Flere går i parterapi, før det går galt. Nu skal forholdet holdes lige så fit som kroppen

Særligt yngre par bruger parterapi præventivt, men måske ligger der også en risiko i de høje ambitioner

Illustration: Maria Hergueta for Zetland
  • 20. maj 2021
  • 11 min.

Vores medlemmer foretrækker at lytte

På tre år var de blevet kærester, gift og gravide med vilje. Mette Marie Lei Lange og Jon Lange havde mødt hinanden, da hun var 29, og han var 31, så de var voksne og vidste, hvad de ville med deres liv. Og i de tre år, de havde været sammen, havde de nærmest ikke skændtes. Men hvad nu, hvis det ændrede sig, når de fik børn? De ventede tvillinger og forberedte sig på en undtagelsestilstand. Mette Marie var bekymret for, hvordan det ville påvirke deres parforhold. Jeg ved godt, hvordan jeg selv kan blive, når jeg bliver presset. Hvad nu, hvis vi kom til at skændes hele tiden, hvis alt blev lort, og vi bare blev to tomme skaller af os selv?” siger hun.

Jeg har ringet til Mette Marie, der i dag er 39 år. Hun lever af at være influencer og bor i hus i Køge med Jon, der er skuespiller og nu 41 år. Tvillingerne Hugo og Berta er blevet syv et halvt og går i skole, og så tæller familien også en hund, der hedder Uma. Og ja, hun og Jon er stadig sammen. Og taler meget om følelser, fortæller hun. Da Mette Marie under sin graviditet luftede sin bekymring, lavede de en aftale, efter Jon havde tænkt sig om. Han sagde cirka sådan her til sin hustru: Jeg tror aldrig, vi lander der, hvor alt er lort, fordi vi taler sammen. Men lad os aftale, at vi går i parterapi, når vi mærker, at tiden er inde.”

Netop det her med tage parforholdets problemer i opløbet med hjælp fra en terapeut eller en psykolog er en gryende tendens, især blandt yngre par. Lige knap halvdelen af alle ægteskaber ender i skilsmisse. Det giver en bevidsthed om, at man ikke bare kan læne sig op ad ægteskabsløftet eller de gode intentioner og så regne med, at det holder livet ud. Ligesom man er ansvarlig for at spise sundt, er man også selv ansvarlig for, at parholdet er i form. Men løber man også en risiko ved konstant at tage kærligheden til eftersyn? Den kan jo vise sig at fejle alt muligt, og så er det din egen skyld. Det kan være et uendeligt ansvar at holde den fit.

Man kan sammenligne det med en bil, der skal til syn, og tænderne, der skal have et tjek. Skal noget vare i mange år, så handler det om at holde det ved lige, så et lille hul ikke ender i en kæmpe rodbehandling for nu at blive i analogien om tandlægen,” siger Tea Trillingsgaard.

Tea Trillingsgaard er lektor i udviklingspsykologi på Aarhus Universitet og forsker i forebyggende parterapi. Hun har i løbet af flere år fulgt par, som benytter sig af såkaldte partjek. Hun vurderer, at forebyggende hjælp til parforholdet i nogle kredse er både mere efterspurgt og mere legitimt, end det tidligere har været. Og så ser vi også blandt psykologer og familieterapeuter en stigende interesse for at kvalificere sig til at arbejde med par,” siger hun.

Lad os først blive lidt klogere på parterapi i det hele taget. Vanskeligheder i både par- og familierelationer er blandt de hyppigste årsager til at søge professionel hjælp. Forud går oftest snakke derhjemme, og i det heteroseksuelle forhold er det oftest kvinden, der tager initiativ til at snakke. For eksempel viste en undersøgelse, at 50 procent flere kvinder end mænd oplevede, at de havde haft en alvorlig samtale med deres partner om at opløse forholdet. Hvis vi ser tilbage på parterapiens historie, så har det været kendetegnende, at det er noget, man får for sent i forløbet og for lidt af,” siger Tea Trillingsgaard.

Den klassiske situation har været, at et par godt har været klar over, at noget har knirket og knaget, men har udskudt at gøre noget ved det. Måske har den ene part foreslået, at de skulle få noget hjælp, mens den anden hellere syntes, de skulle løse det selv. Samtidig er det også ofte meget komplekst at finde ud af, hvad problemet egentlig er, når mange store og små problemer er filtret ind i hinanden.

Måske skændes man over, hvordan man skal fylde opvaskemaskinen, og det virker som et lille problem, men samtidig har man ikke haft sex i et halvt år, og det får man måske ikke lige talt om. Og så er der pludselig gået et par år, mens man gradvist er kommet længere fra hinanden rent følelsesmæssigt. En del par når først frem til parterapien, når den ene part læner sig så meget ud af parforholdet, at der kun er én partner til at kæmpe for at redde forholdet,” siger Tea Trillingsgaard.

Det er også en af årsagerne til, at en del psykologer og terapeuter nu plæderer for den forebyggende vej. Det kan for eksempel være i form af partjek, hvor et par typisk har et par samtaler med en terapeut, der tager udgangspunkt i parrets besvarelse af et spørgeskema før samtalerne. Man arbejder med at se på parforholdets styrker og hjælper parret over på samme side af en udvalgt problemstilling. En tredje part kan hjælpe netop de steder, hvor et par står på hver sin side af et problem og kæmper om, hvem der skal ændre sig. For ofte kan begge parter bedst se den andens fejl, men ikke det uheldige mønster, som de vedligeholder sammen,” siger hun.

Så hvordan kan det være, at vi begynder at gå mere præventivt til værks? Hvorfor opstår de her erkendelser om, at vi har brug for forebyggende eftersyn af vores parforhold? Jeg spørger Tea Trillingsgaard, om det skal forstås som et udtryk for, at mange af os foretrækker eller stræber efter kernefamilien, ægteskabet og tosomheden – selv om der jo findes 37 forskellige familieformer and counting.

Tea griner lidt i telefonen. Nej, jeg tror bestemt ikke, at parrene kæmper for kernefamilien som et ideal. Jeg tror simpelthen, de kæmper for deres egen trivsel og kontakt til den, der står dem allernærmest. Om man trives i parforholdet eller ej, er afgørende for ens eget velbefindende, og i dag er langt de fleste klar over, at parforholdet eller ægteskabet ikke bare er en lukket aftale, der fortsætter livet ud. Vi har selv ansvaret for at pleje vores nære relationer, for samfundet eller normerne holder ikke længere sammen på det for os. Pagten kan brydes til enhver tid.”

Jeg ringer også til kærlighedsfilosof Anne Marie Pahuus, der er prodekan ved Aarhus Universitet. Hun sammenligner præventiv parterapi med at holde kroppen i form. Og det er jo en udmærket ting at gøre, men det kan selvfølgelig også tage overhånd, for hvornår stopper det så? Man løber en risiko ved hele tiden at tage kærligheden til eftersyn. Den kan vise sig at fejle alt muligt, og så er det din egen skyld. Det kan være et uendeligt ansvar at holde den fit,” siger hun.

Ansvar og den mulige skyld booker sig altså ind samtidig med terapeuten. Man kan sammeligne det med at købe en personlig træner, der skal sikre, at der ikke kommer for mange kilo på sidebenene. Både formål og træner kan være glimrende. Men uanset det ædle formål handler det om at holde øje med en udvikling, som helst skal gå i den rigtige retning. Når man har muligheden for at gøre forholdet bedre, og endda har betalt penge for hjælp til det, falder skylden jo tilbage på en selv, hvis det ikke lykkes.

Egentlig ser Anne Marie Pahuus kærligheden som et lillebitte reservoir for det mindre planlagte. Og derfor kritiserer jeg også nogle gange den romantiske kærlighed, som primært fokuserer på følelser. For i nogle perioder er den ene part måske mere engageret i forholdet end den anden, og er det så altid en fordel at pinne det ud og dvæle ved det?”

Samtidig anerkender Anne Marie Pahuus, at en lille krise kan være en god mulighed for at komme hinanden nærmere. Og her kan parterapien med professionel og dygtig hjælp noget. Når lysten er der, skal man gøre det. Det kan være, når man er blevet forældre, og alt sitrer af nye spørgsmål, så kan det være et kig ind i noget hidtil ukendt.” Man må bare ikke tro, at det er et quickfix af kærligheden. Selv om hun er fortaler for, at man er tålmodig i parforholdet, må man heller ikke tøve med at slippe den anden fri. Hvis livet er stort alle andre steder end hos den, man danner par med, så er det synd ikke at vende sig mod det nye. Formålet med parterapi er heller ikke at afværge skilsmisser,” siger hun.

“Jeg så nogle nye sider af min mand, og jeg endte med at blive endnu mere glad for ham. Det mest romantiske, jeg har prøvet i mit liv, er faktisk at være på kursus i min mand,” siger Mette Marie Lei Lange.

Anita Sundstrup Brinkmann er par- og familieterapeut i København. Hun tog fat i mig, da hun i Zetlands morgenmail hørte, at artiklen her var på vej. Hun oplever nemlig også, at noget er ved at ændre sig, i hvert fald blandt de yngre generationer. Der er en bevægelse, omend lille, hos de yngre. De er mere åbne over for dels at gå i parterapi og dels at bruge det præventivt. Jeg kender par i 30’erne, der opfatter det som en gave, de giver sig selv. De rydder op i problemerne, før de når at udvikle sig. Og de synes ikke, det er skamfuldt at gå til psykolog. Tværtimod.”

Anita Sundstrup Brinkmann er selv 51 år. Hun oplever, at det forholder sig anderledes i hendes egen generation. For os ældre er det stadig tabubelagt og lidt en falliterklæring at søge hjælp. Så når vi endelig får det gjort, er det ofte kørt så langt ud, at det er svært at redde,” mener hun.

For Mette Marie Lei Lange og Jon Lange var tiden inde til parterapi, da tvillingerne Hugo og Berta var fyldt tre år, og de var kommet lidt op til overfladen igen efter den undtagelsestilstand, det også er at få to spædbørn på én gang. Det er nu fire år siden, de fik nummeret på en terapeut på Frederiksberg. Og det var ikke, fordi vi var på randen af et sammenbrud. Overhovedet ikke. Men jeg syntes, jeg havde fået nogle vaner og mønstre, som det kunne være rart at få kigget lidt på,” siger hun.

Hun foretrækker at holde det privat, hvad de mønstre gik ud på. For dem handlede det meget om, at parterapeuten gav dem et fællesskab om at løse problemerne. Når du har været sammen med din partner i en årrække, er det nemt at tage for givet, at den anden bare ved, hvordan du har det. Med en tredjepart til stede er du nødt til at formulere dig mere præcist, og det gør faktisk, at du lærer din partner at kende på en ny måde. For os gjorde det, at vi kom igennem det uden alt for mange skrammer på knæene,” siger hun.

Hun bruger billedet, at de hver mødte op til parterapien med en personlig rygsæk med gamle vaner, forhistorier og mønstre. Men i løbet af samtalerne begyndte de at putte ting ned i hinandens rygsække. Jeg så nogle nye sider af min mand, og jeg endte med at blive endnu mere glad for ham. Det mest romantiske, jeg har prøvet i mit liv, er faktisk at være på kursus i min mand,” siger Mette Marie Lei Lange.

Når man går op ad hinanden hver dag, kan det vel være svært at vide, så hvornår ved man, at tiden er inde, spørger jeg Tea Trillingsgaard. Altså vel at mærke inden man nærmer sig et uhensigtsmæssigt tippingpoint. Alle par oplever problemer, og det problemfrie forhold er en illusion. Kommunikationen i parforholdet er derimod en rigtig god indikator for, om det går godt eller i hvert fald okay. Hvis man som par kan tage hul på snakken om et problem og komme tættere på hinanden ved at tale om det, så er det et godt fingerpeg om, at den generelle tilstand i forholdet er helt okay, også selv om det måske ikke kan løse problemet,” foreslår Tea Trillingsgaard.

I huset i Køge er samtalerne hos parterapeuten flyttet med hjem. Det er blevet en fuldstændig integreret del af deres parforhold at tage temperaturen på det og tjekke ind hos hinanden, som Mette Marie Lei Lange kalder det. Og samtidig er de til hver en tid klar til at besøge parterapeuten igen. I første runde med forebyggende parterapi for fire år siden var de der syv gange. Og for to år siden bestilte de en tid igen for lige at få vendt nogle ting, der rumsterede lidt. Man ændrer sig jo livet igennem. Der er fandeme sket meget med mig de ti år, Jon og jeg har været sammen. Fordi vi er bevidste om det og taler sammen, så bliver vi ved med at føle, at vi er hinandens bedste valg. Vi hjælper hinanden med at udleve hinandens drømme. Jeg får en glad mand, og det føles rart at være mig,” siger Mette Marie Lei Lange.

Flere i hendes netværk undrede sig i begyndelsen over deres valg. Why fix it when it aint broken? Men det er jo netop ment som en forebyggende øvelse, og efter hun skrev om det på sin blog, er hun blevet kontaktet af en del, som gerne vil have nummeret på parterapeuten. Det har været en vigtig investering i vores lille familiefabrik. Og vi er helt sikkert blevet bedre kærester af det,” siger Mette Marie Lei Lange.