Stop snakken om skyhøj vækst. Nationalbankdirektøren himself siger, vi ikke nødvendigvis har brug for det

RO PÅLav vækst er ikke automatisk en katastrofe, siger nationalbankdirektør Lars Rohde. Se bare på Japan. Foto: Nikolai Linares/Scanpix.

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Vi hører ofte samme mantra: Vi skal have mere gang i væksten. Men nu siger nationalbankdirektøren, at vi skal holde op med at forvente brølende vækst. Og at det faktisk ikke behøver være et problem. Et vigtigt og overraskende indspark i en ofte ensporet debat.  

Efterhånden er det blevet en slags hellig sandhed: Væksten er for lav i Danmark. Vi skal have mere gang i økonomien.

Det er en parole, der gennemsyrer hele den politiske debat. Den retfærdiggør besparelser. Den udstikker i høj grad retningen for den måde, vi taler om samfundsøkonomien.

Men måske skal vi slappe lidt af.

I hvert fald har Danmarks nationalbankdirektør, Lars Rohde, en vigtig pointe, der trækker i modsat retning.

Jeg talte med ham for nylig et sted højt oppe i Nationalbankens mastodontiske bygning (prøv at gå forbi det sted; sjældent har en bygning udstrålet så meget magt). Vi talte om, hvad der skal til for at – ja – få mere gang i hjulene, som man siger.

Mange økonomer taler om et grundlæggende behov for grundlæggende reformer. Lars Rohde mener også, at reformer vil være positivt. Men – og her kommer den vigtige pointe: Spørgsmålet er, hvor meget vækst man kan få, selv med vidtrækkende reformer.

Vi skal nok ikke vente brølende vækst, selv med reformer,” siger han.

Så måske skal vi vænne os til lave vækstrater, på en procent eller deromkring?

Ja. Der er i hvert fald nogle underliggende strukturer, der trækker i den retning.”

Nationalbankdirektøren mener, at nogle helt basale, strukturelle kendsgerninger gør det svært at skabe høj vækst:

Den første handler om demografi. En af de største drivere for vækstrater og økonomisk udvikling er noget så simpelt som befolkningsudvikling, og i en stor del af den udviklede verden er der demografisk modvind, siger han. Med andre ord: Vi bliver flere ældre, der forlader arbejdsmarkedet, samtidig med at det er små årgange, der træder ind på arbejdsmarkedet.

En anden faktor er, at vi er ved at bevæge os fra en type samfund til et andet. Vi har tidligere været igennem en forvandling fra landbrugssamfund til industrisamfund, og her var mange produktivitetsgevinster at hente. Vi begyndte at arbejde langt mere effektivt. Men nu er vi i gang med overgangen fra industrisamfundet til et servicesamfund – og her får vi ikke længere de samme produktivitetsgevinster.

Desuden: I overgang fra landbrugsøkonomi til industrisamfund blev mange ting flyttet fra den uformelle til den formelle del af økonomien. Kvinderne passede ikke længere deres børn i hjemmet; nu passede de andres børn i børnehaven.

Brutalt sagt lavede de det samme. Nu fik de bare penge for det. Det gav voldsom og til dels kunstig vækst,” siger han.

Sagt med andre ord: Bare ved at flytte en aktivitet – eksempelvis børnepasning – fra hjemmet og ud i den formelle økonomi, så man store stigninger på de officielle vækstrater.

Bonusinfo: 1,2 procent. Så meget voksede Danmarks bruttonationalprodukt sidste år.

I dag sker der det modsatte: Vi flytter ting ud af den formelle økonomi og tilbage i den uformelle sfære. Tænk deleøkonomi. Vi køber ikke biler, vi køber og deler services. Det betyder færre solgte Skodaer, men flere delebilsordninger. Det skift løber dybt i rykket fra industri- til serviceøkonomi. Og det trækker ned, når vi måler væksten – eller manglen på samme.

Som nationalbankdirektøren siger:

Stål kan du veje og måle. Du kan tælle antallet af producerede biler. Men hvordan tager man højde for udviklingen i kvalitet, i sofistikerede elektroniske produkter for eksempel?”

Økonomisk vækst i serviceøkonomien er, med nationalbankdirektørens ord, blevet et målemæssigt morrads. Det vil sige, at udviklingen i bruttonationalproduktet og nationalregnskabet måske ikke længere særlig præcist afspejler, hvordan økonomien udvikler sig; de blev udviklet i overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund i 1930’erne og 1940’erne og har, som Lars Rohde pointerer, måske lidt problemer med at måle den nye økonomi”.

Det har alt sammen to konsekvenser. For det første: Vi skal måske nok vænne os til lav vækst en del år fremover. For det andet: Måske er det faktisk ikke så slemt. Især ikke hvis vores officielle væksttal faktisk ikke afspejler al den værdi, der bliver skabt i økonomien.

Tag Japan for eksempel. Landet har gennem årtier haft meget lav eller ingen vækst. Økonomer har talt om det tabte årti eller ligefrem et kvart århundrede, hvor tingene har stået stillet. Japan har været et skræmmeeksempel for andre udviklede lande. Spørgsmålet er bare, om det er en præcis analyse. For trods stilstanden i den målte vækst, er der masser af fremskridt, rigdom og kvalitet i Japan og i den japanske økonomi. Japanerne lever længe og lever godt.

Som Lars Rohde siger med et smil:

Jeg kender indtil flere, der lige har besøgt Japan. De siger: Hvis det er resultatet af 20 års nulvækst, så kom bare med det”. Det er ikke et samfund, der ser ud, som om det lider.”

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: