Hvad mener De Økonomiske Råd egentlig, når de taler om “produktivitet” i folkeskolen? Vi spurgte en økonomisk vismand

DYREBARTHvor meget værdi bliver der skabt på dette billede? Det har De Økonomiske Råd sat sig for at måle. Foto: Erik Refner, Ritzau Scanpix

Derfor skal du læse denne artikel

De Økonomiske Råd har netop udgivet en rapport, der måler produktiviteten i grundskolen. Konklusionen er, at der ikke er sket alverden på det område de seneste mange år, og det har fået kritiske stemmer til at blusse op. For hvad måler De Økonomiske Råd egentlig produktivitet på? Og hvad skal sådan en måling bruges til? Blandt andet til at gøre os klogere på, hvordan den danske økonomi generelt har det, siger økonomisk vismand Carl-Johan Dalgaard.

I sidste uge landede en rapport fra De Økonomiske Råd med den inciterende titel Et nyt mål for produktiviteten i grundskolen. Den konkluderede, at produktiviteten stort set havde været uændret fra 1995 til 2013 i grundskolen.

Straks fór professor i psykologi Svend Brinkmann i flint på Facebook. Tak for kaffe! Når økonomer kan udtale sig sådan om skolen uden skyggen af sans for pædagogik eller skolens formål, burde lærere og pædagoger også spørge De Økonomiske Råd, om de med deres virke overhovedet bidrager til borgernes dannelse, samfundssind og medmenneskelighed?” skrev han og fik mere end 3.500 likes.

Men jeg var i tvivl. Hvad var det helt nøjagtigt, vismændene havde målt, og hvordan gør det os klogere? Det spurgte jeg økonomisk vismand Carl-Johan Dalgaard om. Han sidder i De Økonomiske Råds formandskab, der skal undersøge, hvordan det går med dansk økonomi, og derfor blandt andet måler produktiviteten i den offentlige sektor, herunder folkeskolen.

Når De Økonomiske Råd måler produktiviteten i skolen, så drejer det sig om at måle, hvor meget værdi der bliver skabt, og hvor meget den værdi vokser, altså værditilvæksten. I den netop udkomne rapport måler de – sagt på vismandsk’ – hvor meget værditilvækst der bliver skabt på en arbejdstime i folkeskolen. Spørgsmålet er bare: Hvad består den værdi af, og hvordan kan den måles?

PRÆCIS“Vi har fremstillet en metode, der forhåbentlig er en forbedring af det termometer, der skal måle, om økonomien overordnet set har det godt. Det er bedre end den metode, der findes nu, men det er klart, at det er et ufuldstændigt mål,” siger Carl-Johan Dalgaard. Foto: Martin Sylvest, Ritzau Scanpix

Carl-Johan Dalgaard forklarer, at nationalregnskabet måler værditilvækst i folkeskolen alene ved at måle, hvor mange timer eleverne bliver undervist. Det vil sige, at det er kun, hvis lærerne arbejder mere, at man kan måle mere værdi i regnskabet.

Men det er ikke det mest tilfredsstillende mål for, hvilken værdi der bliver skabt i folkeskolen, for der bliver jo skabt alt mulig værdi som trivsel, demokratiforståelse, og måske bliver de til bedre mennesker,” siger Carl-Johan Dalgaard over telefonen.

Det er vel ret svært at måle?
Det er utrolig svært at måle. Det ideelle mål vil være svært at opnå, men i lyset af, hvordan vi måler i dag, så er udgangspunktet: Gad vide, om vi ikke kan gøre det lidt bedre,” svarer han.

Den måde, vismændene vil gøre det bedre på, er ved at se på, om børnene lærer at læse, skrive og regne. Når regnskabet er stillet op på den måde, vil værdien stige, når eleverne lærer mere. Den vismandsrapport, der netop er udkommet, handler om, hvordan det regnestykke så skal stilles op.

For at måle værditilvæksten i folkeskolen skal de økonomiske vismænd bruge data, der viser, hvor gode børnene er til at læse, skrive og regne. De data finder de økonomiske vismænd i resultaterne fra de tests, som OECD udfører, og som måler børn over hele verden hvert fjerde år med de såkaldte PISA-tests.

Som Svend Brinkmanns reaktion afslører, så er projektet med at forsøge at måle produktiviteten, og hvor meget værdi folkeskolen skaber i sig selv, kontroversielt. Men det er også kontroversielt at bruge netop PISA-resultaterne for at regne det ud. Som formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen sagde til folkeskolen.dk som kommentar til vismandsrapporten: Pisa måler på nogle meget snævert definerede færdigheder i nogle få fag. PISA-resultaterne kan ikke anvendes til at konkludere noget om fagligheden i folkeskolen.”

Vismand Carl-Johan Dalgaard er bevidst om, at PISA-resultaterne ikke viser den samlede værdi, der bliver skabt i folkeskolen, men han holder fast på, at de trods alt viser en vigtig brik af den værdi, der bliver skabt i skolen.

Der er ingen tvivl om, at den rigtige måde at udregne værditilvækst vil omfatte meget mere, end bare om eleverne kan regne, læse og skrive. Der er uendelig mange andre ting, der også bliver skabt i skolen, som vi på ingen måde fanger. Men det ideelle mål vil også indeholde læring, fordi det er en væsentlig komponent af, hvad der foregår i folkeskolen,” siger Dalgaard.

Og her har vi i al ydmyghed fremlagt et mål, som indfanger læring.”

For det er dybest set det, der optager Carl-Johan Dalgaard: Hvordan skal regnestykket stilles op, hvis vi skal måle den værdi, der bliver skabt i folkeskolen. For folkeskolen er en væsentlig del af den offentlige sektor, og derfor er den værdi, der bliver skabt i folkeskolen, en væsentlig del af det nationale regnskab.

Hvis vi skal måle, hvordan det står til med den danske økonomi, så gælder det om at have et termometer, der er indstillet rigtigt, som han formulerer det. Dalgaard understreger, at den regnemetode, de er kommet frem også kan bruge andre testresultater end PISA-resultater. Det er en metode, der kan bruges fremadrettet, og som ifølge Dalgaard gør, at vi bedre kan måle, hvordan det står til med den danske økonomi.

Hvis vi lader kritikken af PISA ligge, så er spørgsmålet stadig: Hvordan gør det her regnestykke os klogere? Rapporten bruger data, der viser børnenes resultater fra 1993 og frem til 2013. Det vil sige, rapporten fortæller os, hvordan det er gået med værdiskabelse i folkeskolen frem til det år, hvor vi fik den store folkeskolereform.

Så gør det os egentlig klogere på, hvordan det står til i folkeskolen nu?

Nej, men den gode nyhed er, at vi har fremstillet en metode, der forhåbentlig er en forbedring af det termometer, der skal måle, om økonomien overordnet set har det godt. Det er bedre end den metode, der findes nu, men det er klart, at det er et ufuldstændigt mål,” siger Carl-Johan Dalgaard.

Men nogle gange skal man jo krybe, før man kan gå.”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem