Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Jan Graugaard Kristensen er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Han var med, da købskontrakten på den udskældte Sundhedsplatform blev skrevet under. Og han fortryder kun én ting

CENTRALNiels Reichstein Larsen var en af de centrale chefer i arbejdet med at anskaffe it-systemet Sundhedsplatformen. Han mener stadig, at det var den rigtige beslutning. Alle fotos: Kasper Løftgaard for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

It-systemet Sundhedsplatformen har mødt hyppig og kras kritik, siden det blev indført på det første sjællandske hospital i 2016. Niels Reichstein Larsen var en af de centrale figurer i arbejdet med at anskaffe systemet, og nu fortæller han for første gang om sit syn på et af de mest udskældte systemer nogensinde. Visionerne var store, forandringerne uundgåelige, og fejltagelserne reelle. Alligevel mener han, at det – omstændighederne taget i betragtning – var den rigtige beslutning.

For seks år siden var der feststemning på 25. etage af Herlev Hospital. Det var fire dage inden juleaften, og på øverste etage af Danmarks højeste bygning blev der sat underskrifter på det, der senere er blevet et af de mest omdiskuterede it-projekter i nyere tid. Det skulle både forbedre og modernisere arbejdsgangene på hospitalerne i hovedstaden, og Niels Reichstein Larsen var da også i godt humør, da han stod der i kantinelokalerne og kiggede hen mod panoramaudsigten. Han havde øjnene rettet mod regionsrådsformanden, der stod med ryggen til vinduerne og skrev under på den kontrakt, der sikrede det amerikanske firma Epic Systems opgaven med at levere et helt nyt it-system til regionens hospitaler. Firmaets amerikanske direktør og grundlægger, milliardæren Judy Faulkner, der kan kendes på sine altid firkantede briller, var også kommet til Herlev. Også for Epic Systems var der tale om en vigtig aftale.

Dengang var Niels Reichstein Larsen enhedschef i Region Hovedstaden og en af de centrale chefer i arbejdet med udbuddet af det nye it-system. Det kontor, der sad med fingrene helt nede i tilbuddene og kravene til det nye system, refererede til ham. Med den aftale, der netop var blevet underskrevet, var det, der blev kendt som Sundhedsplatformen, kommet til Danmark. Det var en god dag,” husker Niels Reichstein Larsen, der i dag er sygehusdirektør på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse. Vi havde jo alle sammen en tro på, at det her var starten på nye fagre tider.”

Det nye system skulle gøre det nemmere at sikre ens behandling fra afdeling til afdeling og fra sygehus til sygehus, og så skulle det erstatte forældede computersystemer, der ikke passede særlig godt ind i det daglige arbejde for læger og sygeplejersker. Men decemberdagen i Herlev skulle vise sig ikke kun at blive et startskud til en ny kultur for brugen af it på sygehusene – det blev også begyndelsen til årelange problemer med at få det nye system til at fungere optimalt og til massiv kritik fra hundredvis af læger i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, der blandt andet har kaldt systemet en skandale”.

Nu er nok nok,” sagde læge Anne Jung i TV Avisen i midten af september. Hun talte på vegne af et samlet overlægeråd i Region Sjælland, der havde fået nok af problemerne med Sundhedsplatformen og krævede, at systemet blev udskiftet.

Feststemningen har med andre ord fortabt sig i højderne, og kan man overhovedet forsvare at have indført et system, der ifølge lægerne går ud over både deres dagligdag og patienternes sikkerhed?

Det er første gang, Niels Reichstein Larsen taler offentligt om Sundhedsplatformen, og han gør det, selv om det måske var nemmere at lade være. Han gør det, fordi han synes, at der mangler nuancer i debatten om det største it-projekt i sundhedsvæsenets historie. Og det er ikke, fordi han ikke forstår kritikken, siger han. Det gør han, og når han ser tilbage, er der flere ting, han ville have gjort anderledes.

Var det for ambitiøst? Ja, det var det nok,” siger han. Var det det rigtige at gøre? Ja, det tror jeg faktisk, det var.”

Egentlig er han uddannet sygeplejerske og har også en bachelor i statskundskab, men Niels Reichstein Larsen har arbejdet med it i sundhedsvæsenet i mere end 25 år. Interessen startede under studierne, hvor han allerede i midten af 1980’erne skiftede sin skrivemaskine ud med en Amstrad og dermed begyndte at skrive sine universitetsopgaver på en af de første små og kasseformede hjemmecomputere. Han kan en lille smule programmering, fortæller han, men det er noget andet, der har draget ham mod teknologien.

Dét, der fascinerer mig dybt, er, hvordan man kan få it til at understøtte vores arbejde og give os adgang til mere opdateret viden,” siger han.

I løbet af sin karriere har han blandt andet været med til at skabe et program til vagtplanlægning, som blev bredt ud i hele Københavns sundhedsvæsen. Han har været med til at finde ud af, hvilket system der skulle bruges på de fynske sygehuse, og da Københavns Amt i 2007 blev til Region Hovedstaden fulgte han med fra første parket fra sin stilling som sundheds-it-chef. Det var allerede dengang, at behovet for et nyt computersystem begyndte at trænge sig på.

It-landskabet var et kludetæppe af mange forskellige systemer. Det var blandet sammen af systemer fra de tidligere amter og Hovedstadens Sygehusselskab,” fortæller han. I årene efter kommunalreformen var personalet voldsomt frustreret over de systemer, de havde. De skulle skifte hele tiden og logge ind flere gange.” Så han og kollegerne forsøgte at lave en løsning, der gjorde arbejdet bag computeren nemmere. For eksempel byggede de en overbygning til programmet, der betød, at personalet kunne nøjes med at logge på ét sted. Men selv om man havde lavet en løsning, der skulle gøre samspillet mellem de mange systemer mere enkelt, så var virkeligheden stadig, at den it, man brugte på hospitalerne, var videreudviklinger af teknik, der blev skabt i 1980’erne.

Der blev mere og mere fokus på, at nu skulle der ske noget. Og der var massive ønsker fra klinikkerne, ikke mindst lægerne, om, at man skulle have noget mere tidssvarende, og at man skulle kunne anvende det som en mere naturlig del af de daglige arbejdsgange,” siger Niels Reichstein Larsen.

Det var ikke nogle småsystemer, der skulle skiftes. Der var ikke behov for justeringer, men for grundlæggende forandringer og en helt ny måde at bruge computere og it på. Løsningen skulle være et helt nyt system, og leveringen af dét blev sendt i offentligt udbud. Det var altså ikke en hurtig beslutning, der blev truffet på 25. etage af Herlev Hospital den 20. december 2013. Det var kulminationen på flere års arbejde.

Men hvorfor blev det netop Sundhedsplatformen, der skulle installeres på hospitalernes computere?

BAGKLOG“Vi skulle have lagt mere tid ind til at blive klogere på, hvad der skete med systemet,” siger Niels Reichstein Larsen i dag.

Det er ikke nogen lille øvelse at give tusindvis af læger og sygeplejer et nyt it-system. Information om patienterne skal tastes ind et nyt sted, krydser skal sættes andre steder end normalt, og de klik, man førhen kendte i søvne, bliver med ét forandret. Selve idéen med at få et nyt system var at samle alle hospitalets opgaver i ét og samme program og gøre hverdagen bedre for både patienter og personale på hele Sjælland.

Valget stod mellem tre forskellige systemer. Et af dem var skabt af det amerikanske firma Epic Systems, der også drev systemer på anerkendte hospitaler i både Holland, England og USA. Det danske firma Systematic ville i samarbejde med IBM også gerne have opgaven med deres elektroniske patientjournal, der dengang så småt var ved at blive bredt ud på hospitaler i Region Midtjylland.

Dengang registrerede lægerne typisk deres arbejde ved at tale i en diktafon, og en sekretær skrev det senere ind på en computer. Målet var, at der kun skulle registreres én gang, direkte i systemet. Den store vision var, at registreringen af data om patienterne skulle tættere på læger og sygeplejerskers hverdag, og at systemet skulle understøtte dem i deres arbejde,” siger Niels Reichstein Larsen.

I løbet af to år testede man de forskellige bud på systemer i et forløb, som Niels Reichstein Larsen kalder sobert og rationelt”. Regionen havde næsten 2.000 specifikke krav til det nye it-system, og omkring 500 medarbejdere blev inddraget i processen, blandt andre læger, sygeplejersker, sekretærer og fysioterapeuter. Og så blev der gjort meget ud af at teste systemerne i hverdagen, fortæller Niels Reichstein Larsen.

På Herlev Hospital var der indrettet forsøgs-hospitalsstuer, og her kunne man simulere virkelige situationer mellem patienter og læger og teste, hvordan systemerne kunne bruges dér. Niels Reichstein Larsen var oppe og kigge på forsøgene et par gange fra et rum ved siden af patientstuerne, hvor han kunne følge med gennem en glasvæg.

Valget faldt på den amerikanske leverandør Epic Systems og it-systemet Sundhedsplatformen. Det betød også, at man sagde nej tak til det danske journalsystem fra Jylland, som senere er blevet valgt til hospitalerne i både Nordjylland og Syddanmark, og som flere sjællandske læger i dag siger, at de hellere ville have haft.

Jeg spørger Niels Reichstein Larsen, hvorfor de ikke valgte det system, som jyderne tilsyneladende er så glade for.

Simpelthen fordi det ikke opfyldte alle de krav, det skulle opfylde dengang,” svarer han.

Han vil ikke gøre sig klog på, om systemet har udviklet sig så meget, at billedet ville se anderledes ud i dag, siger han.

Dengang var det vigtigt for Niels Reichstein Larsen og hans chefkolleger og direktører i Region Hovedstaden, at man fik et standardsystem, som man kunne udvikle og forfine i takt med sundhedsvæsenets udvikling. Hans erfaring sagde, at det var vigtigt, at organisationen bag systemet var stor og solid, og så var det vigtigt, at det var bevist, at systemet kunne bruges af mindst så mange brugere, som der ville ende med at være på hele Sjælland. For selv om et system fungerer for en mindre gruppe mennesker, så skal der bruges en ekstrem robusthed, når det pludselig skal bruges af mere end 20.000 mennesker”, siger han. Den omstilling kan ofte give problemer.” Logikken er, at hvis et system allerede har været brugt af en stor gruppe, så er der større sandsynlighed for, at det er gennemtestet og stabilt i driften. At man har opdaget, hvis systemet reagerer mærkeligt på en besked, og at alle knapper og kommandoer er blevet trykket på og testet.

Region Hovedstaden er i sig selv større end Region Midtjylland. Og sammen med Region Sjælland bliver det væsentligt større, så alene dét er noget, man skal være opmærksom på. Var det jyske system modent til det dengang? Det var nogle af de væsentligste overvejelser,” siger han.

I 2013 var udbuddet slut, og forventningerne til Sundhedsplatformen var store. Planen var, at de første hospitaler skulle bruge systemet tre år senere, og at det i 2017 ville være rullet ud til alle sygehuse i både Region Hovedstaden og Region Sjælland. En af de læger, der var med i udbudsprocessen, Rasmus Bisbjerg, der arbejdede på Urologisk Afdeling på Herlev Hospital, glædede sig også. Mest af alt ser jeg frem til, at vi kun skal arbejde i ét system i stedet for de mange systemer, som vi anvender i dag. Det vil spare en masse tid og sikre en væsentlig forbedring af patientsikkerheden,” lød det i en pressemeddelelse fra Region Hovedstaden.

Siden har tonen været en anden, når mange læger har udtalt sig om Sundhedsplatformen.

FREMAD“Det kommer til at tage tid,” siger Niels Reichstein Larsen. Men han tror stadig, at Sundhedsplatformen kan komme til at fungere.

Det var det samme hospital, der havde lagt lokaler til underskriftsceremonien på 25. etage, og som skulle være det første til at indføre Sundhedsplatformen i 2016. I slutningen af 2017 – præcis fire år efter at regionens chefer havde skrevet under på kontrakten – var der furore på etagerne længere nede i højhuset i Herlev. Den ledende overlæge på Afdelingen for Mave-, Tarm- og Leversygdomme Mark Ainsworth havde arbejdet på hospitalet i 14 år, men havde besluttet sig for at sige sit job op. Sundhedsplatformen var dråben, der fik bægeret i et travlt sundhedsvæsen til at flyde over.

Jeg frygter, at Sundhedsplatformen bliver for Region Hovedstaden, hvad IC4-togene var og er for DSB,” skrev han i et debatindlæg i Politiken og henviste til de skandaleramte toge, der skulle modernisere den danske togdrift, men endte som skrotmetal. Han fortsatte: Systemet hæmmer driften, og forsøg på reparation vil blot stjæle flere ressourcer fra andre og langt mere relevante og nødvendige opgaver.” Senere tog flere læger samme beslutning som han. Men også hos det personale, der fortsatte i deres arbejde, har kritikken af Sundhedsplatformen runget.

Senest skrev et samlet overlægeråd i Region Sjælland i et opråb, at de krævede Sundhedsplatformen afskaffet, fordi systemet gik ud over patientsikkerheden. I en beretning fra Rigsrevisionen lød der i 2018 hård kritik af Region Hovedstadens arbejde med at forberede sig til det nye it-system, og senest har et uafhængigt ekspertråd i regionen peget på, at der mangler klar styring i arbejdet med at implementere og forbedre Sundhedsplatformen. For lægerne har nogle af de største kritikpunkter lydt på mængden af tid, der skulle bruges på dokumentation og på at sætte krydser i systemer, og så har den del af systemet, der registrerer patienternes medicin, fået hård kritik. Flere gange er det for eksempel kommet frem, at systemet ved en fejl har udskrevet forkerte doser medicin til patienter.

Niels Reichstein Larsen har fulgt med i kritikken – og også lagt øre til meget af den, både som sygehusdirektør på Bornholm og nu i Region Sjælland.

Du siger, at det var vigtigt for jer, at systemet skulle hjælpe personalet i deres arbejde, men i dag får det kritik for det modsatte. Hvad siger du til det?

Jeg siger, at vi skulle have været mere realistiske om, hvor svært det ville blive, og hvor lang tid det ville tage. Og så var tilpasningen til danske forhold større, end vi havde troet,” siger Niels Reichstein Larsen. Meget af kritikken forstår han godt. Jeg har et grundprincip om, at jeg tager det, folk siger, alvorligt. Den oplevelse, de har, er reel,” siger han. Og tilføjer så: Der er bare nogle forudsætninger, man også skal være opmærksom på.”

Først understreger han, at problemerne med registrering af medicinen er noget, der saftsuseme” skal lyttes til. Medicinhåndtering er noget af det mest kritisk vigtige i vores sundhedssystem,” siger han og bemærker, at på netop dét område har danske it-systemer traditionelt været rigtig gode. For eksempel havde hovedstaden i mere end ti år udviklet et særligt medicinprogram – og på nogle områder har det vist sig, at det amerikanske system faktisk ikke kan matche det gamle program.

Når Niels Reichstein Larsen alligevel insisterer på at nuancere kritikken af Sundhedsplatformen, så handler det blandt andet om, at man med Sundhedsplatformen har været inde at pille ved nogle ret grundlæggende strukturer i de arbejdsgange, der får sundhedsvæsenet til at hænge sammen. Man rykkede balancen for, hvad lægerne skulle gøre, og hvad deres hjælpepersonale skulle gøre. Nu skulle lægerne selv taste informationer ind i systemet i stedet for at notere dem mundtligt via en diktafon og vente på, at en sekretær skrev dem ind.

Dermed har vi ændret markant i den måde, lægerne arbejder på, og det giver massive udfordringer og massive holdninger,” siger han. Og så synes han ikke, at det er lykkedes godt nok at lære personalet at bruge systemet på den smarteste måde. Både fordi træningen ikke har været god nok, og fordi personalet i visse tilfælde har undervurderet, hvor vigtigt det var at lære systemet godt at kende.

At få et it-system til at fungere kræver en supergod uddannelse i systemet, det kræver en interesse fra dem, der skal lære det, og så kræver det også en accept af, at man måske skal have nogle nye arbejdsopgaver. Det er en cocktail, der kan give udfordringer,” siger Niels Reichstein Larsen.

Læger har sagt op, og andre har sagt, at systemet er til fare for patienterne. Var det en fejl at skifte til Sundhedsplatformen?

I hovedstaden var der ikke noget alternativ til at skifte. Vi havde brug for et nyt system, og de tilbud, der kom, blev vurderet meget grundigt. Men der er nogle problemer med brugerfladen i Sundhedsplatformen, som ikke er blevet grebet godt nok,” siger Niels Reichstein Larsen og holder en tænkepause.

Min lære er først og fremmest, at man skulle have lagt mere tid ind,” siger han, men retter så sig selv: Ikke man,” siger han. Vi skulle have lagt mere tid ind. Til at blive klogere på, hvad der skete med systemet. Og måske havde det været bedre at starte et lidt mindre sted end Herlev – for eksempel på Bornholm. Så kunne vi havde fået nogle erfaringer, inden vi rullede det ud på Herlev og ret hurtigt efter på Rigshospitalet.”

Niels Reichstein Larsen har ikke sagt ja til at give interview, fordi han mener, at Sundhedsplatformen er et perfekt system. Han har sagt ja, fordi der, ifølge ham, også er ting, der fungerer. De får bare sjældent plads i den offentlige debat.

I de første måneder af sit nye job som sygehusdirektør på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse har han brugt meget tid på at være i praktik på forskellige afdelinger, og for nylig var han med til en morgenkonference på ortopædkirurgisk afdeling, hvor der var en stor skærm med Sundhedsplatformen kørende.

Man kan forholdsvist hurtigt sige: Lad os lige se det røntgenbillede af patienten, og pling, så dukker det op på skærmen. Pointen er, at i Sundhedsplatformen har du et samlet system, hvor du faktisk kan komme rundt med alle de forskellige dimensioner, der er, når man skal pleje og behandle en patient.”

For 35 år siden skrev Niels Reichstein Larsen sine universitetsopgaver på en skrivemaskine, og en patient med en brækket hofte var indlagt på sygehuset i tre uger. For 25 år siden sendte sundhedsvæsenet data frem og tilbage via dumme terminaler’, der med deres grønlige skærme og orange skrift lignede noget fra en gammel film. Og for 15 år siden var lægernes noter til patienternes journaler skrevet på papir.

Udfordringerne med at indføre Sundhedsplatformen skriver sig ind i en tid, hvor en omfattende digitalisering har ændret vores samfund ret markant, og hvor selve sundhedsvæsenet fungerer helt anderledes end for bare få årtier siden. I dag registreres enhver aktivitet på landets sygehuse både til brug for patienten selv, til brug i landsdækkende registre og endda i beregningen af, hvor mange penge hospitalerne får fra staten.

Den moderne virkelighed kræver et moderne system. Og det er en del af grunden til, at Niels Reichstein Larsen – på trods af kritikken – stadig mener, at det var det rigtige at indføre Sundhedsplatformen. Han er ikke blind for, hvor stor en opgave det er at få Sundhedsplatformen til at fungere optimalt. Det kommer til at tage tid. Og vi skal gøre mere for at hjælpe hinanden med, at det kommer til at få så få gener som muligt i den tid.”

Inden interviewet slutter, fortæller Niels Reichstein Larsen mig om en tommelfingerregel, han har. Den står for egen regning, siger han, for den bygger udelukkende på hans 25 års erfaring med sundheds-it. Reglen er, at hvis man selv skal udvikle et it-system fra bunden, så tager det ti år at få det til at fungere bedst muligt. Hvis man køber et udefra, så tager det fem.

Mener du dermed, at alt vil fungere fint med Sundhedsplatformen i 2021?

Niels Reichstein Larsen tænker over sit svar i adskillige sekunder, men siger så, at det kræver, at man bliver meget bedre til at tilpasse systemet hurtigere og måske også mere fleksibelt til de lokale behov”.

Og så er den modstand, systemet har mødt, en selvstændig faktor, mener han. Når først man er et sted, hvor der er så meget modstand mod noget, så tager det længere tid at få det til at fungere. Det er simpelthen mere op ad bakke.”

Af de grunde bliver Sundhedsplatformen måske den første undtagelse fra Niels Reichstein Larsens egen tommelfingerregel. Om systemet vil fungere, fem år efter at det blev indført?

Når jeg tøver,” slutter han, så er det simpelthen, fordi jeg er i tvivl, om vi kan nå det.”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem