cyberspionage” fra sidste vinter: Du bliver del af en dedikeret, specialiseret sektion, som har som mission at afdække statsstøttede APT-grupper, som udgør en trussel imod danske netværk, virksomheder og centrale myndigheder. Du vil indgå i de tværfaglige grupper, som arbejder operativt med imødegåelse og analyse af de mest alvorlige angreb.” APT står for Advanced Persistent Threat, som er de særlig vedholdende, særlig farlige statshackere, de kinesiske og især de russiske. Det afspejledes også i jobopslagene på Jobindex.

Siden 2013 har Forsvaret Efterretningstjeneste slået 17 jobopslag op henvendt til russiskkyndige” og 15 henvendt til ruslandsanalytikere. Det er næsten dobbelt så mange som opslag vedrørende Kina og Mellemøsten tilsammen. Afrika-specialister tager en fjerdeplads i opslagene. Tilsammen fortæller oplagene os, at mens vi bliver spioneret på af udlandet, spionerer vi også tilbage. Og cyberdoktrinen fortæller også, at vores udenrigsefterretningstjeneste i dag har hæren til det: hackerne fra Jobindex.

ZETLAND SAMTALE Har du lyst til at mødes med andre medlemmer for at tale om de artikler, du læser på Zetland? Vi er ved at undersøge, hvordan vi kan skabe et slags ansigt til ansigt-bidragsspor. Så:

Den 4. oktober er Zetland-medlem Laura Mors Haunstrup vært for en samtale om, hvordan vi hjælper børnene med at navigere i push-beskeder, databeskyttelse og informationer, de finder på nettet. Samtalen foregår over en kop kaffe i Lauras stue i Poulstrup lige syd for Aalborg. Hvis du vil vide mere, så tryk HER.

I København er Zetland-medlem Tabita Docus Mirembe vært for en Zetland Samtale om, hvem der ejer vores data. Samtalen foregår ved et langbord i Absalons Kirke den 6. oktober. Tilmeld dig HER.

Den 5. november inviterer Zetland-medlem Frederik Svinth til en samtale om, hvorfor det er sværere som voksen at få nye venner. Den samtale finder sted i Ebeltoft. Læs mere HER

Og samme dag er Heidi Herbst Vick vært for en Zetland samtale om opdragelse og modet til at turde være tro mod egne værdier i opdragelsen. Samtalen foregår på Cafe Krejl&Kaffe i København. Se mere HER

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem