For 50 år siden satte Danmark pornoen fri. Mød dem, der har lagt krop til
EN FOTOFORTÆLLING AF LASSE BAK MEJLVANG
Den 30. maj 1969 besluttede Danmark som det første land i verden at lovliggøre billedpornografien – og dermed retten til at publicere pornografiske billeder, film og materialer.
Pornoens frigivelse var en nyhed, der gik verden rundt, og allerede samme år afholdt man den første sexmesse i K.B. Hallen med over 50.000 deltagere og mere end 300 journalister fra hele verden. I en kulturel og politisk brydningstid var Danmark pludselig kommet på de progressive bevægelsers verdenskort – og fik tilnavnet ‘pornolandet’.
Den overordnede baggrund for frigivelse var at understøtte det frisind, som allerede dengang var en del af den nationale selvforståelse. Men på højeste politiske plan var argumentet også, at frigivelsen ville fjerne det forbudte og spændende element i pornoen – og med tiden nedsætte efterspørgslen. Modstandere appellerede med argumenter om, at det kunne få fatale konsekvenser for de optrædende, og flere kvindeorganisationer protesterede, da de så frigivelsen som et tilbageskridt for den generelle kvindefrigørelse.
Lovforslaget blev vedtaget. Og tiden har vist, at argumentet om dalende efterspørgsel ikke ligefrem holdt vand. Pornoforbruget er kun vokset, ikke mindst efter internettet opstod som distributionsplatform: Tal fra 2017 viser, at over 30 procent af al internettrafik kan relateres til porno. I 2018 afspillede verdens største pornokanal, Pornhub, mere end 5.517.000.000 timers porno på verdensplan, hvilket svarer til over 150 millioner timers porno per dag.
Men hvilken rolle har pornografiens frigivelse spillet i Danmark gennem de seneste 50 år? Og hvordan står det til med vores frisind, vores seksualitet og vores tilgang til nøgenhed i dag?
Fotojornalisten Lasse Bak Mejlvang har mødt fem mennesker, der har sat krop og ansigt på porno og seksuelt frisind i den danske offentlighed gennem de seneste årtier. Fra 1990’ernes frække magasinforsider, DVD-sex og reality-tv, til nutidens digitale pornoindustri.
Sussi La Cour Dollenz er opvokset i Avedøre i et typisk parcelhuskvarter med ligusterhæk. Hendes forældre var bankfolk, der stod en amerikanerbil i garagen, og baghaven havde swimmingpool. Det var et hjem med frisind og stort socialt netværk, men stadig med strukturerede rammer.
I 1997 rejste Sussi til USA og brugte en treårig periode på at lave pornofilm under kunstnernavnet Katja Kean. Hun spillede med i 30 cover-film – film, hvor Sussi var på coveret som den sælgende stjerne. Senere spillede hun rollen som receptionist i den danske sitcom Langt fra Las Vegas. Herefter sprang hun ud som selvstændig og producerede undertøjslinjen Katja K Underwear. Hun arbejder i dag som freelanceskribent for blandt andet B.T.
“Som barn der voksede op i 1970’erne kunne jeg helt klart mærke, at der var en naturlig afslappethed over for nøgenhed. Jeg kan huske, min far så pornofilm. Når han var i kiosken efter smøger, gik jeg altid over og tændte videomaskinen. På en eller anden mærkelig måde vidste jeg godt, hvad det var. Jeg syntes, det var megafrækt. Jeg vidste godt, at det var fiction, og at det ikke var rigtigt.
1980’erne var en eksperimenterende periode inden for sex. Folk var på en måde mere åbne omkring det. Men så kom aids, og så var det hele bare pissefarligt. Lige pludselig blev der lagt låg på sexen. Jeg tror, det havde en stor effekt på den eksperimenterende tilgang. I 1990’erne synes jeg, vi begyndte at se det eksperimenterende igen. Det fortsatte i starten af 00’erne, hvor pornoen også gled ind i modebranchen. Det gjorde faktisk i en periode, at porno var megacool.
Efter den digitale revolution eksploderede det hele. Alle kan jo ligesom blive deres egne stjerner og producere foto og film. Det åbner op og gør det hele utrolig tilgængeligt. Det er på mange måder positivt, men der følger selvfølgelig også noget farligt med. Det er ofte her, på de digitale platforme, at de unge lærer om deres seksualitet for første gang – måske mest fordi der ikke er nogen i skolerne eller deres forældre, der gider at kommunikere med dem omkring det.”
Nanna Grønnevik er opvokset i det centrale København. Hun kommer ud af en adelig familie med en stram gammeldags opdragelse. Nanna gik i kristen privatskole og dyrkede springgymnastik og syning. Senere kom interessen for dans, mens hun øvede sig foran fjernsynet med MTV rullende hen over skærmen.
Nanna startede sin karriere som nøgenmodel, da hun var 17 år, med sporadiske billeder i danske magasiner. Senere blev det til en stor karriere i USA. I en alder af 20 år var hun på forsiden af Playboy, Penthouse og Hustler Magazine. Nanna bor nu i København og arbejder som selvstændig. Hun designer tøj, producerer musik og skriver manuskripter til erotiske film.
“Jeg tror, frigivelsen har haft en positiv effekt. Hvis folk tør snakke åbent om seksualitet, så tør de også snakke om de grimme ting, der kan følge med. Det gjorde man ikke i gamle dage. Dengang var det totalt tabu at snakke om overgreb. Især børn har været hårdt udsat på det område. Tiden har gjort, at vi nu i langt højere grad står frem med de ting, der ikke er okay. Det har virkelig rykket sig, i forhold til da jeg var barn.
Noget andet er, at tabu omkring seksualitet blandt kvinder nærmest er forsvundet. De fleste kvinder snakker åbent om deres seksuelle problemer. Til gengæld kan mændene ikke finde ud af det. De er ikke rigtig kommet på banen. Hvis du som mand har problemer med sexlivet, så er det sjældent noget, vi hører om. Så dér kunne vi godt være endnu mere åbne. For jeg tror, der er mange flere mænd end kvinder, der har problemer på det her punkt. Men det er nok, fordi vi er opvokset med, at mænd helst ikke skal have for mange følelser.”
Denice Klarskov voksede op på den københavnske vestegn i et klassisk dansk arbejderkvarter. Barndommen var hård, da hjemmet var udfordret af alkohol og psykiske lidelser – men dog i et mix med masser af kærlighed og forståelse. Først senere i livet fandt Denice mere faste rammer, da hun blandt andet havde ophold på både kostskole og skoleskib.
Efter at have arbejdet et par år som stripper og glamourpige åbnede Denice sin egen virksomhed, DK Production. Dengang var hun 18 år. Firmaet eksisterer stadig og ejer Skandinaviens største webcam-chat for såkaldt cyberfantasi. Ved siden af sin virksomhed har Denice spillet med i pornofilm i Europa og USA. Hun havde sin debut som 18-årig og er stadig aktiv på denne scene. Hun har lige udgivet to nye film indspillet i Los Angeles – film, som hendes eget selskab har produceret.
“For mig at se er der sket et stort skred gennem tiden. Om det er til det bedre, det ved jeg faktisk ikke. Vi accepterer nøgenhed mere end for 50 år siden, men nøgenheden skal til gengæld være mere end perfekt. Det synes jeg er ulækkert. Et eksempel er ‘Side 9-pigen’. I gamle dage var hun naboens datter med fregner og lidt appelsinhud. I dag skal hun være totalt poleret og med kunstige bryster. Jeg synes, vi er blevet mindre accepterende over for, hvem vi er.
Folk vil jo mene, at den forskrækkelse omkring kroppen kommer fra pornoindustrien. Det synes jeg ikke, den gør, for i porno kan du finde alle genrer. Alt er velkomment her. Det kommer nærmere fra sociale medier og musikvideoer, kvindemagasiner med mere. Der findes sgu ikke ret mange kvindemagasiner, hvor det handler om at være helt almindelig eller normal. Men der findes masser af porno, hvor det handler om at være den almindelige pige med bumser og hår i numsen. Porno har faktisk den største diversitet.
Jeg tror, vi med tiden er blevet mere åbne for at prøve de ting af, som vi gerne vil. Samtidig er det så også blevet sværere for os at sætte grænser for, hvad vi bør prøve og ikke prøve. Men man skal ikke skubbe sig selv ud over grænsen for at promovere sig selv, som vi ofte ser på de sociale medier. Man skal lægge billeder op, man er glad for, men det burde ikke være nødvendigt at gøre taljen mindre og brysterne større. Det rykker sgu i en usund retning ved vores realistiske billede af hinanden.”
Lasse Helmer Sørensen er født i Vancouver. I en tidlig alder forlod Lasses mor hans far og rejste til Danmark.
Han havde en gnidningsfri barndom og klarede sig formidabelt i skolen, men hans teenageår var præget af forvirring – over samfundets normer, og hvad meningen egentlig var med at sidde på skolebænken. Han gik ikke i gymnasiet og fik aldrig taget sig en uddannelse. Hans ungdom var fuld af eksperimenter: Han boede i kollektiv på landet, røg meget hash og hang ud med forskellige subkulturer i København, blandt andet bz’erne.
Lasse havde sin debut som nøgenmodel på Ekstra Bladets side 12. Efter billederne blev publiceret fik han flere tilbud, som løbende blev mere og mere ekstreme. Han bevægede sig fra nøgenbilleder over i soft-core-porno, og derfra lå vejen til den rigtige porno ligefor. Lasse var i 1990’erne Skandinaviens mest brugte mandlige pornoskuespiller med tilnavnet Porno-Lasse og har optrådt i mere end 300 pornoscener.
“Der står jo i grundloven, at man må bade nøgen på stranden. Men tænk lige over, hvor få mennesker der gør det i dag. Så det frisind, som lå til grund for at frigive det pornografiske fotografi, det er fuldstændig forsvundet. Det var jo i sin tid 1970’er-mentaliteten, der var med til at frigøre pornofotografiet.
Frisind er godt, men det kommer også med et ansvar. Jeg håber, at den overgrebskultur, vi har set i mange år, nu har fået så hårdt et los, at vi forstår, at vi som mennesker har et ansvar over for hinanden. Det har vi også, når vi som dreng og pige er sammen på tomandshånd. Eller dreng og dreng for den sags skyld. Det er fedt at være frie, men ansvaret skal følge med.
I og med at vi lige pludselig kan kommunikere alt, hele tiden og egentlig uden det store filter – det skaber nogle kæmpe problemer. Unge piger med spiseforstyrrelser, som sidder og skærer i sig selv. Så kommer argumentet om, at det er billboards, modeblade og pornoen, der er skyld i det. Jeg tror egentlig sagtens, vi kan sortere i alt det. Problemet er, når mængden af information er så voldsom. Hvis vi hver gang vi samler telefonen op bliver mindet om det perfekte glansbillede, så får vi problemer med vores eget selvværd.”
Kira Eggers er opvokset i Nordsjælland med sin far. Hun gik på Rudolf Steiner-skole og havde på skift sin hest, hamster og hund med i skole. Hun er opvokset i et hippiehjem, familien kom meget i Thylejren, og Kira har fra barnsben lært, at nøgenhed er helt normalt.
Som 15-årig lokkede Kiras kusine hende til at deltage i en Miss Cutie Pie-konkurrence. De to piger turnerede landet rundt og optrådte i bikini på diverse kræmmermarkeder. Senere blev Kira nøgenmodel for danske blade som Rapport og PS – hvilket resulterede i en kontrakt i USA med Playboy. Tilbage i Danmark blev Kira landskendt for at medvirke i 1990’ernes hit-radioprogram Tæskeholdet, og senere var hun med i Stripperkongens Piger, som var et af de første realityprogrammer på dansk tv.
“Udefra set er danskere ret laid-back. Vi har ikke så mange fordomme i forhold til nøgenhed. Men vi er på en eller anden måde blevet meget amerikanske. Vi brokker os utrolig meget. Alting er bare blevet fy. Nu brokker vi os over et par bare bryster på bussen. Der var ikke en kæft, der sagde noget, dengang jeg optrådte topløs. Det er jo bare bryster. Men du ser jo nærmest ikke folk ligge topløse på stranden mere. Vi skal selvfølgelig følge med tiden, men forbud overalt, det gavner ikke det store.
Til gengæld har den danske seksualitet det godt. Kvinder er ekstremt ærlige om deres behov og deres ønsker. Og kvinder er ikke objekter på samme måde, som dengang jeg var i branchen. Det er, som om kvinder har fået mere kontrol over deres egen situation – hvad de kan lide, og hvad de ikke kan lide.”