Børn og unge vil kun være nøgne over for sig selv. Nu kan vi begynde at se, hvad dét gør ved deres idé om kroppen

Illustration: Nicolai Oreskov Westh, Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

  • 3. december 2020
  • 11 min.

Hvad ville du gøre, hvis din 12-årige datter kom til dig og sagde, at hendes krop så mærkelig ud, og hendes bryster var misfostre? Eller hvis din søn på 14 ikke ville gå i bad efter idræt, fordi hans muskler var for små?

Mange forældre – inklusive mig selv – ville nok sige noget i stil med pjat med dig, du er lige, som du skal være. Op med humøret, og ind under bruseren med dig.”

Og lige i det øjeblik ville vi afskære os selv fra den ellers særlige mulighed for at blive en del af vores børns inderste tanker. Tanker, som i høj grad kredser om, hvordan de selv, men især andre opfatter deres krop. Og som for eksempel lyder sådan her:

Hej
Jeg er en pige på 15 år, som lige har fundet ud af at jeg er anderledes’ og unormal’. Jeg har virkelig store kønslæber, og det påvirker mig. Jeg er flov over det, og jeg føler mig helt alene med det problem. Hver gang jeg har idræt eller er til håndbold, skal man jo i fælles bad. Jeg bliver så flov, for tænk. hvis nogen ser det? Jeg står altid helt inderst inde i hjørnet i bruseren med ryggen til …

Sidste år havde Børnetelefonen godt 1.800 rådgivningssamtaler med børn og unge, hvor temaet netop var krop og udseende. Mange af samtalerne ligger som anonymiserede breve på hjemmesiden, som man kan dykke ned i. Og den lille passage ovenfor stammer netop fra sådan et brev.

Et andet brev lyder:

Hey.
Jeg er 13 år og er vildt forvirret. Min pik er mega mærkelig. Når jeg får stiv pik, er den skæv, og jeg kan ikke få den der forhud tilbage. Jeg vil helst ikke i bad til idræt. Jeg tror ikke, det her kan fikses, og når det ikke kan det, ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal gøre.

Af brevene fremgår det, at rigtig mange børn og unge er så kede af, hvordan de selv ser ud, at de ikke vil klæde om og bade sammen med andre efter idræt. Børnefaglig konsulent hos Børnetelefonen Ida Hilario Jønsson fortæller, at det godt kan være, at mange breve indledningsvist handler om bad efter idræt, men det handler om mere end badet. Hun siger:

Badet er symptom på, hvordan mange børn og unge har det med deres kroppe og deres identitet. De har egentlig ikke noget imod at gå i bad, men de synes, det er svært at skulle være nøgne foran andre. De er simpelthen i tvivl, om de passer ind, og om de kan vise sig foran andre, sådan som de er,” siger hun.

Det er måske ikke så overraskende, at børn og unge tænker over, hvordan de ser ud, og prøver at gennemskue og leve op til normalen. Men brevene peger ind i noget, vi måske har overset i diskussionen. Nemlig at børn kan føle sig meget alene med kampen.

De senere år er der dukket en slags modbevægelse op, for eksempel på de sociale medier med positive elsk-dig-selv-uanset-hvordan-du-er-profiler, men noget tyder på, at de gode intentioner nærmest er med til at gøre presset og ensomheden i det endnu værre. Nu er spørgsmålet, hvordan vi finder en måde at være sammen med børn om de her svære tanker. Det kræver, at vi tænker nyt.

Forvirring og fortvivlelse over kroppens udvikling er og har altid været en naturlig følgesvend i puberteten. Det er klart. Men over de senere år har lærere, skoler og trænere bemærket, hvordan denne forvirring er fulgt med ind i omklædningsrummet i en sådan grad, at mange børn og unge vægrer sig ved at bade sammen med deres jævnaldrende. Og det er et problem, der handler langt mere om dannelse og identitet, end det handler om fem minutter under en lunken bruser.

Det mener i hvert fald Ask Vest Christiansen. Han er lektor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Hvis man ikke går i bad med sine klassekammerater, opdager man ikke på samme måde, at mennesker er ret forskellige og ser forskellige ud. Man går glip af mangfoldigheden – og man kan sige, at skolens dannelsestanke om at være en del af et fællesskab, den går tabt,” siger han.

Til gengæld handler det overhovedet ikke om hygiejne. Ja, faktisk er det et rigtig dårligt argument, at det er uhumsk, hvis børn og unge fravælger badet, siger Ask Vest Christiansen.

Det holder simpelthen ikke i en tid, hvor langt de fleste børn går i bad hver morgen og måske igen om aftenen. Den lange række af brusere, vi kender fra omklædningsrummet, er en reminiscens fra dengang, mange skolebørn boede i tredje baggård og måske kun fik bad en gang om ugen, Dengang var velfærdsstaten i langt højere grad inde over skolen end i dag, og badet var en service fra staten.”

Men netop det fællesskab i omklædningsrummet begynder flere børn og unge at melde sig ud af. Ifølge tal fra undersøgelsen Bevægelse i skoledagen 2019, som Dansk Skoleidræt og TrygFonden står bag, svarer kun 43 procent af underviserne, at eleverne i udskolingen går i bad hver gang” eller næsten hver gang”, mens det tilsvarende tal for mellemtrin og indskoling er næsten dobbelt så stort – 85 procent. Det er op til den enkelte skole selv at beslutte, hvordan man vil håndtere den vigende tilslutning til badet.

Så der sker altså noget i de år, hvor kroppen begynder at forandre sig. I takt med at den udvikler sig, er fællesbadet i højere grad under afvikling. Det fortæller projektleder i Dansk Skoleidræt Annette Borch Jensen:

Vi ser det i skolen, og vi ser det efter håndbold og fodbold, at flere hellere vil i bad derhjemme. Vi hører fra mange, at de er usikre på at blotte sig og usikre på, om omklædningsrummet nu er et sikkert rum. Både i forhold til, om nogen kunne finde på at filme eller tage billeder med deres mobiltelefon, men også i forhold til, om de nu ser ud, som man skal.”

Men det er virkelig ærgerligt, at mange fravælger det at bade samme på den konto, mener Annette Borch Jensen.

Omklædningsrummet efter idræt er efterhånden nærmest det eneste sted, hvor de ser aldersjævnbyrdige kroppe, som er i færd med at udvikle sig. Og det er vigtigt for at have et realistisk billede af, hvordan kroppe ser ud i den alder,” siger hun.

Alle, som jeg taler med til denne artikel, nævner de sociale medier. At det er en faktor, som er med til at lægge ekstra pres på børn og unge i forhold til, hvordan de skal se ud. Og når man læser de mange breve om idræt, bad og krop, som er landet i Børnetelefonens brekasse, så handler rigtig meget om, at de er forkerte eller unormale. Lektor Ask Vest Christiansen siger:

Årsagen er, at man frygter ikke at leve op til standarden for idealkroppen, som man for eksempel møder på sociale medier. Der er et stort tryk fra Instagram, hvor man præsenteres for perfekte kroppe. Men i modsætning til tidligere er det ikke kun fjerne idealer, man præsenteres for. Det er også vennerne fra naboskolen eller parallelklassen, der lægger billeder op af tilsyneladende perfekte kroppe. Det gør det sværere at skubbe kropsidealet fra sig,” siger han.

Også hos Børnetelefonens brevkasse mærker de indflydelsen fra sociale medier. Men dermed ikke sagt, at børn og unge er ukritiske mediebrugere. De ved faktisk godt, at billederne på Instagram ikke nødvendigvis er den skinbarlige virkelighed. Det siger Ida Hilario Jønsson:

De ved godt, at den amerikanske realitystjerne Kylie Jenners krop både er retoucheret og redigeret, men alligevel fylder det hos dem, uden at de helt kan forklare hvorfor,” siger hun.

Oven i dét er der så kommet denne her kropspositivistiske modbevægelse, men Ida Hilario Jønsson ser tegn på, at den i værste fald kan bidrage til problemet.

Det kan også fylde, når de ser influencers, der både med billeder og ord siger, at man bare skal være glad for den, man er, og elske sin krop. Det er en god udvikling, at mediebilledet er mere repræsentativt. Men for nogle børn kan det også blive et pres, at de skal elske sig selv’, for det gør de jo ikke lige nu. Som regel er de ikke glade for deres krop, når de henvender sig til os.”

Der er ingen tvivl om, at mange børns og unges opfattelse af deres krop bliver præget af sociale medier. Men ikke kun. Man må også lige tage et kig på, hvor denne kropsforskrækkelse ellers kunne stamme fra. Det mener konsulent i Dansk Skoleidræt Annette Borch Jensen.

Problemet er ikke isoleret til skolen eller til sociale medier. Hjemme i privaten er der efterhånden også mange børn, der ikke ser deres forældre nøgne. Mange moderne huse bliver simpelthen indrettet i børne- og forældreafdelinger med separate badeværelser, så også i hjemmet er man frataget muligheden for nuancer på tilværelsen. Det bliver almindeligt kun at være nøgen over for sig selv,” siger hun.

Hejsa

Jeg er en pige på 12 år. Jeg synes, det er rigtig ubehageligt at være nøgen foran andre mennesker. Den eneste, jeg vil være nøgen over for, er mig selv. Men problemet er bare, at i idræt SKAL vi bade. Ingen fra min klasse vil, og vi siger alle sammen, at vi bare kan gå i bad derhjemme.

På Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg oplevede de for fem år siden, at mange af de kvindelige gymnasieelever skippede badet efter idræt. De gjorde det helt sikkert, hvis idræt lå i ydertimerne, men det kunne også sagtens finde sted først eller midt på dagen, selv om de bagefter skulle til undervisning. Efterhånden blev det et emne, som skolens idrætslærere drøftede jævnligt, for hvad skulle de lige stille op med det?

Så da en gruppe sociologistuderende i forbindelse med et bachelorprojekt tilbød at undersøge, hvordan gymnasieeleverne havde det med bad efter idræt, sagde pædagogisk leder og idrætslærer på skolen Erik Jorsal straks ja. Han siger:

I sociologernes undersøgelse kom det frem, at omklædningsrummet var alt for åbent. Pigerne havde ikke noget imod at bade sammen med andre, der også badede. Men de ville ikke stå til skue under bruseren foran de andre, som valgte ikke at gå i bad. Og de var blufærdige i forhold til at vade igennem omklædningsrummet ind til det åbne bad.”

Løsningen blev to dobbelte salondøre. Den ene salondør skærmede ud mod gangen. Den anden skærmede ind til bruserafdelingen. Før var det hele et stort rum, og det føltes sårbart. Erik Jorsal siger:

Det handler jo om meget mere end et bad. Det handler om præstationskultur og om, hvem der er ballets dronning, og det handler om, at man ikke vil udstilles. Men efter den nye indretning har der mig bekendt ikke været nævneværdige problemer.”

Inden gymnasiet blev bygget om for cirka syv år siden, virkede bruseren i i læreromlædningen ikke. Det betød, at Erik Jorsal og hans mandlige idrætslærerkolleger glad gik i bad sammen med drengene.

Jeg gør stadig en dyd ud af – om ikke at bade sammen med eleverne – så i hvert fald at sætte mig ved siden af dem og klæde om. Min oplevelse blandt gymnasiedrengene er, at det tit giver en god snak at være sammen i det rum. Men det er klart, at også nogle af drengene kan være udfordret. Vi hører bare ikke om det i samme grad som med pigerne,” siger han.

Et andet bud på en løsning er at gøre badet obligatorisk. Simpelthen at sige, at der ikke er nogen vej udenom. Alle skal i bad, fordi det er dannelse i mangfoldighed. Ellers består I ikke idræt. Det mener lektor Ask Vest Christiansen. Og han synes egentlig ikke, det er så kontroversielt at sige.

Der er også mange, der er bange for at komme op til tavlen i matematik og – i overført betydning – blive klædt af der. I den situation vil skolen ikke acceptere, at man så bare bliver væk fra matematik. Det er vigtigt at lære at regne, ligesom det kan være vigtigt at få en forståelse af, at vi alle ser forskellige ud i badet, og det er okay.”

Hos Dansk Skoleidræt er man dog bange for, at det kan få flere elever til helt at droppe idrætstimerne. Obligatorisk’ vil være alt for tungt og konfliktfyldt, mener konsulent Annette Borch Jensen. Hun siger det sådan her:

Vi vil i Dansk Skoleidræt altid stå på, at deltagelse i idrætstimerne og det at bevæge sig er vigtigere end badet, så hvis badet ender med at stikke en kæp i hjulet for, om de overhovedet deltager i idrætstimen, så er det ikke en løsning at stå stejlt på badet.”

Hos Børnetelefonen opfordrer de altid til, at forældre såvel som lærere går med ned ad de unges tankespor. Hos mange ligger det som en automatreaktion at negligere tankerne og sige ting som du er smuk, som du er”. Men ifølge Børnetelefon bliver man simpelthen nødt til at anerkende, hvordan de tænker, før man udfordrer det. Så hvis ens datter mener, at hendes bryster ser forkerte ud i forhold til standardmodellen, eller ens søn er bekymret for, at hans muskler er alt for små, så må man ikke bare slå det hen.

Ida Hilario Jønsson fra Børnetelefonen siger:

Vi taler med mange, som har fået affejet deres bekymringer af forældre eller andre voksne tæt på dem. Som siger: Pjat, du er smuk, som du er’, eller det skal du ikke tage så tungt’. Men det er jo netop tungt for dem, og det sætter dem under et krydspres, at de har de tanker, men at de ikke bliver taget alvorligt.”

Og, tilføjer hun, måske er det også i det hele taget lidt store forventninger at have til badet efter gymnastiktimerne. At det lige er det, der skal stå for den primære dannelse.

Mange af de unge, der henvender sig, synes slet ikke, de kan spejle sig i andre i klassen, fordi de virkelig føler sig anderledes. Derfor kan bad efter idræt heller ikke stå alene. Det må i lige så høj grad være i samfundet generelt, at børn og unge skal møde et mangfoldigt billede, som i omklædningsrummet på den lokale folkeskole.”