Thomas blev nazist foran en computer. Online radikalisering er vejen til at forstå, hvordan de højreekstreme rekrutterer

TRAGTThomas røg gennem internettets radikaliseringstragt – og kom ud på den anden side. Illustration: Adi Juhasz for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

I sidste uge skændede danske nazister en jødisk gravplads. For at forstå, hvordan højreekstremister kan eksistere og udføre aktioner i Danmark 81 år efter Krystalnatten i Nazityskland, skal man forstå, hvordan bevægelsen bruger internettet til at hverve unge medlemmer. 21-årige Thomas var teenager, da han grinte af Hitler-memes på Facebook. Derfra gik det hurtigt.

Før han sang fædrelandssange med kammerater på en strand i Jylland og stod i geled og heilede, før han i en ølbrandert slog en farvet” ung kvinde ned og grædende angrede i retssalen, før han frygtede, at antifascister ville samles nede foran hans vinduer, før alt det levede Thomas et ganske almindeligt dansk liv i en jysk provinsby. Han spillede Minecraft. Han gik til rollespil. Han blev godt nok mobbet i folkeskolen, men Thomas var også langt kvikkere end de fleste på sin alder. Mensa-kvik – ifølge ham selv er hans intelligenskvotient målt til 133, så i 7. klasse kom Thomas på fin privatskole. Det var først senere, da Thomas hængte mørke tæpper op foran kældervinduerne på værelset i sine forældres hus, at tingene begyndte at ændre sig.

Historien om Thomas, som i dag er 21 år, er den moderne skabelsesberetning om at blive nazist. På Zetland har jeg skrevet om internettets radikaliserende mekanismer, og hvordan algoritmers selvforstærkende mere vil have mere-logik kan fungere som en osteklokke, der lægges ned over et menneske. Som Thomas, der som teenager efter skole blev opslugt af YouTube-videoer om rablende konspirationer om et jødisk overherredømme. Jeg har også skrevet om, hvordan unge, hungrende efter anerkendelse, identitet og fællesskab, finder netop dét på anonyme fora blandt højreekstremister, og hvordan radikaliserede unge har taget hadet med fra nettet og ud på gaden. Men før jeg mødte Thomas i sidste uge, har jeg ikke talt med en, som har været gennem denne virtuelle radikaliseringstragt – og som er sluppet ud på den anden side. For Thomas’ historie er også en om at vende det danske nazistmiljø ryggen og lægge hadet bag sig. Det seneste år har Thomas sluset sig ud af nazimiljøet. Det er en gradvis proces, forklarer han, og han ønsker ikke, hans fortid skal stå i vejen for hans fremtid, blandt andet hans muligheder for at finde arbejde. Derfor er Thomas et dæknavn.

Historien om, hvordan en dansk dreng fandt et fællesskab online blandt højreekstreme er aktuel som aldrig før efter sidste uges hændelser. På 81-årsdagen for Krystalnatten, hvor tyske nazister ødelagde tyske jøders butikker og gravpladser, flere blev dræbt og tusindvis fængslet, blev over 80 gravsten på en jødisk gravplads i Randers overmalet med grøn maling. Et andet sted i byen blev sort maling kastet mod en bygning med davidsstjerne. I Silkeborg fik en jødisk familie sat et gult stjerne-klistermærke på postkassen. På det stod der Jude”. Om morgenen på nordfront.dk, som tilhører den nazistiske organisation Den Nordiske Modstandsbevægelse, som åbnede en dansk afdeling i 2017, stod der:

Det [ser] ud til, at der flere steder rundt om i Danmark og Sverige, men også i Norge og Finland, er blevet malet og opsat klistermærker med Davidsstjerner hjemme hos kendte jødiske magtaktører, der har ageret subversivt over for det nordiske folk …” Til TV2 Østjylland kommenterede Jacob Vullum Andersen, såkaldt redechef i Nordfront, der kalder sig en revolutionær nationalsocialistisk kamporganisation”: Vi synes, det er positivt, at folk omsider er begyndt at vågne op til en erkendelse af, at magtjøder og jødisk infiltration i samfundet er yderst skadeligt og uønsket …” Senere varetægtsfængslede politiet den 38-årige redechef og en 27-årig mistænkt medsammensvoren. Hos begge mænd havde politiet fundet grøn maling og pensler, og i en sms-udveksling mellem dem havde de skrevet om balloner, som de ville have malingen i. Begge nægter sig skyldige og har kæret kendelsen til landsretten. Da Israels ambassadør i Danmark, Benny Dagan, besøgte gravpladsen i Randers efter hærværket, sagde han til TV2 Østjylland: I virkeligheden var det nok bare et spørgsmål om tid. Det er et wakeupcall til os alle om, at vi skal tage antisemitisme meget mere alvorligt.”

Én måde at tage antisemitisme i Danmark alvorligt på er at forstå, hvordan den opstår i dag, hvor rekrutteringen er virtuel, og for at forstå det, skal man forstå, hvordan en umiddelbart sød og aldeles kvik dansk dreng ender med at blive en voldelig nazist ved at isolere sig foran sin computer.

Jeg har kendt Thomas, siden han i begyndelsen af 2017 tog mig i at snige mig ind i en lukket Facebook-gruppe. Jeg havde hørt, den bestod af cirka 30 unge danske mænd, som delte såkaldte shitposts, som i gruppen betød tøhø-racistiske memes. Hvad er dit formål med at joine vores gruppe?” skrev han på Messenger. Har du selv nogle højrefløjsholdninger? Spørger kun, da jeg er bange for, at nogle af os kommer i problemer 🙂 Frygten, forklarede Thomas, var doxxing: at få ens navn, adresse, telefonnummer og arbejdsplads blotlagt på internettet og risikere at blive jaget af sortklædte antifascister. Jeg svor, jeg ikke ville dele nogen navne – og kom ind. Men kun kortvarigt. De andre medlemmer fik paranoia over tilstedeværelsen af en journalist. Thomas beklagede over for mig, men han skrev også: Som gestapoen i gruppen skal jeg følge, hvad de andre i gruppen siger.”

I stedet, og uden på det tidspunkt helt at vide hvorfor, lukkede Thomas mig ind sin verden. Han blev en sjældent åbenmundet insiderkilde. Han kaldte sig alt-righter, som han forklarede var unge kristne folk, der synes, den traditionelle højrefløj er for moderat”. Alt-right er en forkortelse for the alternative right, unge højreorienterede, der oplever politisk korrekthed, feminisme og indvandring som trussel mod traditionel hvid, kristen identitet. De andre i højrefløjsgruppen på Facebook var alt fra paganister til ortodokse kristne”. Der var også monarkister, fascister og nationalister imellem, skrev han. Thomas fortalte også, hvilke engelsktalende nazifora han hang ud på, hvor der også var danskere. Vi aftalte, at Thomas ville fortælle om profilerne i miljøet og planer om rekrutteringsaktioner (som vist aldrig blev til mere end at sætte nazi-klistermærker op).

Da den europæiske højreradikale ungdomsorganisation Generation Identitær åbnede sin første danske afdeling i 2017, nogenlunde samtidig med Nordfront, vidste Thomas det før de fleste. Jeg har ikke snakket så meget med dem, fordi de ikke kan sammen med nazister (det skaber et rigtig dårligt public face),” skrev han til mig. Han forklarede, at de identitære adskilte sig fra nazisterne med et striks regelsæt”. Man skal holde sig ren og fornuftig, hvorimod store dele af højrefløjen til tider har et stofmisbrug,” skrev han. Han skrev, at de identitære mere var hans kop te”, for de var ikke nazi-skinheads i armybukser, der talte om etnisk udrensning. Men Thomas blev aldrig aktiv i Generation Identitær. En af de sidste gange, jeg skrev med ham, fortalte han, han ville tage til et rekrutteringsmøde hos Nordfront. Når alt kom til alt, var Thomas nazist.

Så da jeg hørte, hvad der var sket på årsdagen for Krystalnatten sidste uge, vidste jeg, hvem jeg skulle gå til. Det var første gang i over et år, jeg skrev til Thomas og spurgte, om han vidste noget. Måske var han indblandet, tænkte jeg. Har intet med det at gøre,” svarede han. Har ikke været aktiv i lang tid. Gad ikke mere. Begyndte at døje med lavt selvværd.” Sidste år blev han indlagt på psykiatrisk to gange efter adskillige forsøg på at tage mit eget liv”. I år havde han fået det godt igen. Han kunne, for første gang i lang tid, se en fremtid for sig selv. Jeg spurgte, om han ville mødes og fortælle mig det hele. Det ville Thomas gerne. Thomas’ historie er et sjældent ærligt indblik i et ekstremt miljø, som få har været tættere på end han, og i, hvordan man forlader det.

Jeg er nem nok at finde, lille, tyk og skaldet 😀,” skrev Thomas til mig, inden jeg ankom med tog til den station, hvor han ville tage imod mig. Perfekt,” svarede jeg, jeg er lang og tynd! Vi kommer til at ligne KatjaKaj og BenteBent.” Ha ha ha 😂,” skrev han. Helt skaldet var Thomas nu ikke, karseklippet er mere præcist. Han jokede med, at han aldrig har lignet en skinhead mere end nu, hvor han ikke er det. Men det gjaldt kun for frisuren. Thomas havde en lang, grå ulden frakke og et tykt halstørklæde på, som hans runde hoved stak op fra i novemberkulden, bukserne var mørke, og skoene pæne og rene. Vidste man ikke bedre, lignede han en ejendomsmægler på vej til at vise et hus frem. Vi gik gennem byen, og Thomas pegede klistermærker ud fra Nordfront og Generation Identitær. Et Nordfront-klistermærke var sat op nær en kiosk med ejere af anden etnisk herkomst. Til skræk og advarsel. For nogle år siden kunne Thomas have sat klistermærket op. I dag ved han ikke, hvem der står bag. Nye rekrutter formentligt, sagde han.

Sidste år, som 20-årig, blev Thomas diagnosticeret med Aspergers syndrom. Det er en autisme, som gør det svært at tolke andre menneskers intentioner og adfærd. Jeg kan ikke altid kan se, hvornår der er en grænse, og stoppe en joke, der er gået for langt – og så har jeg et iltert temperament oveni.” Så når Thomas blev mobbet i skolen, ville han antænde i et ødelæggende raseri, hvis nogen tog hans penalhus. Det kunne jeg overhovedet ikke se det sjove i.” Som konsekvens måtte han flere gange skifte skole.

Når Thomas kom hjem fra skole, gik han ned i sit kælderværelse og spillede Minecraft og første person-skydespil, til han dejsede om i sengen. Det var min flugt.” Tæpperne kom op for vinduerne. Isolationen satte ind. Thomas var allerede dér politisk vakt. I folkeskolen blev han aktiv i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Men de røde idealer” forsvandt, en dag han var ude og arbejde med sin far og blev overfaldet af en anden-etnisk herre’”. Det var med den oplevelse i mente, han i 2016 blev medlem af Politikmentum, en gruppe på Facebook, hvor 35.000 unge med forskellig politisk observans diskuterer politik. Her hærgede nogle drenge kommentarsporene med fuck perkere”-kommentarer. De var grovere end de andre, som gjorde det sjovere,” siger Thomas. Drengene blev forvist fra gruppen, og de rottede sig sammen i fornævnte Facebook-gruppe. Her delte de memes som denne, Thomas har sendt mig.

MEME"Hr betjent, hvordan kan det være en hadforbrydelse, når jeg elskede at begå forbrydelsen?” Ukendt

Gennem sit bekendtskab med Facebook-gruppens medlemmer blev Thomas snart viklet ind i et netværk af højreradikale YouTube-kanaler og nazifora. Såsom det i dag lukkede Iron March. Det var ikke andet end vold og terror derinde,” sagde Thomas. Og fordi der ikke var så mange danskere, højst et par håndfulde, fik han hurtigt navnene på de danske nazister, der hang ud i foraene. Blandt andet en, der havde podcasten Alkoholocaust. Han ville drikke sig en kæp i øret og tale om jøder og nazisme,” siger Thomas. På det tidspunkt følte jeg mig magtesløs og almindelig: Jeg gik i skole, arbejdede, spillede meget computer. Jeg havde venner, der var gode til fodbold, guitar, kunne tegne og male – hvad kunne jeg? Jeg kunne dårligt nok spille Counter-Strike. Så jeg fandt en anden måde at føle mig bedre på.” Mest nærliggende var hans hudfarve.

I privatbeskeder udvekslede Thomas mails med de danske nazister på foraene, og der blev lagt planer om at mødes. I 2015 samlede Thomas omkring 20 nazister, heriblandt to kvinder, til strandfest. Jeg var den yngste, så det var voksne mænd, der syntes, jeg var cool. Det var helt sygt for mig. Jeg har altid været nørdet og anderledes og så at finde fyre, der gider én og synes, man er cool, det betød alverden.” En kom med muffins, der havde hagekors i glasur, som hans kæreste havde lavet.

Thomas havde også en kæreste dengang, men det var straks mere kompliceret, for hun var politisk aktiv på venstrefløjen og skammede sig over ham. De drillede mig med, at jeg ikke havde red pilled hende endnu,” husker Thomas, da vi stod nede på stranden, hvor festen blev holdt. Red pill er et centralt begreb på højrefløjen, som kommer fra Matrix-filmene, hvor Morpheus’ røde pille vækker én fra den døs af ignorance, som alle laller rundt i, og pludselig ser verden, som den i virkeligheden er: ganske grufuld. Som nazist indser man, at jøder styrer alt.

Over grillmaden talte nazisterne om, hvordan de kunne red pill’e den danske ungdom. Thomas fortæller, de talte om at flyve en drone over Fælledparken i København på 1. maj og smide flyers ud over de fremmødte. Men nazisterne frygtede, at det ville blive anset som terror, og skrinlagde idéen. Efter at de havde sunget fædrelandssange og stod og heilede, kom en kvinde gående med en chihuahua. Da hun så Thomas og de andre, han havde inviteret, heile i tusmørket, vendte hun 180 grader og forsvandt. Jeg kan sgu godt forstå, hun blev ræd.” Thomas var blevet nazist. Han havde fundet det fællesskab, han havde længtes efter. Pludselig var der nogen, der syntes, jeg var fed og havde meget at byde på.” Alt imens holdt Thomas på en hemmelighed.

En svipser” i USA betød, at Thomas er vokset op med en halvbror. En brun halvbror. Det var ikke noget, han fortalte sine nye venner om. Han fortalte omvendt heller ikke sin mor om vennerne. Hun havde bemærket, han havde klistermærker fra Nordfront på værelset, men spurgte ikke til det. Heller ikke, når han blev arrig på hende og kaldte hende en coal burner – et udtryk, der bruges nedladende om hvide kvinder, som har sex med sorte mænd. Dengang fik jeg smidt en masse falske undersøgelser i hovedet, som viste, at blandede børn har større risiko for at blive handicappede og få lavere intelligens,” siger han. Problemet var bare,” griner han på stranden, at min storebror er to meter høj og slank, og jeg er to lorte høj og tyk.” Derudover er broren hamrende intelligent”. Så hvordan kunne jeg være den her latterlige idiot og sige, at alle sorte mennesker er dumme?” Løsningen blev slet ikke at sige noget. Han ignorerede, at hans brune bror fandtes.

Efter folkeskolen ville Thomas være tømrer. I sin klasse på erhvervsskolen var der en sort elev, som Thomas skændtes med. Ingen i klassen var i tvivl om, at Thomas var racist, når han kaldte eleven nigger. Men de vidste ikke, jeg var aktiv og mødtes med folk. De troede bare, jeg spillede computer og lavede ingenting.” I 2017 var Thomas til tramper-koncert med nazimiljøet. Han var smidt ud hjemmefra og ville drikke sig pissestiv og have en fest”. Thomas havde også slugt Ritalin, et stof, som virker opkvikkende ligesom kokain. Efterhånden som timerne gik, forlod nazi-vennerne ham, en efter en, i natten. Til sidst gik Thomas selv. Han kom ud på gaden, og i det fjerne råbte nogle silhuetter. Han råbte tilbage, og en lav ung brun kvinde trådte frem af mørket og kom hen til ham. Thomas råbte ad hende, at hun skulle rejse hjem til, hvor hun kom fra. Hun råbte tilbage. Han slog hende, lige i ansigtet. Noget tid efter foreslog Facebook kvinden at blive ven med Thomas. Spørg mig ikke, hvordan det skete,” siger han.

Kvinden anmeldte ham, og i retssalen angrede og græd Thomas. Jeg brød simpelthen sammen.” Hvad der var begyndt som jokes med grove Hitler-memes, kostede ham nu en voldsdom. Oveni fik Thomas samfundstjeneste: 40 timers arbejde hos en dansk-tyrkisk venskabsforening. Jeg gik fra at heile i weekenderne til pludselig at komme et sted, hvor der var tyrkere, somaliere, enkelte danskere – og alle behandlede mig pissepænt.” Osteklokken blev løftet. På hans første dag sagde mændene, at Thomas skulle tage en sodavand og en smøg. Thomas holdt skjult for dem, hvem han var. I stedet købte han ind, skiftede pærer, pudsede vinduer. Jeg begyndte at tænke, at dem, jeg havde kaldt degenerates (degenererede på grund af indavl, red.), ikke var så slemme, som jeg havde bildt mig ind. Da jeg kørte derfra, tænkte jeg, jeg ikke gad det nazi-pis. Det var for latterligt og snæversynet.”

Afradikaliseringen tog fart, da Thomas begyndte at frekventere en større by, hvor han så gamle venner fra rollespilsmiljøet. I sin barndomsby kendte han kun heteroseksuelle, eller der var lige en enkelt biseksuel, men Thomas var kun ven med heteroseksuelle. I den nye by havde han fået nye slags venner. En af dem viste sig at være trans, en anden homo. Jeg fik et chok, mest fordi jeg ikke havde lagt mærke til det.” Som nazist ville han instinktivt skulle tage afstand til vennernes seksualitet. Men jeg havde ingen grund til at være sur på dem, for de var søde mod mig. Stille og roligt fandt jeg ud af, det hverken var fedt at være xenofob eller homofob, for hvad får jeg ud af det? Tidligere gav det mig en følelse af overlegenhed, når jeg stod over for en og kaldte ham en forbandet bøssekarl. Men når jeg kom hjem, ville jeg have det dårligt med at have gjort nogen ked af det.”

Hadet – til alle, der ikke var som han; der ikke lignende ham; der ikke mente det samme – som havde fyldt ham op, fes ud. Da kæresten endelig gik fra ham og fandt en ny, vidste Thomas, at det var alvor: hvis han ikke ville gøre mennesker, som holdt af ham, kede af det, kunne han ikke være nazist. Så simpelt var det. Efter en sidste bytur, hvor nazisterne ville have ham til at skaffe kokain, amfetamin, eller hvad Thomas nu kunne få fingrene i, kiggede han rundt på mændene. Jeg sad jo med, hvad der nærmest var undermennesker fra den laveste kaste, der findes. Det blev svært at tage dem seriøst, når de talte om racerenhed.” Da Thomas kørte derfra – han var i mellemtiden stoppet med at drikke – slettede han i bilen sin playliste med brutal højrefløjs-musik. Nu ville han høre Wafande.

Nu fik Thomas et nyt problem: Hvordan kunne han trække sig fra et miljø, hvor alle er paranoide over for stikkere, antifascister og politiet, og hvor straffen for forræderi kan være voldelig? Løsningen blev at gøre det langsomt, udramatisk. Han holdt op med at komme til møderne – rekrutteringsmødet i Nordfront, han havde fortalt mig om, aflyste han. Ligesom han stoppede med at være aktiv på foraene. I stedet afsluttede han tømreruddannelsen og blev svend. Fik en ny kæreste, besøgte sin storebror, og han genoptog sin gamle hobby: rollespil. På et middelaldermarked solgte han mjød for 200.000 kroner i sommeren 2017. Han var dygtig. Livet var godt. Indtil det ikke var det længere. På en byggeplads, hvor man rejste et etagebyggeri fra gruset og op, fik han arbejde – og det blev et flashback fra skolegårdens traumer. Tømrerne drillede ham med hans hammer.

‘Bøsse-hammer, bøsser-hammer’, råbte de til mig.” Det bøssede” ved hammeren var dens hoved, som ikke var til den slags byggeri, de havde gang i. Jeg kunne slet ikke klare det.” En morgen kunne Thomas ikke komme ud af sengen. Forinden havde han haft et sammenbrud på jobbet. Mobberiet åd ham op. Jeg havde det sådan, at hvis jeg skulle møde op én dag til, ville jeg smide min faldsikring og springe ud fra den anden sal, vi byggede på, og være ligeglad med det hele.” Thomas ringede til Livslinien og blev indlagt på en psykiatrisk afdeling. Her fik han diagnosen Aspergers syndrom.

Efter indlæggelsen var Thomas sengeliggende, og venner fra rollespilsmiljøet kontaktede ham. De spurgte, om han var okay. Nazisterne ringede også. De ville høre, hvornår han kom ned i træningscenteret. De sagde, jeg skulle få mig en rygrad og komme ned og træne. Det var det sidste, jeg havde brug for at høre.” I dag er Thomas på fode igen. Rollespilsmiljøet har helt erstattet nazimiljøet, og han har været på en byggeplads for sidste gang. Drømmen er at blive vagt. Det passer godt med mit Aspergers, at der er regler for alt, jeg skal. Det er kontrol og orden.”

Efter at have gået byen rundt satte Thomas og jeg os for at sætte to brunchplatter til livs. Thomas’ telefon ringede. Det var lederen af den dansk-tyrkiske forening. Han ville høre, om Thomas gad hjælpe med at skrue nogle gipsplader op. Selvfølgelig, jeg kommer forbi senere,” sagde Thomas og lagde på. Der er sket meget, sagde jeg til ham. Jeg har været sur på alt og alle, en dum, dum nazist.” Han var stille lidt og sagde så: Jeg er ikke vred og indebrændt længere, men er glad og omfavner, at der er mennesker, der er anderledes.” Jeg var tæt på at fortælle ham, han lød som 2017-Thomas’ – ham, jeg lærte at kende – værste mareridt, men spurgte i stedet, hvad man som forælder, ven eller kollega kan gøre, hvis man frygter, at en, man holder af, isolerer sig og viser tegn på radikalisering. Måske begynder at opmagasinere Nordfront-klistermærker, eller noget andet.

Man skal lytte til ham. Det vil først vise sig i sprogbrugen, eksempelvis da jeg kaldte min mor coal burner. I stedet for at ignorere det, så spørg, hvad det betyder, og så sæt personen i, hvor stor skade det forvolder at sige det, og hvilken historisk kontekst det knytter sig til. Hvis han godt kan lide at spille computer, så tag ham med til store LAN-fester, hvor der er andre gamere. Hvis han godt lide at spille fodbold, så tag ham med til kampe. Jeg sad i min mørke kælder bag tæpperne og skrev lort på internettet dagen lang, og det gjorde mig vredere og vredere på verdenen.” Nogle gange, sluttede Thomas, skal der ikke mere til end at løfte den osteklokke, vedkommende er indespærret i. Få noget nyt luft ind.

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: