Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Kenneth Nørgaard er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Sundhedsstyrelsen siger selv, at kun tre af deres råd til nybagte forældre er virkelig vigtige at følge. Så hvad skal vi egentlig med resten?

RO_PÅ“Det er det perfekte forældreskab, der bliver beskrevet her, men det findes jo ikke. Der er jo ikke nogen, der kan overholde alle de her anbefalinger. Man har jo rigeligt at gøre, fordi det er så krævende at blive forældre,” fortæller Annette Poulsen i Sundhedsstyrelsen. Illustration: Rasmus Meisler for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Hvor længe skal man amme? Må babyer få brød? Hvor ofte skal et barn på tre måneder ligge på maven? Alt det har Sundhedstyrelsen svarene på, og siden 1930'erne har det været sundhedsplejerskerne, der har bragt de svar helt ind i danske familiers hjem. Men bør det stadig være myndighedernes rolle at give nye forældre retningslinjer til stort set alt – i en tid, hvor vi bliver bombarderet med information? Sara Alfort tog på besøg hos Sundhedsstyrelsen for at få svar på det.

Cecilie Thorups datter var kun få timer gammel, da Cecilie fik en sms fra sundhedsplejersken. På bordet ved barselssengen lå mobilen ved siden af et glas saftevand og et stykke ristet toast med dannebrogsflag, som jordemoderen havde hentet efter fødslen. Cecilie Thorup rakte forsigtigt ud efter mobilen uden at vække den nyfødte, som lå på hendes arm. Sundhedsplejersken ville komme på besøg en af de næste dage, skrev hun.

Det satte et virvar af tanker i gang hos mig. Fostervandet lå stadig på stuegulvet, hvor mit vand var gået natten inden. Opvasken fra aftensmaden var ikke blevet taget, og jeg spekulerede som en gal over, hvordan jeg skulle få overskuddet til at gøre rent, når jeg samtidig havde det her lille væsen at tage mig af,” fortæller hun.

Vi fik en rigtig sød sundhedsplejerske, men set i bakspejlet ville jeg gerne have undværet det første besøg. Jeg ville gerne have haft muligheden for bare at ringe, hvis der var brug for noget. For det satte mig under et helt ulideligt pres i den første skrøbelige tid, efter at man lige har født.”

I 110 år har Sundhedsstyrelsen vejledt den danske befolkning om deres sundhed. Faktisk meget nøjagtig 110 år, for styrelsen er grundlagt i 1909. Gennem pjecer og kampagner rådgiver Sundhedsstyrelsen os om alt fra rygning, alkohol, overvægt, og hvor vi skal gå hen, når vi ikke længere kan høre.

Der er imidlertid ét område, hvor Sundhedsstyrelsens rådgivning adskiller sig helt fundamentalt fra alle andre. Hvor styrelsens rådgivning består af langt mere end få generelle anbefalinger og pjecer. Hvor Sundhedsstyrelsen har det, de kalder et udførende led, der implementerer deres anbefalinger. Hvor styrelsen udgiver langt mere omfattende og detaljeret information end på noget andet område.

Det drejer sig om rådgivningen rettet mod gravide og nybagte forældre.

Ud over at Sundhedsstyrelsen udgiver bøger om amning og spædbarnspleje, har styrelsen nemlig sundhedsplejerskerne til at formidle, fortolke og implementere anbefalingerne direkte hos borgerne. Sundhedsplejerskerne kommer ud til 97 procent af alle danske hjem, hvor en baby netop er flyttet ind.

Når man tænker over det, er det egentlig ret vildt. Altså at staten sender repræsentanter hjem til næsten alle forældre for at fortælle dem, hvordan de bedst håndterer deres forældrerolle.

Med god ret, naturligvis. Det er blandt andet sundhedsplejerskernes fortjeneste, at spædbarnsdødeligheden faldt drastisk med den lov, der i 1937 indførte et tilbud om at få besøg af en sundhedsplejerske. Gravide og ammende drikker langt mindre alkohol og ryger langt mindre end tidligere, fordi kvinder systematisk er blevet rådgivet og massivt informeret gennem flere årtier.

Men tiden er en anden i dag end dengang i 1930’erne, hvor forældreskab var et lukket kredsløb omkring den enkelte familie – og ofte omkring moderen alene. I dag har vi alle, mødre som fædre, adgang til langt mere information end tidligere, vi bombarderes af advarsler om alt det, der kan gå galt, og afstanden mellem den urolige forælder og tilfældige videnskabelige studier er blevet markant kortere med Google. Så måske opfylder mængden af information og intensiteten af rådgivning fra statens side ikke længere et bydende behov hos danske forældre.

I virkeligheden kan der i mange tilfælde være mere brug for hjælp til at sortere i den strittende, modsatrettede og ofte dramatisk formulerede information af svingende pålidelighed. Spørgsmålet er derfor, om Sundhedsstyrelsens rolle også er – eller burde være – en anden i dag.

Louise Cathrine Nørmark har sammen med Kristine Vestergaard Bjerre stiftet Barselshuset i Aarhus, hvor mænd og kvinder kan mødes til frokost eller samtalesaloner og tale med hinanden om, hvornår det kan være svært som nybagte forældre, og hvordan det måske ikke er helt, som de havde forventet.

I forbindelse med opstarten af Barselshuset spurgte de en række kvinder i en kvalitativ undersøgelse om deres oplevelse af deres barsel. Kvinderne i undersøgelsen gav udtryk for, at de var glade for deres sundhedsplejerske, men at de også oplevede et vis pres under hendes besøg. De havde en oplevelse af, at de skulle præstere, fordi de oplevede det, som om sundhedsplejersken skal vurdere, om de er gode nok som forældre. Nogle af kvinderne i undersøgelsen svarede, at de bevidst havde svaret en smule ukorrekt på sundhedsplejerskens screening for efterfødselsreaktioner af frygt for at fremstå sårbare.

I og med at hun kommer fra det kommunale system og har en skærpet underretningspligt, så er der mange, der tænker, at hvis hun ikke synes, jeg er en god nok mor, så fjerner hun mit barn. Og det er jo en helt unødig bekymring,” fortæller Louise Cathrine Nørmark, der er socialrådgiver og skrev speciale på pædagogisk sociologi om kvinders oplevelser af barslen.

For snart et år siden udgav Zetland bogen Tænk, hvis du ikke afgør dit barns fremtid. I bogen skrev jeg om, hvordan det er, som om forældre halser efter mængder af offentlige anbefalinger, titrinsplaner i opdragelsesbøger, andre menneskers holdninger og det sidste nye videnskabelige studie, der kan fortælle os, hvordan vi bedst beskytter vores børn. Efter at bogen kom ud, rejste jeg rundt i hele landet og lyttede til forældres erfaringer, oplevelser, tanker og bekymringer. Det har været så maveknibende rørende, men også overvældende at høre, at oplevelsen af ikke at slå til som forældre og oplevelsen af at drukne i et massivt hav af formaninger er meget udbredt.

I september fik jeg en invitation fra Sundhedsstyrelsen. På baggrund af mine mange møder med danske forældre ville man gerne fra styrelsens side bede mig fortælle om, hvordan jeg oplever forældres bekymring for den information og rådgivning, der er rettet mod forældre. Jeg sagde ja tak – og der var også nogle ting, jeg gerne ville spørge dem om. Jeg ville gerne vide, hvad de selv tænker om den oplevelse, mange forældre har af massivt informationsoverload og af den moralisering, som mange forældre oplever, rådgivningen har karakter af.

Så en onsdag i slutningen af oktober satte jeg mig ved et bord i et glasburskontor i Sundhedsstyrelsens røde bygning på Islands Brygge i København. Med hver sin kaffekop i hånden havde vi efter en kort jagt fundet et ledigt kontor. Over for mig sad tre af Sundhedsstyrelsens medarbejdere i afdelingen for forebyggelse: Sara Lindhardt, der er sektionsleder, Stine Flod Storgaard, der er specialkonsulent med ansvar for kampagner og informationsindsatser blandt andet på ungeområdet, og Annette Poulsen, der er oversygeplejerske med ansvar for den forebyggende rådgivning til forældre og gravide.

Og for at springe direkte til sagens kerne, så lød deres svar på mine spørgsmål sådan her: Der er meget af det, Sundhedsstyrelsen gør i dag, de ikke kommer til at lave om på. Vi kan ikke skrue ned for informationen,” sagde sektionsleder Sara Lindhardt. Men når det er sagt, så er der måske noget, der kan være anderledes:

Vi kunne i højere grad berolige forældre og fortælle dem, at langt hen ad vejen gør de det faktisk fint,” sagde Sara Lindhardt. Vi kunne godt sige til forældre, at grundlæggende skal I ikke være bekymrede, hvis I forholder jer til de her tre-fire anbefalinger.”

I al sin forsigtighed er det faktisk en interessant udmelding. For at forstå hvorfor, må vi begynde med at forstå den helt særlige model, hvor Sundhedsstyrelsens anbefalinger bliver implementeret af sundhedsplejersken, og hvor stor magt der i virkeligheden ligger i hænderne på sundhedsplejersken.

Annette Poulsen har lagt styrelsens mange publikationer om amning og spædbarnspleje foran sig i stakke. Hun bladrer hurtigt i bogen Sunde børn. Den fik hun også selv, da hun blev mor for mere end 30 år siden, fortæller hun. Jeg spørger, hvad målet med informationen i bogen er.

I virkeligheden er der meget få ting, man bør gøre. Man bør give sine børn D-vitamin. De bør sove på ryggen, og de bør ligge på maven. Men hvordan man så skaber sit forældreskab ud over det, det er op til den enkelte,” siger hun og slår ud med hånden over stakken med bøgerne.

Man kan plukke det, man kan bruge, og smide resten væk. Det er sådan, det er tænkt. Det er det perfekte forældreskab, der bliver beskrevet her, men det findes jo ikke. Der er jo ikke nogen, der kan overholde alle de her anbefalinger. Man har jo rigeligt at gøre, fordi det er så krævende at blive forældre.”

Plukke og bruge efter behov. Det er … ikke helt sådan, jeg har oplevet, at forældre opfatter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Mange forældre opfatter de mange råd i Sundhedsstyrelsens publikationer som en liste, de bør leve efter helt ned til, hvor mange gram lakrids de må spise om dagen som gravide.

Det fortæller jeg til Sara Lindhardt, Annette Poulsen og Stine Flod Storgaard. Sara Lindhardt læner sig ind over bordet og siger:

Vi har ikke ret stor indflydelse på, hvordan den information bliver forstået, og vi er meget afhængige af, hvordan sundhedsplejerskerne formidler den viden, som vi præsenterer. Vi har faktisk ikke andre så massive implementeringskanaler, som vi har med sundhedsplejerskerne,” siger hun og trækker sit viltre hår om bag det ene øre.

Massiv” er faktisk et meget rammende ord, når det handler om styrken af offentligt ansatte sundhedsplejersker, der hver eneste dag banker på hos nybagte forældre over hele landet. Da sundhedsplejerskerne begyndte at besøge forældres hjem for 80 år siden, var det første gang, kommunerne sendte medarbejdere ud for at uddanne befolkningen om familiens sundhed på statens vegne. Det var loven om bekæmpelse af småbørnsdødelighed i 1937, der indførte sundhedsplejerskens besøg. Siden 1973 har det været et krav, at kommunerne ansætter sundhedsplejersker til at yde gratis rådgivning til forældre.

Sundhedsplejerskens rolle, fortæller Annette Poulsen, er at træde ind ad døren og se, hvad der er på spil i netop denne familie, og ud fra det vurdere, hvilke råd de har brug for at høre. Det vil sige, at sundhedsplejerskens rådgivning vil variere meget fra familie til familie. De har med andre ord stor indflydelse på, hvordan de officielle anbefalinger bliver opfattet i de forskellige familier.

Det er jo en kæmpe opgave at træde ind over den dørtærskel. Man møder folk på det allermest sårbare tidspunkt i deres liv. Det er måske der, man er allermest blottet. Så der er meget magt forbundet med opgaven, som skal forvaltes med stor omhu,” siger Annette Poulsen.

Det er derfor, vi forsøger at klæde dem på, så godt vi kan.”

Sagen er, at Sundhedsstyrelsen med sundhedsplejerskerne som deres forlængede arm ude i hjemmene udgiver langt flere publikationer og langt mere detaljeret information om spædbarnspleje og svangerskab, end tilfældet er på andre områder. Så når forældre oplever at blive bombarderet med enorme mængder pjecer, publikationer og gode råd, så er det blandt andet, fordi Sundhedsstyrelsen vurderer, at netop denne borgergruppe kan fordøje den enorme informationsmængde – fordi sundhedsplejersken vil hjælpe med at fortolke den under hjemmebesøg.

Er der nogen mulighed for at skrue ned for mængden af information?

Det tror jeg er helt umuligt. Der er så massiv fokus på det her, og det er vigtigt, at vi er til stede som en uvildig part i det her landskab af informationskilder,” siger Stine Flod Storgaard.

Anette Poulsen fortæller, at hun oplever stor usikkerhed blandt forældre, og at forældre kontakter hende med oplysninger, de har fundet på internettet for at få hjælp til at vurdere, hvad de skal rette sig efter. Sundhedsstyrelsens rolle er at være den myndighed, der holder hovedet koldt blandt de mere eller mindre pålidelige informationskilder, forældre har adgang til.

Vi kan være den mur, man kan spille bold op ad, og som ikke flytter sig, fordi der kommer et nyt lille studie. Vores rolle er at stå fast,” siger Annette Poulsen.

Når det er sagt, så er man fra Sundhedsstyrelsens side godt klar over, at der er punkter, hvor det kunne være mere hensigtsmæssigt, hvis man rykkede sig lidt fra det udgangspunkt, styrelsen og sundhedsplejerskerne har talt ud fra de seneste mange år. Stine Flod Storgaard fortæller, at der med hensyn til alkohol ofte er en tendens til at fokusere på den negative adfærd, for eksempel et stort alkoholmisbrug. Nu vil Sundhedsstyrelsen supplere den løftede pegefinger med en anden fortælling.

Vi skal fortælle, at alkoholforbruget er faldende. Det er det samme med trivsel. Vi hører meget, at de unge er stressede, men størstedelen har det faktisk godt og trives. Så vi skal sætte ting i kontekst.”

Og den fortælling vil Sundhedsstyrelsen også styrke på forældreområdet. Forældre skal også vide, at det går godt, og at langt de fleste børn får det, de har brug for.

For langt de fleste børn skal det nok gå. Men vi ved, at den her strukturelle forebyggelse har kæmpe betydning for børns vækst og udvikling. Og forældrene vil gerne have den rådgivning. Vi ved, at forældre har brug for sundhedsplejersken, også når de får barn nummer tre og fire, ellers ville de ikke lukke hende ind. Og det gør næsten alle forældre.”

For ja – det er faktisk frivilligt, om du vil have sundhedsplejersken på besøg. Også det er brug efter behov. Selv om det kan virke uomgængeligt, så kan man sige nej tak.

Kun i tilfælde, hvor sundhedsplejersken er meget bekymret for barnets sundhed, trivsel og udvikling, skal andre myndigheder underrettes om, at familien har frabedt sig sundhedspleje,” siger Annette Poulsen.

Det paradoksale er, at vi aldrig har haft så meget viden til vores rådighed. Vi har aldrig haft så fintmasket net af mødregrupper, sundhedsplejerskehjemmebesøg og kommunal opmærksomhed mod særligt udsatte grupper. Alligevel oplever mange kvinder en stærk usikkerhed, ensomhed og tvivl.

Jeg ringede til Bedre Barsel, den århusianske forening bag Barselshuset – dem, der stod bag undersøgelsen i begyndelsen af artiklen – for at få et indblik i deres brugeres oplevelse af besøgene af deres sundhedsplejerske. I forlængelse af vores samtale spurgte de deres brugere, om de oplevede stress og unødig forventningspres i forbindelse med sundhedsplejerskens besøg.

Omkring 350 brugere svarede i løbet af den søndag, hvor spørgsmålene var tilgængelige på sociale medier. En ud af tre var ikke klar over, at sundhedsplejerskens besøg var et frivilligt tilbud, de kunne have takket nej til, men langt de fleste ville ikke have undværet besøgene. Ikke desto mindre svarede 42 procent af dem, at de havde oplevet stress og et unødigt forventningspres i forbindelse med sundhedsplejerskens besøg.

Så hvad skal der til?

Louise Cathrine Nørmark og Kristine Vestergaard Bjerre stiftede deres første barselshus, hvor barslende kan mødes, i 2018. Deres samtalesaloner, fælles frokoster og andre initiativer har omkring 50 besøgende om ugen i Aarhus. For selv om der er både sundhedsplejersker, mødregrupper, hjemmebesøg og kommunal opmærksomhed hele vejen rundt om nybagte forældre, så er der stadig noget, de mangler.

Hvad er det, I kan, som sundhedsplejersken ikke kan?

Mit indtryk er, at folk føler, de kan smide paraderne, når de kommer til os. Vi lægger op til, at du ikke skal komme med nyvasket hår, og du må gerne være træt. Så vi er et rum, hvor der ikke er en offentlig instans. Vi kan italesætte, at vi ikke er perfekte mødre, og der er ikke nogen risiko ved at gå ind her og sige hold kæft, hvor jeg synes, det er svært’,” siger Louise Cathrine Nørmark.

Så måske ligger løsningen på forældres tvivl, usikkerhed og ensomhed ikke nødvendigvis i en ændring i måden, Sundhedsstyrelsen informerer på eller i sundhedsplejerskens praksis. Måske ligger den i de fællesskaber med fortrolige rum, som vi selv formår at skabe. Faren er jo, at hvis det offentlige fokus enøjet er rettet mod, hvordan vi putter barnet i seng, hvorvidt vi curler for meget eller for lidt, og hvor længe vi går på barsel, så risikerer vi at glemme det, der reelt har betydning: de værdier, vi overdrager til vores børn som forældre, som fællesskaber og som samfund. For det er jo dét, vi burde tale om.

Og så er der en sidste ting, vi skal huske. Noget vigtigt, som sektionsleder Sara Lindhardt sætter en tyk streg under.

Det er rigtigt, at vi er mere informationssøgende og i nogle sammenhænge overloaded, men hold op, hvor er der også mange børn der er godt stillede, fordi vi er så gode til at orientere os, og fordi børnenes forældre virkelig gør, hvad de kan.”

Har du lyst til at mødes med andre medlemmer for at tale om de artikler, du læser på Zetland? Vi er ved at undersøge, hvordan vi kan skabe et slags ansigt til ansigt-bidragsspor. Så:

Den 5. november inviterer Zetland-medlem Frederik Svinth til en samtale om, hvorfor det er sværere som voksen at få nye venner. Den samtale finder sted i Ebeltoft. Læs mere her.

Samme dag er Heidi Herbst Vick vært for en Zetland Samtale om opdragelse og modet til at turde være tro mod egne værdier i opdragelsen. Samtalen foregår på café Krejl & Kaffe i København. Se mere her.

Og den 24. november er Tabita Mirembe vært for en samtale om et nyt dansk socialt medie, der vil starte en nordisk tech-revolution i København. Læs mere her:

Og hvis du vil vide mere om Zetland Samtaler eller selv har lyst til at være vært for en samtale, så tryk her.

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: