Det plejede at være bots, der spredte fake news. Influencere er løgnindustriens nye budbringere

Influencere har fået tilbudt penge for at sprede misinformation.

Foto: Karolina Grabowska // Redigering: Julie Ravn Hansen
  • 16. august 2021
  • 9 min.

Vores medlemmer foretrækker at lytte

En underlig e-mail tikkede en dag ind i indbakken. Den franske youtuber Léo Grasset blev tilbudt næsten 15.000 kroner af et mystisk firma, hvis han ville promovere et bestemt budskab. Han skulle lave en video, hvor han fortalte, at dødsraten blandt personer, som er blevet vaccineret med COVID-19-vaccinen fra Pfizer, er tre gange højere end blandt dem, som har fået AstraZenecas vaccine. Han skulle med andre ord sprede misinformation til sine 1,2 millioner følgere. Den eneste instruks var, at han skulle lade, som om han havde passion og interesse for emnet”. Det måtte altså ikke ligne et betalt budskab, men skulle se ud, som om det kom fra Léo selv.

Hvem var så klienten, som ville betale ham de her penge? Det kunne firmaet, som kaldte sig Fazze, desværre ikke oplyse. Klienten ønskede at være anonym, fik youtuberen at vide. Et kæmpe rødt flag,” kalder Léo Grasset det.

Koordinerede kampagner på sociale medier, som har til formål at sprede misinformation, er vokset med lynets hast de seneste år. Den brede befolkning hørte første gang for alvor om fake news-fænomenet i 2017, da det kom frem, at russiske fake news-fabrikker – med en hær af trolls og bots som fodsoldater – havde forsøgt at påvirke folkestemningen før både Brexit i Storbritannien og Donald Trumps valgsejr i USA. Og under coronakrisen har misinformation spredt sig næsten lige så hurtigt som selve virusset. Eksempelvis siges falske nyheder at sprede sig seks gange hurtigere end sande nyheder på Twitter. Og selv om de store techgiganter har haft travlt med at rydde op på deres platforme siden deres opvågnen i 2017, er de koordinerede angreb samtidig blevet mere kreative. Den mail, som Léo Grasset modtog i maj 2021, er et godt eksempel på de nye midler, der tages i brug, og som markerer et decideret nybrud i den moderne (mis)informationskrig. Det handler om følgere, popularitet og troværdighed.

En influencer som Léo Grasset får betaling for at reklamere for et produkt. Det er der i princippet intet galt i, det er ikke meget anderledes end en gammeldags tv-reklame. Men hvad nu, hvis produktet’ ikke er et produkt, men et politisk eller sundhedsmæssigt budskab? Her bevæger vi os ind i en gråzone.

Under coronakrisen har sundhedsmyndigheder verden over gjort brug af influencere for at få vigtige budskaber bredt ud til især yngre befolkningsgrupper. Det har vi også set her i Danmark, hvor blandt andet politiet bad en række influencere om at bede deres følgere om at blive hjemme. For myndighederne er det en god og effektiv måde at appellere til dele af befolkningen, som de typisk har haft svært ved at nå ud til, men som influencerne til gengæld har godt fat i. Influencere har høj troværdighed blandt deres følgere, som ofte vil være mere lydhøre, end hvis budskabet kommer fra en ansigtsløs myndighed. Men influencere kan også være værdifulde budbringere, hvis man gerne vil så mistillid til myndighederne. Og det fandt et mystisk russisk firma ret hurtigt ud af.

Fazze – firmaet, som sendte den mystiske mail til Léo Grasset – er et russisk marketingfirma, som er indregistreret i Storbritannien, men arbejder fra Rusland. De har i løbet af flere måneder forsøgt sig med en koordineret misinformationskampagne, der skulle skabe mistro til vestlige coronavacciner. Og deres vigtigste våben har været influencere.

Det fremgår af en ny, detaljeret rapport fra Facebook, som var Fazzes primære boltreplads. Rapporten fra Facebook er en af en række rapporter, som løbende undersøger koordineret misinformerende indhold på platformene. Ifølge Facebook har man i løbet af juli måned slettet 65 Facebook-profiler og hele 243 Instagram-konti, som var forbundet til Fazze. Om der var tale om falske profiler, bots eller andet, fremgår ikke. Men nu er Fazze bandlyst fra samtlige af Facebooks platforme.

