“En helt ny verden, der åbner sig”. Jeg forsøgte at gøre min pension grøn og fik en forskrækkelse

VÆK PENGENEDet ser lidt sort ud med skribentens pension. Så hvordan kan hun gøre den grønnere? Foto: Kasper Løftgaard for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Vores pensionsmilliarder spiller en vigtig rolle i kampen mod klimakrisen. Men hvad kan du selv gøre? I denne miniserie går Cathrine Gyldensted på opdagelse i sin egen pension. Målet: At vække pengene – og gøre dem grønne. I første afsnit konfronterede hun sin sorte samvittighed. Nu, i andet afsnit, går hun på detektivjagt: Hvor grønt står pensionen? Hun får sig lidt af en forskrækkelse.

DET LYDER NÆRMEST, som om Torsten har opdaget en fremmed planet eller en ukendt del af dybhavet.

Det er en helt ny verden, der åbner sig,” siger han.

Men det ikke rummet eller havet, Torsten taler om. Han taler om penge.

Penge er fantastisk sjove,” siger han.

Torsten – med efternavnet Jansen – er min mand. Og han er ikke ligesom mig. Han har nemlig sparet op. Han har styr på sin pension. Det har jeg ikke.

Penge og pension er lig med frihed, siger han. Man kan tage på opdagelse i dem. Det er, ja, en helt ny verden, der åbner sig.

Og det er, hvad jeg gør i denne mini-serie. Jeg rejser ind i pensionens verden – mest af alt min egen pension. Formålet er ikke så meget økonomisk. Det handler om klimaet. Formålet er at vække pengene.

VI TALER NORMALT ikke så meget om det, men vores pension har ekstremt stor betydning for klimaet. Nordea har sagt, at der, hvor vi lægger vores pensionsopsparing – hvordan vi investerer vores pensionspenge – kan være vigtigere for klimaet end at vælge bøffen eller flyet fra.

Den påstand kan udfordres; andre ting er bestemt også væsentlige. Men hverken blandt økonomer eller klimaeksperter er der nogen tvivl om, at pensions-pengene er vigtige for den grønne omstilling.

Det er enorme summer, der står i vores pensionsopsparinger – Danmarks allerstørste pengetank er for eksempel pensionskæmpen ATP. Så hvor pensionen er investeret, har stor betydning for, hvor samfundet bevæger sig hen. Er pengene investeret i grønne, bæredygtige virksomheder – eller i sort energi?

Spørgsmålet er så, hvad jeg selv kan gøre. Jeg tænker over klimaforandringerne hver dag, ligesom mange andre jeg kender. Men hvad kan jeg gøre for at vække mine pensionspenge og gøre dem grønne?

Det her er andet afsnit i min podcast- og artikel-serie om grøn pension. Hvis du ikke har læst eller hørt det første, så find det …

FOR LIGE AT dig up to speed: I første afsnit tog jeg mit indre barn op på skødet. Ja, helt bogstaveligt, nærmest. Jeg søgte hjælp hos den, som jeg mindst har lyst til at få kritik af, nemlig min far.

Det gik … overraskende.

Selv om jeg havde frygtet det værste, gik min far ikke amok. Der er ellers nok at blive ophidset over: En 46-årig datter, der er såkaldt kompetent, livsduelig voksen, men som både har forsømt at lægge nok penge nok til side, og som i det hele taget bare ikke har overblik over pensionen.

Min far gik heldigvis i løsningsmode. Han gav mig en række råd.

Det vigtigste råd lige nu: Saml pensions-pengene i en kasse, ellers bliver de ædt op. Og derefter: Find ud af, hvem der kan forvalte dine penge grønnest og med størst fortjeneste.

Men hvordan samler jeg pengene?

Opdagelsesrejser

Denne sommer hylder Zetland nysgerrigheden og fylder spalterne med historier om opdagelsesrejser. Over tre uger inviterer vi til at udforske fortællinger om de ukendte veje, de store bedrifter, de afgørende vendepunkter og de lærerige fejl. Imens tager nyhedspodcasten Helikopter sig som altid af dagens store historie. God fornøjelse.

I BEGYNDELSEN BRUGER jeg lidt for meget tid på febrilsk søgen på nettet.

Jeg har overvejet forskellige handlingsveje: Skal jeg gå i min E-Boks for dér at søge efter breve fra pensions-kasserne? Det kan give mig et praj om, hvor mine pensionspenge står. Jeg har da også med et kvart øje lagt mærke til, at der kommer noget fra Danica Pension en gang imellem.

Efter at have søgt lidt kommer jeg i tanke om en klog ven, som – en passant – fortalte mig, at der findes et sted på nettet, som kan samle og tælle alle ens pensionsoplysninger.

Jeg skal bare logge på med mit CPR-nummer, så skulle den kunne finde det hele. Pensionsinfo, hedder siden.

Det prøver jeg.

Jeg logger på Pensionsinfo. Og mens den står og tæller – med sit djævelske lille hjul på skærmen – kan jeg mærke en snigende og synkende fornemmelse i maven. Jeg venter simpelthen det værste. I min alder skal jeg have cirka en million kroner opsparet, hvis jeg skal ligge nogenlunde inden for normalen. Det ved jeg, at jeg ikke har.

Nu er siden færdig.

Der mangler lige under en kvart million – 222.000 kroner – i forhold til, hvad jeg burde have.

Samtidig er mine pensionspenge spredt fem forskellige steder: Danica Pension, PFA, min nuværende bank, min gamle bank og ATP. Og hvad der heller ikke er godt: Flere steder står der små sjatbeløb: 23.000 kroner hos Danica og 32.000 kroner hos min gamle bank. De penge står bare og bliver langsomt ædt op af de aldrig svigtende
administrationsgebyrer.

NOGLE AF PENGENE står også i Holland, hvilket komplicerer tingene lidt. De seneste tre år har jeg arbejdet på Windesheim Universitet, hvor jeg ledte journalistskolens afdeling for konstruktiv journalistik.

Jeg ringer derned for at finde ud af mere om de penge. Og det viser sig, at pengene er investeret i alle mulige mærkværdigheder.

Jeg har simpelthen investeret en del af pengene i nationer, i Frankrig og Italien, for eksempel. Kan det være grønt? Olieselskabet Shell står også på listen. Det er i hvert fald ikke grønt nok til mig. Eller hvad med Facebook, som lige har fortalt en måbende verden, at de lancerer deres egen kryptovaluta. Sidst jeg tjekkede, var kryptovaluta noget af det mindst klimavenlige, der findes, på grund af elektricitetsforbruget, der skal til.

Hm. Det er forvirrende – mildest talt.

EFTER AT HAVE VÆRET på Pensionsinfo og ringet til Holland sidder jeg tilbage med en rodet og mild håbløs følelse. Jeg har for lidt. Det er spredt ud over det hele – og flere lande. Og så er det ikke engang særligt grønt.

Men efter at have sundet mig over opdagelserne et par dage, begynder min mand, Torsten, at heppe på sidelinjen.

Det viser sig, at Torsten selv for nylig har været i gang med en pensions-oprydning. Derfor råder han mig nu til at gå i gang med at undersøge forholdene hos de forskellige selskaber.

Hvad betaler du for at have pengene investeret? Hvad lover pensionsselskaberne? Gør de det, de lover? Hvem er mest klimavenlige? Hvordan er afkastet? Det er bare at gå online, siger han.

Derefter – når så jeg har besluttet, hvem som skal have” mine penge – ja, så er det bare om at bede dem hente mine pensioner de andre steder og lukke de gamle ordninger ned.

Men inden jeg går i gang med researchen, har jeg alligevel lyst til at spørge nogen til råds, som er helt på borgerens side.

I DET INDRE KØBENHAVN bor Forbrugerrådet TÆNK. I et baghus – oppe på tredje sal – sidder Ida Moesby. Hun er økonom og bliver ofte spurgt: Hvordan finder jeg ud af, hvad der er op og ned i alle de løfter, som pensionsselskaberne og bankerne giver? Hvad kan jeg regne med?

Det er svært,” siger Ida Moesby. Der er en del greenwashing, siger hun.

En del pensionsselskaber forsøger at fremhæve bæredygtige tiltag udover, hvad de reelt kan bære. En del af løsningen kan ifølge Ida Moesby være en uafhængig guide, Fair Finance. Guiden findes i ti andre lande, blandt andet Norge og Sverige. Her kan man slå sin bank og pensionsselskab op og se, hvor på ranking-listen de ligger for eksempel i forhold til klimavenlig investering, men også en række andre etiske ting:

Guiden er på vej, men arbejdet er langt fra færdigt. Måske næste år.

Så, det hjælper ikke mig lige nu. Jeg bliver nødt til at gå den slagne vej og træffe min beslutning ud fra, hvad jeg læser på selskabernes egne hjemmesider og i lidt ældre, grønne pensions-ranglister fra ngo’er som Verdensnaturfonden, og hvad gode kolleger i journalistikken har afdækket.

Efter en del research har jeg dannet mig et overblik.

Pensionsselskabet PFA har stadig 3 milliarder kroner i fossile selskaber og 14 milliarder kroner i grøn energi. De er i gang, men ikke i mål.

Danica Pension: Der har jeg for lidt penge – de står og bliver ædt op af omkostningerne, som er større end mit afkast. Så de skal flyttes. Samtidig ejes Danica Pension af Danske Bank. Der er jeg træt af skandalerne i banken, især den seneste sag om hvidvask. Selv om der er lovet kursændring, har jeg brug for frisk luft”.

Jeg leder efter nogen, der toner rent flag og går anderledes radikalt til værks. Min research fortæller mig, at der er flere aktører på banen.

Tag for eksempel Matter Pension, som decideret er stiftet for udelukkende at lave bæredygtig pension. Eller Merkur Andelskasse, som har det, de kalder Ansvarlig Pension”, der arbejder for en bæredygtig samfundsudvikling.

JEG ER TILBAGE i lejligheden og sidder ved spisebordet med Torsten. Jeg fortæller ham, hvad jeg har fundet ud af.

Jeg er ret udmattet, men også lettet – på den måde man kan være udmattet og lettet efter at have båret en bylt af voksende dårlig samvittighed som en uudtalt
byrde.

Jeg er godt i gang med en af de ting, jeg er blevet rådet til: Saml pengene. Og jeg har samtidig også fundet nogle konkrete bud på, hvor de skal samles henne.

Spørgsmålet er så nu, hvor tro kan jeg være over for min beslutning om, at mine pensionspenge skal stå grønt – samtidig med, at jeg indhenter det, jeg er bagud med pensionen? Jeg skal jo have penge til at leve, også når jeg bliver gammel?

Findes den kombination overhovedet – virkelig klimavenlig pension med et ordentligt, sikkert afkast? Tør jeg vove min pension til noget meget grønnere, hvis det kan skade pengepungen?

I næste og sidste afsnit af serien her forsøger jeg at gøre min pension grøn samtidig med, at jeg skal tjene penge på den. Jeg går på jagt efter de grønne penge-magere – dem, der virkelig har forstand på at tjene grønne, bæredygtige penge. Og jeg træffer et afgørende valg.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem