På havnen i Aarhus findes der et spilfirma, de færreste kender, men som er ved at udvikle en fantasiverden, som tusindvis af mennesker har købt jordbesiddelser i. Indtil videre har spilfirmaet solgt jord – virtuelle græsmarker og skove – for 1,2 milliarder kroner.
Bright Star Studios hedder spilfirmaet, der blev grundlagt i 2018 af direktøren, en mand ved navn Mark Laursen. Der ligger et ufatteligt pres på Laursens skuldre. Han leder udviklingen af Ember Sword, et multiplayer-spil, hvor spilleren forvandles til en modig kriger, der skal kæmpe sig gennem en eventyrverden i landsbyer med krostuer og smedjer og fjendtlige væsner, der springer på én, når man går gennem skovene. Ember Sword udkommer først i 2022, men allerede nu har over 35.000 mennesker ifølge Bright Star Studios skrevet sig op til at investere over en milliard kroner i at eje et stykke jord i den eventyrlige verden.
Ember Sword er en ny genre inden for multiplayer-spil, som man faktisk kan tjene reelle penge på at spille. I udviklingslande har et andet spil i samme genre vendt op og ned på tilværelsen for op mod en million mennesker. De har sagt deres job op i den fysiske verden for at opfostre fantasivæsner i den virtuelle verden, og hvordan det betaler for mad på bordet, vil jeg forklare nu.
Hvis du vil høre mig forklare Lea Korsgaard, Zetlands bestyrelsesformand, hvordan virtuel jord kan blive en god investering i fremtiden, skal du høre lydudgaven af denne Frederik forklarer internettet. I serien forklarer jeg internetfænomener, man er nødt til at forstå for – til fulde i hvert fald – at forstå den verden, vi lever i. Find hele serien i bunden af denne artikel.
Mark Laursen fra Bright Star Studios har udtalt, at når Ember Sword går i luften næste år, er det forventningen, at et tocifret antal millioner mennesker fra første dag vil lade sig opsluge af spillets eventyrverden. Det skyldes, at spillet bliver helt gratis at spille, og at det kan spilles direkte i et browservindue. Det vil sige, at alle med en computer og en internetforbindelse vil kunne spille. Det er bare at logge på, og så er man i gang med at fælde træer til sin hytte og hugge ulve ned.
Hvis Mark Laursens forventning bliver indfriet, bliver Ember Sword et af verdens mest populære spil. Bright Star Studios har allerede hentet 17 millioner kroner i investeringer fra kapitalfonde, der tror på spillets potentiale. Men de penge er håndører sammenlignet med de penge, Bright Star Studios har indkasseret fra helt almindelige mennesker, der bliver jordejere i Ember Swords fantasiverden.
I maj i år blev de første jordlodder i Ember Sword sat til salg. Det var en dag, som rigtig mange mennesker havde glædet sig til – og de første 12.000 virtuelle jordlodder ud af i alt 40.000 jordlodder i den eventyrverden, der hedder Solarwood, blev revet væk. Solarwood er blot én verden ud af i alt fire eventyrverdener, der tilsammen udgør hele Ember Swords univers, som hedder Thanabus.
De, der købte én enkelt jordlod i Solarwood, betalte 2.500 kroner. Det giver dem ejerskab over et lille frimærke af græs eller skov, hvor de kan bygge en hytte, når spillet udkommer. Der er også dem, der har købt fire jordlodder, nok til at en hel lille landsby, hvor de kan bygge en hytte, en krostue, måske lidt landbrug med hvedemarker og en markedsplads. De har betalt 51.000 kroner. Og så er der endelig dem, der har købt 16 jordlodder, nok til en hel by i Solarwood. Pris? En halv million kroner.
Da alle jordlodderne var solgt, havde Bright Star Studios i Aarhus solgt virtuelt land i et spil, der ikke eksisterer endnu, for mange millioner kroner, mens over 10.000 mennesker skrev sig op til at købe virtuel jord ved næste salg. Det svimlende beløb tvinger en til at spørge: Er folk blevet bindegale, eller er der noget, vi ikke forstår og derfor ikke kan se den åbenlyse investeringscase?
For at forstå økonomien i Ember Sword er vi nødt til at tale om blockchain. For de over 35.000 mennesker, der i snit har betalt 30.000 kroner for virtuelle jordlodder, har i virkeligheden satset deres penge på, at blockchain-teknologien vil revolutionere måden, vi tænker gaming og økonomi på. Og det er mit gæt, at de mennesker netop har råd til at investere i virtuelt land, fordi de er blevet velhavende på at forstå blockchains potentiale og forstå, hvor verden flytter sig hen lige nu.
Den simpleste måde at forstå blockchain på er at forstå det som en platform, hvor du kan handle med andre mennesker. Det kan være handel med billeder, tekstfiler, videoer, gif’er, så længe det er en digital fil. Før blockchain fandtes, var der ikke én sikker, åben og gennemsigtig platform til handel. Det betød, at det var svært at skabe en reel internetbaseret økonomi, fordi der ingen sikkerhed var for, at, lad os sige, det billede, en influencer, kendis eller bestemt kunstner havde sat til salg, faktisk var det originale billede, det kunne jo lige så godt være en kopi – og lige så vigtigt: hvis man så faktisk købte billedet, hvordan kunne man så bevise, at man rent faktisk var ejeren, hvis man en dag ville sælge det videre? Denne grundlæggende sikkerhed, som enhver økonomi kræver, har blockchain givet: Det er en platform, man uploader filer til, for at andre kan købe filen og sælge den. Det er derfor, vi taler om kunstværker, der handles på blockchain. Uden en garanti for, at man køber et unikt værk og kan bevise sit ejerskab, ville værket være værdiløst – og der ville aldrig have været en transaktion. Men på blockchain finder den slags transaktioner sted hele tiden. På OpenSea, en af de største blockchain-markedspladser, er der i år handlet for 57 milliarder kroner, så der er allerede smæk på denne nye, internetbaserede økonomi.
Årsagen til, jeg gør et nummer ud af at forklare blockchain, er, at milliardøkonomien i Ember Sword hviler på blockchain. De 35.000 mennesker, der har skrevet sig op til at købe jordlodder i Solarwood, har købt lodderne som et skøde på blockchain. Det giver dem et digitalt bevis på, at de er jordejere i Solarwood, og at de til enhver tid kan sælge skødet, hvis nogen vil give en god pris for deres jorder. Fuldstændig som i den virkelige verden. Dét er det nye og revolutionerende ved spillet fra Aarhus: Det er et blockchain-baseret multiplayer-spil. For det betyder, man kan tjene virkelige penge derinde.
Det hænger sådan her sammen: når man slår væsner ihjel i Solarwood, kan man blive belønnet med et unikt sværd eller en sej lædervest, som man kan smykke sin karakter med. Det sværd eller den vest vil også være at finde på blockchainen som en fil, hvilket betyder, at også det kan sælges til en, der vil betale for at overtage ejerskabet. Hvis Ember Sword får millioner af spillere, som spilfirmaet håber, kan et sjældent sværd blive et samlerobjekt, mennesker vil betale penge for. Bright Star Studios forventer, at der vil blive handlet våben og beklædningsdele til karakterer for rigtig mange penge, og 50 procent af omsætningen, spillet genererer, vil blive udbetalt til jordejerne. Og det er her, det kan blive en god forretning at eje land, for de, der ejer mest, vil blive betalt mest. Og den betaling kan udbetales i danske kroner – og på den måde kan penge, der genereres i den her virtuelle verden, blive en måde at forsøde ens tilværelse på i den fysiske verden.
Allerede nu tjener nogle kassen på at eje land i Ember Sword. Prisen på en enkelt jordlod, som i maj kostede 2.500 kroner, bliver handlet for op mod 35.000 kroner på OpenSea. Og de, der betalte en halv million kroner for et skøde på jordstykker til en hel by, sælger deres skøde for omkring 2 millioner kroner. Det fortæller en del om, hvor store forventningerne er til blockchain-økonomien i Ember Sword: Folk satser tusinder og millioner af kroner på teknologien. Men hvor fascinerende det danskudviklede spil end er, så er det blot ét af mange nye blockchain-baserede multiplayer-spil, man kan tjene penge i. Og for at forstå, hvordan det ændrer verden lige nu, skal vi til Filippinerne, hvor ét spil forsørger tusinder af mennesker.
Spillet hedder Axie Infinity og udkom i 2018 fra spilfirmaet Sky Mavis, der egentlig har hjemme i Vietnam, og var et af de første blockchain-spil, hvor mennesker kunne tjene en reel indkomst alene ved at spille. Axie Infinity ligner en billig Pokémon-kopi. Det går ud på at opfostre og træne små væsner, Axies hedder de, som man bruger i dueller mod andre spillere. Ens Axie er unik og er gemt på spillets blockchain, hvilket gør, at man kan handle Axies spillerne imellem, ofte med afkast. Spillerne modtager også kryptovaluta, når de vinder – og kryptopengene bruger de på at avle nye Axies, som de træner og sælger. Det er økonomien i Axie Infinity.
Dedikerede spillere kan tjene mange tusind kroner om måneden i Axie Infinity og spilles af 1,8 millioner mennesker. 40 procent bor i Filippinerne, hvor lave lønninger og corona-lockdowns har fået mange filippinere til at ty til blockchain gaming for at få mad på bordet. Jeg læste et interview med en 32-årig mand, der plejede at sælge risfoder til kyllingefarme i den virkelige verden, men da lockdowns satte ind, måtte han blive hjemme. Han havde dog både sig selv og sin 82-årige bedstemor at forsørge og begyndte at duellere med fantasivæsner i Axie Infinity på opfordring fra en ven. I dag giver en times gaming om dagen knap det dobbelte af, hvad foder-salgsjobbet betalte – knap 13.000 kroner om måneden. Resten af tiden passer han på sin bedstemor. Manden er ikke kritisk over for den egentlige nytteværdi af Axie Infinity eller den bizart høje efterspørgsel på at eje virtuelle fantasivæsner. Han omtaler blot Axie Inifity som en “velsignelse”.
Men blockchain kan også blive en velsignelse for resten af internettet. Historisk har det været svært at leve af internettet. Gamere, modeller, fotografer, kunstnere, komikere, influencere, journalister og øvrige indholdsskabere ernærer sig ofte ved indtægter fra reklamer og partnerskaber med virksomheder, fordi ingen kan brødføde sig selv på Instagram-likes alene. De, der tror på blockchains økonomiske potentiale, tror på, at indholdsskabere kan tjene penge på at sælge digitale produkter direkte til fans på blockchain. Sker det, vil internettet have fået sin egen økonomiske model – uden om techgiganterne. Og så vil vi se tilbage på salget af virtuelle græsmarker i Solarwood som den spæde begyndelse på noget ret stort.