I 1840 kom pigers menstruation, når de var 17, nu sker det, når de er 13. Det kræver en forklaring

VOKSENHvorfor kommer puberteten tidligere og tidligere? Illustration: Martyna Szczegielniak

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Derfor skal du læse denne artikel

Den måde, verden har ændret sig på gennem de seneste århundreder, har sat sig i vores biologi og ændret den biologiske overgang fra barn til voksen. Både drenge og piger kommer tidligere og tidligere i puberteten, og historien om hvorfor handler både om den vilde velstandsstigning, der er sket, og om hvad det moderne samfund gør ved vores kroppe lige nu.

Fire år lyder måske ikke af meget, men det er det i denne artikel. Faktisk repræsenterer fire år et slags kvantespring, når man kigger på statistikker for, hvornår børns pubertet begynder. De fire år, der er tale om, er forskellen på, hvornår en gennemsnitlig pige fik sin menstruation i 1840, og hvornår hun typisk får den i dag. For 180 år siden målte man i Norge en gennemsnitlig menstruationsalder på 17 år, og i dag ligger normalen omkring 13 år.

En lignende udvikling – men ikke med helt så gamle tal – er blevet målt i stort set alle industrialiserede lande, for eksempel USA, Tyskland, Finland, Sverige, Storbritannien og Danmark. At puberteten kommer tidligere og tidligere, er en verdensomspændende udvikling, der har stået på i mere end et århundrede – og som hænger umiskendeligt sammen med det liv, vi lever, og den verden, vi har indrettet.

Frem til omkring 1970 faldt alderen for den første menstruation dramatisk i mange lande, og teorien er, at de unge pigekroppe langsomt fik overskud til at udvikle sig tidligere og tidligere, da familier verden over fik bedre liv og adgang til nok mad i løbet af 1900-tallet. Men i dag er mad ingen mangelvare, og alligevel falder alderen for pubertet fortsat. Det betyder, at forskere over hele verden bruger mange timer på at finde en forklaring på hvorfor. Den mest nærliggende er, at vores nye, moderne livsstilsmønstre påvirker vores krop og fremkalder den biologiske overgang fra barn til voksen tidligere – måske endda tidligere, end godt er.

Vi har et slags overflodssamfund,” siger professor ved Aarhus Universitet Cecilia Ramlau-Hansen, der er en af de forskere, der forsøger at løse mysteriet om puberteten, der kommer tidligere og tidligere. Et samfund, hvor vi får flere velfærdssygdomme, og måske er den tidligere pubertet simpelthen en del af den udvikling.”

På mange måder vidner den faldende pubertetsalder om, hvor langt vi er kommet som samfund. Engang manglede vi så meget, at vores krop ikke kunne følge med. I dag har vi så meget, at vores krop måske arbejder lidt for hurtigt.

Lige præcis tidspunktet for pigers første menstruation findes der data på fra langt tilbage i tiden, fordi menstruationen traditionelt har været den mest målbare faktor for pubertetens ankomst. Prøv for eksempel at spørge dig selv, præcis hvornår dine bryster eller testikler begyndte at vokse, eller hvornår dit allerførste kønshår dukkede op. De spørgsmål kan være svære at svare på, fordi man typisk har opdaget tegnene gradvist. Men netop menstruationen er et enten-eller-foretagende, og langt de fleste kvinder husker historien om, hvornår de fik deres første af slagsen. Det har betydet, at pigers første menstruation er den mest udbredte pubertetsmarkør i forskningen, men efterhånden måler man også på flere og andre ting.

Siden 1840, hvor de første data om menstruation stammer fra, er der sket massive ting i verden, og den mest mærkbare ting, der skete frem til 1970, var, at levevilkårene steg voldsomt i mange vestlige lande, og børn begyndte langsomt, men sikkert at få nok mad og færre sygdomme. Det betød, at unge piger fik mere fedt på kroppen, end de traditionelt havde haft – og det kan forklare, at menstruationen i løbet af de 130 år kom markant tidligere. Det kræver jo en vis mængde fedtvæv overhovedet at få sin menstruation,” siger Cecilia Ramlau-Hansen. Kroppen kræver fedt for at omdannes fra barn til voksen.

Op gennem 1960’erne og 1970’erne beskæftigede en del forskere sig med at måle pigers menstruationsalder. En af dem var den britiske læge James Tanner, der kiggede på data fra mange forskellige kilder og selv målte menstruationsalderen på en gruppe piger i London. I 1973 udgav han en forskningsartikel i det videnskabelige tidsskrift Nature ved navn Trend towards Earlier Menarche in London, Oslo, Copenhagen, the Netherlands and Hungary, hvor han blandt andet viste en graf over det dramatiske fald i menstruationsalder, der skete i 1900-tallet. Han viser også tal fra en gruppe københavnske skolepiger og gengiver, at alderen for de danske pigers første menstruation i 1950 var 13,8 år, og i 1964 var den faldet til 13,2 år. I forskningsartiklen peger han på en udbredt observation blandt forskere omkring 1970: at det store fald i menstruationsalderen havde tabt sin hastige fart.

Jeg har tidligere foreslået,” skrev han, at denne trend ville fortsætte, indtil Nordeuropas menstruation nåede noget nær samme alder som amerikanernes (12,7 år). Det ser ud til, at den forventning vil vise sig at være forkert.” Han var ikke den eneste forsker, der argumenterede for, at kurven var ved at flade ud, og at menstruationsalderen måske have fundet sit naturlige leje. Men i dag har forskere – fra blandt andet Aarhus Universitet og Rigshospitalet – fundet ud af, at det ikke er slut med faldet i pubertetsalder. Den falder langsommere end tidligere, men den falder stadig.

Professor Cecilia Ramlau-Hansen er en del af en forskergruppe på Aarhus Universitet, der har været med til at slå fast, at pubertetsalderen også falder i dagens Danmark. Det har de gjort ved hjælp af data fra tusindvis af børn i pubertetsalderen – og deres mødre. Siden 2012 har de sendt spørgeskemaer ud til piger og drenge, fra de fyldte 11,5 år, og bedt dem svare på spørgsmål om, hvordan deres krop udvikler sig.

Et af gruppens forskningsprojekter fra 2018 viste, at nutidens piger får menstruation tre måneder før, deres mor gjorde, nemlig ved alderen 13,0. Også drengene viste tegn på tidligere pubertet i undersøgelsen. For eksempel går deres stemme i overgang et år tidligere, end den gjorde for 15 år siden. I februar 2020 kunne forskere fra Rigshospitalet så vise, at pigers brystudvikling over hele verden er begyndt næsten tre måneder tidligere for hvert årti, der er gået siden 1977, og så sent som i sidste uge viste et splinternyt forskningsprojekt, at menstruationsalderen i Norge er faldet over det seneste årti – en overraskende nyhed for nordmændene, efter at menstruationsalderen har ligget stabilt på 13 år i de sidste 50 år. Nu er alderen 12,7 for den gennemsnitlige norske pige. Selv om alderen for puberteten falder langsommere, end den gjorde engang, falder den stadig. Og forklaringen kan jo ikke længere være, at vi mangler mad,” som Cecilia Ramlau-Hansen siger.

Langsomme forandringer

Vi er vant til at se vores verden i konstant forandring. Flimrende, pludselige skift, der indtræffer time for time og føles, som om de ændrer alt. Men hvis man ser om bag dagens nyhedsoverskrifter, finder man de lange kæder af forudsætninger, valg og begivenheder, der er gået forud. I denne nye serie sætter Zetland fokus på de langsomme, gradvise forandringer, som former vores verden i så lange træk, at vi kun kan se dem, når vi kommer på afstand.

Der er stadig meget om puberteten, som selv de fremmeste eksperter ikke kender svaret på. For eksempel hvor længe pubertetsalderen vil blive ved med at falde. Det er ikke til at sige, hvornår det stopper,” siger Cecilia Ramlau-Hansen, men der må være en nedre grænse for, hvad der biologisk er muligt.”

Når man forsker i årsager til tidligere pubertet, må man affinde sig med en vis grad af mystik og et væld af mulige årsager og forklaringer til den udvikling, man kan måle i sin forskning. For vores moderne liv indeholder utallige faktorer, der kan være en potentiel årsag til, at vores kroppe ter sig anderledes, end de gjorde engang. Hvad vi putter i munden for eksempel: for meget mad eller for mange cigaretter, hvilke kemiske stoffer vi bruger, når vi masseproducerer varer – og måske også, hvordan vores opvækst har været.

Fælles for de fleste forskningsprojekter er, at forskerne forsøger at finde ud af, om måden, vores moderne verden er indrettet på, også indlejrer sig i vores krop. Om den verden, vi selv har styret over århundreder, nu også er begyndt at styre os. Selv om forskningen er bred og nuanceret og kommer med visse forbehold, kan man alligevel svare ret enkelt på det: Det gør den sandsynligvis.

Ryger en gravid kvinde for eksempel mere end ti cigaretter om dagen, kommer barnets pubertet tre måneder tidligere, har Cecilia Ramlau-Hansen vist med sin egen forskning, og lige nu er hendes forskningsgruppe i gang med at undersøge, hvad fedme hos børn betyder for puberteten. I flere år har netop overvægt været en af de største mulige forklaringer på, hvorfor puberteten kommer tidligere.

I 2019 viste et andet forskningsprojekt fra gruppen på Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed, at de kemiske stoffer, der sørger for, at regnfrakker er vandafvisende, og at teflonpander har slip-let-funktion, også kan have en betydning. De stoffer kan nemlig forstyrre menneskers hormoner, og forskningen viste, at hvis moren havde en høj koncentration af stofferne i sit blod under graviditeten, kom pigernes pubertet lidt tidligere. Lige nu er ph.d.-studerende Anne Gaml-Sørensen fra samme forskergruppe i gang med et forskningsprojekt, der undersøger, om det har indflydelse på børns pubertet, at de ikke bor i en kernefamilie. Hypotesen bygger på ældre amerikansk forskningsteori om en sammenhæng mellem livsomstændigheder og pubertetsalder. Hvis man med andre ord vokser op under mere kaotiske forhold uden en far for eksempel, kan den medfølgende stress føre til, at kroppen gør sig tidligere klar til at formere sig

Det er en slags udviklingsteori, og selv om forskerne på feltet er uenige om, hvad det præcis er, der påvirker barnet, viste en forskningsartikel fra 2014, at hvis faren var fraværende fra familien, fik døtrene tidligere menstruation. Tanken er,” siger Anne Gaml-Sørensen, at hvis man vokser op under mere usikre forhold, vurderer kroppen, at det kan betale sig at begynde med puberteten, så man er sikker på, at man kan nå at formere sig.”

Forsøg med dyr har for eksempel også vist, at hvis aber har tæt kontakt med deres forældre, går de senere i pubertet. Det er på mange måder en fascinerende mekanisme, der også kan være svær at forstå. Det er måske nemmere at forstå, at begivenheder i vores barndom eller vores opdragelse kan ændre på vores opførsel,” siger Anne Gaml-Sørensen, men at det rent faktisk kan påvirke os biologisk, er en vild tanke.”

Alt i alt kan man måske sige, at det er i vores valg og vores samfund, man skal finde svaret på, hvorfor børn fortsat går tidligere i puberteten. At vores indre biologi påvirkes af vores ydre liv.

Det bekymrende er ifølge Cecilia Ramlau-Hansen, hvis vi kommer til at påvirke vores kroppe så meget, at vi ikke længere rammer puberteten i den alder, som egentlig var meningen. Måske er det her ikke normalt,” siger hun. Måske ser vi en udvikling, hvor flere og flere børn kommer i puberteten for tidligt.”

Ud over at en tidlig pubertet statistisk set giver større risiko for en række sygdomme, – diabetes og hjerte-kar-sygdomme eksempelvis – og for at man går tidligere i gang med at ryge cigaretter og hash og drikke alkohol, kan det også have en anden konsekvens: At børn skal håndtere kroppens overgang fra barn til voksen, før deres tanker er klar til at følge med.

Der kommer en masse følelser sammen med puberteten,” siger Cecilia Ramlau-Hansen. Det gælder alt fra blufærdighed, kropsbevidsthed og seksualitet til en følelse af, at man er anderledes end de andre, i en tid af livet hvor man måske allerhelst vil passe ind.

Når vi kender årsagerne endnu bedre, end vi gør i dag, kan vi også begynde at finde ud af, hvad vi skal gøre for at forebygge den tidligere pubertet,” siger professoren.

Og således kan vi altså komme i gang med at påvirke den virkelighed, der påvirker os. Præcis som vi har skabt den til.