Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Så lidt bekymret skal du være for abekopper

Eksperterne er enige: Der er ikke grund til bekymring.

Foto: Dado Ruvic / Reuters / Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte


25. maj 2022
8 min.

DJpesto sagde det meget godt. Fuuuck, ikke igen,” skrev han i en Reddit-tråd om det abekoppeudbrud, der lige nu er i gang i Europa. En anden bruger valgte en galgenhumoristisk tilgang: Det var godt,” skrev Chaneera. Jeg blev lige nervøs for, om der nu ikke var noget at være bange for længere, og vupti, så kommer der noget.”

Jeg havde en lignende instinktiv reaktion, da jeg mandag fik en breaking-notifikation om, at det første tilfælde af abekopper var konstateret i Danmark. Åh nej,” tænkte jeg. Ikke igen.”

Sådan en reaktion er psykologisk forståelig set i lyset af, at vi lige har gennemlevet en global pandemi. Men heldigvis tyder mange ting på, at det også er en kraftig overreaktion.

Det er i hvert fald det billede, der tegner sig, når man taler med nogle af de eksperter, du kender fra de seneste års utallige corona-artikler. Selv Allan Randrup Thomsen, der fik et ry som den evigt nervøse virolog under coronakrisen, sætter sit bekymringsniveau til en toer på en skala fra ét til fem. Det samme gør Viggo Andreasen, lektor og epidemiolog ved Roskilde Universitet. Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme ved Københavns Universitet, er helt nede på en etter.

Med hjælp fra de tre herrer og professor i epidemiologi Lone Simonsen, alias Corona-Lone, forklarer jeg her, hvorfor abekopper ikke er den nye corona, og afliver samtidig en skadelig misforståelse, som risikerer at sprede sig langt hurtigere end sygdommen.

Hvad er abekopper?

Abekopper er en virus, som er i familie med kopper. Den menes at stamme fra gnavere, men blev første gang konstateret i aber i 1958, deraf navnet. Det var i øvrigt en dansk virolog ved navn Preben von Magnus, som senere blev direktør for Statens Serum Institut, der bekræftede og beskrev sygdommen i København. Den er kommet hertil fra Afrika, hvor den findes i to varianter: en vestafrikansk og en centralafrikansk. Den vestafrikanske er den mindst alvorlige, og det er den, som nu er kommet til Europa. Symptomerne er feber, kulderystelser, muskelsmerter, hovedpine og, mest karakteristisk, nogle skoldkoppelignende blærer.

Hvor farlig er den?

Ikke meget. Den vestafrikanske variant, som nu ses i Europa, menes at have en dødelighed på omkring én til tre procent. Og det er vel at mærke efter afrikanske forhold, hvor behandlingsmulighederne og det generelle sundhedsniveau er dårligere. De fleste af de tilfælde, der er blevet konstateret i Europa, har været milde. Dog melder britiske medier om et barn, som er kommet på intensivafdelingen efter at være blevet smittet, hvilket vidner om, at man kan blive hårdt ramt. Men de fleste sygdomsforløb varer to til fire uger og går over af sig selv.

Hvor mange er smittet?

Tirsdag fortalte Statens Serum Institut, at det andet tilfælde af abekopper var konstateret i Danmark. I alt er der over 150 bekræftede tilfælde fordelt på 16 lande, heraf de fleste i Storbritannien, Spanien og Portugal. Det er ikke første gang, at abekopper ses i Europa, men det er det største udbrud hidtil, og det er sket med smitte fra person til person. Det er højst usædvanligt, og derfor er forskerne på vagt.

Hvordan smitter den?

Abekopper smitter ved tæt kontakt til et dyr eller menneske, som er smittet. Det kan ske gennem hud mod hud-kontakt med blærerne eller indirekte kontakt gennem for eksempel sengetøj. Det kan også ske ved dråbesmitte, altså for eksempel host eller nys. Dog ikke så effektivt.

Heri ligger forklaringen på, at abekopper ikke har nær samme smittepotentiale som den luftbårne coronavirus. Abekopper kræver langt tættere kontakt for at smitte end coronavirus, og det vil gøre det meget nemmere at kortlægge smittekæder og isolere smittede og dermed inddæmme virussen, inden den kan nå at sprede sig vidt og bredt. Noget, vi er blevet ret skrappe til de seneste par år. Overlæge Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut fortalte da også tirsdag til TV 2, at alle de europæiske tilfælde kan spores tilbage til Afrika i én lang smittekæde.

En anden ting, der gør abekopper lettere at håndtere, er, at den efter alt at dømme først smitter, når eller lige før man får symptomer. Omvendt kan coronavirus smitte flere dage eller uger, før symptomerne viser sig. Derfor kan coronavirus, modsat abekopper, smitte under radaren.

Hvordan er den kommet hertil?

Verdenssundhedsorganisationen WHOs teori er, at abekopper er blevet spredt gennem to raveparties i Spanien og Belgien for nylig, hvor de festende har haft sex og tæt fysisk kontakt. Det fortalte den amerikanske epidemiolog David Heymann, som er en af WHOs toprådgivere, mandag til The Associated Press. Og det bringer os til den misforståelse, som skal aflives.

Hvorfor er det især homoseksuelle mænd, der bliver smittet?

En høj andel af dem, der hidtil er blevet smittet med abekopper, har været homo- og biseksuelle mænd. Det har allerede fået blandt andre FNs aids-program til at advare om risikoen for, at sygdommen kan afføde fordomme og stigmata som dem, aids-epidemien udløste i 1980’erne og 1990’erne. Derfor er det vigtigt at punktere myten om, at homoseksuelle skulle være særligt udsat.

Når der er så mange homoseksuelle blandt de smittede, skyldes det ifølge eksperterne sandsynligvis, at sygdommen har spredt sig gennem sociale og seksuelle netværk. Abekopper er ikke en seksuelt overført sygdom i normal forstand, men, du ved, sex indebærer i sagens natur tæt kropslig kontakt og udveksling af kropsvæsker.

Kan den mutere?

Alle vira kan mutere, men abekopper muterer langt mindre end eksempelvis coronavirus. (Til nørderne: Det skyldes, at det er en DNA-virus og ikke en RNA-virus som corona). Ifølge overlæge Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut tyder noget på, at der er sket en mutation, som gør, at sygdommen smitter nemmere mellem mennesker end tidligere. Det er dog ikke noget, der er konsensus om blandt eksperterne. Lone Simonsens PandemiX-forskerteam og Allan Randrup Thomsen er eksempelvis ikke overbevist, og WHO sagde tirsdag, at de ikke havde set beviser for, at virussen havde muteret.

Selvfølgelig kan en virus mutere og blive mere smitsom, men det er ikke en stor trussel, fordi abekoppevirus genetisk er meget mere stabil end corona,” siger Allan Randrup Thomsen. Man kan tænke på det som et atomkraftværk. Det kan springe i luften, men sandsynligheden er lille. På samme måde er risikoen for at blive kørt ned på vej til arbejde langt større end risikoen for at få abekoppevirus. Og ikke desto mindre går vi jo på arbejde hver dag.”

Findes der en behandling?

Der findes ingen specifik behandling mod abekopper, og i de fleste tilfælde er der ikke brug for behandling, ud over måske en Panodil til at tage toppen af feberen.

Man har dog nogle antivirale midler, som før har vist sig at virke mod abekopper. Og så har man den vaccine, som i sin tid blev brugt til at slå kopper ned, og som også menes at være effektiv mod abekopper. Den vaccine har ikke været en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark siden 1976, og derfor er der i dag ingen immunitet mod koppevira blandt den yngre del af befolkningen. Af samme grund forudså Lone Simonsen, professor i epidemiologi ved Roskilde Universitet, allerede sidste år i et interview med Samvirke og senere i bogen Hvordan håndterer vi fremtidens pandemier?, at abekopper kunne blive den næste pandemi. Det, hun frygtede dengang, var dog, at virussen ville mutere og blive langt mere smitsom, og det ser hun ikke nogen tegn på nu.

Lige i starten kunne jeg ikke lide det, da vi hørte om ti tilfælde i England uden en synlig sammenhæng. Men nu er jeg mindre bekymret,” siger hun med henvisning til, at det er lykkedes at se mønstre i spredningen og spore smittekæderne tilbage til det samme arnested. Det ser ikke ud, som om virussen har lært nye tricks. Den har ikke opnået det, der kunne gøre den farlig. Derimod har den nok bare været heldig og fundet vej ind i et netværk af unge mænd, hvor den spredes effektivt, og få har immunitet.”

Tirsdag eftermiddag fortalte Bolette Søborg, overlæge og enhedschef i Sundhedsstyrelsen, til DR, at man vil tilbyde koppevacciner til nærkontakter. Der er tale om en nyere vaccine udviklet af danske Bavarian Nordic.

Hvordan skal du forholde dig?

Hvis du mod forventning skulle blive smittet, skal du gå i selvisolation. Det skal man også, hvis man som nærkontakt til en smittet selv udvikler symptomer. Derudover anbefaler eksperterne de allermest seksuelt aktive til at være lidt mere forsigtige og huske hygiejnen. Og det er så det. Styrelsen for Patientsikkerhed har sat gang i smitteopsporingen, og sundhedsmyndigheder rundtomkring i Europa følger selvfølgelig situationen tæt, fordi der er tale om et usædvanligt smittemønster. Men der er slet ikke” planer om at indføre restriktioner a la dem, vi kender fra coronatiden, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke tirsdag til TV 2. Så det bedste råd er nok: Ro på.

Jeg synes, der er en tendens til at blæse det op,” siger Allan Randrup Thomsen, der altså selv fik ry for at være overforsigtig under coronakrisen. Når præsident Joe Biden går ud og siger, at alle bør være urolige, er det for mig at se absurd og ude af proportioner. Med det, der ellers foregår i verden og ikke mindst i Ukraine, er der ikke noget, der berettiger, at vi ser så alvorligt på det. Under corona var jeg en af dem, der sagde, at vi ikke tog det alvorligt nok, så det er ikke, fordi jeg plejer at sige, at vi bare skal tage det stille og roligt. Men det skal vi her.”

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, TV 2, DR, NBC, CNBC m.fl.