Fazzes strategi var primært målrettet Indien, Latinamerika og til dels USA, og kampagnen kom i to bølger med fem måneders pause. Det begyndte tilbage i november 2020, hvor der på de nu slettede konti blev postet en række memes – billeder med tekst – som påstod, at AstraZeneca-vaccinen kunne forvandle mennesker til chimpanser.

AstraZeneca-vaccinen er baseret på chimpansegener. Da de testede den, og den viste bivirkninger, burde de have bandlyst den. Ellers forvandles vi alle sammen til chimpanser,” lyder et af opslagene fra december 2020. Det er naturligvis ikke sandt, og det lader heller ikke til, at løgnen var særlig populær blandt publikummet på Facebook og Instagram. I hvert fald skriver Facebook i rapporten, at kampagnen faldt tungt til jorden. Næsten alle opslagene på Instagram fik nul likes. Kun én type opslag tiltrak sig en smule opmærksomhed. Nemlig dem, hvor Fazze havde betalt influencere for at dele budskabet. Og måske var det dét, der gav Fazze idéen til deres næste, storstilede kampagne.

Efter fem måneders inaktivitet søsatte Fazze en ny kampagne i maj 2021. Denne gang forsøgte man at så tvivl om Pfizer-vaccinens sikkerhed. Det, som især er opsigtsvækkende ved Fazzes kampagne, er deres målrettede og omfattende forsøg på at rekruttere populære influencere for at fremme firmaets budskab. Fazze har kontaktet influencere på Facebook, Instagram, YouTube og TikTok, hvor de har bedt de populære brugere om at lægge bestemte billeder op med udvalgte hashtags såsom #AstraZenecakills og #AstraZenecalies – altså AstraZeneca dræber’ og AstraZeneca lyver’. Men influencerne måtte ikke skrive i deres opslag, hvilket firma der havde sponsoreret indholdet – noget, som ellers er lovpligtigt ifølge eksempelvis den danske markedsføringslov. Léo Grasset ignorerede henvendelsen fra Fazze, men det lykkedes tilsyneladende firmaet at overtale en række andre influencere til at sprede det løgnagtige budskab. På kun en uge i december blev der postet over 10.000 opslag med et eller flere af hashtaggene.

Nathaniel Gleicher er leder af Facebooks sikkerhedspolitik, og han siger i et interview med NBC News, at selv om kampagnen var sløset og ikke nåede ud til specielt mange, så var det et yderst detaljeret setup, som firmaet bag havde stablet på benene. Omkring 24.000 Instagram-brugere fulgte en eller flere af Fazzes Instagram-konti.

Fazzes strategi er unik, fordi det ligner en oprustning i misinformationskrigens våbenkapløb at gå fra bots og trolls, hvoraf de fleste relativt nemt kan gennemskues af almindelige social media-brugere, til at kamuflere løgne og misinformation med troværdige kilder som influencere. Det er en langt mere kalkuleret måde at sprede misinformation blandt befolkningen på og kan være en nyttig strategi, hvis bare én populær influencer bider på krogen.

Vi ved stadig ikke, hvad Fazzes motiv har været, eller hvem deres mystiske klient var. Det kan lyde modsigende, når den første kampagne går benhårdt efter AstraZeneca-vaccinen, mens den anden kampagne forsøger at miskreditere Pfizer-vaccinen ved at sammenligne den med AstraZeneca. Mistanken blandt en række journalister og eksperter er, at kampagnen har været et forsøg på at miskreditere alle vestlige vacciner, da man har ønsket at fremme den russiske Sputnik V-vaccine. Tidligere i år udgav EU en undersøgelse, hvor man anklagede Rusland og Kina for bevidst at miskreditere vestlige vacciner i et forsøg på at fremme deres egne. Omvendt har Kina og Rusland anklaget EU for præcis det samme.

De influencerne, som gjorde Fazzes strategi til et nybrud i misinformationskrigen, var også dem, som i sidste ende blev firmaets undergang. Seks influencere endte nemlig med at offentliggøre de henvendelser, de havde fået fra det russiske firma. En af dem var den tyske youtuber Mirko Drotschmann med over 1,5 millioner følgere. Han havde fået at vide, at han skulle fortælle sine følgere, at mange mennesker døde af Pfizer-vaccinen, på baggrund af tal, som Fazze havde sendt ham.

Fortæl dine følgere, at mainstreammedierne ignorerer det her, og at du derfor har besluttet dig for at dele det med dine følgere,” lød en af instruktionerne.

Ved første øjekast så dokumenterne, som Mirko Drotschmann fik tilsendt, ud til at indeholde korrekt information. Problemet var bare, at konklusionen blev draget ud fra et hav af forskellige kilder og datasæt, og derfor gav et ufuldstændigt billede. Statistikkerne viste ganske vist, at langt flere mennesker havde mistet livet efter at have modtaget Pfizer-vaccinen sammenlignet med vaccinerne fra Moderna, AstraZeneca og andre. Men de lande, som statistikkerne stammede fra, var lande, hvor størstedelen af befolkningen havde fået netop Pfizer-vaccinen. Det var derfor naturligt, at man så flere dødsfald blandt Pfizer-vaccinerede, simpelthen fordi langt flere mennesker havde fået den vaccine. Rapporten viste heller ikke, at det var på grund af vaccinen, at folk var døde. Men det var alligevel den konklusion, som Fazze ville have influencerne til at drage.

Før i tiden var influencere primært til for underholdningens skyld. Youtubere var blandt de første, som blev populære på at lave ligegyldige videoer om alt og intet. De var sangere, komikere, makeupartister og alt muligt andet, som havde købt et kamera og nu kunne tjene penge på sociale medier. Men de var ikke politiske, i hvert fald ikke i begyndelsen.

Jo mere populære influencere er blevet, og jo flere der er kommet til, jo mere er ansvaret på deres skuldre vokset. Pludselig kom opråbet fra alle sider: Tænk over, hvad I siger, for I har en indflydelse, som de færreste har. Med et enkelt klik kan influencere nemlig forme holdningerne blandt deres mange følgere, som ofte stoler blindt på deres idoler. Hvis ens yndlings-instagrammer anbefaler en restaurant, jamen så skal den da prøves. Hvis de reklamerer for et hudprodukt, så kunne det være, at man skulle prøve det. Og hvis de pludselig begynder at blande sig i politiske emner, ja, så er der altså mange, som begynder at spidse ører. Og influencerne bliver i stigende grad politiske, ikke mindst når det kommer til kulturelle spørgsmål og bevægelser som Black Lives Matter eller LGBT+-rettigheder. Mange influencere begyndte også at blande sig i debatten om 5G sidste år, hvor der blev spredt massive mængder af misinformation om 5G-netværket.

I takt med at influencere er blevet politiske, er de også blevet mere og mere attraktive at bruge, hvis man vil fremme et politisk budskab. Under valgkampen i USA var en række kendte på banen på deres sociale medier, hvor de opfordrede deres millioner af følgere til at stemme på én bestemt kandidat. I USA bruger man nu især influencere til at reklamere for vaccinerne. Fazzes forsøg på at rekruttere influencere til bevidst at sprede misinformation er nyt, og det har åbnet en sluse, som potentielt skaber store problemer for både influencerne selv og de sociale medier bag – for ikke at tale om de følgere, der risikerer at blive fodret med forkerte oplysninger.

Den franske youtuber Léo Grasset siger selv, at hvis man ikke har specielt meget forstand på statistik og blot kiggede på de tal, som Fazze sendte til influencerne, kunne man hurtigt være røget i fælden og – uden egentlig at vide eller ville det – komme til at sprede misinformation, som potentielt kunne koste liv.

Der er stadig en række spørgsmål, som er ubesvarede. Vi ved blandt andet ikke, hvem der finansierer firmaet, og hvorvidt målet har været at så tvivl om alle vacciner eller kun de vestlige. Men uanset hvad tror Léo Grasset ikke, at det her bliver det sidste forsøg på at bruge influencere til at sprede misinformation. Det siger han til BBC News.

Hvis man vil manipulere med offentlighedens holdninger, især unge mennesker, så skal man bare bruge penge på influencere. Hele økosystemet er opbygget så perfekt til misinformation,” som han siger.