Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Her er den mest oplagte og oversete teori om corona. Det startede i kinesiske mink

Imens kører minkbranchen i Kina videre som før

Illustration: Nicolai Oreskov Westh, Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte


18. marts 2021
14 min.

I mere end et år har de fleste af os tænkt, at den pandemi, der har lagt store dele af verden ned, kom fra et dyremarked i Wuhan. Det her er andet afsnit af en serie, hvor jeg prøver at finde ud af, hvad der i virkeligheden skete. Hvor kom corona fra? Det er et spørgsmål, der har sendt mig på en rejse ind i det ukendte, hvor det bliver stadigt sværere at skelne mellem solid viden, plausible hypoteser – og lidt for fantasifulde teorier. Men mens jeg lavede det her afsnit, var det, som om noget faldt i hak.

Eksperter verden over er mere end skeptiske over for idéen om, at pandemien begyndte på markedet i Wuhan. Faktisk tror flere førende eksperter, jeg har talt med, at svaret måske skal findes et helt andet sted. Et sted, der er så oplagt, at vi helt har glemt at lede. En af de mest sandsynlige teorier overhovedet er, at pandemien begyndte på en minkfarm. Ikke i Nordjylland, men i Kina. Og som om det ikke var nok: Mens Danmark under ret dramatisk forhold har aflivet samtlige mink, ser pelsindustrien i Kina ud til at fortsætte ufortrødent. Mens smitten er gået som en løbeild gennem minkfarme i Danmark og en lang række andre lande, har der, så vidt vi ved, ikke været et eneste registreret tilfælde blandt kinesiske mink. Lad mig sige det, som det er: Det virker besynderligt. Og gør det nødvendigt at spørge, om vi får alt at vide. Det er afgørende, at alt viden bliver delt, hvis vi skal gøre os håb om at forhindre den næste pandemi.

Det var en artikel i det franske miljømagasin Reporterre, der satte mig på sporet af teorien. Kina har ifølge artiklen verdens største pelsindustri med mere end 50 millioner dyr – primært mink, mårhunde og ræve – og en årlig omsætning på langt over 100 milliarder kroner. Og så er der tegn på, mente artiklens forfattere, at Kina tidligere har forsøgt at afspore undersøgelsen af et andet coronavirus af hensyn til pelsindustrien. Nemlig det SARS-virus, der i 2002 sendte en bølge af frygt gennem verden. Og hvor desmerdyret endte med at blive skurken i fortællingen om sygdommens oprindelse og på den måde tog fokus fra en anden mistænkt: det lukrative pelsdyr mårhunden.

Artiklen efterlod mig samtidig med flere spørgsmål end svar. Er den til at stole på? Og hvis pandemien virkelig opstod på en kinesisk minkfarm, hvorfor har vi så ikke hørt om det?

Men før vi kan dykke ned i dét, er vi nødt til at forstå, hvorfor de fleste eksperter tvivler på, at pandemien begyndte på det efterhånden berygtede dyremarked i Wuhan.

Pandemiens gåde

I serien Pandemiens Gåde undersøger jeg et af tidens største spørgsmål: Hvor kom corona fra? I første afsnit så jeg nærmere på, hvad der egentlig skal til for, at en ny sygdom opstår. Hvis du ved noget om spørgsmålet eller har tips, jeg skal undersøge, så skriv til mig på [email protected]. Du kan også kontakte mig krypteret på [email protected] eller gennem besked-appen Signal på nummeret 2892 1032. Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt og anonymt.

VILDT På markeder i Kina og i mange andre lande bliver der solgt levende dyr. Nogle mere eksotiske end andre. Foto: Antonio Pisacreta / Zuma / Ritzau Scanpix

Teorien om dyremarkedet er på mange måder indlysende. Det forklarer Maureen Miller, der er epidemiolog ved Columbia University, mig. Hun har ikke været på netop markedet i Wuhan, men hun har besøgt en lang række andre dyremarkeder i Kina. Og de er, helt tydeligt, en epidemiologs værste mareridt. Der er alverdens både opdrættede og vilde dyr, der bliver holdt levende i bure stablet oven på hinanden. Så der er gode muligheder for udveksling af viruspartikler med urin og fæces, der drypper på de forskellige dyr,” fortæller Maureen Miller.

Huanan Seafood Wholesale Market i Wuhan var formelt et fiskemarked, men ifølge forskellige medier blev der også, i de mere lyssky hjørner, solgt vilde dyr som bævere, pindsvin, bambusrotter, strudse og babykrokodiller. Nogle var døde, andre dyr blev holdt levende og slagtet og flået foran kunden som en garanti for, at kødet var friskt.

Mens nogle af de såkaldte vådmarkeder hygiejnemæssigt er toptjekkede, er andre decideret ulækre med blod og afføring fra dyrene, der blander sig med smeltet is fra fiskeboderne på gulvet. Så, som en af Maureen Millers venner og kolleger plejer at sige: Det er lige meget, hvor varmt det er udenfor. Gå ikke i sandaler.”

Og det er faktisk sket før, at vådmarkederne har været vugge for en uhyggelig epidemi.

Da SARS i begyndelsen af 00′erne dræbte over 700 mennesker, fandt en mere end ti år lang detektivjagt bagefter frem til, at virusset efter alt at dømme var smittet fra flagermus til et desmerdyr – eller en mårhund – der blev solgt på et dyremarked, hvor det første menneske blev smittet.

Så da det nye coronavirus, der ligner SARS til forveksling, i december 2019 begyndte at brede sig fra dyremarkedet i Wuhan, lå forklaringen ligefor. Historien havde, tænkte mange, gentaget sig med nærmest skræmmende præcision.

Jeg spørger Maureen Miller, om hun også dengang troede, at dyremarkedet var skyld i coronapandemien. Nej,” svarer hun og griner. Nej, det er mit korte svar. For de flagermus, der bærer på coronavirus, lever slet ikke i Wuhan.”

Mange troede, at flagermus kunne være blevet solgt på markedet i Wuhan, men det er aldrig blevet bekræftet. Og senere er der dukket andre ting op, der taler imod teorien. En stor andel af de tidlige smittede i Wuhan havde ingen forbindelse til markedet. Og ifølge Maureen Miller var der allerede flere forskellige varianter i omløb, hvilket tyder på, at virus allerede havde bredt sig i noget tid.

Det billede bliver bekræftet af en efterhånden lang række af studier fra hele verden. Nogle tyder på, at pandemien måske ligefrem var kommet til Europa allerede i november 2019 eller endnu tidligere. Altså en måned eller mere inden corona ramte dyremarkedet i Wuhan. Resultaterne er dog foreløbig usikre.

Maureen Miller tror til gengæld, at dyremarkedet har spillet en anden vigtig rolle i pandemiens begyndelse. Som en tidlig supersprederbegivenhed, der fik smitten til at accelerere.

Løsningen på gåden findes altså næppe på dyremarkedet. Men teorien giver os alligevel et vigtigt spor. Nemlig at steder, hvor mange dyr er samlet, er oplagte epidemiologiske gerningssteder. Nu er spørgsmålet: Hvis flagermusen har haft en allieret, hvilket dyr har det så været? Så en eftermiddag begiver jeg mig ind gennem sikkerhedsslusen til Statens Serum Institut i København. Jeg farer næsten vild i Seruminstituttets labyrint af bygninger, men til sidst finder jeg overlæge og professor Anders Fomsgaard, der står og vinker ude foran Danmarks bedst sikrede laboratorium, hvor han leder forskningen i virus og vacciner. Det er derinde, vi dyrker væmmelige ting,” siger han og fører mig forbi selve laboratoriet, der er pyntet med advarsler i gul og rød, og ind på hans kontor.

Den kinesiske virusforsker Shi Zhengli har, som jeg fortalte i første afsnit, tidligere fundet et coronavirus i flagermus, der deler 96 procent af sit arvemateriale med det nye coronavirus. Forskellen på de fire procent er det, der gør det nye virus så ekstremt velegnet til at smitte mennesker. Det store mysterium er, hvordan virus har taget det spring. Og her kom teorien om en mellemvært – at virus er sprunget fra flagermus til mennesker via et andet dyr – hurtigt ind i billedet.

Mistanken faldt til at begynde med på det nuttede og lidt Pokemon-agtige skældyr kendt som en pangolin, da forskere også har fundet forskellige coronavirus i skældyrene. Og derfor har der været en udbredt hypotese, der kort sagt går på, at skældyret er blevet smittet med to forskellige coronavirus samtidig. Og at de to virus så er smeltet sammen og har dannet et helt tredje virus. En såkaldt rekombination.

VAR DET DIG? Skældyret er et af de dyr, der fylder mest i statistikken over ulovligt handlede dyr. Kødet er en delikatesse, og dyret bliver også brugt i traditionel kinesisk medicin. Foto: Staff / Reuters / Ritzau Scanpix

Det, den her teori kan forklare, er, hvordan virus kan have taget et stort evolutionært spring på rekordtid. Jeg har fundet helt ny forskning fra februar i år, der holder fast i den som en mulighed. Men mens nogle forskere stadig tror på teorien, er Anders Fomsgaard ikke helt overbevist. Teorien er, mener han, et pænt bud”, men ikke overbevisende.

Når Anders Fomsgaard tvivler på teorien om en rekombination i skældyr, skyldes det blandt andet, at vi, siden teorien opstod, er blevet klogere på, hvordan coronavirus udvikler sig i flagermus. Og at det har vist sig, at noget af det, der gør virus så effektivt til at smitte mennesker, faktisk godt kan opstå ved helt almindelige mutationer i flagermus. Derfor behøver der ikke nødvendigvis være sket en rekombination.

Men der er stadig, mener han, en rigtig god grund til at tro, at der har været et andet dyr involveret. Det, mellemværten egentlig tjener til, er at opformere virus og komme tættere på mennesket, end flagermus ville gøre,” siger han.

Som Anders Fomsgaard ser det, virker det sandsynligt, at virus er sprunget fra flagermus til et dyr, som vi mennesker har mere kontakt med. Og så er spørgsmålet bare hvilket. I dag ved vi, fortæller Anders Fomsgaard, at coronavirus kan smitte imponerende mange forskellige dyr. Han begynder at remse op: Katte, hunde, løver, tigre, pumaer, endda en sneleopard, gorillaer, mink og fritter og så selvfølgelig flagermus.”

Eksperimentelt kan man, fortæller han, smitte endnu flere dyr som for eksempel den hvidhalede hjort, der efterfølgende kan smitte videre til andre hjorte. Jeg afbryder ham for at spørge, om noget af det her foregår på laboratoriet ved siden af os. Og det viser sig, at der derinde sidder en coronasmittet hamster. Og fritter,” uddyber Anders Fomsgaard.

Pointen er, at virusset i teorien kan være sprunget til mennesker fra mange andre dyr end bare flagermus. Hvis det er det, der er sket, er det vigtigt at finde ud af præcis hvilket, fordi det også fortæller os noget om, hvilke dyr vi skal holde ekstra godt øje med i fremtiden.

Og så er vi fremme ved et spørgsmål, jeg virkelig har glædet mig til at stille Anders Fomsgaard. Kan løsningen på gåden have ligget lige for næsen af os – lige siden vi i foråret 2020 fandt ud af, at mink kunne blive smittet med coronavirus?

Jeg har inden interviewet sendt ham den franske artikel om minkteorien, jeg har nævnt tidligere. Og jeg kan se, den ligger på bordet foran ham, printet ud og med sirlige noter i marginen. Så jeg spørger ham, om det er muligt, at mellemværten har været en mink. Det er meget sandsynligt, det kan være mink,” svarer han.

Det er, siger altså en af Danmarks førende virusforskere, meget sandsynligt, at pandemien kan være begyndt på en minkfarm. Grunden til, Anders Fomsgaard tror på teorien, handler først og fremmest om, at mink passer perfekt med de vigtigste kriterier. Det er ikke en kat, hund eller løve, nej, det er et produktionsdyr, som man har i flokke, som er i stand til at smitte hinanden supernemt, opformere virus til kæmpehøje mængder og smitte videre til mennesker,” siger han.

Fra Danmark og andre lande ved vi, at virusset smitter ekstremt effektivt mellem mink – og videre til mennesker. Noget lignende kunne sagtens have foregået i Kina,” siger Anders Fomsgaard.

Det næste logiske spørgsmål er derfor, hvordan de kinesiske mink skulle være blevet smittet til at begynde med. Indtil videre har der især været fokus på de flagermus, der bor i grotterne i det sydlige Kina. Og her er der ingen minkfarme. Mange af Kinas minkfarme ligger imidlertid i den østlige provins Shandong, hvor der også er både grotter og flagermus. Jeg spørger Anders Fomsgaard, hvordan virusset kan være sprunget fra flagermus til mink. Mange flagermus har virus i deres tarmkanaler,” svarer han. Så det er simpelthen bare at sidde og skide ud over det hele. Sådan foregår det.”

Vi ved altså, at mink bliver enormt nemt smittet med corona, at de nemt smitter videre til mennesker, og at flagermus nemt ville kunne smitte dem. Mink ligner et oplagt missing link mellem flagermus og mennesker. Men der er også en ting, der umiddelbart taler imod. Hvis der havde været massiv smitte på de kinesiske minkfarme, ville vi så ikke have hørt om det?

En historie fra Det Sydfynske Øhav kan måske guide os i retning af et svar.

I efteråret 2019 skyllede det ene vildsvin efter det andet op på strandene på Ærø. Præcis samtidig var håndværkere ved at lægge sidste hånd på et vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse. Man ville holde vildsvin ude af frygt for, at de kunne bringe den frygtede afrikanske svinepest til Danmark. Alligevel ville de danske myndigheder ikke teste de strandede vildsvin for sygdommen. Det kunne nemlig blive rigtig dyrt for Danmark, hvis de var smittet, fordi det risikerede at få Kina til at lukke for importen af dansk svinekød.

Pointen er, at det man ikke ved, har man ikke ondt af. Og her er vi på vej ud i spekulationerne. Men det er altså ikke utænkeligt, at Kina kan have valgt en lignende tilgang. I hvert fald undrer Anders Fomsgaard sig over, at der angivelig ikke har været et eneste smittetilfælde på de kinesiske minkfarme. Det lyder mærkeligt, at der ikke har været en eneste inficeret farm i Kina, som er en af de største producenter. Jeg er ikke sikker på, vi får alt at vide,” siger han.

Jeg har spurgt den kinesiske ambassade, om der er blevet lavet test på minkfarme i Kina, og om Kina holder noget tilbage af hensyn til den lukrative pelsindustri. Ambassaden svarer i en mail, at den kinesiske regering tager del i en international undersøgelse af spørgsmålet om pandemiens oprindelse på en åben, transparent og ansvarlig måde”. Ambassaden svarer ikke på de konkrete spørgsmål.

Tilbage står derfor eksperternes vurdering. Og jeg kan konstatere, at Anders Fomsgaard ser teorien som meget troværdig. Så troværdig, at hvis han var typen, der gamblede, ved han godt, hvem han ville sætte sine penge på. Så ville jeg sætte dem på mink.”

PETRISKÅL Kinas pelsindustri spiller på alle strenge. Her er det rævehvalpe i et bur i Hebei-provinsen. Foto: Greg Baker / AFP / Ritzau Scanpix

Efter interviewet er jeg ret overvældet over, hvor oplagt svaret på den gåde måske er. Teorien er gået fra at være noget, jeg har læst i et for mig ukendt fransk miljømagasin, til en, der bliver bakket op af en af vores førende forskere på området. Næste skridt er at se, om andre deler den vurdering. Så jeg ringer til Anders Gorm Pedersen, der er professor i bioinformatik på DTU – og som af sine kolleger bliver omtalt som en af Danmarks førende forskere, når det handler om at spore et virus’ oprindelse. Og stiller ham det samme spørgsmål: Hvor sandsynligt er det, at mink er mellemværten?

Der er en del mulige mellemværter, og mink synes jeg efterhånden er en af de mere sandsynlige,” svarer han. Jeg tror faktisk ikke, jeg ville sætte mine penge på ét dyr. Jeg tror, jeg ville fordele dem over tre-fire stykker ligeligt. Og der ville mink være et af dem. Og så ville mårhunden, skældyret og måske en flagermus være de andre.”

Hvis man skulle lave et klassisk line-up af de mistænkte, er det stadig muligt, mener begge eksperter, at virus kan være hoppet direkte fra flagermus til mennesker. Skældyret er de lidt uenige om. Og begge ser mink og de nært beslægtede mårhunde som gode kandidater. Og så mangler jeg stadig at fortælle, at minkteorien har et es i ærmet. Og at det kommer fra Kina, fra flagermuskvinden Shi Zhengli.

Den 8. januar i år udgav hun med en kollega en artikel i det anerkendte tidsskrift Science om muligheden for, at virus er sprunget fra enten flagermus eller skældyr via en mellemvært og så til mennesker. Og det dyr, de fremhæver igen og igen i artiklen, er netop mink. Mink er, skriver de, en mulig vært for den direkte stamfader til SARS-CoV-2”.

Så på listen over mulige løsninger på gåden er teorien om vådmarkedet nu streget ud. Til gengæld står der to nye teorier: Den første er en rekombination af to forskellige virus i et skældyr. Den anden er, at virus er sprunget fra flagermus til mink eller mårhunde, som så har hjulpet det til at komme helt tæt på mennesker. Og et eller andet sted, i enten flagermus, mink eller mennesker, har det muteret – og sagt klik.

Det er lige nu den teori, jeg tror mest på. Det er måske den mest plausible, jeg overhovedet kommer til at finde. Men der er stadig ingen hårde beviser, og vi kan ikke sætte to streger under. Derfor er det også for tidligt at indstille undersøgelsen. For der er stadig andre teorier, det er værd at dykke ned i.



I næste afsnit dykker jeg ned i teorien om, at coronavirus kan være sluppet ud fra et laboratorium i Wuhan. Det er en teori, jeg længe selv har anset for en konspirationsteori. Men undervejs er jeg faldet over noget, der har fået mig til at se helt anderledes på spørgsmålet. Følg med, når jeg udfordrer min egen intuition om en uge.