Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Kenneth Nørgaard er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Google er på en mission for klimaet. Så vi spurgte den internationale bæredygtighedschef, hvorfor de hjælper olieindustrien

BOSSDAMEKate Brandts job er at forklare og administrere Googles grønne omstilling. Foto: Google Press Images

Derfor skal du læse denne artikel

Google har udnævnt sig selv som frontkæmper i klimakampen – og tilbyder nogle af markedets grønneste servere, som blandt andet vi på Zetland er begyndt at bruge. Nu er tech-giganten imidlertid gået i gang med at kortlægge oliereserver for olieindustrien. Hvordan hænger det sammen? Theis Ehler Molin har talt med virksomhedens bæredygtighedschef, der engang arbejdede for grøn omstilling under Obama, men som nu skal forklare, hvor grøn Google egentlig er.

For langt de fleste af verdens mennesker udgør én virksomheds produkter selve portalen til internettets uendelige kaninhul. En enkelt virksomhed råder over verdens mest populære mailsystem, og dens browser og videoplatform er begge over fire gange så populære som den nærmeste konkurrent. Og så har jeg ikke engang nævnt dens søgemaskine.

Men Google er mere end bare internettets overflade. Med sin datalagring og maskinlæringsanalyser i kolossale datacentre besidder virksomheden mere viden om verdens befolkning end nogen anden. Google er ikke bare internettets brugervenlige facade og adgangen til en verden af uendelig information. Den er også dets underbevidsthed og dermed det tætteste, vi kommer på selve internettet samlet i en enkelt virksomhed.

Det er en kompliceret rolle at have. Ikke mindst de her år, hvor en ny konsekvens af internettets dominerende rolle i vores liv og samfund er ved at opnå større opmærksomhed. Internettets strømforbrug er kolossalt. Det vokser med en uhyggelig fart, og det samme gør derfor dets CO2-udledning.

Derfor er det oplagt at spørge, om internettet er ven eller fjende af den grønne omstilling. Hjælper det os i kampen mod det geologiske ur og de irreversible skader, som vi ifølge FN kun har 11 år til at undgå? Gør Google?

Hvis nogen kan svare på det spørgsmål, bør det være Googles øverste bæredygtighedschef, Kate Brandt. Så det bad jeg hende om. At forklare Googles rolle i kampen mod klimaforandringerne.

Og så forsøgte jeg at få hende til at svare på, hvorfor Google med den ene hånd gennemfører en historisk bæredygtig omstilling, mens virksomhedens anden hånd har sat kunstig intelligens til at lede efter og udvinde olie.

Kate Brandts cv er vildt. Frygtindgydende, nærmest. Allerede som studerende engagerede hun sig i at gøre sit universitet mere bæredygtigt. Efter hun, på et stipendium fra Bill Gates’ fond, havde taget sin kandidatgrad på Cambridge, blev hun i 2008 frivillig i Barack Obamas præsidentkampagne. Og efterfølgende, som 24-årig, ansat som analytiker i Det Hvide Hus.

I 2015 udnævnte daværende præsident Obama hende til USAs første chief sustainability officer. Hun har været ansvarlig for en bæredygtig omstilling både i Det Hvide Hus, for USAs regering og for den amerikanske flåde. Sidstnævnte fik hun til at garantere, at flåden vil være drevet af 50 procent ren energi inden 2020. Til gengæld for sit arbejde blev hun belønnet med den højeste orden, flåden kan give til civile.

Det var også i 2015, at Google blev interesseret. Virksomheden tilbød hende stillingen som den øverste chef for dens bæredygtige omstilling. Kate Brandt takkede ja.

At Google kunne hive hende ud af Det Hvide Hus og tilbage til Californien, hvor hun voksede op, siger en hel del om seriøsiteten bag deres bæredygtighedsprogram. Det var begyndt nogle år tidligere, efter der i 2009 begyndte at florere historier om virksomhedens store CO2-udledning. To Google-søgninger,” skrev Times Online, kan udlede lige så meget CO2 som at koge vand til en kop te.”

Året efter begyndte Google så at investere i vedvarende energi, og i dag er virksomheden verdens største private køber af strøm fra vedvarende energikilder. I sidste års bæredygtighedsrapport skrev Google, at de forpligter sig til en CO2-fri fremtid”, og at det at skabe en ren og sund planet er et fælles ansvar”.

I sidste ende,” siger Kate Brandt i telefonen, er vi nødt til også at tænke over, hvordan teknologien, og i særdeleshed Google-teknologien, kan sætte fart på den her udvikling.”

Jeg spørger hende, hvorfor Google i det hele taget gør de her ting. Hvorfor ser Google det som deres ansvar at sikre en ren, sund og CO2-fri planet?

Vi mener, at det er det rigtige at gøre. Og samtidig giver det mening for os ud fra et forretningsmæssigt perspektiv.”

Hun bruger den vedvarende energi som eksempel. Dels, siger hun, er det vigtigt for Google at neutralisere sit CO2-aftryk. Men samtidig giver det finansiel stabilitet på et omskifteligt energimarked. Ved at underskrive langsigtede kontrakter, kan vi fastfryse priserne over en periode på fem år, ti år eller endnu længere.”

Men, spørger jeg, nogle gange er det, der er godt for klima og miljø, ikke godt for bundlinjen. Så hvad gør Google da?

I mange tilfælde flugter de to,” svarer Kate Brandt. Vi har sparet, anslår vi, over en milliard amerikanske dollars gennem vores energieffektivisering.”

Så er der noget, du har villet gøre som bæredygtighedschef, men som du ikke har haft mulighed for, fordi det ikke har været godt for forretningen?

Ved du hvad,” svarer Kate Brandt efter nogle sekunders stilhed, jeg kan ikke komme på nogen eksempler. Vi prøver at finde de steder, hvor vi kan få de to hensyn til at flugte.”

Selv om Kate Brandt ikke kan komme på nogen, så findes der eksempler, hvor de to hensyn karambolerer. Særligt et har fået klimaforskere op af stolen, og der blev helt ærligt lidt dårlig stemning, da jeg bragte det op.

Men ret skal være ret, stoltheden har bestemt sine årsager, og dem tager vi først.

Kate Brandt mener først og fremmest, at Googles produkter som Gmail, YouTube og Google Search er til for at gøre menneskers hverdag nemmere. Men,” siger hun, vi forsøger også at udnytte teknologien til at gøre det muligt for alle at skabe bæredygtig forandring.”

Eksemplerne på bæredygtighedsprojekter, der enten er udviklet eller støttet af Google, står nærmest i kø. Mit personlige yndlingseksempel hedder Global Forest Watch og er et projekt, der ved hjælp af Googles satellitbilleder har skabt et interaktivt kort over al skov på kloden. Kortene bliver løbende opdateret, så det tydeligt fremgår, hvor skov forsvinder, hvor ny opstår, og hvad det betyder for både atmosfærens CO2-indhold og verdens biodiversitet.

Der findes faktisk også en udgave, der monitorerer verdens fiskebestande. Men Kate Brandt vil allerhelst tale om et helt tredje kortbaseret projekt, fordi det er ved at blive rullet ud i Danmark. Verden rundt kører Google-biler med kameraer på taget og tager billeder, der muliggør Street View-funktionen på Google Maps.

I København har vi sat de her biler til at indsamle data om luftkvaliteten. Målet er på sigt at gøre de data tilgængelige for alle i byen. Vi forestiller os, at de kan hjælpe byplanlæggere med at forstå, hvor der måske skal ændres trafikmønstre eller plantes flere træer.”

Google innoverer altså. Det har de altid gjort, og nu forsøger de så at give os andre redskaberne til at opfinde og udvikle hele menneskeheden ud af både klima-, miljø og biodiversitetskriser.

Vi tilbyder de her produkter og værktøjer, fordi vi mener, at vi har en chance for at give alle muligheden for at gribe til handling gennem vores teknologi,” forklarer Kate Brandt.

Men virksomheden står ikke uden for kriserne og betragter dem. Som internetvirksomhed er den fanget midt i den måske største af dem alle.

I 1997, året inden Google blev grundlagt, beløb hele verdens samlede internettrafik sig til, og hold nu fast, 100 gigabyte i timen. Der blev altså sendt færre data rundt i verden på en time, end der ligger på den computer, jeg sidder og skriver på nu. Det er 22 år siden.

Fem år senere var internettet oppe på 100 gigabyte på et enkelt sekund. Fem år efter det var det 2.000 gigabyte i sekundet, og i 2017 var vi oppe på 46.600 gigabyte per sekund. I 2022 forventes tallet at hedde 150.700 gigabyte.

Det vil sige, at verdens internettrafik i 2022 vil være mere end fem millioner gange højere, end den var året inden, Google blev stiftet. Hvor stor en del af den eksplosion, vi kan tilskrive Google, må stå hen i det uvisse. Det, vi ved med sikkerhed, er, at hver eneste af de gigabyte kræver strøm, og at produktionen af den strøm udleder CO2.

En stor del af strømforbruget finder sted i verdens datacentre, en hjørnesten i Googles forretning. En rapport udarbejdet for Energistyrelsen har anslået, at en tredjedel af Danmarks samlede strømforbrug i år 2040 vil gå til at drive datacentre på dansk jord.

Vores klart største aftryk på planeten kommer fra vores energiforbrug,” medgiver Kate Brandt. Det var vi opmærksomme på, allerede da vi for over ti år siden begyndte at bygge datacentre.”

Derfor køber virksomheden i dag mere vedvarende energi end nogen anden privat aktør. Og samtidig forsøger de også selv at innovere sig til et mindre energiforbrug. Energieffektivitet er et stort fokus for os. Derfor har vi anvendt maskinlæring til nedkølingen i vores datacentre, hvor en stor del af vores energiforbrug finder sted.”

Netop maskinlæring er en af de nye teknologier, der er med til at presse verdens dataforbrug i vejret, da det ofte finder sted i skyen. Men det er også en af de teknologier, der kan reducere vores energiforbrug andre steder, som Googles datacentre er et levende bevis på. Forklaringen er lidt teknisk.

Vi anvendte en maskinlæringsalgoritme på strømforbrug, temperatur og pumpehastighed og skabte så en effektivitetsanbefaling drevet af en kunstig intelligens. Så satte vi den på autopilot.”

Okay, jeg prøver lige at gentage. Altså, Google så, at nedkøling af deres datacentre var en stor post i deres energiregnskab. Så de fodrede en algoritme med de relevante data og lod den udregne, hvordan man bedst kunne reducere energiforbruget. Den udregning gav de så til en kunstig intelligens og satte den til at styre hele nedkølingssystemet. Og det virkede. I dag er kølesystemet i omkring en tredjedel af Googles datacentre sat på autopilot. Ifølge virksomhedens egne tal reducerer det energiforbruget for nedkøling med 40 procent.

BORINGEn Mærsk-borerig, der arbejder i franske Totals tjeneste. Ligesom Google. Foto: Andy Buchanan / AFP / Ritzau Scanpix

Træerne vokser dog ikke ind i himlen, selv ikke i Silicon Valley. Google har selv erkendt deres etiske forpligtelse til at handle på klimakrisen. Klimaforskeren Michael Mann, en af forskerne bag den berømte hockeystav-graf, er enig. Og han er også enig i, at de hidtil har gjort netop det. Med streg under hidtil.

Tidligere i år sagde han til mediet Gizmodo, at det ser ud til, de som virksomhed har mistet deres moralske kompas”.

Baggrunden for hans udtalelse var endnu en af Googles innovationer. Sidste år blev afdelingen Google Cloud Oil, Gas, And Energy oprettet. Formålet var ifølge The Wall Street Journal at gøre kur til olie- og gasindustrien” og overtale dem til at bruge Googles teknologier til at finde og udvinde olie mere effektivt end hidtil.

En af afdelingens første kunder var verdens sjettestørste olieselskab, franske Total. I en præsentation af samarbejdet forklarer en af Totals chefer, at det er de geologiske analyser af oliefelterne, der adskiller olieselskaberne fra hinanden.

Geovidenskab,” siger han, tillader os at finde nye olie- og gasreserver hurtigere og bedre end vores konkurrenter. Formålet med aftalen med Google er at udvikle systemer, der gør os mere effektive.”

En stor del af det at være olieselskab er altså at være dygtig til at finde olien, så man ikke borer forgæves. Det er et enormt kompliceret analysearbejde baseret på store mængder data. Ifølge vores og Googles specialister kan det arbejde gøres af kunstig intelligens,” siger chefen fra Total.

Googles investeringer i det nye olie- og gaseventyr sker samtidig med, at forskere påpeger nødvendigheden af, at størstedelen af de resterende fossile brændstoffer får lov at blive i jorden, hvis vi skal have nogen chance for at holde os under en temperaturstigning på to grader. Og i en tid, hvor vedvarende energi er ved at blive billigere end energi fra fossile brændstoffer.

Frygten er derfor, at nye teknologiske gennembrud som dem, Google arbejder på, kan få omkostningerne til at falde, så fossile brændstoffer, der ellers ville have været for dyre at udvinde, alligevel ender med at blive trukket op af jorden. Som journalisten bag Gizmodo-artiklen skriver, er det sidste, verden har brug for, en avanceret kunstig intelligens, der er bedre til at lokalisere nye oliereserver”.

Google er ikke den eneste tech-gigant, der har øjnet forretningsmuligheder i oliesektoren. Også konkurrenterne Amazon og Microsoft har lavet lignende afdelinger. Det er i den grad foruroligende,” sagde Michael Mann om udviklingen, at se tech-industrien hjælpe med at trække civilisationen tilbage til den fossile æra, mens de samtidig foregiver at være funderet på banebrydende teknologi, der skal føre os ind i fremtiden.”

Han mener, at Google har svigtet sit ansvar og sin historie som en etisk bevidst virksomhed. Siden år 2000 har sætningen don’t be evil” figureret i virksomhedens etiske retningslinjer, og den er blevet kaldt Googles uofficielle motto. Sidste år blev sætningen dog skrevet ud af retningslinjerne.

Det ser ud, som om Google har droppet don’t fra deres oprindelige motto,” sagde Michael Mann til Gizmodo.

Det er den slags, der gør det hele så mudret. Det er de historier, der gør det så svært at finde ud af, om klimabevægelsen har fundet en allieret eller mødt en modstander, når vi taler om Google og de andre tech-giganter.

Hos Microsoft har virksomhedens ledelse selv indført en intern CO2-afgift, nu hvor det ikke er blevet indført politisk. Hos Amazon er medarbejderne begyndt at insistere på en seriøs omstilling, mens ledelsen stritter imod. I april i år begyndte et åbent brev at cirkulere blandt de ansatte. Brevet var adresseret direkte til Amazons stifter, Jeff Bezos, og krævede blandt andet, at man droppede alle produkter, der var udviklet specifikt til at udvinde og lokalisere olie og gas. I skrivende stund har 8.111 ansatte underskrevet brevet, heriblandt en af virksomhedens vicepræsidenter.

På Amazons seneste aktionærmøde stillede flere af de ansatte bag brevet et forslag om en ambitiøs klimaplan. Det blev til sidst stemt ned, men først efter en større diskussion, hvor Jeff Bezos angiveligt sad backstage og nægtede at komme frem og lytte til kritikken.

Der er altså en klimabevægelse i gang i flere af de store virksomheder, og den kommer både fra oven og fra neden. Men om det er nok, når man tager deres magt og klimaforandringernes akutte tilstand i betragtning, det er uvist. Ligesom det er uvist, hvad der sker, hvis udviklingen går i stå. Eller hvis den, som Michael Mann antyder, er på vej i den stik modsatte retning.

Jeg spurgte Kate Brandt, hvorfor Google hjælper olieselskaberne med at gøre udvindingen af olie mere profitabel.

Vores cloud-forretning,” svarede hun, samarbejder med industrier i enhver sektor, inklusive energiindustrien, og cloud-forretningen arbejder med olie og gas såvel som forsyningsselskaber og vedvarende energiselskaber. Så det er en del af vores cloud-forretning.”

Og skaber det, som I kalder det, en ren og sund planet”, hvilket er en af de ting, I har forpligtet jer på?

Igen – det, jeg kan sige, er, at vores cloud-platform betjener virksomheder i enhver industri, og det inkluderer energiindustrien.”

Men jo mere olie vi udvinder, jo mere CO2 vil blive udledt til atmosfæren, og jo mere vil de globale temperaturer stige. Er det i strid med jeres forpligtelse til en CO2-fri fremtid?

Jeg har delt en masse om vores egen virksomheds forpligtelser til bæredygtighed og det arbejde, vi har gjort, og vores cloud-platform betjener enhver forretning i enhver industri.”

Men hvorfor, hvis det er i strid med jeres mål om en CO2-fri fremtid?

Jeg har ikke andre kommentarer, jeg kan dele med dig. Som jeg har sagt, har jeg været meget tydelig omkring det arbejde, vi gør som virksomhed i forhold til bæredygtighed, og tilsvarende, at vores cloud-forretning tilbyder sin platform til at betjene enhver industri.”

Men eftersom jeg gerne vil skrive om alle de ting, I gør, der hjælper miljøet og hjælper med at bekæmpe klimaforandringer, er jeg nødt til også at skrive om de ting, I gør, der måske gør det modsatte. Og jeg forventer selvfølgelig en eller anden form for kommentar.

Jeg har ikke andre kommentarer, jeg kan tilbyde dig lige nu. Jeg er ikke en del af vores cloud-salgsforretning. Jeg vil med glæde snakke med dem, og så kan vi vende tilbage til dig med yderligere kommentarer, hvis det er en hjælp.”

Her, efter i alt cirka 20 minutter, afbrød Kate Brandt interviewet og henvendte sig til den danske pressechef, der lyttede med på linjen. Han bekræftede, at de ville vende tilbage med en kommentar til spørgsmålet, inden han lod interviewet fortsætte. På et tidspunkt nævnte jeg Michael Manns kritik og spurgte, om Kate Brandt havde et svar til klimaforskeren.

Mit perspektiv er, at vi er nødt til at fortsætte med at udvikle vores infrastruktur i en ansvarlig retning. Men vi har demonstreret vores forpligtelse til det ved at være CO2-neutrale siden 2007 og ved at matche 100 procent af vores strøm med køb af vedvarende energi, og vi er fortsat forpligtede til de målsætninger.”

Er I også åbne for at lytte til kritik fra klimaforskerne?

Jeg følger klimaforskningen tæt, og vi er altid interesseret i at sikre, at vi forstår den seneste forskning.”

En uge senere vendte den danske pressechef som aftalt tilbage med en skriftlig kommentar til spørgsmålet om Googles samarbejde med olie- og gasindustrien.

Kommentaren var fra Sébastien Marotte, vicepræsident for Google Cloud i Europa, Mellemøsten og Afrika. Sébastien Marotte skrev, at Google forsøger at skabe en påvirkning i retning af vedvarende energi, og at Google Cloud har kunder i alle sektorer, inklusive energisektoren.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem