Hvad er vigtigere end at tænke nyt? Respekt for kedsomhed. “Man kan ikke tænke ud af boksen uden at kende boksen”

RO PÅ“Vi skal på mange måder leve af det, vi allerede lever af,” siger professor Lene Tanggaard. Foto: Katrine Becher Damkjær / Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

09:20

Derfor skal du læse denne artikel

Vi hører ofte, at Danmark skal leve af innovation og gode idéer. Men professor Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet er uenig: at få idéer er ikke så svært. Det, vi til gengæld er virkeligt gode til i Danmark, er at skabe de fællesskaber, der kan gøre idéerne til virkelighed. Og det er dem, vi skal leve af, mener hun.

Et af de mest brændende spørgsmål på skolefronten er, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. For hvis vi ved dét – lyder argumentet – så ved vi også, hvad børnene skal lære i skolen for at kunne være forberedte på den fremtid.

Problemet er bare, at vi lever i en for hurtigt foranderlig verden til at kunne svare på det, som uddannelseschef i OECD Andreas Schleicher skrev i artiklen The case for 21st-century learning”. Men én ting er sikker, mener han: at producere mere af samme viden vil ikke være nok til at adressere fremtidens udfordringer.

Skoler skal forberede elever på jobs, der endnu ikke er blevet skabt, teknologier, der endnu ikke er blevet opfundet, og problemer, vi endnu ikke ved vil opstå”, skriver Schleicher og konkluderer:

Uddannelse i dag handler meget mere om måder at tænke på, der involverer kreative og kritiske tilgange til problemløsning og beslutningstagning.”

Andreas Schleichers synspunkt er udtryk for en udbredt opfattelse blandt dem, der beskæftiger sig med skolepolitik. Men det er også udtryk for en fejlvurdering. Det mener professor i pædagogisk psykologi på Aalborg Universitet Lene Tanggaard, der er aktuel med en ny bog om kreativitet.

Idéer opstår, når man arbejder med noget, når man producerer noget og skal have det til at fungere. Det er i samarbejdet mellem håndværkeren, ingeniøren og forskeren, at innovation kan lykkes,” siger hun til mig en varm majeftermiddag.

Så vi skal på mange måder leve af det, vi allerede lever af.”

De evner, som Schleicher og andre forsøger at sikre, bliver kaldt for 21st century skills. I det 21. århundrede skal børn lære at samarbejde, de skal lære at være kreative og kunne løse problemer. Det er i samme slipstrøm, Thomas Blachman i tv-programmet Blachman på skemaetDR for nylig sagde, at vi skal dyrke vores evne til at få idéer. Det er idéerne, der er Danmarks guld, fortæller Blachman. Det er dem, vi skal leve af, og derfor skal børnene lære at få originale idéer i skolen.

Men den evne mister de i dag i folkeskolen, mener Blachman. Samme pointe havde ekspert i kreativitet sir Ken Robinson i sin TED Talk Do schools kill creativity? i 2006 (der siden er blevet set mere end 51 millioner gange): Vi uddanner folk ud af deres kreative evner,” sagde Robinson, og derfor bør vi ændre børns skolegang radikalt.

Det er her, Lene Tanggaard maner til besindelse. Hun forsker i kreativitet og skrev bogen I bad med Picasso sammen med virksomhedsejer Christian Stadil i 2015. Nu har hun netop skrevet bogen Vanebrud, der udkommer den 7. juni 2018.

Bogen, der ved første øjekast er en selvhjælpsbog, der skal hjælpe læseren til at blive mere kreativ, er i virkeligheden en rendyrket hyldest til vaner, traditioner og langsommeligt tillærte færdigheder. Der er en overdyrkelse af det kreative i vores vestlige kulturkreds, skriver hun, og vi overser betydningen af det bestående i vores jagt på innovation og nye idéer.

Hvis man googler kreativitet, så kommer det op, at vi skal bryde med alt, og vi skal tænke ud af boksen” fortæller hun. Men for at kunne få nye idéer skal vi altså først kunne fagene, mener Tanggaard. For at kunne skabe nyt skal vi mestre et håndværk, fordi nye originale tanker ikke opstår ud af intet.

Man kan ikke tænke ud af boksen uden at kende boksen. Ambitionen er, at eleverne i skolen skal kunne tænke kritisk og nysgerrigt, men vi skal bare huske, at man skal have et repertoire for at kunne gøre det.”

Lene Tanggaard rejser spørgsmålet om, hvad kreativitet egentlig er. Den kreative proces kan forstås på i hvert fald to måder, fortæller hun.

Der er dels forestillingen om kreativitet, som Lene Tanggaard kalder en mere luftig kreativitetsposition”. Her er kreativitet en særlig evne til at få idéer. I den forståelse af kreativitet kan vi blive mere kreative ved at lære kognitive metoder, der kan gøre os endnu bedre til at få nye idéer. På kurser og i bøger kan vi lære at tænke vildt, bryde med gamle vaner og ryste stivnede strukturer i hjernen, og det kan i sig selv gøre os i stand til at tænke mere kreativt.

For denne forståelse af kreativitet er det – ifølge Tanggaard – ikke afgørende, at du kan dine litterære klassikere for selv at kunne skrive en original tekst. I denne forståelse af kreativitet kan det gøre eleverne mere kreative at undervise dem i kreativitet, som Thomas Blachman foreslår, så eleverne hver især vil få flere idéer.

Og så er der den anden forståelse af kreativitet, hvor Tanggaard placerer sig selv. Her kan du ikke lære det, der bliver kaldt 21st century skills, uden at lære de klassiske fag. Her forudsætter kreativitet faglighed, håndværk og en hulens masse øvelse.

I denne forståelse af kreativitet må unge håbefulde kunstnere først kende kunsthistorien og kunne male, som de gamle mestre, før de kan bryde med traditionen. Deres kreativitet sker i dialog med de værker, der allerede eksisterer, og idéerne, der kan skabe noget helt nyt, opstår i arbejdet med det håndværk og den viden, der ligger til grund for deres fag.

Vi har glemt respekten for kedsomheden, det langsomme, det træge. Hvis jeg vil skabe noget nyt, bliver jeg nødt til at forholde mig til det, der allerede er. Idéer er ikke bare sådan noget, vi tænker os til. De opstår, når vi går i gang med at arbejde med noget,” siger hun.

Det betyder, at eleverne i skolen også kan lære at være kreative ved at sidde i klassen og læse en novelle af Helle Helle, øve Newtons tredje lov eller regne andengradsligninger. De skal ikke nødvendigvis ud af klasselokalet eller have kreativitet på skemaet for at kunne få gode idéer.

Så selv om vi skal leve af at finde på helt nye idéer, så skal børnene stadig have fødderne solidt plantet i den viden, der er gået forud, mener Tanggaard. Uanset hvilke nye teknologier og nye udfordringer de vil møde i fremtiden.

Kreativitet handler om at forstå, hvad jeg kan bidrage med i forhold til det, der er. Det er ikke en isoleret kognitiv aktivitet at være kreativ. Det er et spørgsmål om at kunne forbinde sig til noget, der er større end en selv,” fortæller Tanggaard.

Når kreativitet i Tanggaards forståelse handler om at forbinde sig til noget ud over sig selv, så handler det ikke kun om at have fagligheden i orden, kende traditionen og mestre et fag. Det handler også om, at det kreative ikke opstår, når vi er alene. Kreativitet forudsætter ifølge Tanggaard et solidt fællesskab.

Kreativitet forudsætter et samarbejde mellem mennesker og et møde mellem forskellige fag. Det forudsætter derfor også en forståelse for, at vi ikke skal leve af en håndfuld kreative individer, der får gode idéer hver for sig, som andre derefter kan producere.

Forudsætningen for, at vi kan skabe noget nyt, risikerer at gå af fløjten, hvis vi kommer til at dyrke forestillingen om, at nogle skal have idéer, og andre skal producere dem,” mener Tanggaard. Hun mener, at respekten for håndværk og faglig kunnen er afgørende for et kreativt samfund.

Derfor mener hun faktisk også, at det gør os mindre kreative som samfund, at vi lever mere og mere adskilt i enklaver. For den respekt gødes af, at vi møder mennesker, der er væsensforskellige fra os selv, og som er dygtige til noget andet, end vi selv er.
Når vi ser kreativitet som noget, der sker i samarbejdet mellem mennesker og forskellige fagkundskaber – og ikke hos enkeltindivider – så ændrer det også fortællingen om Danmarks rolle i fremtidens globale samfund, mener hun.

Vi har en fortælling om, at Danmark tidligere var et industrisamfund, der levede af håndværk, afgrøder og af at producere varer. Ifølge den fortællingen skal vi i fremtiden ikke længere leve af at producere, fordi vi ikke kan konkurrere med produktionen i for eksempel Kina og Østeuropa.
I stedet skal vi leve af vores viden og vores idéer.

Men den fortælling er Lene Tanggaard lodret uenig i. For den fortælling forudsætter en geografisk adskillelse af de mennesker, der producerer, og dem, der får idéer. Den forudsætter en forståelse af kreativitet, hvor de, der får idéer, kan gøre det uden at stå med materialet, maskinerne og produkterne mellem hænderne.

Men det går ikke, mener Tanggaard, og derfor må vi også gentænke fortællingen om Danmark som et ikkeproducerende land.

Vi skal ikke flytte produktionen ud af Danmark,” siger hun, for når vi gør det, flytter vi også idéerne ud.”

Med sin forståelse af kreativitet rykker Lene Tanggaard dermed også ved den danske selvforståelse af, at vi er særligt gode til at få idéer i Danmark, at det er vores styrke og derfor også det, der skal definere vores rolle i et globalt samfund.

Jeg tror egentlig ikke, vi er særligt gode til at få idéer i Danmark – for det er ikke så svært. Men jeg tror, vi er særligt gode til at lave fællesskaber, der gør, at vi kommer i hus med nogle af de idéer, vi får,” siger hun.

Danmarks store styrke er de stærke fællesskaber, mener hun, som vi har dyrket med for eksempel højskolebevægelsen og andelsbevægelsen. Det er vores fællesskaber, hvor de gode idéer opstår og bliver til virkelighed, som vi skal leve af.

Hun nævner den korte afstand mellem medarbejderne og ledelsen i Danmark som en af grundene til, at vi er særligt gode til at realisere idéer. De danske arbejdspladser er typisk langt mindre hierarkiske end de kinesiske for eksempel. Vi har en mere afslappet opfattelse af autoriteter end i andre lande. Blandt andet fordi vi opdrager vores børn til selvstændighed og nysgerrighed.

Det er dét, der er vores guld i Danmark.”

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: