Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi suzette frovin er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Venligboerne bliver beskyldt for at være naive og selvgode. Vi har spurgt en af ‘landsforræderne’ om kvindesyn, sexovergreb og flygtningeudgifter

AKTIVISTForfatter Mads Nygaard er en af drivkræfterne bag Venligboerne. Foto: Daniel Hjorth, Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Venligboerne er på kort tid vokset til en landsdækkende bevægelse, hvis mission er at tage godt imod flygtninge. De bliver beskyldt for at være naive, selvgode og endda landsforrædere. Men hvordan ser en venligboer selv på de værdier, som flygtninge fører med sig ind i Danmark, og som til tider kolliderer med de danske?

Mads Nygaard går med hat. Altid. Det har han gjort, siden han var en lille dreng, og nogle gange glemmer han, at han har den på, indtil han står under bruseren.

Jeg har tendens til at svæve væk, og det gør mig mere jordnær at have hat på. Det lyder sikkert vildt flagrende, men det er sådan, det er,” siger Mads Nygaard.

Han er et af de mest aktive medlemmer af Venligboerne, en borgerdrevet, frivillig forening, der er vokset eksplosivt i takt med, at flere flygtninge er kommet til Danmark.

Venligboernes mission er at give flygtninge en mere personlig velkomst, end de får i asylsystemet, og nyankomne får tilbud om udflugter, sociale aktiviteter og kontakter til danskere med samme erhvervsbaggrund. Med andre ord prøver man at indsluse dem i civilsamfundet til forskel fra tidligere, hvor mange flyttede direkte fra asylcentret til en boligblok uden at få danske venner på vejen.

Mads Nygaard banker passioneret med en finger i bordet.

Indtil nu har menigmand ikke taget ansvar for integrationen. Vi har overladt det til myndighederne og sagt, at må være dem, der skal gøre noget. Men hallo, du skal selv gøre noget.”

Venligboerne er et studie i, hvordan og hvor hurtigt et civilsamfund kan rejse sig, når flygtninge, der intet har, pludselig vandrer ind i landet. Men det er også et åbent spørgsmål, hvordan en venligboer ser på de værdier, som flygtningene har med sig hjemmefra, og som til tider kolliderer med de danske.

Bonusinfo. Venligboerne blev grundlagt i Hjørring af sygeplejerske Merete Bonde Pilgaard ud fra idéen: Mød flygtningene med venlighed, og se, hvad der sker.

Mange danskere fik for alvor øjnene op for Venligboerne, da flygtninge begyndte at vandre op ad de danske motorveje i efteråret 2015. Venligboer-medlemmer var med til at koordinere køreture til Rødby med blandt andet modermælkserstatning og taletidskort til de vandrende, der viste sig slet ikke at ville til Danmark, men til Sverige.

Sammen med foreningen Refugees Welcome fremstår Venligboerne som et modsvar til regeringens udlændingepolitik og retorik. Ifølge Facebookgruppen for Venligboerne i København engagerer man sig i medmenneskelighed”, menneskerettigheder” og anstændighed”, og det er især venstrefløjen, der har båret Venligboerne frem.

FESTEt nyt Venligboer-hus blev indviet med taler og musik i søndags på Vesterbro. Nu skal Venligboerne i København finde ud af, hvilke aktiviteter her skal foregå. Foto: Daniel Hjorth, Zetland

Venligboerne er ikke stiftet som en politisk organisation, og den oprindelige initiativtager, sygeplejersken Merete Bonde Pilgaard, har for nylig udtalt, at foreningen ikke skal blande sig i asylpolitik, men dele af højrefløjen har lagt dem for had.

Pernille Vermund, leder af Nye Borgerlige, har kaldt dem Væmmeligboerne”, og et medlem af Dansk Folkeparti har sammenlignet dem med tyskertøser og landsforrædere. For nylig fortalte flere venligboere i netmagasinet Føljeton om, at de modtog trusler fra personer på højrefløjen. En af dem var forfatter Mads Nygaard, der sidder ved et bord i det nye Venligboer-hus på Vesterbro. En venligbo-støtte har tilbudt at betale huslejen i et helt år, og huset fungerer nu som centrum for aktiviteterne i Venligboernes lokalgruppe i København.

Mads Nygaard siger, han er ligeglad med truslerne. For ham er Venligboerne mødet med det enkelte menneske, den varme modtagelse, håndtrykket, der skaber bro mellem kulturer. Da han var frivillighedskoordinator på et asylcenter i Hjørring, arrangerede han en eritreisk juleaften, der fejres den 7. januar, i en nedlagt kirke langt ude på landet i Østervrå.

Den aften skabte vi satanlyneme godt nok liv i den lille flække. Landsbyfolkene kom for at høre, hvad det var for en larm, der kom nede fra kirken, og det er netop, hvad Venligboerne repræsenterer. Vi lytter til mennesket, og vi ser muligheder.”

Bonusinfo. I juni blev et byrådsmedlem fra Nye Borgerlige ekskluderet af sit parti. Efter eget udsagn for at have været med til at bevilge penge til Venligboerne i Dragør Kommune.

Det er imidlertid ikke alle steder, kulturmødet forløber lige harmonisk. Efter nytårsnat i Köln rapporterede over 1.000 kvinder at være blevet befamlet eller bestjålet og nogle også voldtaget. To personer er indtil videre dømt for sexovergreb, en iraker og en algerier. De fleste mistænkte er nordafrikanere, og politiet i Köln har fortalt til avisen Die Welt, at både asylansøgere og illegalt indrejste har været i søgelyset. Efterfølgende kom det frem, at især afghanske flygtninge ifølge svensk politi havde gjort noget lignende ved at befamle piger på musikfestivaler for unge i Sverige.
Efter Langelandsfestivalen i juli 2016 er tre uledsagede flygtningedrenge fra Afghanistan desuden blevet sigtet for befamling og to for voldtægt mod en 16-årig pige.

Mønstret med at omringe og befamle kvinder går i Mellemøsten under navnet taharrush gamea, der betyder noget i retning af kollektive seksuelle overgreb. Især kvinder i Egypten er udsatte. Netop kvindesynet hos mange mænd fra lande som Syrien og Afghanistan, hvor en del af asylansøgerne kommer fra, ligger lysår fra det danske.

Er der ikke et misforhold mellem den tolerance, du møder flygtningene med, og den, de selv møder det danske samfund med?

Mads Nygaard holder en pause.

Jo. Det kan du have ret i,” siger han så.

Mads Nygaard fortæller, at han netop har læst Boghandleren i Kabul af Åsne Seierstad, der beskriver, hvordan Taleban huggede tæerne af de kvinder, der bar det mindste spor af neglelak.

Hvis jeg var dreng og for første gang mødte kvinder her i Danmark, der ikke var helt formummet, så ville jeg have meget, meget svært ved at navigere. Hvis jeg kom til Langelandsfestivalen … Jeg kan lige se, hvad du tænker. Er det nu et forsvar for dem? Nej, men det er en indlevelse i, at de kommer fra en helt anden verden, og det er vi nødt til at adressere. Det kan vi ikke bare ignorere.”

Højrefløjen adresserer det vel allerede ved at sige, at det er et forkert kvindesyn. Hvad er dit svar til flygtningene efter de her overgreb?

Jeg kunne godt tænke mig at spørge dem selv. De har levet et sted, hvor kvinderne har været gemt væk, og her er de ude i det fri. Vil de foretrække, at danske kvinder forsvinder, eller vil de lære at navigere i det her rum, som er svært at forstå for dem? Min påstand vil være, at de omfavner det faktum, at det er, som det er i Danmark, men at de medgiver, at de har svært ved at forstå signalerne, blandt andet på et dansegulv. Eller når de handler hos købmanden, og en pige spørger, om de vil foran i køen. Det er et konkret eksempel. Så tror de, at hun må da være specielt glad for mig. Så må det betyde, at jeg skal snakke med hende, når vi kommer udenfor, og så skal vi da drikke kaffe sammen.”

Men hvad er dit svar på overgrebene?

Det er fra dag ét at give flygtningene en omgangskreds. Jeg plejer altid at spørge, om de har en passion i livet. Det har næsten alle mennesker. Det kan være biavl eller judo eller karate. Og så laver du en forbindelse til dén person i lokalsamfundet, der praktiserer vedkommendes passion. Derude i samfundet kan han lære lige så stille at spørge om de ting, han ikke forstår. Jeg forstår ikke, hvorfor det ikke har været en del af modtagelsen af flygtninge at få en omgangskreds. Hvis det havde været tankegangen, før Venligboerne kom, havde vi ikke haft den snak om, hvor svære de er at integrere, og at det er muslimernes skyld. Det handler om at tage afsæt i det enkelte menneske i stedet for i grupper.”

Er det ikke en reel bekymring, hvad flygtningenes kvindesyn medfører for danske kvinder?

Jeg forstår godt de mennesker, der ikke kan lade være med at være optaget af noget, der er i medierne konstant. Og medier som Ekstra Bladet og Den Korte Avis hælder benzin på bålet hver dag. Jeg ville ønske, at folk tog ud på et asylcenter og drak en kop kaffe. Så vil de opdage, at asylansøgere ikke er farlige og ikke er ude på at nedbryde Danmark, men at skabe en fredelig tilværelse for sig selv. Der er jo også danske mænd, der voldtager. Du kan ikke drage den konklusion, at det er, fordi det er flygtninge.”

