Vi bruger lige så mange penge på at behandle psykisk sygdom, som vi bruger på kræft. Så hvorfor hører man konstant, at psykiatrien er underfinansieret?

PENGE TIL HOVEDET Er der kommet nok penge til psykiatrien? Illustration: Maria Tran for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Danskere er syge i sindet som aldrig før i historien, og behandlingen af psykisk syge har i årevis fået kritik fra både læger og patienter for at være underfinansieret. Men faktisk har psykiatrien fået flere penge år for år. Så hvorfor opleves virkeligheden helt anderledes udpint på de psykiatriske afdelinger? Sundhedsskribent Sidsel Hoe har undersøgt, hvad der er op og ned i tallene bag psykiatrien.

I foråret var Socialdemokratiets formand ret klar i mælet: Der skal bruges flere penge på psykiatrien, sagde Mette Frederiksen, midt under den valgkamp, der gjorde hende til statsminister. En halv milliard kroner ekstra om året, vurderede hun og gjorde det klart, at der var brug for en langsigtet plan for behandlingen af mennesker med sygdomme i sindet.

Nu, et halvt år senere, sidder Frederiksen i spidsen for en socialdemokratisk regering, der i øjeblikket arbejder på en tiårsplan for psykiatrien sammen med kommunerne og regionerne. En plan, der blandt andet skal indeholde forpligtende mål om færre genindlæggelser og kortere ventetid, og så skal samarbejdet mellem hospitalerne og kommunerne fungere langt bedre, lyder det i de seneste økonomiaftaler mellem regeringen og regioner og kommuner.

Stemningen i det politiske landskab synes at være, at nu er tiden kommet til at give psykiatrien et markant økonomisk løft. Vi må erkende, at der stadig er nogle ret alvorlige problemer i psykiatrien, selv om der gennem årene er tilført flere penge,” sagde Mette Frederiksen til Politiken i maj måned. I det oplæg til en psykiatriplan, som Socialdemokratiet lagde frem inden folketingsvalget, fremgik det desuden, at psykiatrien skal på finansloven”. En mere fast plads på finansloven ville være en potentiel game changer, fordi der er tradition for, at ekstramidler til psykiatrien bliver sat af i satspuljen – og her er mange af pengene midlertidige.

De politiske løfter er kulminationen på flere års debat om en psykiatri, der er blevet kaldt nødlidende og massivt underfinansieret. Der har lydt protester over forholdene fra både patienter, pårørende og læger, og tallene om psykiatriens tilstand fyger rundt i den offentlige debat, sendt af sted fra journalister, politikere og organisationer. Overskrifterne i landets aviser har været mange: Antallet af patienter i psykiatrien eksploderer, Psykiatrien mangler mindst en milliard kroner og Organisationer og aktører i fælles opråb: Husk nu den nødlidende psykiatri er rammende eksempler på fortællingen om en voldsomt underprioriteret sektor, hvor tingene ikke hænger sammen.

Men svaret fra Christiansborg og de regionale politikere har ofte været, at der er blevet sat milliarder af kroner af til behandlingen af psykiske lidelser. Psykiatrien får økonomisk milliardindsprøjtning,” lød det for eksempel i Berlingske i 2014. Og sidste efterår skrev TV2 Østjylland, at der var 50 millioner kroner på vej til psykisk syge: Det er et historisk løft”.

Forvirret? Det er der god grund til. Jakob Kjellberg, der er professor og sundhedsøkonom ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, kalder debatten lidt af et talcirkus”, og hans kollega Marie Kruse, der er sundhedsøkonom på Syddansk Universitet, er enig. Det er meget nemt at blive forvirret,” siger hun.

Tal er taknemmelige i en debat. Men den klare og entydige kvalitet, der gør dem så brugbare, når man skal argumentere for en sag, falder gerne, jo tættere man kommer på den virkelighed, der ligger bag. Så hvad kan tallene egentlig sige om psykiatrien? Måske mindre, end man tror.

1. Der er kommet flere patienter

Sygdomme i sindet er blevet det største sundhedsproblem herhjemme, hvis man måler på antal år, mennesker lever med dårligere evne til at fungere i deres liv. Psykiske lidelser står for en fjerdedel af den totale sygdomsbyrde –  efterfulgt af kræft, der står for 17 procent, og kredsløbssygdomme, der står for 15 procent.

Gennem de seneste år er der sket en stor stigning i antallet af patienter, der er i kontakt med psykiatrien på hospitalerne. I 2010 var det 114.000 patienter, og i 2018 var det steget til over 153.000. Det er en stigning på mere end 30 procent, og den største stigning ses i antallet af patienter på børne- og ungeområdet. Den største gruppe af patienter er i kontakt med psykiatrien med diagnoserne angst eller depression.

I 2018 lavede Sundhedsstyrelsen en opgørelse, der viste, at det samlede antal patienter var steget med knap 5 procent årligt mellem 2010 og 2016. Sideløbende er vi godt nok også blevet flere mennesker generelt, men befolkningsudviklingen steg i samme periode kun med 0,5 procent om året.

Det er landets kommuner, der har ansvaret for at drive bosteder for psykisk syge, der ikke kan bo selv, og her oplever man også en stigning i antallet af borgere, der har brug for psykiatrisk hjælp. Kommunerne Landsforening har for nylig lavet en opgørelse, der viser, at antallet af fuldtidsmodtagere af botilbud og bostøtte steg med cirka 5.000 personer fra 2015 til 2018.

2. Der er kommet flere penge

Hospitalernes behandling af psykisk syge bliver finansieret via de penge, regionerne modtager af staten hvert år efter en økonomiforhandling.

I 2010 blev der i alt brugt 7,8 milliarder kroner på psykiatrien, mens der i 2018 blev brugt 8,9 milliarder kroner. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på cirka 1,8 procent, og i alt bruges cirka 12 procent af sundhedsvæsenets penge på at drive psykiatrien. Sundhedsministeriets skøn viser, at der også bruges cirka 12 procent på kræftbehandling.

Ud over de penge, som regionerne selv bruger ud fra det samlede budget til sygehusene, så stammer nogle af pengene til psykiatrien også fra satspuljen. Pengene fra satspuljen bliver sat af til bestemte projekter, og en stor del af projekterne er ordninger og forsøg, der kun er midlertidige. Men nogle af pengene er også permanente. Det største beløb i de senere år blev sat af i den satspulje, der blev aftalt i 2014. Her satte man 300 millioner kroner af om året til at ansætte mere personale, udvide åbningstiderne og nedbringe ventetiden.

3. Men er der kommet nok penge?

Et af de hyppige argumenter for, at psykiatrien er underfinansieret, bygger på tal for, hvor mange penge der bliver brugt per patient. Dét tal er nemlig blevet mindre, og blandt andet Danske Regioner har fremhævet det som et argument for, at økonomien slet ikke følger med stigningen i antallet af patienter. Kort sagt er argumentet: Pengene bliver smurt tyndere ud, nu hvor der er sket en voldsom stigning i antal patienter.

I 2010 blev der brugt cirka 66.500 kroner per psykiatrisk patient. I 2016 var tallet cirka 60.000 kroner, og i 2017 var det faldet til cirka 58.000 kroner. Der bruges i øvrigt omkring 10.000 kroner mere på en kræftpatient, mens tallet er noget lavere, hvis man kigger på de samlede fysiske sygdomme, hvor der blev brugt cirka 24.000 kroner per patient i 2016.

Men der kan være mange forklaringer på, at der bliver brugt færre penge per patient, siger sundhedsøkonom Marie Kruse. Sundhedsvæsenet har udviklet sig meget de seneste ti år, og måske er man blevet bedre og mere effektiv til at behandle,” siger hun. Man kan altså ikke umiddelbart konkludere, at det kun skyldes, at der mangler penge, siger hun. Det er simpelthen for enkelt et regnestykke.”

Hendes kollega Jakob Kjellberg, der er sundhedsøkonom hos VIVE, mener heller ikke, at regnestykket giver mening. For der er, siger han, også stor forskel på, hvad patienterne i psykiatrien koster”. Vi ser en stor stigning i antal af patienter med angst og depression, og det er typisk billigere at behandle end skizofreni,” siger han.

4. Hvorfor opstår forvirringen?

Politik er på mange måder en kamp om tal og penge. Én ting er forsøget på at give et helikopterperspektiv på, hvordan det står til i psykiatrien som økonomisk helhed, men nok så vigtigt er, hvordan hverdagen opleves på gangene på de psykiatriske afdelinger.

Da jeg taler med psykiater på Aarhus Universitetshospital Mikkel Vossen Rasmussen – som for et par år siden blev valgt ind i regionsrådet i Midtjylland for Psykiatri-Listen, et parti, der udelukkende bestod af ansatte i psykiatrien – fortæller han, at han oplever store problemer med samarbejdet mellem kommuner og regioner. Og så er der pladsmangel på hospitalerne.

Vi har for få sengepladser,” siger han. Nogle gange er vi nødt til at presse ekstra senge ind på stuerne. Jeg har endda oplevet, at vi var nødt til at indlægge en patient med tvang på en stue, hvor der lå en anden patient i forvejen. Det er uanstændigt, synes jeg.”

Mens antallet af patienter er steget, så er antallet af senge i voksenpsykiatrien da også faldet. I 2013 var der på landsplan 2.718 sengepladser; fem år senere er der 2.677. I børnepsykiatrien har antallet af senge ikke ændret sig.

Men så er der – igen – nuancerne. Sundhedsøkonom Marie Kruse siger, at det hører med til billedet, at de psykiatriske afdelinger er blevet dygtigere og dygtigere til at behandle patienter uden at indlægge dem. Det er da også primært de ambulante patienter, der er blevet flere af, mens antallet af indlagte patienter stort set er det samme.

Til gengæld kan man se, at de, der bliver indlagt, ofte kommer på hospitalet igen, hurtigt efter at de er blevet udskrevet. Det er op mod hver fjerde patient, der bliver genindlagt, og for de fleste sker det i dagene lige efter, de er blevet udskrevet. Det tal bekymrer både fagfolk og politikerne, der ser det som et tegn på, at patienterne bliver udskrevet, inden de er ordentligt færdigbehandlet. Situationen er grotesk,” sagde formand for landsforeningen Sind, da en spørgeskemaundersøgelse fra Lægeforeningen sidste år viste, at seks ud af ti psykiatere oplever, at de er nødt til at udskrive patienter, inden de er færdigbehandlet.

Også her kan man blive forvirret af modstridende tal, for faktisk er ventetiden for psykiatriske patienter faldet. I dag skal man vente omkring 20 dage på den første kontakt til psykiatrien, mens man i 2013 skulle vente cirka dobbelt så lang tid. Udviklingen er sket efter psykiatriske patienter i 2015 fik ret til at blive både udredt og behandlet inden for en måned – fysisk syge patienter har haft den ret i årevis.

Men den faldende ventetid stemmer ikke godt overens med billedet af, at der mangler plads i psykiatrien, siger sundhedsøkonom Marie Kruse, for faldende ventetid plejer jo at være et tegn på, at udbuddet passer til efterspørgslen”, siger hun og understreger igen, at det er svært at konkludere noget præcist alene på baggrund af tallene”.

Listen over tal for psykiatriens udvikling kan fortsættes længere endnu. For eksempel har psykiatrien svært ved at nedbringe brugen af tvang, selv om det ellers er et erklæret mål, at tvang skal halveres inden 2020. Selv om der i nogle regioner er sket fremskridt, så udtrykte Sundhedsstyrelsen tidligere i år stor bekymring over, at man stadig er langt fra målet.

Når man prøver at overskue tallene i debatten, så er det vigtigste råd fra sundhedsøkonomerne at huske på, at sundhedsvæsenet og psykiatrien er meget komplekse”, som Marie Kruse siger.

Det er derfor, at det kan blive det talcirkus”, som Jakob Kjellberg egentlig helst ville være foruden. Tal og penge er effektiv kommunikation, men det er ikke altid, at det giver den store mening i sig selv. Det er vigtigt at forholde sig til, hvor skoen trykker, og der kan være rigtig gode grunde til at prioritere psykiatrien. Men man kan ikke konkludere endelige sandheder ud fra de her tal,” siger han.

Det vigtigste er måske nok at lytte til de mennesker, der oplever psykiatrien på tæt hold, siger Marie Kruse fra Syddansk Universitet. Tal er slagfærdige og kan være en god måde at få opmærksomhed på. De kan være supergode, men man skal huske at bruge dem for dét, de er.”

Tilbage står fortællingerne om en forhastet hverdag, hvor personalet ofte synes, at de må udskrive patienter for tidligt og har svært ved at give patienterne den bedste behandling – og en oplevelse af, at politikerne ikke har prioriteret psykiatrien højt nok. Nødråbene har fyldt meget de seneste år, og nu tyder noget på, at politikerne endelig har hørt dem. Psykiater Mikkel Vossen Rasmussen fra Aarhus Universitetshospital mærker i hvert fald det, han kalder et politisk momentum”, og både regionerne og den nye regering har gjort klart, at det er på tide at give psykiatrien et løft. Under valgkampen sagde størstedelen af Folketingets partier, at de gerne ville være med til at lave en langsigtet plan for psykiatrien.

Det er på tide, at psykiatrien prioriteres,” siger Mikkel Vossen Rasmussen, det skulle have været gjort i går. Det skulle have været gjort for årtier siden,” siger han. Måske har det været en udfordring i sig selv, at den komplekse psykiatri er svær at passe ind i en verden af tal.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem