Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Christa Visholt er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Derfor har vi brug for en søvnrevolutiozzz

DRØMMEFÆRDAntallet af danskere med fuldtidsjob, der sover mindre end seks timer i døgnet, er steget siden 1975. Travle mennesker over hele kloden forsager søvnen i stort omfang. Cinemagraf Kasper Løftgaard

Derfor skal du læse denne artikel

Søvn er et fundamentalt behov, en kendsgerning ved tilværelsen, der findes på tværs af alle arter, tider og steder. Men forholdet mellem søvnen og tidens præstationsmenneske er i krise. At sove er at spilde tiden, har vi lært. Men hvad gør søvnløsheden ved vores sind, vores samfund – og vores hjerners opvaskemaskine-funktion?

Hånden på hjertet: Jeg er virkelig træt for tiden. Det er jeg ganske givet, fordi jeg ikke sover særlig meget. Jeg går i seng klokken tolv, mine børn vækker mig klokken 5.30, og når jeg står op klokken kvart i syv, ligner jeg Jesper Binzer i hovedet. Jesper Binzer er en flot mand, men det er ikke meningen, at en kvinde på 36 skal ligne en mandlig rocksanger på 50.

Er du en gennemsnitligt dansker med en fuldtidsbeskæftigelse vil følgende ikke overraske dig: Jeg er ikke den eneste, der langt fra altid får mine otte timers søvn. Siden 1975 er antallet af danskere med et fuldtidsjob, der sover mindre end seks timer om natten, steget signifikant. Tiden bliver brugt på at arbejde i stedet for at sove. Overalt i den industrialiserede verden gør samme tendens sig gældende. I Storbritannien sagde 32 procent af briterne i 2011, at de i løbet af det seneste halve år havde sovet mindre end syv timer per nat. I 2014 var dét tal vokset til 60 procent af befolkningen. I nogle af verdens storbyer er søvnløsheden blevet en betydelig del af metropol-kulturen: I Tokyo sover indbyggerne i gennemsnit fem timer og 43 minutter i døgnet, i Seoul seks timer og tre minutter og i Las Vegas seks timer og 32 minutter.

Hvis man googler Hvorfor kan jeg ikke …” foreslår søgemaskinen selv – baseret på de mest populære søgninger – at sætningen færdiggøres med ordet sove”. Søgningen er mere populær end Hvorfor kan jeg ikke sende en mms”; vi har tilsyneladende et mere problematisk forhold til søvn end til moderne teknologi. Hvilket ikke siger så lidt.

Vores forhold til søvn er i krise,” konstaterer Huffington Posts chefredaktør Arianna Huffington, der netop er udkommet med bogen The Sleep Revolution. Her fortæller hun om sit eget problematiske forhold til søvn, der endte i en pøl af blod, da hun i 2007 dejsede om og knaldede hovedet ned i sit skrivebord som en reaktion på en af civilisationens mest udbredte psykiske lidelser: Udbrændthed.

Huffington havde i årevis fået alt for lidt søvn om natten og om dagen dopet sig med koffeinkuren. Nu slår hun til lyd for en regulær søvnrevolution, der skal besinde os på nødvendigheden af en god nats søvn.

Egentlig er det forunderligt: Søvn er et helt grundlæggende biologisk fænomen, som findes hos langt de fleste dyrearter fra orme til mennesker; vi har søvnen til fælles med alle andre levende væsener på tværs af tider, kulturer og egne; vi sover, Jesus sov, dinosaurusser sov, og søvnens nødvendighed og dens mysterier er flettet dybt ind i vores biologi, vores kultur og historie – alligevel behandler mange af os (herunder jeg selv, Binzer) søvnen med en nærmest stædig skødesløshed. Hvorfor?

Bonusinfo. USA havde i 1970'erne tre medicinske søvncentre. I dag har landet mere end 2.500 centre, der tager sig af søvnbesværede amerikanere.

Elsebeth Hagen er kommunikationskonsulent, 37 år, og kunne i mange år slet ikke lide at sove. Gennem mindst ti år sov hun mellem fem og fem en halv time om natten og kom gennem dagene på en cocktail af koffein og sukker. At sove, tænkte hun, var røvsyg spild af tid”, for tiden mellem 22 og 02 var hendes egen.

Jeg havde FOMO, fear of missing out, før det eksisterede som fænomen,” fortæller hun, da jeg har hende i røret. Når jeg sov, var der bøger, der ikke blev læst, film, der ikke blev set, samtaler, der ikke blev ført.”

Måske gik der også sport i at være en, der ikke sad og klynkede over at være nybagt mor og have endeløs brug for søvn. Sådan var hun ikke. Hun var en, der sagtens kunne holde et foredrag for 50 mennesker på en blanding af OK forberedelse, tre timers søvn, to kopper kaffe og en rulle mentos”.

Elsebeth Hagen ler. Lidt. I dag er hun ikke overbevist om, at søvn alene bør behandles som en irriterende gene.

Men hey, Napoleon, sov heller ikke!”

Og nej, det gjorde han faktisk ikke. Eller rettere: Napoleon Bonaparte, den franske kejser, der i en vis periode af historien regerede stort set hele den vestlige verden, sov vældig lidt. Han mente, at træthed var et udtryk for slaphed og drev sin hær efter samme princip: Jo længere hans soldater kunne holde sig vågne, mente Napoleon, jo større strategisk fordel ville han have. Da han engang blev spurgt om, hvor mange timers søvn, man behøvede, svarede han: Seks for en mand, syv for en kvinde, otte for et fjols.”

Gennem den vestlige historie har mangen en hærfører, politisk leder eller virksomhedsdirektør fulgt Napoleons eksempel og demonstreret et søvnbehov, der forekommer usandsynligt lille. Margaret Thatcher siges kun at have sovet fire timer i døgnet. Da Bill Clinton gik på college fortalte en professor ham, at mange store ledere gennem tiden havde klaret sig med fire-fem timers søvn, og siden forsøgte Clinton sig med samme magre søvnkur, selv om han senere erkendte, som Arianna Huffington citerer ham for i sin bog, at alle alvorlige fejl, jeg har begået i mit liv, har jeg begået, fordi jeg var for træt”.

Benjamin Franklin proklamerede i 1748, at tid er penge” og beskrev og dikterede dermed på en og samme tid den kapitalistiske kulturs idealtype af en succesfuld person: Det er den hårdtarbejdende machoboss, der går som den sidste fra kontoret – hvis nogensinde overhovedet – som gør succes. Ikke ham eller hende, der passer sin sengetid. I britiske lægekredse kalder man i dag beundrende en hospitalslæge, der på 24. time knokler løs, for en Jack Bauer”, navngivet efter hovedpersonen i tv-serien 24 Timer, der i løbet af et hektisk døgn nedkæmper den ene terrorist efter den anden uden så meget som at skjule et diskret gab i ærmet.

Idealet om den søvnløse superhelt er så stærkt, at det gang på gang trumfer konkrete, virkelige erfaringer. At søvn er en nødvendig forudsætning for at tage kloge beslutninger forekommer jo åbenbart, når man selv har prøvet groggy af for lidt søvn at tage stilling til noget så ordinært som valget mellem pastaskruer eller kartofler til aftensmad. Sidste år under Grækenlands seneste økonomiske krise trak landets forhandlinger med EU ud i endeløse møder – et af dem varede hele 17 timer.

Jeg kan ikke lide den her måde at arbejde på, det gør mig søvnløs,” fortalte EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker efterfølgende. Vi kan ikke træffe de rigtige beslutninger, når vi er trætte.”

Alligevel tror vi, at det snildt lader sig gøre at få for lidt søvn og samtidig foretage fornuftige valg, hvis man tilhører den del af befolkningen, der er velsignet med et ekstraordinært lille søvnbehov. Men gæt engang. Den del af befolkningen findes stort set ikke. Eller rettere: Den del af befolkningen (1 procent ifølge flere undersøgelser) er så ufattelig lille, at nogle af os, der bilder os ind at tilhøre denne udvalgte skare, lyve.

Bonusinfo. Globaliseringen har sat den sydeuropæiske siesta-tradition under pres: I 2006 besluttede den spanske regering at skære de offentlige ansattes siesta ned til én time i håb om at få det private erhvervsliv til at følge trop.

Inden vi graver os ned i baggrunden for dén løgn, så lad os kigge på, hvorfor det netop er en løgn, at søvn er en undværlig del af livet. Hvad er egentlig forklaringen på, at vi sover?

Faktisk har vi forbavsende længe ikke kendt den egentlige årsag til, at søvn er livsnødvendigt. Man har blot konstateret, at alt tydede på, det forholdt sig sådan: Hvis søvn ikke spiller en absolut fundamental vital funktion,” som søvnforsker Allan Rechtschaffen fra University of Chicago formulerer det i Huffintons bog, så er det den største fejl, evolutionen nogensinde har foretaget.”

For få år siden gjorde Maiken Nedergaard, en af verdens mest anerkendte hjerneforskere, imidlertid en opdagelse, der for første gang kunne forklare den fundamentale sammenhæng mellem søvn og liv: Når vi sover, bliver de affaldsstoffer, som i løbet af dagen klistrer sig til hjernecellerne, vasket væk. Søvn sætter med andre ord gang i en indre opvaskemaskine, der sørger for en livsnødvendig rengøring af hjernen.

Jeg talte med Maiken Nedergaard morgenen efter, jeg havde sovet 11 timer i streg (researchen til den her artikel fik mig en aften til at gå umanerlig tidligt i seng). Tænk på et akvarium,” fortalte hun. Hvis fisk skal overleve i et akvarium, er det nødvendigt, at det bliver gjort rent, så det biologiske affald ikke hober sig op. På samme måde med hjernen.”

Det var ved at nærstudere sovende mus, at Nedergaard (der både er professor på Panum Instituttet i København og University of Rochester i USA) sammen med sit forskerhold gjorde den vigtige opdagelse. Hjernens helt eget kloakeringssystem – det såkaldte glymphatiske system – er i særlig grad funktionsdygtigt under søvn, viste undersøgelserne: Når man sover, skrumper hjernecellerne, så de giver plads til den væske, der vasker celleaffald væk. Ikke mindst proteiner, der kan påvirke vores hukommelse i negativ retning.

Rengøringssystemet, som Nedergaard opdagede, er så krævende, at det ikke lader sig gøre for hjernen både at bruge energi på dét og på kroppens mange andre vitale funktioner. Det ene gør den, når vi sover. Det andet, når vi er vågne.

Det er ligesom, når du inviterer til fest,” forklarer Nedergaard. Du kan ikke byde en gæst indenfor og fastholde en meningsfuld samtale, samtidig med at du skurer bordet.”

Den natlige hovedrengøring er imidlertid ikke bare det, der vedligeholder eksempelvis vores evne til at huske. Den afholder os også fra at dø. Simpelthen. Sover man ikke, så hjernen kan få foretaget sit kloakarbejde, vil man først få hovedpine, så vil man blive ramt af skizofrene tanker, dernæst epileptiske anfald, og så vil man dø”, konstaterer Nedergaard tørt.

Jeg fortæller hende, at jeg oven på 11 timers søvn føler mig klar i hovedet og spørger, om det er, fordi min hjerne er blevet vasket i næsten et halvt døgn.

Ja,” siger hun. Det er helt sikkert derfor.”

Bonusinfo. I Japan, Kina og Korea har de et ord for død forårsaget af for meget arbejde. Fænomenet kaldes henholdsvis karoshi, guolaosi og gwarosa.

Listen af undersøgelser, der viser sammenhængen mellem søvn og – well – klarhed i hovedet, er da også lang: Vi bliver ringere til at modtage og agere på information, når vi ikke har sovet. Vi bliver (meget) dårligere til at køre bil uden søvn. Et studie fra University of California viser, at mennesker, der sover mindre end fire timer pr. nat, er mere tilbøjelige til at huske” ting, der aldrig er sket. Og omvendt: Der er videnskabeligt belæg for at sige, at udtrykket at sove på det” giver mening. Arianna Huffington gengiver et studie fra et forskerhold på University of Exeter i Storbritannien, der viser, at vores chancer for at komme i tanke om ting, vi har glemt, bliver fordoblet, hvis vi sover på det. Når vi sover, konkluderer forskerne, øver vi aktivt informationer, vi har markeret som vigtige”. Det er altså ikke tiden, der er gået, som får os til at komme i tanke om ting, vi har glemt – det er søvnen, vi har fået.

Søvn, selvfølgelig, har også en lang række positive effekter på helbredet i al almindelighed, blandt andet kan alt for lidt søvn påvirke mænds sædkvalitet, ligesom sammenhængen mellem søvnmangel og overvægt er veldokumenteret; glem heller ikke, at søvn er den mest effektive medicin mod forkølelse overhovedet. Men lad mig i stedet for at fortabe mig i den lange række af søvnmanglens helbredsmæssige konsekvenser henlede opmærksomheden på noget, som vi måske i særlig grad glemmer i en tid med fokus på hjernekemi og biologiske processer: Søvn tillader ikke alene kroppen at vedligeholde sig selv. Søvn giver adgang til – med Sigmund Freuds ord – “det ubevidste”.

Drømme, skrev psykoanalysens grundlægger i sit epokale mesterværk Drømmetydning fra 1900, er symbolske manifestationer på alt det, der er pakket væk i sindets nederste lag. En drøm er en besked fra det ubevidste om, hvad der ligger og roder af fortrængte impulser og drifter dernede. Drømme, skrev Freud, har virkelig en mening og er på ingen måde et udtryk for en fragmentarisk aktivitet i hjernen, sådan som myndighedspersoner har hævdet. Når vi har gennemført tydningen af en drøm, ser vi, at en drøm er opfyldelsen af et ønske”.

Drømme, med andre ord, åbner porten til de sider af sindet, som vores vågne, civiliserede og fornuftige jeg ikke har nøglen til. Her får vi beskeder til os selv om os selv, som kan sætte os i kontakt med både lystfulde længsler og sorgfulde minder. Selv hvis man ikke køber hele Freuds drømme-teori (at enhver drøm udtrykker et specifikt, fortrængt ønske), er det svært at se bort fra det simple faktum, at drømme er en af de vildeste features ved menneskelivet. Når vi drømmer, kan vi flyve. Når vi drømmer, kan vi elske med hvem som helst. Når vi drømmer, kan 1.000 vildsvin komme gungrende i takt på himlen over Vestsjælland. Hvad går vi ikke glip af, både hver især og i vores fælles kultur, hvis vi ikke drømmer?

Som surrealismens mester, Salvador Dalí, sagde om sin inspirationskilde: Faktisk er jeg bare automaten, der registrerer, uden dom og så nøjagtigt som muligt – diktaten fra mit ubevidste, mine drømme.”

Verden og sindet ville være et tristere sted uden syrede indfald, smeltede ure og menneskekroppe med skuffer i stedet for bryster. Som et gammelt ordsprog siger: Natten kender ingen skam.”

Bonusinfo. Dalai Lama, tibetanernes religøse leder, er ikke i tvivl: “Søvn er den bedste form for meditation, har han sagt.

Om Thomas Edison havde til hensigt at fortrænge smeltede ure i sit indre, kan ingen i dag gøre sig klog på. Men at manden, der opfandt glødelampen, er en af historiens mest inkarnerede søvnfornægtere, er et faktum: Da Edison levede, promoverede han om nogen idéen om kulturens hårdtarbejdende helt, der på grund af sin søvnresistens gjorde succes. FREMTIDENS MENNESKE VIL SPENDERE MINDRE TID I SENGEN, proklamerede The New York Times i 1914, da opfindelsen af glødelampen havde 35 års jubilæum.

I gamle dage stod manden op og gik i seng med solen,” fortalte Edison i et interview med avisen. Om en million år, vil han slet ikke gå i seng. Søvn er virkelig en absurditet, en dårlig vane … Intet i denne verden er mere farligt for menneskehedens effektivitet end for meget søvn.”

Uagtet om Edison faktisk havde brug for mere end de fire-fem timers søvn i døgnet, han fik, påvirker ikke bare hans ideal, men også – i særlig grad – hans opfindelse vores søvn den dag i dag. Glødelampen tilbød den første lyskilde i verdenshistorien, som gjorde det praktisk muligt at arbejde efter mørkets frembrud. Opfindelsen af kunstig belysning hænger uløseligt sammen med fremkomsten af den industrielle revolution, der praktisk talt afskaffede fænomenet nat i alt fra fra 1800-tallets fabrikshaller til nutidens 7-Eleven-kiosker.

På trods af alle dens fordele, er det industrialiseringen,” som Arianna Huffington konstaterer, der har forværret vores forhold til søvn i så omfattende grad.”

Inden industrialiseringen omkalfatrede stort set alle dele af den menneskelige tilværelse, var det gængse sovemønster et ganske andet end det, vi kender i dag.

Historikeren Roger Ekirch fra Virginia Tech har påvist, at folk gennem det meste af historien har sovet af to omgange i løbet af én nat – og altså ikke otte timer ud i en køre: Man gik i seng og sov, vågnede efter et par timer, røg, hvilede eller fordrev tiden på anden vis, inden man faldt i det, der kaldtes den anden søvn”. Referencerne til denne måde at sove på, fortæller Ekirch i sin bog fra 2005 At Day’s Close, er utallige og afslører, at dette sovemønster var normal rutine for de fleste. Homer skriver i Odysseen om nattens første søvn”, det samme gør Dickens i Barnaby Rudge og Cervantes i Don Quixote. I bønnebøger fra 1400-tallet kan man finde bønner, der egner sig særligt godt til den vågne tid mellem de to omgang søvn, og i en lægebog fra 1500-tallet anbefales par, at det bedste tidspunkt at have sex på ikke er efter en lang dags arbejde, men efter den første søvn”.

I begyndelsen af 1990’erne viste et forsøg foretaget af psykiateren Thomas Wehr da også, at mennesker, der ikke får adgang til kunstigt lys, begynder at sove ligesom Odysseus: Først fire timers søvn, så en slumrende søvnpause på et par timer, og så fire timers søvn igen.

Aaaah.

Bonusinfo. “Hver gang vi tænder lys, har Harvard-professoren og sovemedicineksperten Charles A. Czeisler konstateret, “kommer vi utilsigtet til at tage et stof der påvirker, hvordan vi sover.

Da det kunstige lys og den industrielle revolution koloniserede mørket og satte vores tid i skema, blev myten om den søvnløse superhelt skabt. Samtidig blev søvnen et politisk anliggende. Fabrikshallernes lys gjorde det i princippet muligt at arbejde døgnet rundt, og fra arbejderbevægelsen rejste der sig omkring århundredeskiftet krav om at opdele døgnet, som vi kender det i dag: Otte timers arbejde, otte timers frihed, otte timers søvn. Smukt svungne ottetaler prydede de faner, der blev båret forrest i 1. majdemonstrationer i de store danske byer.

Arbejdernes krav blev opfyldt i 1920, og siden holdt vi stort set op med at tænke på søvn som et politisk anliggende eller noget, der skulle forhandles om arbejdsgiver og arbejdstager imellem. I dag er søvn imidlertid igen ved at blive hevet frem fra det private mørkekammer. Hos Dong Energy eksempelvis er søvn en ud af fire selvstændige indsatsområder under energivirksomhedens sundhedspolitik.

Vi har jo længe haft fokus på fysiske arbejdsulykker,” som Hanne Blume, Dong Energy’s HR-direktør, fortæller mig, men i dag er det i høj grad vores hjerner, vi skal leve af. Du kan få en arbejdsulykke, hvis du trækker for meget på din hjerne – og det gør du, hvis du ikke får sovet nok og altid er på.”

Kan søvn i fremtiden få samme status som motion og et røgfrit liv? Det er slet ikke utænkeligt. I en rapport med titlen The Future of Sleeping fra det schweiziske Gottlieb Duttweiler Institute konkluderes det, at søvn bliver det nye statussymbol” blandt ledere og meget ambitiøse mennesker:

Søvn kommer til at blive synonym med ambitioner, kreativitet og succes, mens den tidligere kult omkring lidt søvn vil blive udstillet som en macho-opførsel”, hedder det.

Rapporten er (alarm-alarm!) finansieret af blandt andet sengefirmaet Jensen Møbler, men mon ikke den er god nok alligevel? Hvad vi har for lidt af vil altid blive betragtet som en luksus:

Kaviar. Diamanter. 11 timer lange lure.

Bonusinfo. Thomas Tryon, en af 1600-tallet mest populære selvhjælps-forfattere, skrev i 1681: “Lad natten lære os, hvad vi er, og dagene, hvad vi kunne være.

Jeg har ikke lyst til at fjerne søvn fra hylden med basis-behov for at placere den på hylden, der står livsstil” på. Tværtimod. Søvnen giver os ydeevne, robusthed, gør os kvikke i pæren og klar til at præstere. Men søvnen rummer også helt andre, mere sprængfarlige potentialer: Søvn er frihed. Søvn er en pause fra konkurrencestatens krav. Når vi sover, forbruger vi intet, vores kreativitet er ikke målrationel, vores drømme ikke tilpasset omverdenens forventninger.

Måske er noget af det mest oprørske, man kan gøre i dag, at sove?

I sin lille bog Træthedssamfundet skriver filosoffen Byung-Chul Han om, hvordan det moderne præstationssamfund efterlader os totalt udmattede. Og udmattelse, mener han, fører kun mathed med sig. Træthed derimod er fredfuld og saliggørende.

Den dybe træthed løsner identitetens klammer,” skriver han. Tingene flimrer, changerer og sitrer i kanterne.”

Derefter kan søvnen tage over.


Kilder:
Arianna Hufftington, The Sleep Revolution – Transforming Your Life, One Night at a Time, Harmony (2016). Bogen anbefales varmt! Flertallet af fakta i denne artikel er hentet fra den.
A. Roger Ekirch, At Day’s Close – A History of Nighttime, Phonix (2005).
Byung-Chul Han, Træthedssamfundet, Møller (2012).
Danielle Tenger og Karin Frick, The Future of Sleeping – New markets in the always-on society”, GDI (2014).
Jens Bonke, Trends in short and long sleep in Denmark from 1964 to 2009, and the associations with employment, SES (socioeconomic status) and BMI, Sleep Medicine (2015).
Poul Jennum et al. Søvn og sundhed, Vidensråd for forebyggelse (2015).
Sigmund Freud, The Interpretation of Dreams” i The Freud Reader, W.W. Norton (1989).

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem