Send en tanke til Zetlands medlemmer

Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Ida Svantemann er medlem af Zetland og har delt den med dig.

En ny, sjælden bivirkning kan måske ramme børn og unge. Så skal vi stadig vaccinere de yngste?

Det handler om, hvad man synes er vigtigst: Fællesskabet eller den enkelte.

Foto: Utrecht Robin / Abaca / Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte


8. juni 2021
8 min.

Når Lone Graff Stensballe ser på udrulningen af coronavacciner i Danmark, ser hun en kæmpe succeshistorie”. Hun er børnelæge på Rigshospitalet i København og professor i pædiatrisk vaccinologi, altså videnskaben om at vaccinere børn. Det, der gør hende så glad, er det nærmest uhørt høje antal danskere, der siger ja til vaccinerne. I de ni mest udsatte grupper, hvor alle er blevet tilbudt en vaccine, har hele 95 procent takket ja. Tilliden til sundhedsvæsnet er simpelthen så høj,” siger hun. Det er jeg så taknemmelig for. Men den tillid forpligter.”

Det, jeg i virkeligheden prøver at sige, er det her: Lone Graff Stensballe er fan af vacciner. De redder liv, og derfor bliver hun glad, når folk tager imod dem. Men på det seneste har noget alligevel naget hende. Der er nemlig kommet flere meldinger fra udlandet, der tyder på, at mRNA-vaccinen fra Pfizer, og muligvis også den fra Moderna, i meget sjældne tilfælde kan føre til hjertemuskel- og hjertehindebetændelse

Det er vigtigt at sige, at både myndigheder og eksperter stadig anbefaler vaccinen, og at de mulige bivirkninger for langt de fleste vil være ufarlige og gå over af sig selv. Men vi ved endnu ikke, om vaccinen i særligt sjældne tilfælde kan føre til mere alvorlige problemer. Faktisk ved vi slet ikke med sikkerhed, om tilfældene af hjertemuskel- og hjertehindebetændelse rent faktisk er en bivirkning ved vaccinerne – eller om det, vi ser, er et uheldigt tilfælde.

Selv om meget endnu er uvist, synes Lone Graff Stensballe, at den tillid, danskerne viser sundhedsvæsnet, forpligter hende til at fortælle om sin bekymring for den potentielle bivirkning. Og fortælle om, hvorfor det for hende at se bør få os til at tage hul på en svær diskussion om, hvorvidt det er en god idé at vaccinere raske børn og unge med vaccinerne. Også selv om hun frygter, at det, hun siger, kan misbruges – og ende med at gå ud over tilliden til vacciner, hvor fordelene for langt de fleste utvivlsomt opvejer risikoen.

Efterhånden som vi nærmer os vaccinationskalenderens mindst udsatte grupper, støder vi også oftere ind i spørgsmålet om, hvordan hensynet til den enkelte og hensynet til fællesskabet skal vægtes. Og måske er der noget særligt, når det drejer sig om børn.

Inden vi når til det, så lad os se på, hvad vi ved om den nye mulige bivirkning.

Israel har ført an i det globale vaccinekapløb helt siden begyndelsen på grund af en særlig gunstig aftale med vaccineproducenten Pfizer. Derfor er det måske heller ikke så overraskende, at landet har været det første til at opdage den mulige bivirkning.

I slutningen af april i år kom det frem, at Israel undersøgte en række tilfælde af betændelse i hjertemusklen hos unge, der havde fået Pfizer-vaccinen. I dag har Israel registreret 275 tilfælde af betændelse i hjertemusklen – også kendt som myocarditis – blandt de fem millioner, der har fået vaccinen. Det betyder ikke nødvendigvis, at tilfældene skyldes vaccinen, da man også kan få betændelse uden at være blevet vaccineret. Men den 1. juni meddelte det israelske sundhedsministerium, at man mente, at der for mænd i alderen 16 til 30 år var en sandsynlig forbindelse” mellem at have modtaget andet stik af Pfizer-vaccinen og så den særlige betændelsestilstand.

I USA, der også har haft privilegeret adgang til de eftertragtede mRNA-vacciner, har der været lignende meldinger. Ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder er der siden april blevet rapporteret flere tilfælde af betændelse i hjertemusklen og hjertehinden blandt unge og unge voksne.

I Europa har Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) foreløbigt sagt, at der ikke var grund til bekymring, da man ikke har set flere tilfælde af hjertebetændelse i Europa end normalt. Agenturet har dog samtidig sat gang i en grundigere undersøgelse af, om hjertebetændelse kan være en bivirkning ved vaccinerne fra Pfizer og Moderna.

Herhjemme undersøger Lægemiddelstyrelsen lige nu fire tilfælde af hjertemuskel- eller hjertehindebetændelse. I to af tilfældene, begge efter Pfizer-vaccinen, kan det ifølge styrelsen ikke udelukkes, at vaccinen har været en medvirkende årsag”.

Vi ved altså endnu ikke med sikkerhed, om tilfældene overhovedet er en bivirkning ved vaccinerne, eller om det bare er et uheldigt tilfælde. Men Lone Graff Stensballe tager alligevel muligheden meget seriøst. Alverdens sundhedsmyndigheder er nemlig meget påpasselige med at skabe ubegrundet bekymring for bivirkninger. Så når både Israel og USA er ude at sige, at de mener, der kan være en sammenhæng, er der grund til at tro, at deres data må være ret overbevisende – også selv om det stadig mangler at blive gjort frit tilgængeligt, så Lone Graff Stensballe og andre eksperter selv kan se det efter i sømmene.

PANDEMI-BEGYNDER Børnelæge og professor Lone Graff Stensballe har aldrig oplevet en pandemi før. “Jeg synes, det er helt relevant, at man i sådan en situation tager de store spørgsmål op,” siger hun. Foto: Presse

Hvis hjertebetændelsen skyldes vaccinerne, er forklaringen sandsynligvis, at kroppens immunforsvar reagerer uhensigtsmæssigt på vaccinen. En foreløbig konklusion kan måske lyde, at der er en del, der tyder på, at i hvert fald nogle af tilfældene skyldes vaccinerne. Derfor bliver det næste vigtige spørgsmål, hvor alvorligt det her er. Er det en mild bivirkning, vi kan leve med – eller er det så alvorligt, at vi skal genoverveje vaccinernes fremtid for de unge, der ser ud til at være dem, der helt overvejende bliver ramt af betændelsen?

I Israel er 95 procent af tilfældene blevet karakteriseret som milde, og de fleste patienter kan udskrives fra hospitalet efter fire dage eller mindre. Herhjemme har Lægemiddelstyrelsens enhedschef Tanja Erichsen fortalt til Politiken, at hjertemuskelbetændelse normalt er en meget mild sygdom, som oftest går over af sig selv, og som i lidt svære tilfælde kan behandles”. Flere andre eksperter har sagt til avisen, at tilstanden som oftest vil gå over af sig selv uden at efterlade alvorlige skader.

I de fleste tilfælde er det her altså ikke noget stort problem. Det store åbne spørgsmål er imidlertid, om den mulige bivirkning i sjældne tilfælde kan være mere alvorlig. Ifølge israelske medier er en 22-årig kvinde og en 35-årig mand død af tilstanden, men det er i øjeblikket ikke til at sige, om dødsfaldene faktisk skyldes vaccinen, eller om der er en anden grund til, at de udviklede betændelsestilstanden.

Det, vi dog ved, er, at den mulige bivirkning ser ud til næsten udelukkende at ramme unge og børn. Og det giver god mening, da unge har et bedre og kraftigere immunforsvar, der derfor også nemmere kan føre til betændelse. Til gengæld stiller det os i et særligt vanskeligt etisk dilemma.

I slutningen af maj godkendte Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), at Pfizer-vaccinen nu kan gives til raske børn helt ned til 12 år. Og den 4. juni meddelte Storbritannien, at man ville gøre brug af den mulighed. Netop nu er Sundhedsstyrelsen ved at vurdere, om vi skal gøre det samme i Danmark eller ej. Og så er vi altså allerede i gang med at vaccinere børn over 16 år.

Når Sundhedsstyrelsen vurderer, hvem vi skal anbefale vaccinerne til, ser de især på to ting. For det første, om vaccinen gavner den enkelte, der får den. Altså om fordelene ved at lade sig vaccinere er større end risikoen for bivirkninger. Og for det andet, hvor meget det gavner fællesskabet, at den enkelte lader sig vaccinere, idet det mindsker smittespredningen i samfundet.

For vaccinetilhængeren Lone Graff Stensballe er balancen ved at tippe, når det handler om børn under 18 år. Og det er der to afgørende grunde til. For det første betyder risikoen for de nye mulige bivirkninger, at vaccinen i værste fald kan ende med at være en ulempe for den enkelte, da børn og unge normalt får milde coronaforløb. Og for det andet, så synes hun ikke, det er godt nok dokumenteret, at det faktisk er nødvendigt for samfundet, at vi vaccinerer de unge. Et typisk argument er, at det er nødvendigt for at opnå flokimmunitet. Men, siger hun, det er ikke dokumenteret, hvor mange der skal vaccineres, for at virusset stopper med at cirkulere. Og hvis vi vil bede børn og unge om noget så relativt usædvanligt som at lade sig vaccinere for samfundets skyld, bør gevinsterne være særdeles veldokumenterede. Det mener hun altså ikke, de er. Især ikke i dag, hvor epidemien er under kontrol, samfundet i fuld gang med at åbne op – og de mest udsatte grupper for længst er vaccineret. Vi er ikke i en ekstraordinær situation længere,” siger hun.

Lone Graff Stensballe er især i tvivl om vaccinationen af de unge under 18 år, simpelthen fordi de er børn – i juridisk forstand. De er ikke myndige, og derfor bør vi, mener hun, være ekstra forsigtige. Det med at bede nogle umyndige om at gøre noget for samfundets skyld, det synes jeg er yderst forpligtende,” siger hun.

Men hun er også meget bevidst om, at hendes advarsel kommer fra et helt særligt perspektiv. Nemlig børnelægens. Mange andre eksperter har sagt, de synes, det er en god idé, at vi vaccinerer børn under 18 år. Lone Graff Stensballe forklarer forskellen med, at de andre typisk er epidemiologer eller virologer, der ikke har med patienter at gøre i det daglige, og først og fremmest tænker på, hvordan vi som samfund bekæmper pandemien mest effektivt. De ser på de store tal. Det er vigtigt, mener Lone Graff Stensballe. Men selv ser hun typisk tingene fra en anden vinkel, der også er nødvendig. Hun tænker på de børn, hun selv møder hver dag i sit arbejde, og det ansvar, hun føler for ikke at risikere at påføre dem sygdom. Hun tænker på den enkelte, før hun tænker på fællesskabet.

I sidste ende er det nok det, diskussionen handler om. De fleste er enige om, at beslutningen om, hvem der skal vaccineres, både skal have individet og samfundet for øje. Spørgsmålet er, hvor snittet skal lægges, og hvad vi skal vægte højest.