Bonusinfo. I november 2014 var Venligboerne 14. I dag har foreningen ifølge egne oplysninger over 150.000 ‘medlemmer’ via Facebook og afdelinger af forskellig størrelse i over 100 danske byer.

Mads Nygaard og mange andre venligboere har mere praktisk erfaring med flygtninge end de, der kun forholder sig til dem på afstand. Og han indrømmer gerne, at han gennem sine oplevelser har måttet revidere sit syn på flygtningen som et per definition godt menneske. Da han lancerede et foredrag under titlen Jeg elsker flygtninge, fik han ikke mindst kritik fra flygtningene selv.

Især min nære ven Fawaz, der har åbnet Venligboerne i Hobro, sagde, at det gav ingen mening. Han sagde, at der er røvhuller blandt alle grupper i verden, selv blandt præster. Så det kalder jeg ikke længere foredraget.”

Også hvad angår synet på kvinder og homoseksuelle har Mads Nygaard gjort sig nogle erfaringer.

En af de ting, jeg hæftede mig ved i Hjørring Asylcenter, var, at caféen ville have været mandsdomineret, hvis vi ikke havde gjort noget. Der er kulturer, som skubber deres kvinder ad helvede til, og vi blev nødt til at understrege, at caféen var for alle, uanset seksuel orientering eller køn, eller hvilket land du kommer fra. Og det hjalp faktisk. Tror jeg så på, at nogle af de muslimske mænd i lejren, der har taget vild afstand fra homoseksuelle, ikke går hjem fra caféen og bagtaler en homoseksuel? Det kan jeg ikke gøre noget ved. Men jeg kan sørge for, at det ikke sker i det rum, hvor jeg er til stede.”

ÅBNE ARMEForfatter Mads Nygaard omfavner bogstaveligt talt sine medmennesker. Foto: Daniel Hjorth, Zetland

Det er ikke kun det kulturelle aftryk på danmarkskortet, der diskuteres i forbindelse med flygtninge. Samfundsøkonomisk forventes de nye flygtninge at blive en belastning, primært fordi der er dårlige erfaringer med at integrere flygtninge fra ikkevestlige lande på arbejdsmarkedet. Alene i år forventer finansminister Claus Hjort Frederiksen at bruge 11 milliarder kroner på flygtninge, og ifølge Finansministeriet kan flygtningestrømmen betyde en merudgift på cirka tre milliarder kroner om året i al fremtid.

De økonomiske strukturer optager dog ikke Mads Nygaard. Han ser ikke alene positivt på den enkelte flygtning, men mener, at de som gruppe kan løse et nationalt anliggende: nemlig at redde Udkantsdanmark fra at uddø.

Jeg tager afsæt i, at alt lukker i lokalsamfundene. Der er spøgelseshuse en masse, og jeg ser gerne, at der bliver holdt liv i min egen egn, Hirtshals. Dét er der økonomi i. Det er arbejdspladser. Nordjylland, Sønderjylland og Lolland kæmper med affolkning, og der siger jeg: hallo kammerat. Det er dit land, dit samfund, din by. Hvis I er åbne, kan I selv være med til at bevare livet i jeres lille samfund.”

Men nationaløkonomisk er flygtningene en udgift. Hvad mener du om det i en tid, hvor der skæres ned på mange andre områder?

Han tygger på det.

Det helt ærlige svar er, at for mig er økonomi det mindst interessante emne i hele verden. Jeg har ikke gjort mig tanker om det, og jeg har ikke studeret de statistikker, du snakker om.”

Mads Nygaard betragter helst mødet med flygtningene i øjenhøjde og er en handlingens mand. Da en 15-årig dreng fra Damaskus fik grønt lys til at familiesammenføre sine forældre til Danmark, trådte Mads Nygaard straks til. Drengen skulle ifølge nye regler selv betale for familiens flybilletter, og i løbet af få timer havde han indsamlet langt over de nødvendige 15.000 kroner via sin Facebookside.

Jeg bliver så træt, når folk siger hvad kommer flygtningene ikke til at koste os’. Det eneste, jeg kan høre, er den dreng, der siger, han ikke kan skaffe pengene selv. Bomberne falder hver dag, og det er et spørgsmål om tid, før hans mor, far eller søskende bliver dræbt. Det er mit hensyn. Jeg ved heller ikke, hvorfor du kræver en økonomisk vejvisning af mig?”

Du kommer med et forsvar for flygtninge, og derfor vil jeg gerne vide, hvordan du forholder dig til de udgifter, der følger med de mennesker, du kæmper for.

Jeg holder fast i mit svar. Jeg lytter til en drengs stemme, der rammer mit øre direkte i stedet for statistikker, der står i en eller anden rapport.”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem