Hvad Danmarks første internet-troll forstod allerede for 20 år siden

Foto: Nicolai Oreskov Westh for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Fra undersøgelser ved vi, at den stridslystne atmosfære på sociale medier afholder mange danskere fra at give deres mening til kende i den offentlige debat. Det kaldes et demokratisk problem. Men hvordan blev det sådan? I det danske internets annaler kan man finde arnestedet for den debatkultur, som kun de mest krigeriske har lyst til at gå ind i. Det her er historien om Danmarks første internet-troll.

Hvis nogen er trætte af at se andre GØRE FORSØG AT SVARE MIG, så kan de vel straks lukke indlægget og ikke spilde tid på at læse, hvad der giver dem hovedpine – er de masochister?” Kommentaren her er skrevet af en mand ved navn Bo Warming i slutningen af 1990’erne på et dengang meget populært forum, der hed Usenet. Forummet havde danske underfora, såkaldte nyhedsgrupper, som dk.politik, dk.videnskab og dk.politik.indvandring. Det var på Usenet, at de danskere, der havde en modemforbindelse, oprettede indlæg og debatterede i teksttråde – og det var her, at Bo Warming i et årti var danmarkskendt som trollen over alle trolls.

Hvis man vil høre mig forklare Lea Korsgaard, Zetlands chefredaktør, hvordan en midaldrende mands kontroversielle debatstil på danske onlinefora i 1990’erne skabte arketypen på trollen, skal man høre vores podcast Frederik forklarer internettet. Dette er syvende (og sidste!) afsnit af denne sæson, hvor jeg forklarer internetfænomener, man er nødt til at forstå for – til fulde i hvert fald – at forstå den verden, vi lever i. Tryk play øverst i artiklen for at lytte.

Bo Warming er ikke i live i dag. Han blev fundet død i sit hjem, et villahus på Nørrebro i København, i 2012, 66 år gammel. Og efterlod sig en hustru, en japansk kvinde, og to måske faktisk tre børn. Bo Warming er nok en af de mest bizarre skikkelser, jeg nogensinde har skullet researche. Men først skal vi have hans blå bog på plads.

Som ung i 1970’erne læste han kandidatuddannelsen i kemi, senere arbejdede han med velgørenhed i Afrika og Mellemøsten og senere som gymnasielærer. Bo Warming blev landskendt i 1980’erne, da han oprettede en privat sædudveksling, hvor mænd – og det her har han selv beskrevet på forummet i 2002 – donerede på herretoilettet på Hovedbanegården i København, friskt lige før de barnløse får den i et glas”. Stationens ventesal eller restaurant er naturligt leveringssted,” skrev han. Warming donerede selv, hvorfor det er uklart, hvor mange børn han fik. I 1990’erne blev Bo Warming så førtidspensionist. Og det var i den periode, at Bo Warming opdagede internettet.

På Usenet var Bo Warming den mest kontroversielle bidragsyder. I lange, snørklede indlæg argumenterede han for, at nazisterne ikke var så slemme, skrev forsvar for pædofili og incest og mente, at kvinder ikke tager skade af voldtægt. Han elskede at debattere online, han kunne skrive 1.000 indlæg om måneden, og sammenlignede det med at onanere. Kedsomhedens rastløshed får os til at ville gøre en forskel,” skrev han på forummet. Bo Warming ville debattere alt, fra kvindens orgasme, kvinden har kun een eneste rigtig orgasme – hendes fødsler”, over hvidt overherredømme, næsten al stolthed er latterlig (excl white pride)”, til intimhygiejne. Hvad mener du med at vaske sig GRUNDIGT??? … Onani er hygiejne, der fjerner det. Der gror ikke mos på en rullesten.”

Det hører også med til historien, at Bo Warming i 1998 blev den første i Danmark, der blev dømt for racisme for noget, han havde skrevet på internettet. Dengang var han medlem af det islamkritiske Fremskridtspartiet, som Mogens Glistrup havde stiftet, men Bo Warming blev i 2002 ekskluderet fra partiet, fordi ja, han var simpelthen for klam. En kredsformand skrev om eksklusionen: … Hovedindtrykket, navnlig visuelt, vil for almindelige mennesker være, at han er en outsider, det er håbløst at stille krav til ham, f.eks. om anstændig personlig fremtræden – herunder at være renvasket, friseret, uden overvældende kropslugt, og at være anstændigt klædt i helt og rent tøj. Altså han ligner en landsbytosse – i bedste fald.”

For det hører også med til historien om Bo Warming, at han var så travlt optaget af at bagatellisere holocaust på Usenet, at han ville besørge i sofaen i stuen, hvor han havde indrettet sin trolde-hule med sine to computere og tastatur, og jeg skal spare dig for billedet, for sådan et findes, hvor Bo Warming sidder i sofaen – den ulækreste sofa, jeg i øvrigt ever har set – holder en skål under røven for at gribe det, der falder ud. Han kom sin afføring i patentglas, og når glassene var fyldt, gravede han dem ned i sin have. Som han engang skrev om behovspyramide på Usenet: Glas der kan kyles langt væk når opfyldt med ekskrementer og et månedligt hjemmehjælperbesøg og en komputer, der virker og har netadgang – hvad mere kan man ønske sig?” Men nu var det hans trolling, som afsnittet handler om.

For mig var det en øjenåbner, hvordan de udfordringer, som sociale medier i dag famlende forsøger at håndtere – hadtale, racisme, ekstremisme og så videre – også var noget, som de frivillige moderatorer på de danske Usenet-fora kæmpede med for to årtier siden, da Bo Warming og andre ekstreme typer hærgede. En artikel i Politiken i 1998 med overskriften Yderliggående politik spræller på nettet indledes sådan her:

Internettet benyttes i stigende omfang af yderliggående politiske organisationer. Nazisterne bruger det. Antinazisterne gør det også … Organisationer fra det yderste højre henover midten til det mest rabiate venstre har for længst indset Internettets styrke, når det gælder om at sprede informationer og kommunikere indbyrdes.”

Dét kerneafsnit kunne jeg have skrevet i dag. Intet har ændret sig. Og længere ned i den over 20 år gamle artikel nævnes, selvfølgelig, Bo Warming. Bo Warmings aggressive debatform og de ganske rabiate meninger har medført, at han er blevet smidt ud fra adskillige diskussionsgrupper og har fået fjernet flere af sine elektroniske postadresser. Bo Warming fortsætter dog med at udbasunere sin uforgribelige meninger …”

Warming var ustoppelig. Når moderatorer blokerede ham fra et forum, dukkede han op på et nyt. I 2005 skrev en bruger om whack-a-mole-kampen: Bo Warming er blevet udelukket fra så mange steder, at man tror, det er løgn. At stoppe Bo Warming er nogenlunde lige så let som at stoppe et vulkanudbrud ved at stikke fingeren ned i hullet. Tro mig, det virker ikke.” Og afsluttede: Som de plejer at sige, don’t feed the troll, og det er det eneste råd, der virker.” Når forummets brugere faktisk skrev til Bo Warming, at han var langt ude og afsporede debatten, affærdigede han det som kritik af sin person, manden” – ikke hans holdninger, bolden”. Et sted skrev han til to brugere: Den største tjeneste, man kan gøre mig, er at påpege huller i min logik. Eller mine facts. Jeg håber, du vil påpege så præcist, at det bliver forståeligt. Husk, jeg er ikke ti-stjernet-grønspætte-overgeneral som dig og Tomas, så skriv konkret og klart, med copypastede eksempler, bøjet i neon for lille lærevillige begynder-mig.”

Der var også Usenet-brugere, der gav op og helt blokerede Bo Warming, så hans indlæg og kommentarer ikke blev vist på forummet. Man kaldte det et kill-filter.” Den funktion kunne Bo Warming ikke fordrage. Her med hans egne ord: Kill-filter er nymodens, kulturracistisk cyberslang besværgelse for jeg er et høj-rang menneske og den killfiltrede er lav-rang og må ikke sætte duftspor på min rettroende computer’.” Men han var ikke ureflekteret om sin trollende debatstil. I et interview med Berlingske fra samme periode sagde han:

Jeg mener selv, at jeg laver underholdning på Nettet. Det skal være sådan, at når folk ser, at Bo Warming er afsender af et indlæg, så læser de det, fordi de så ved, at der er gang i debatten. Det er som en sport for mig at være så aktiv som muligt på Nettet. Det er et verbalt pingpong-spil, hvor det går hurtigt, og jeg får afprøvet mine argumentationer. Samtidig prøver jeg også at propagandere for mine synspunkter. Målet er at vinde alle ordduellerne.”

Det, som Bo Warming satte ord på, var et forvarsel for den debatkultur, der over et årti senere skulle nivellere meningsdannerkulturen herhjemme, da millioner af danskere fik Facebook-profiler og derigennem fik samme lige adgang til internettets brugerdrevne offentlige samtale.

Jeg ville lyve, hvis jeg benægtede, at jeg i første omgang greb fat i denne her Bo Warming-historie, alene fordi han som karakter bare er så skide spektakulær og ekstrem. Men da jeg læste mig gennem hans arkiverede indlæg, opdagede jeg en anden side af ham. For Bo Warming varslede ikke kun den polemiske og provokerende troll som politisk aktør – mellem sine sexistiske og racistiske udbrud havde han også klarsyn. Efter mange år som Danmarks mest kendte internetdebattør blev han lidt af en ekspert på området, altså i det at mene noget med forargelsesgaranti og maksimal opmærksomhed som konsekvens, og han kom dengang med en uhyggeligt præcis forudsigelse. Bo Warming skrev i 2002 sådan her om, hvordan internettets tagselv-bord af nyheder, viden og meninger ville ændre måden, vi udvælger og fordøjer informationer på.

Den modne internetlæser SKIMMER NED GENNEM TEKSTEN, og når det er om bøsser, og du altså er ligeglad med bøsser, så springer du over.” Et andet sted skrev han: Vi formes af alle af internettets enorme signal-STØJ og er alle eksperter i skimlæsning og overgår Georg Brandes, der nærlæste en bog om dagen.” Hvor skulle han få ret. Og i et af hans senere indlæg virkede det også, som om han forstod, at han havde sat et aftryk. Han skrev: Min yngste søn mener, at jeg har fornyet internet-debatten, eller smigrer mig i den retning, når han er i humør til ikke blot at holde afstand til mig og mine ukærlige og racistiske indlæg.”