Vindmølleprotester tager til i styrke. Her er tre nye eksempler, der viser, hvad modstanden handler om

  • 13. august 2019
  • 6 min.
VINDENERGI, VIG VÆKOmkring 550 borgere troppede i år op til et protestmøde imod en vindmøllepark i Jammerland Bugt. Flere møller er velkomne, hvis de placeres langt ude til havs, lød budskabet. Foto: Kasper Løftgaard for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Efter fire årtiers tilløb har vindenergi inden for det seneste år overvundet de værste teknologiske og økonomiske forhindringer. Den grønne teknologi stod derfor foran en massiv udrulning. Men nu bliver vindmølleprojekter forhalet eller ligefrem væltet af konflikter og naboprotester.

En grønnere fremtid med mindre CO2-belastende strøm betyder også flere synlige vindmøller. Både fordi der skal placeres flere af dem, og fordi ældre møller skal erstattes af større og mere kraftfulde modeller.

Nogle steder – som for eksempel i Hirtshals, som jeg for nylig har besøgt – er det lykkedes at dulme utilfredsheden over en havudsigt med vindmøller ved, at lokalsamfundet nyder godt af profitten skabt fra strømproduktionen.

Men langtfra alle vindmølleprojekter på tegnebrættet indebærer lykkelige planlægningsprocesser med gode udgange.

Modstanderne dedikerer fritid til at sætte sig ind i anlægsprojekter og forfatte indsigelser. Energiselskaber spilder i stigende grad tid og penge på projekter, der under planlægningsfasen bliver besværliggjort, bremset og i sidste ende helt blokeret af folkelige protester.

Kristian Borch er seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet med speciale i sociale konflikter ved udbredelse af vindmøller. Han og hans forskerhold fra DTU er formentlig dem herhjemme med det bedste overblik.

Ifølge DTU-forskeren står udrulningen af vindenergi i Danmark nu ved en skillevej.

Styrken af de enkelte protester er i dag så kraftig og virkningsfuld, at protesterne samlet set kan forhindre Danmarks mål om at blive uafhængigt af fossile brændstoffer og skabe klimaneutral el,” siger Kristian Borch.

Tre eksempler på håndteringen af protester har især været opsigtsvækkende denne sommer.

1. Skrottede møller kaster skygger på Solskinsøen

12 landvindmøller forskellige steder på Bornholm. Sådan et projekt har Bornholms kommunalbestyrelse stemt imod med 12 stemmer mod 11.

Afvisningen er blandt andet opsigtsvækkende, fordi det var SF, der tog initiativ til, at øen ikke skal producere mere vindenergi. Afvisningen kom i kølvandet på, at nogle husejere klagede over usælgelige huse og fald i ejendomsværdi på 60-70 procent.

Afvisningen er også opsigtsvækkende, fordi de 12 landvindmøller var noget nær det sidste skridt, Bornholm skulle tage for at opnå et samlet politisk mål om at blive selvforsynende med CO2-neutral el inden 2025.

Hvorvidt den strategi nu skal skrottes, er uvist. Socialdemokratiets gruppeformand på Bornholm, Thomas Thors, mener, at bornholmerne skubber deres klimaansvar fra sig ved at nægte at opføre flere vindmøller. Forringede huspriser eller ej.

Pointen er, at vi som folkevalgte i nogle tilfælde er nødt til at træffe beslutninger, som ikke umiddelbart falder i alles smag, men beslutninger, som vi i det lange løb er overbeviste om, bliver til gavn,” skriver Thomas Thors i en e-mail til mig.

2. Nyder solnedgangen uden vindmøller

I Ringkøbing-Skjern Kommune har lokalpolitikerne truffet en afgørelse, der udskyder det kystnære vindmølleprojekt Vesterhav Syd i sammenlagt seks år. Årsag: Bedømt på antallet af klager fra især turistsektoren og sommerhusejere er Vesterhav Syd formentlig Danmarks mest udskældte vindmølleprojekt.

Utilfredsheden skyldes, at de kystnære møller stod til at blive placeret mellem ni og fire kilometer tæt på kysten. Nu har lokalpolitikerne valgt, at energiselskabet Vattenfall skal placere møllerne mindst dobbelt så langt væk ud til havs og af egen lomme betale et trecifret millionbeløb for besværet.

Vi betragter dette som en sejr,” lyder det i en kommentar fra foreningen Stop Vesterhav Syd, der består af blandt andet sommerhusejere i området.

Afgørelsen kan danne præcedens, fordi Vesterhav Syd og den beslægtede Vesterhav Nord er de mest omtalte, kontroversielle kystnære vindmølleprojekter.

Bonusinfo. 41 procent af strømforbruget blev i 2018 dækket af vindmøller. Et nationalt politisk vedtaget mål dikterer, at mindst 50 procent skal komme fra vindenergi eller andre vedvarende energikilder i 2020.

Og så er der også den krølle, at arealmæssigt befinder der sig i forvejen flest vindmøller på land i Ringkøbing-Skjern Kommune. Den er formentlig Danmarks mest ambitiøse og handlekraftige kommune, når det gælder udfasningen af fossile brændsler. Men selv om vindenergi er uendelig, viser afgørelsen, at tolerancen for udbredelsen ikke er det.

Den grønne omstilling i Danmark har en pris – også æstetisk. Vi kan ikke være førende i verden på dette område uden også at betale en æstetisk pris. Det har vi måske glemt at overveje, om vi er parate til. Det skulle vi måske have været meget mere opmærksomme på i sagen om Vesterhav Syd,” siger Søren Elbæk, viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune.

3. Verdens skrappeste afstandskrav

Lever du i et bysamfund, og har du her udsigt til at blive den nærmeste nabo til en gennemsnitlig vindmølle på 150 meter, så skal der være en afstand til møllen på mindst 600 meter.

Det dikterer de nuværende nationale regler udregnet med udgangspunkt i, at afstanden skal være mindst fire gange den totale vindmøllehøjde fra jorden til vindmøllespidsen.

Et strategioplæg, der blev enstemmigt vedtaget af byrådet i Ikast-Brande Kommune rokker nu ved reglen. Minimumsafstanden mellem bysamfund og vindmøller bør i de mest vidtgående eksempler kunne være helt op til 12 gange totalhøjden, mener lokalpolitikerne. En ny mølle nær et bysamfund i den jyske kommune skal i så fald placeres mindst 1,8 kilometer væk.

Vindmølleindustrien er mildest talt blæst bagover. Med et 12 gange-afstandskrav bliver det ifølge kritikerne praktisk talt umuligt at sætte nye vindmøller op ved bysamfund.

Da jeg taler med borgmester Ib Lauritsen, erklærer han, at han og byrådet føler sig enormt misforståede” og er voldsomt skuffede over omverdenens reaktioner, især fra vindmølleindustrien”.

Det her er faktisk meget proaktivt. Et forsøg på at bløde op på de tiltagende protester imod vindmøller, vi har set de seneste ti år. Et forsøg på at agere og gøre noget ved en fastlåst situation,” siger Ib Lauritsen.

Han har selv med sine embedsfolk gransket flere foreslåede vindmølleprojekter og arealer i kommunen. Der er sagtens plads til flere vindmøller, også med det mest vidtgående 12 gange-afstandskrav. Og det håber kommunen, at energiselskaberne udnytter.

Vi har givet hinanden hånden på, at alle projekter, der opfylder 12 gange-afstandskravet skal stemmes igennem,” siger Ib Lauritsen.

Ifølge borgmesteren skal afstandskravet derfor ses som en håndsrækning, der skaber mere klarhed og hurtigere sagsbehandling af konfliktfyldte vindmølleprojekter.

Med den dæmmer kommunen op for, at nogle projekter bliver besværliggjort eller opgivet, fordi enkelte utilfredse naboer trækker et vindmølleprojekt i langdrag, selv om det ellers er fint, og naboer tilmed har udsigt til gode erstatningskrav eller købstilbud. Omvendt vil det øgede afstandskrav desuden sørge for, at ved opstilling af nye vindmøller skal energiselskaberne i højere grad tage hensyn til, at byerne også skal kunne vokse.

13

vindmøller roterede i Danmark i 1978. I dag snurrer 6.290 styk – både af de små husstandsmøller og store industrimøller.

Ifølge borgmester Ib Lauritsen vil kommunen netop gerne have flere vindmøller.

Vi vælger at gøre noget stik modsat en del andre jyske byer, hvor flere byråd i den seneste tid har valgt helt kategorisk at nægte at få flere vindmøller opstillet. En reaktion, som er drønfarlig for den grønne omstilling, fordi så viser vi ude i kommunerne, at vi ikke magter at håndtere den her nødvendige udvikling og protester, der også kan følge med. I så fald er staten nødt til at træde ind ovenfra og påtvinge nye regler i kommunerne for at gøre plads til møllerne. Det er mit skrækscenarie, fordi så vil modviljen mod den grønne omstilling for alvor eksplodere,” siger Ib Lauritsen.

Vattenfall har ikke reageret på en række spørgsmål om deres udskudte vindmølleprojekt i Ringkøbing-Skjern Kommune.

På Bornholm var det SFs Leif Olsen, der stillede et modforslag, der førte til afvisningen af flere landvindmøller på Bornholm. Modforslaget blev støttet af Dansk Folkeparti, Venstre, Bornholmerlisten og Kristendemokraterne. Leif Olsen har ikke reageret på en række tilsendte spørgsmål og anmodning om en kommentar.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem