Send en tanke til Zetlands medlemmer, der har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

signature

Mange taler om anbragte unges udfordringer. Vi har lyttet til dem selv

FREMTID16-årige Elliot har boet på institution i ni år og drømmer om at blive advokat. Alle fotos: Kasper Løftgaard / Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

70 procent af de unge, der er anbragt uden for hjemmet, får ikke en ungdomsuddannelse. Det har alvorlige konsekvenser både for de unge og for samfundet. Gennem årene har mange eksperter udtalt sig om, hvordan det tal kan blive mindre. Vi hører bare sjældent, hvad de unge selv mener, der skal til. Vi har spurgt dem.

Forestil dig en gruppe unge, hvor syv ud af ti ikke får en ungdomsuddannelse. Altså 70 procent. Hvor fire ud af ti unge ikke har taget folkeskolens afgangsprøve som 14-16 årige. 40 procent. Tallene er svimlende. Ikke desto mindre er det virkeligheden for de unge, der er anbragt uden for hjemmet. Eksperter har diskuteret, om kravene til plejefamilier skal skærpes, om de får den nødvendige efteruddannelse, eller hvad der skal til, for at flere anbragte får en ungdomsuddannelse.

I dag er 11.000 børn anbragt i en plejefamilie eller på et opholdssted. 30 af dem mødtes en solrig lørdag for nylig til Egmont Fondens børnetopmøde 2017. Sammen talte de om, hvad en god skoledag er for dem, hvad der skal til, for at de fortsætter på en ungdomsuddannelse. Det, de glæder sig til. Hvad der bekymrer dem. Hvilke råd de vil give de voksne, der bestemmer.

Hele dagen lyttede jeg til disse stærke, forslåede, kloge, skrøbelige, brændende ambitiøse 14-16-årige. Det var både rørende og tankevækkende. Undervejs var der ét råd, der løb som en rød tråd gennem alle deres samtaler: De voksne skal lære at lytte til børnene. De skal høre, hvad vi siger. Så det har vi gjort, og derfor er det Elliot, Caroline, Zenia, Rasmus og Patrick, der har ordet:

Elliot, 16 år, Grenå
Morgenen betyder meget for, at jeg får en god skoledag. En næringsrig morgenmad gør, at jeg kan koncentrere mig. Så er jeg også bare i bedre humør. På min skole laver lærerne en humørmåling, når de laver navneopråb. Så spørger de lige, hvordan mit humør er på en skala fra et til fem.

Det giver en fornemmelse af, at lærerne ikke er ligeglade med en. Det betyder meget, at jeg kan snakke med dem om ting, der ikke kun er faglige. Og når jeg kan mærke, at læreren faktisk har lyst til at undervise. Det er også vigtigt, at de er udhvilede og har fået en god morgenmad.

Jeg har boet på institution i ni år. Jeg har boet på tre forskellige institutioner og gået på to forskellige skoler.

Det sværeste er de perioder omkring eksaminerne, hvor der er mange lektier. Så er der pres på, for jeg ved, at karaktererne betyder noget for min fremtid.

Jeg er fastsat på at blive advokat. Jeg synes, at man skal have en retfærdig dom også, selv om man har lavet noget lort. Det er derfor, jeg gerne vil være forsvarsadvokat. Jeg glæder mig enormt meget til, at jeg skal i gymnasiet. Jeg morer mig, når jeg lærer nyt. Når noget lige pludselig giver mening, det er en fed følelse. Men jeg skal arbejde rigtig hårdt.

Der, hvor jeg er anbragt, har vi en maddag. Så snakker pædagogerne med os om vores dag, mens vi laver mad. Det skaber et godt fællesskab at lave mad til hinanden. Jeg er ret god til at lave mad.

Caroline, 16 år, Hundested
Jeg drømmer om at blive skuespiller. Når jeg har haft det svært, har jeg kunnet dykke ned i et helt andet univers.

Jeg har gået på en del skoler. Der har været mange nye klasser, mange nye mennesker. Jeg synes, det kan være svært at komme ind i en ny klasse og sige Hey, her er jeg’. I starten har de andre noget, jeg ikke rigtig er en del af. Så skal jeg koncentrere mig om det sociale, samtidig med at jeg prøver at følge med i fagene. Det er lidt svært.

Det vigtigste er, at jeg har noget trygt at komme hjem til. At jeg har en base. At jeg ved, at her skal jeg blive, her kan jeg skabe venner. Så jeg vil det. Ellers er det sværere at gøre det godt i skolen. Og så bliver det bare noget lort, det hele.

Jeg har boet på mit opholdssted siden november sidste år. De voksne skal lytte til, hvordan børnene har det, og prøve at sætte sig ind i, hvorfor de reagerer på en bestemt måde. Det kan jo godt være, at jeg ikke har så meget mod på at lave lektier, fordi der er nogle problemer med familien, der overskygger det.

Lærerne skal prøve at snakke lidt mere med de unge og høre, hvad de godt kan lide. Så det virker, som om de interesserer sig for eleverne. Så vi ved noget om hinanden. Så det ikke bare er nogle roller, vi går ind i.

Zenia, 15 år, Farum
Det er vigtigt, at mine lærere kan se, hvordan jeg har det om morgenen. Hvis jeg er vildt irriteret, ved de, at de skal holde en smule afstand, i stedet for hele tiden at komme hen og sige Er du okay?”

Jeg vil gerne være jordemoder. Det er vildt spændende at være med til en fødsel. Jeg vil gerne være med, når mennesker kommer til verden. Sunde og raske. Der er tit nogle, der siger, at det bliver jeg aldrig, fordi jeg ikke er god nok. Det synes jeg er vildt irriterende. De kender mig jo ikke.

Jeg har altid tænkt, at hvis jeg ikke bliver jordemoder, vil jeg gerne lave noget med plejebørn eller børn, der har det svært med skolen. Ikke som en pædagog eller en sagsbehandler. Lidt som en mentor.

Det er vigtigt, at de voksne hører børnene. Jeg har tit prøvet, at de presser mig. De siger: Det kan du godt”, men de hører ikke, hvad jeg siger. Så går de bare. Det synes jeg er irriterende. De kunne sætte sig ned og høre på mig. For jeg kan jo godt noget af det. Det vigtigste er, at de voksne hører, hvad man siger.

Jeg har gået på seks-syv skoler. Jeg skal starte på en ny skole efter påske. Det glæder jeg mig meget til.

Hos min mor er det altid en god aften, for der må jeg bare alt. Jeg ser mine forældre hver anden weekend. Hos min plejemor er det hyggeligt, fordi hele plejefamilien er samlet. Jeg har boet hos dem i fem år. Jeg havde også en plejefamilie, da jeg var helt lille. Dem kan jeg ikke huske.

Når jeg starter på nye skoler, får de at vide, at jeg er anbragt. Jeg synes ikke, det er en hemmelighed. Jeg vil gerne have, at folk får det at vide, så de ikke tror, at jeg bare har verdens bedste familie, for det har jeg ikke. Og alligevel har jeg det jo.

Jeg siger tit, at det er en lang historie. Selv om det ikke er en lang historie. Jeg fortæller kun mine tætte venner, hvorfor jeg er anbragt. For at være helt ærlig ved jeg det faktisk ikke helt selv.

En god aften er, når jeg kommer hjem fra ridning, og der dufter af mad, og jeg bare kan slappe af.

Patrick, 17 år, Kalundborg
Jeg har skiftet skole mange gange. Så kommer jeg ind og siger, at jeg er den, jeg er, og at jeg er anbragt. Så ved de nogenlunde, at jeg ikke har det så godt. Jeg fortæller ikke til nogen, hvorfor jeg er anbragt. Det behøver de ikke at vide.

Det med at være anbragt kan godt fylde meget i hovedet. Så kan jeg godt være ukoncentreret og kigge ud ad vinduet. Lærerne har nogle gange givet mig tidligere fri. Det har faktisk givet mig motivationen til at komme i skole dagen efter.

Det er vigtigt, at lærerne lytter til mig. Det har de ikke altid været så gode til på min skole. De sagde bare, at jeg skulle passe mine ting og gøre, hvad der blev sagt. Jeg har været en, der ikke har troet nok på mig selv, og mistet den der motivation. Så kan det hele også bare være lige meget.

Jeg drømmer om at blive musiker. Hver dag når jeg sætter mig ved computeren og roder med det, kan jeg ikke stoppe igen. Så vil jeg rode med det hele natten. Lærerne synes nok, det er bedre, at jeg passer min skole. Men det er noget, jeg rigtig gerne vil.

Den sidste skole, jeg var på, der blev jeg mobbet. Jeg blev nødt til at slå fra mig, så jeg fik respekt. Lærerne gjorde ikke noget ved det. Så gik jeg hele 7. klasse. Og det meste af 8. Så blev jeg umotiveret og droppede ud.

Efter sommerferien tager jeg min 9. klasse på VUC. Jeg får selv lov til at bestemme, hvilke fag jeg vil have. Det betyder rigtig meget for mig. Jeg kan godt lide tysk, for eksempel. Jeg vil gerne det, jeg selv vil. Så ved jeg også, at jeg har motivationen og troen på mig selv til at klare 9., så jeg kan komme videre.

Man skal ikke bestemme over mig. Man skal heller ikke opdrage mig. I min klasse troede læreren, at det var hans børn, der var i klassen, men det var det ikke. Derfor gad jeg ikke deltage i timerne overhovedet.

Jeg fik en dj-pult af min mor i fødselsdagsgave. Jeg begyndte at lege med den. Jeg tænkte, at det her er fandeme fedt. Så begyndte jeg at lave min egen musik. Jeg mixede nogle samples på computeren. Nu har jeg fået et keyboard.

Jeg vil gerne uddanne mig som håndværker. Man har altid brug for en backup.

Rasmus, 16 år, Herning

Jeg vil gerne være kok. Det er en drøm, jeg har haft, siden jeg var indlagt på psykiatrisk. Jeg har bare elsket at lave mad siden. Jeg elsker det der med at levere en ordentlig vare, tilfredsstille andre mennesker. Alle de dejlige dufte. Hele smagsoplevelsen.

Jeg er bange for at blive smidt ud af uddannelsen, hvis jeg ikke gør det godt nok. Jeg kan være bange for, at jeg har for høje forventninger til det, jeg gerne vil. Hvis jeg gerne vil ind på den fineste restaurant og så kommer ind på McDonald’s. Jeg ville bare blive så skuffet over mig selv.

Jeg skal minde mig selv om, at det er okay at fejle. Jeg skal bare rejse mig op igen. En fejl er en fejl. Men det er svært at huske, når jeg står lige midt i det. De voksne skal også minde mig om, at hvis jeg laver en fejl, kan jeg gøre det godt igen. De skal også tro på, at det er fejlen, jeg lærer af, at det er den måde, jeg kommer videre på.

Det vigtigste for en god skoledag er det sociale fællesskab. Jeg synes, det er vigtigt, at man ikke bare har almindelige timer, men også tager på ture, fisker og spiller bold med klassen.

Jeg bor på et opholdssted og går på en specialskole, hvor mange af os er anbragte. Jeg er meget åben om, at jeg er anbragt. Jeg synes, det er en ting, man skal være ærlig om. Det er ikke noget at skamme sig over.

Jeg glæder mig til at begynde på kokkeuddannelsen. Jeg glæder mig til at tage det næste skridt i mit liv. Lave noget, jeg brænder for.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem