Selv Japan vil indføre firedages arbejdsuge. Her er status på en efterhånden global arbejdsrevolution

Hvis selv det konservative Japan er med på idéen, bliver den svær at stoppe.

Foto: Yoshikazu Tsuno / AFP / Ritzau Scanpix
  • 28. juni 2021
  • 6 min.

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Det er efterhånden flere år siden, Moeko Suzuki fik nok af den japanske arbejdskultur. Mange ansatte arbejder over, fordi de føler, at de så bliver lovet en karriere og forfremmelser,” siger hun, da jeg fanger hende på Skype. Men flere og flere siger op, fordi de ser, at det løfte ikke bliver til virkelighed, at det er et fantom.” Hun besluttede at starte sit eget firma, Tailor Innovations, hvor hun tilbyder it-løsninger, der anvender data til at effektivisere arbejdsopgaver. Firmaet har et fladt hierarki, og hvor det på mange andre klassiske japanske virksomheder er kutyme, at man som ansat bliver siddende på sin pind, indtil chefen er gået hjem, samarbejder Moeko Suzuki på lige fod med sine ansatte.

Japan er kendt for sin disciplin og stærke æresbegreb. Hvor samuraier i fortiden begik selvmord, hvis de overlevede et nederlag i krig, er det i dag kontorfolk i jakkesæt, der (i sjældne tilfælde) hellere vil arbejde sig selv ihjel end sige op eller bede om ferie. Død ved overarbejde, hedder det, karoshi. Problemet blev for alvor anerkendt af den japanske regering i 2016. Her udgav de en rapport, som indikerede to ting: 1. At ansatte i én ud af fem virksomheder har mere end 80 timers overarbejde hver måned. 2. At det medførte en alvorlig sundhedsrisiko.

Nu forsøger den japanske regering at skabe en mere sund work-life-balance ved at foreslå noget uforudset: en firedages arbejdsuge. Der er helt klart sket en ændring i mentaliteten,” siger Moeko Suzuki. Det er ikke naturligt for regeringen at komme med den her slags forslag.”

Det, at selv Japans regering foreslår det her, er vildt, fordi landet ellers har en mildt sagt konservativ tilgang til arbejdsmarkedet. Historien viser, at idéen om en firedages arbejdsuge har et virkelig stærkt momentum lige nu. I marts kunne den spanske regering annoncere, at de vil kaste sig ud i et treårigt forsøg med en 32-timers arbejdsuge. De vil smide 50 millioner euro efter projektet. Både New Zealands og Finlands premierministre har luftet idéen. Og for et par år siden forsøgte Sverige sig med et lignende projekt, da man i to år nedsatte 70 sygeplejerskeres arbejdsuge til fire dage.

Men selv om Japan viser, hvor stærkt firedages-idéen står globalt lige nu, viser landet også, hvorfor idéen kan få svært ved at vinde indpas. For selv om idéen helt klart løser visse problemer, så skaber den også andre.

Så hvorfor kommer den japanske regering med det her forslag lige nu?

Det har faktisk noget med COVID-19 at gøre. Pandemien har nemlig ændret arbejdskulturen i Japan. Så kort kan det siges. Og den ændring handler om andet og mere end at udfase faxmaskiner og lave flere digitale møder. Eftersom det ikke har været muligt at holde øje med, hvor længe de ansatte sidder foran skærmen, har man set mere på deres produktivitet, fortæller Moeko Suzuki. Og det har betydet, at mange virksomheder har opdaget, at deres ansatte kan være lige så produktive, hvis ikke mere, når de arbejder hjemmefra. De har med andre ord set, at de kan stole på deres ansatte til at administrere deres egen tid.

Men der er vel større ting på spil?

Yes. Regeringens offentlige begrundelse for, at flere skal arbejde mindre, er at forbedre den nationale work-life-balance og få folk til at gå mere ud og bruge flere penge. Tiltaget sigter også mod at gøre den japanske arbejdskultur mere fleksibel og effektiv for at tilpasse sig det internationale arbejdsmarked. Lige nu er kulturen nemlig ret rigid, hvilket giver en række udfordringer. Selv når de ansatte arbejder mere, stiger produktiviteten meget lidt (sammenlignet med andre førsteverdenslande), og så er arbejdsmobiliteten meget lav.

Og så er der nogle ret pragmatiske grunde, som primært sigter mod at overbevise virksomhederne. En firedages arbejdsuge vil, ifølge regeringens rapport, sikre mere kvalificeret og effektiv arbejdskraft. Det vil hjælpe virksomhederne til at holde på erfarne medarbejdere, der ellers ville være nødsaget til at forlade jobbet for at starte familie eller tage sig af ældre familiemedlemmer. Og det vil opmuntre ansatte til at videreuddanne sig eller tage jobs ved siden af og dermed kvalificere sig yderligere.

Mange japanske virksomheder har da også allerede haft succes med en firedages arbejdsuge. For eksempel rapporterede Microsoft Japan i 2019, at en firedages arbejdsuge øgede deres produktivitet med 40 procent og sparede dem samtidig penge på elektricitet og print.

Det lyder jo flot og fint. Kommer forslaget til at ændre noget?

Det er eksperterne, ifølge for eksempel Japan Times, uenige om. For trods nogle enkelte succeshistorier er arbejdsgivere stadig bekymrede for, at produktiviteten vil falde. Og ansatte er bekymrede for at gå ned i løn samt for at blive anklaget for ikke at være fuldt engageret i virksomheden.

For faktisk lader det i større grad til at være kultur end lovgivning, der får de mange japanske ansatte til at arbejde over. De japanske ansatte har nemlig allerede virkelig gode vilkår – på papiret. Moeko Suzuki fortæller, at lovgivningen, der beskytter lønmodtagerne er ret stærk. De bliver ikke tvunget til noget.” Virksomhederne skal desuden have en virkelig god grund, før de kan fyre de ansatte.

Det er snarere en form for kulturelt gruppepres, der får de ansatte til at blive længe. Ansattes bidrag til virksomheden bliver i højere grad vurderet på, hvor mange timer de sidder på kontoret, end hvad de rent faktisk producerer. Det betyder, at mange bliver siddende flere timer, efter at de egentlig har fri – også selv om de ikke har meget at lave, fortæller Moeko Suzuki. Efter regeringen begyndte at sætte fokus på karoshi i 2016, blev mange virksomheder opfordret til aktivt at forhindre deres ansatte i at arbejde over. Men det var lettere sagt end gjort. Nogle steder var de nødt til at slukke lyset i hele kontorbygningen for at få folk til at gå hjem, fortæller hun. Det er den samme kultur, der kan blive den største hindring for, at en firedages arbejdsuge rent faktisk bliver en ting.

Så er idéen med en firedages arbejdsuge overhovedet flyvefærdig?

Man kan sige så meget, at det står klart, at det ikke er problemfrit at indføre det. For et par år siden forsøgte Sverige sig som sagt med et lignende projekt, da man i to år nedsatte 70 sygeplejerskeres arbejdsuge til fire dage. Tilbagemeldingerne var positive; de havde mere energi, tog færre sygedage og var mere effektive. Men der var bare et problem: Det var for dyrt. For man var nødt til at ansætte 17 ekstra sygeplejersker for at have bemanding døgnet rundt.
Og her viser der sig én af de første udfordringer ved at indføre kortere arbejdsuger: Der skal ansættes flere for at bemande stationerne. Og hvis ikke de ansatte er klar til at gå ned i løn, samtidig med at de går ned i tid, bliver det hurtigt ret dyrt. Det er især et problem ved face to face-arbejde, hvor de tabte timer skal dækkes på anden måde.

Det problem har man ikke i samme grad i virksomheder med mere fleksible arbejdsforhold såsom tech-start-ups, som Moeko Suzukis, og udviklere. Flere svenske tech-start-ups har for eksempel rapporteret efter lignende forsøg, at deres ansatte producerede lige så meget på seks timer, som de tidligere havde gjort på otte. Og i Danmark har it-virksomheden IIH Nordic haft endnu mere succes med en 30-timers arbejdsuge. Ud over bedre trivsel og halvering af sygedage oplevede de også en økonomisk gevinst: På to år steg overskuddet med 233 procent.

Men man kan indvende, at langtfra alle virksomheder vil opleve lignende positive resultater. Økonomerne i Kraka er i hvert fald ikke overbevist. De vurderer, at det vil være meget dyrt for det danske samfund, hvis den nationale arbejdstid sænkes fra 37 timer til 30 timer, som Alternativet foreslog i 2015. 270 milliarder kroner ville det koste samfundet, lød vurderingen. Til den slags beregninger har andre indvendt, at den økonomiske videnskab har svært ved at opfange alle de positive gevinster såsom mindre sygefravær, mere velfungerende familier og bedre trivsel.

Ja, så alt i alt er der mange udfordringer ved at ændre mange årtiers arbejdskultur. Men at et land som Japan nu foreslår en firedages arbejdsuge tyder på, at idéen ikke forsvinder lige med det samme.