14 dage, der forandrede Danmark. Sådan gik det til, da vi vågnede til en virkelighed, ingen havde forudset i deres vildeste fantasi

  • 26. marts 2020
  • 29 min.
UVIRKELIGT“Det var lidt en følelse af, at verden går under.” Illustration: Jørgen Stamp for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

For to uger siden blev store dele af Danmark lukket ned som svar på corona-krisen. Det ramte alle hjørner af samfundet – den selvstændige, der måtte fyre næsten alle sine ansatte; politikeren, der skulle haste en historisk lov igennem; parret, der så deres bryllup blive aflyst; lægen, der var ved at segne under presset; moren, der pludselig skulle være skolelærer derhjemme – og mange, mange andre. Vi fortæller her, hvordan de to uger var for dem og andre rundt om i landet i det første kapitel af et nyt stykke danmarkshistorie.

Franz Posch følte sig pludselig lammet. Alt det, han havde håbet på, så ud til at smuldre for øjnene af ham. Normalt ville han græde, men det her var ikke normalt, og der var ingen tårer tilbage.

Det var onsdag aften den 11. marts 2020, og statsminister Mette Frederiksen stod på den hvide talerstol til et historisk pressemøde. Det meste af Danmark, inklusive Franz, så med. Det, jeg vil sige i aften, det kommer til at få store konsekvenser for alle danskere,” sagde Mette Frederiksen.

Hun meddelte, at der var vidtgående tiltag på vej for at få bremset smittespredningen af corona-virusset. Store dele af Danmark skulle lukkes ned. Skoler, universiteter, kirker, virksomheder, restauranter, børnehaver og flere dele af den offentlige sektor blev berørt. Folk skulle blive hjemme. Ikke mere end 100 mennesker måtte være samlet indendørs.

Det var historisk. Ikke siden Anden Verdenskrig var der blevet indført så drastiske indgreb i grundelementerne af retsstaten.

Franz Posch så pressemødet fra en hospitalsstue på Skejby Sygehus i Aarhus. Ved siden af ham lå kæresten Anne – hun havde været indlagt over en uge. De fornemmede det begge to: Det her pressemøde kunne få store konsekvenser for dem.

Det var lidt en følelse af, at verden går under,” siger Anne. Hvad foregår der?”

Når historien skrives, er det ofte en historie om magtens rum – om hvad politikerne og myndighederne har gjort. Det gælder ikke denne historie. Artiklen her handler om, hvordan hele det brede samfund blev vendt op og ned. Hvordan vidt forskellige mennesker med vidt forskellige liv og problemer og længsler blev berørt. Fra cykelhandleren til lægen, fra moren til direktøren, fra bodega-ejeren til den dødeligt syge patient. Alle er de – og vi – blevet kastet ud i et hidtil uset socialt eksperiment, som vi ikke ved, hvor ender. Det her er første kapitel i et nyt stykke danmarkshistorie.

Tilbage til onsdag aften, under pressemødet, sad Kasper Holten hjemme i sit køkken. Direktøren for Det Kongelige Teater havde drukket et glas vin med en veninde, da statsministeren var tonet frem på skærmen. Jeg blev ramt af samme følelse som ved 9/11,” siger han.

Kasper Holten blev ringet op af teatrets scenemester, som var på vagt i Skuespilhuset. Der var en forestilling i gang. Statsministeren havde lige sagt, at alle kulturinstitutioner skulle lukke nu, sagde scenemesteren i telefonen. Mente hun lukke nu? Skulle han gå ind og hive fortæppet ned og afbryde forestillingen?

Jeg var virkelig i tvivl,” siger Kasper Holten. Man har jo før i verdenshistorien set, at folk blev sendt ud fra et teater, og der opstod panik og temmelig farlige situationer. Det var sådan et øjeblik, og der var ingen livline. Jeg nåede at træffe tre forskellige beslutninger.” Kasper Holten endte med at lade forestillingen fortsætte.

Et andet sted i København sad cykelhandleren Yael Bassan og så med. Hun ejer en lille forretning på hjørnet af Nyhavn i København, hvor der er udsigt til vandet fra begge sider af butikken. Turisterne var hendes primære indtægtskilde; ville de nu forsvinde? Jeg var i krise hele aftenen. Klokken 23.57 sendte jeg en opmuntringsmail til mine medarbejdere. Det var jeg nødt til.” Hun skrev, at det nok skulle gå.

I Allerød sad Maria Andreassen fordybet i forberedelserne til næste arbejdsdag som skolelærer, da hendes 14-årige søn kom løbende ind til hende. Pludselig kom han skrigende gennem rummet og sagde: Vi skal ikke i skole de næste 14 dage,’” fortæller hun. ‘Det er løgn,’ sagde jeg, og så sad vi der klistret til fjernsynet.”

Sammen med sin kæreste så Kristoffer Meinert, pressechef for SAS, også med. Han var begyndt i jobbet en måned før. Det virkede uvirkeligt, som en dårlig film,” husker han. Han havde allerede fået en del beskeder om, at han måtte være kandidat til årets vildeste jobskifte. Nu var han ikke i tvivl om, at det her var alvorligt.

I Herning sad Matthias Zaccarin, speciallæge på Herning Hospitals infektionsmedicinske afdeling. I et par dage havde han vidst, at der skulle foregå noget”, og han havde været i Skejby for at hjælpe med at teste patienter. Nu begyndte han og hans kolleger at sende mails rundt til hinanden: Vi skal vist i gang i morgen.”

I Bagsværd var Stinus Lindgreen på vej til Stengården S-togsstation. Det var aften, og den nyvalgte sundhedsordfører for De Radikale skulle ind til et sent møde med sundhedsministeren. Men nu, her ved togstationen, blev han overrasket over alle bilerne, der rullede ud foran hans lokale Rema 1000. De var fuldstændigt pakkede med varer. Hamstringen var, stik mod statsministerens anbefalinger, begyndt. På Amager nægtede kunderne at forlade en Netto efter lukketid. De stod og bankede på dørene for at komme ind. Ifølge Berlingske spyttede en ældre herre på butikschefen i vrede. I en butik i det sønderjyske gik det så vidt, at politiet måtte tilkaldes. Det var ikke rationelt, men måske var det menneskeligt,” siger Stinus Lindgreen om hamstringen. I hvert fald virkede det panisk.”

Anderledes stille var der på Skejby Sygehus, da Franz og Anne slukkede fjernsynet. De lå i hver deres seng. Matheden og lammelsen, de havde følt, havde én særlig årsag. 29-årige Anne led af en sjælden og aggressiv form for kræft, og lægerne havde sagt, at hun sandsynligvis ikke havde lang tid tilbage. Derfor havde hun og Franz besluttet at blive gift hurtigst muligt. Det skulle ske om halvanden uge, næste lørdag, i Vor Frue Kirke i Aarhus. Det skulle være den største og smukkeste dag. Det skulle være mit livs fest,” siger Anne.

Nu, med nedlukningen og corona-smitten i omløb, så de deres bryllup forsvinde ud i ingenting. Anne må absolut ikke få corona. Så dør hun 100 procent sikkert,” siger Franz, der til daglig er skolelærer. De græd ikke. Efter alt, hvad de allerede havde været igennem, var de tomme for tårer. Nu følte de sig bare magtesløse.

TRÆTDagene er lange, og Camilla Fjord skal løbe hurtigt på Glostrup Hospital. FOTO: Selfie af Camilla Fjord

Torsdag den 12. marts

Det var tidlig morgen, da lægen Matthias Zaccarin mødte ind på Herning Hospital til en dag, hvor der skulle rykkes hurtigt. I dag, torsdag, skulle der bankes et særligt corona-afsnit op” på afdelingen. Han havde fulgt med i den hastige udvikling i smittede, og de, der henvendte sig med symptomer, skulle holdes adskilt fra de andre patienter. Vi måtte opfinde og bygge skibet, mens vi sejlede på åbent hav,” siger Matthias Zaccarin.

Senere på dagen meldte Sundhedsstyrelsen ud, at al unødvendig behandling i sundhedsvæsenet skulle udskydes. Var behandlingen ikke kritisk eller livsnødvendig, måtte den vente til et senere tidspunkt. Der skulle frigives sengepladser og personale til de patienter, der fik behov for indlæggelse og intensiv pleje, hvis de blev smittet med corona-virusset. Jeg var ikke i panik,” siger Matthias Zaccarin. Men det var vigtigt, at de handlede hurtigt og koordineret. Ellers ville sundhedsvæsenet blive maksimalt presset.”

FÆLLESSKABGeneralsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl er rørt over de tusinder af danskere, der har meldt sig som frivillige. Foto: Claus Peuckert, Ritzau Scanpix

Da Anders Ladekarl, generalsekretæren for Røde Kors, kørte hjemmefra torsdag morgen, vidste han, at han havde en lang dag foran sig. Han havde bedt ledelsesgruppen møde ind klokken 7.00, og som et plaster på såret stoppede han på vejen for at købe chokoladesnegle fra Emmerys-bageren. Nu, til ledelsesmødet, fremlagde Anders Ladekarl den plan, han havde siddet og arbejdet på til langt ud på natten. Alle aktiviteter skulle lukke, også Røde Kors’ butikker. Medarbejderne skulle sendes hjem så vidt muligt.

De talte om det callcenter, som Røde Kors allerede tirsdag var begyndt at planlægge. Det skulle være et sted, hvor frivillige kunne melde sig som hjælpere, og borgere med behov for hjælp kunne efterspørge den. Midt i planlægningen ringede politiet. De sagde, at de var fuldstændig overbelastede i deres eget callcenter,” siger Anders Ladekarl. Politiet spurgte, om Røde Kors kunne bidrage med frivillige til den officielle hotline – nu skulle Røde Kors altså drive to telefonlinjer. Vi sagde selvfølgelig ja, men det var en kæmpe opgave, for vi skulle bruge 150 mand til at svare telefoner døgnet rundt.”

Teknikere ankom med udstyr, og inden frokost havde Røde Kors fået stablet to callcentre op. På det tidspunkt ventede 300 personer på at komme igennem på myndighedernes hotline. De ringede med bekymringer og sundhedsfaglige spørgsmål. Tre timer efter at Røde Kors var begyndt at hjælpe med opkaldene til myndighedernes hotline, var køen nede på 150 personer. 15.000 danskere nåede at ringe ind i løbet af den første dag.

I Folketinget skulle Stinus Lindgreen til at stemme. Det var næsten midnat. Stemningen i salen var intens og højtidelig. Og så følte den radikale politiker sig fuldstændig udmattet. Det var som at have været til eksamen i 24 timer,” siger han.

Som medlem af Sundhedsudvalget havde han hele dagen været med til at hastebehandle en historisk lynlovgivning. Den gav blandt andet sundhedsministeren mulighed for at påbyde tvangsundersøgelser, tvangsbehandling og tvangskarantæne. Ministeren kunne også indføre forbud for adgang til butikker, sygehuse, plejehjem og offentlige institutioner.

Normalt tager det mange uger – eller måneder – at behandle og vedtage en lov. Nu blev det gjort på timer. Og lidt i midnat stod politikerne så i Folketingssalen for at stemme. Til hverdag stemte de siddende ved at trykke på en knap i bordet foran de faste siddepladser. Men pladserne lå for tæt. Derfor stod de spredt rundtom i salen. Politikerne rejste sig for at markere, hvad de stemte. Det hele skete på en exceptionel måde, siger Stinus Lindgreen. Men det var også en exceptionel situation.” At haste en lov igennem, som gav ministeren så stor magt, var drastisk, tænkte han. Men i kampen mod smittespredningen betød hastighed alt. Tidligere på dagen havde Folketinget modtaget et notat fra Sundhedsstyrelsen om, at 60.000 borgere ville blive smittet med corona over de næste tre måneder. Og ministerens øgede beføjelser var jo også tidsbegrænsede.
Så Stinus Lindgreen stemte for – ligesom hele resten af Folketinget. Jeg var virkelig, virkelig, virkelig træt,” siger han, men mest af alt var der en stemning af dyb alvor. Det her var ikke for sjov.”

ILDDÅBKristoffer Meinert havde været pressechef for SAS en måneds tid, da corona ramte. Foto: Selfie af Kristoffer Meinert

Fredag den 13. marts

På Skejby Sygehus var det for alvor begyndt at gå op for Franz og Anne, at deres bryllup ikke ville blive til noget. At det var blevet umuligt nu. Hver gang jeg tænkte på, at vi måtte aflyse brylluppet, græd jeg bare,” siger Anne. Det skyllede ind over mig. Det her bryllup var mit sidste ønske. Vi skulle samle hele vores familie. Det skulle være det mest betydningsfulde, og så faldt det til jorden. Det var ude af vores hænder.”

Franz følte snarere en frustration, en vrede faktisk. Nu havde de lige været igennem to hårde operationer og stod midt i den forfærdelige sygdom – og så kom der en pandemi ind fra højre. Hvorfor havde folk ikke taget det mere seriøst? Det føltes, som om de havde ødelagt det for os,” siger han.

Mens det meste af landet lå usædvanligt øde hen denne eftermiddag, var der liv inde bag vinduerne hos Kanal Bodegaen på Christianshavn. Her var godt fyldt med gæster, som hyggede sig med håndbajere og hinandens selskab. Bag baren stod Mette Risdal, der hilste hver gæst velkommen med håndsprit. Hvert kvarter gik hun en runde med dunken, og hvis man ville være her, så skulle hænderne frem.

Statsministeren havde om onsdagen opfordret alle barer og værtshuse til at holde lukket. Når Mette Risdal alligevel holdt åbent, var det på grund af gæsterne, fortalte hun. Det er Bruno på 90 år, der kommer hver eneste dag,” sagde hun og pegede på en mand ved et af bordene. Jeg har gæster, der sidder her klokken otte om morgenen, når jeg åbner. Det er folk, der ikke har noget andet, hvis de ikke kommer her.” Derfor var det stadig muligt at få en bajer på Kanal Bodegaen. Men,” sagde Mette Risdal, hvis store-Mette siger luk, så lukker vi.”

Ikke langt derfra, i Yael Bassans cykelhandel i Nyhavn, havde det ikke været en god dag. Omsætningen var over ti gange lavere end normalt – 800 kroner havde hun tjent. Da hun gik hjem den dag, vidste hun, at weekenden skulle gå med at overveje, hvem og hvor mange hun ville blive nødt til at fyre. Uden turister var mange af indtægterne væk.

I Allerød var humøret anderledes højt, for Maria Andreassen havde længe leget med tanken om hjemmeskole, og det her var en mulighed for at prøve det af. Vi lavede et kæmpe mindmap. Hver dag skulle vi spille analoge spil, vi skulle se gode film og tale om dem, tage i skoven hver dag, male, høre musik,” fortæller hun. Der var det hele stadig lidt spændende.”

Fredag aften, mens de fleste barer og restauranter stod halvtomme hen, tonede Mette Frederiksen igen frem på danskernes skærme. Igen havde hun et historisk budskab til befolkningen. Fra klokken 12.00 lørdag ville grænserne blive lukket for alle, der ikke havde en god grund til at komme indenfor.

ALENEBodega-ejer Mette Risdal har lukket for udskænkning. Hver dag ringer hun til sine stamgæster for at høre, hvordan det går i ensomheden. FOTO: Selfie af Mette Risdal

Lørdag den 14. marts

Om lørdagen blev der rigtig travlt på Glostrup Hospital. Camilla Fjord var ved at nå til enden af en syvdages arbejdsuge, hvor konstante ændringer i retningslinjer og ny viden havde skabt både bekymring og forvirring. Det føltes, som om der var gået et år på den uge,” fortæller hun. I flere dage havde hun gået om patienter uden beskyttelsesudstyr, fordi de ikke levede op til kravene for at blive testet. Da det ændrede sig, viste det sig, at de var smittede. Det var rigtig svært at vurdere, hvornår man skulle betragte sig selv som smittespreder. Det var det, vi alle talte om. Frygten for at være smittespreder.”

Den aften kom der mange patienter, der var blevet henvist af deres egen læge eller af Region Hovedstadens 1813-nummer. De vurderede, at borgeren havde det så skidt, at det måske krævede indlæggelse. Mange af dem sendte hun hjem igen, fordi hun vurderede, at de kunne klare sig uden indlæggelse. Vi sendte folk hjem med symptomer på corona,” fortæller hun. Og de blev ikke testet. Camilla Fjord fortæller, at der måtte prioriteres efter retningslinjerne. Hun gav patienterne besked på at tage lige hjem for at mindske risikoen for smitte. Men nogle havde ikke bil eller råd til taxa, så de tog bussen. Nogle skulle handle på vejen.”

Søndag den 15. marts

Kristoffer Meinerts telefon ringede. Hele tiden. Hans arbejdsgiver SAS var hårdt ramt af både corona-nedtur og nu også de lukkede grænser, og i dag havde flyselskabet meddelt, at man sendte 10.000 ansatte hjem på grund af corona-krisen – omkring 4.000 medarbejdere i Danmark. Nu skulle Kristoffer Meinert som pressechef forklare situationen.

Det var en sindssyg dag,” husker han. Hver gang han lagde telefonen væk i nogle minutter, var der kommet fem mails, fire ubesvarede opkald og talrige sms’er. Det kunne slet ikke betale sig at slippe telefonen. Det var en grad af stress, der kan være svær at forestille sig.”

Samme dag var der igen pressemøde. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen havde forinden sagt, at alt, hvad regeringen i de her dage foretager sig, handler om at sikre, at lønmodtagerne har et job på mandag og på den anden side af denne pandemi”. Da pressemødet begyndte, kunne ministeren fortælle, at regeringen havde forhandlet en nødhjælpspakke til hjemsendte lønmodtagere. Men var det nok? Uger uden nævneværdig omsætning ville blive virkeligheden for mange virksomheder.

Det bekymrede allerede Yael Bassan, cykelhandleren i Nyhavn. Alene de 1.300 kroner, en enkelt medarbejder skulle have i løn for en arbejdsdag, oversteg, hvad Yael Bassan forventede, at butikken kunne omsætte for. Der var ikke noget at gøre. Hun skrev til sin manager, at butikken var lukket.

LUKKETCykeludlejningen er lukket, og ingen kommer for at få repareret sin cykel. Yael Bassan er hårdt ramt af corona-krisen. FOTO: Privat af Yael Bassan

I Aarhus havde Jazz Brøchner fået en idé. Hun havde set billeder fra Italien, hvor folk sang ud ad vinduerne og fra balkonerne. De var, som Mette Frederiksen havde opfordret til, sammen på afstand. Hun oprettede et Facebook-event, og selv om en del meldte sig til, følte hun sig ret alene, da hun og hendes kæreste senere den aften åbnede vinduet for at synge. Vi følte os lidt fjollede,” siger hun. Men så sagde vi 1-2-3-nu’ og gik i gang.” Og sammen skrålede de Højskolesangbogens forårshymne Det er i dag et vejr ud i den tomme gade.

På Skejby Sygehus, også i Aarhus, facetimede Franz Posch og Anne med Franz’ mor. Hun havde fået en vild idé. Kunne man holde brylluppet som en livestream til alle gæsterne? Så Franz og Anne blev gift i deres egen stue, og alle andre var med via et online-videolink fra deres hjem? Lige der kunne jeg ikke rigtig forestille mig, hvordan det kunne blive godt,” husker Anne. Men hun ville tænke over det.

Mandag den 16. marts

Jens Lundgren havde siddet med krydsede fingre hele weekenden. Og nu var han lettet. Som professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet og ansat i WHO havde han haft hele sin opmærksomhed rettet mod ny medicin, som var blevet valgt til at påbegynde kliniske forsøg med, og som skulle ankomme til Danmark og Tyskland mandag morgen. Det var lykkedes. Medicinen var ankommet, og nu var det op til myndighederne at godkende forsøgene.

Vi har fået lovning på, at det kan ske i løbet af nogle få dage,” sagde Jens Lundgren. Men nu må vi se, hvor godt bureaukratiet fungerer her i landet. Det bo kan vi gøre op om en uges tid.” Håbet var, at medicinen måske kunne bruges til senere, hvis forsøgene viste sig at virke.

I Allerød var dagen begyndt mindre godt. De store planer om at male, gå ture i skoven, spille brætspil og se gode film sammen som familien haltede allerede. Min treårige datter vågnede og sagde: I dag vil jeg gerne i børnehave,’” siger Maria Andreassen. Morgenen blev lettere kaotisk med gråd og en 14-årig søn, der hellere ville bruge dagen på computerspil med vennerne end lektierne. Han synes, det her er meganederen, bliver ved at stikke af, vil spille med sine venner, og jeg skal være efter ham hele tiden. Imens spørger den mellemste om noget med engelsk og historie, og den tredje siger mor, mor, mor’ og har pludselig malet med glimmertuscher på varmepumpen.”

I Nyhavn var det imens en virkelig dårlig mandag” for Yael Bassan. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor frygteligt det er,” sagde hun i en videodagbog, hun den aften delte på Twitter. Den dag fyrede hun én medarbejder, fortalte 17 deltidsansatte, at der ikke var arbejde til dem i den kommende tid, og hun meddelte tre medarbejdere, at de måske ville blive fyret. Det giver seks medarbejdere tilbage. En er på barsel, og fire af dem skal gå ned i tid,” sagde Yael Bassan til kameraet. Det gør så ondt, frygtelig ondt.”

I Aarhus havde Jazz Brøchners fællessang fået fat. Aarhusianerne delte videoer af, hvordan de hang ud ad vinduerne eller sang fra balkonerne, og der opstod små fællesskaber for bydele og veje. Det er fantastisk at se, hvor meget folk har brug for det her,” siger Jazz Brøchner. Der er mange, der har skrevet til mig, at det giver dem håb og en følelse af ikke at være alene i det her, som jo er helt vanvittigt og gak. Man kan mærke, at der er et levende samfund. At man ikke er Palle alene i verden.”

FÆLLESSKABHver eftermiddag synger Jazz Brøchner ud ad vinduet i Aarhus. Foto: Selfie af Jazz Brøchner

Tirsdag den 17. marts

Kasper Holten havde det, som om han var vågnet efter en mærkelig drøm. Men drømmen ville ikke gå væk. Det var, som om det uvirkelige stadig var virkelighed,” siger han. Det var ved at blive hverdag for direktøren for Det Kongelige Teater, men det var en hverdag, der var vendt på hovedet.

Hver morgen holdt han virtuelle møder med teatrets ledelse. Den første morgen var rent kaos,” husker han. Folk vandrede ind og ud af kameraet.” Nu fungerede det. Det mest akutte stress var også faldet til ro. Nu handlede det om at planlægge. Men, siger han: Hvordan pokker kommer vi videre, når vi ikke ved, hvornår vi kan åbne igen? Vi lægger en masse planer for en fremtid, der hele tiden ændrer sig.”

Planerne havde afgørende betydning for teatrets økonomi. De ville nok tabe ni millioner kroner på aflyste forestillinger, hvis nedlukningen varede 14 dage. Hvis den fortsatte helt ind i sommeren, så den store satsnings-forestilling, Hobbitten i Dyrehaven, måtte aflyses, ville tabet blive tæt på 70 millioner. Teatret skulle også finde en måde at arbejde på, når nu musikere ikke kunne sidde sammen, balletdansere ikke kunne løfte på hinanden, og skuespillere ikke øve på scenen. Der blev indført virtuelle prøver. En parykmager syede videre på Gandalfs paryk hjemme i haven. Det var bevægende, siger Kasper Holten, hvad folk gjorde for at få det til at fungere. Alle signalerede virkelig, at the show must go on.”

Stinus Lindgreen, folketingsmedlemmet fra De Radikale, var i Rema 1000. Det var eftermiddag, og stemningen svirrede af rygter. Jeg har hørt, der bliver udgangsforbud i aften,” hørte han en mand sige i sin mobil ved køledisken. Andre sagde det samme. Som sundhedsordfører vidste han, det ikke passede. Men rygterne spredte sig, også der i butikken: Lige om lidt sker der noget dramatisk.’”

Det gjorde der på en måde også. Statsministeren fortalte senere på et pressemøde, at forsamlinger nu højst måtte være på ti personer. Og klokken 20 fik dronningen ordet i en direkte forbindelse fra Fredensborg Slot. Danmark står i en alvorlig situation,” sagde hun. Nu er dagligdagen sat i stå. Det føles både skræmmende og uvirkeligt, men det er vores nye virkelighed.” Dronningen kom også med lidt af en røffel til danskerne. Nogle holder endda stadig fester og runde fødselsdage,” sagde dronningen. Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Det er tankeløst, og det er først og fremmest hensynsløst.”

På Christianshavn lukkede Mette Risdal bodegaen, idet pressemødet var slut. Gæsterne var kede af det,” siger hun. Men de forstod det selvfølgelig godt.”

På Skejby Sygehus havde Franz og Anne truffet en beslutning: De ville gøre det. De ville følge morens idé. De ville holde brylluppet på lørdag derhjemmefra – et rigtigt, stort og højtideligt bryllup – og så måtte folk være med virtuelt.

Min sygdom udvikler sig rigtig hurtigt,” siger Anne. Så det er nu eller aldrig.”

EFTER“Vi skal finde ud af, hvordan vi kan sætte os ned og tænke på kunst igen,” siger Kasper Holten, direktør for Det Kongelige Teater. Foto: Kasper Løftgaard for Zetland

Onsdag den 18. marts

Kristoffer Meinert, pressechefen for SAS, var blevet syg. Var det corona? Han troede det ikke, men det kunne jo ikke udelukkes. Han var ikke blevet testet. Sygdommen havde været undervejs i noget tid. Nu hostede han virkelig meget. Havde ondt i hovedet.

Det er svært at vide, om min krop bare reagerer på arbejdspresset,” siger han. Men jeg føler mig syg.” Heldigvis kunne han arbejde hjemme. Jeg skal jo mest bare tale i telefon.”

Torsdag den 19. marts

Stinus Lindgreen og alle de andre politikere på Christiansborg stod i kø. De skulle stemme i Folketingssalen. 95 medlemmer skulle være fysisk til stede ifølge grundloven, men af smittehensyn måtte de ikke sidde på deres pladser. Så Stinus Lindgreen stod nu i kø ude i Vandrehallen med pæn afstand, så politikerne i hold på syv ad gangen kunne komme ind i Folketingssalen og stemme. Normalt tager en afstemning fem minutter. Nu tog den 20.

Det var lidt en karikatur af folkestyret,” siger Stinus Lindgren. Der blev talt fra talerstolen, for der skal være debatter i Folketingssalen.” Men næsten ingen kunne høre talerne. Vi kunne eller måtte ikke deltage. Vi stod jo herude.”

Det var Stinus Lindgreens første periode på Christiansborg, endda som sundhedsordfører – “lidt af en ilddåb,” siger han. Og der i køen med andre politikere talte han med sine sidemænd om, hvor exceptionelt det hele var.

Det her kommer ikke til at ske igen,” siger han. Men det kommer nok til at ske igen i næste uge.”

I Aarhus var Anne og Franz endelig kommet hjem fra hospitalet. Nu, i rækkehuset i Højbjerg, begyndte de at gøre klar til brylluppet i stuen.

De pakkede pynt i kasser. Det skulle sendes ud til alle dem, der skulle deltage i festen – fra deres egne hjem. De lavede små goodiebags, hvor de puttede folks bordkort, balloner og bordpynt. De fik cateringfirmaet DiningSix til at sløjfe den planlagte buffet. I stedet skulle maden anrettes i portioner og køres til to steder i Aarhus og København, hvor gæsterne kunne hente deres menu. Vi var ikke nervøse,” siger Franz, men nu begyndte vi at blive spændte.”

NYT LIVFolketingsmedlem Stinus Lindgreen fra De Radikale på hjemmearbejdspladsen. Foto: Selfie af Stinus Lindgreen

Fredag den 20. marts

På Glostrup Hospital gik dagen forholdsvis roligt. Der kom patienter, som udviste symptomer, men personalet kunne følge med, og der var sengepladser nok. Der er en speciel stemning, for der er meget stille,” siger Camilla Fjord.

Faktisk bekymrede stilheden hende og kollegerne. For hvor var de patienter, der normalt ville fylde sengepladserne og akutmodtagelsen? Lå de derhjemme og negligerede deres smerter for så at blive rigtig syge senere?

Der var også andre faktorer, der gjorde hende utryg. Historier om tyve, der brød ind på hospitalerne for at stjæle håndsprit og masker, havde floreret i flere dage. Venstre annoncerede, at de ville indføre dobbeltstraf for dem, der udnyttede corona-krisen til at begå kriminalitet. Senere fik idéen også regeringens og et flertal i Folketingets opbakning. På hospitalerne så man bekymret til, mens hylderne på lageret blev tommere og tommere.

Der er en hård prioritering,” siger Camilla Fjord. Der er situationer, hvor jeg for min egen tryghed kunne have lyst til at have værnemidler på, men hvor jeg ikke kan argumentere for, at jeg skal tage et sæt af de knappe midler, vi har.”

Lørdag den 21. marts

Der lå 20 buketter foran Anne og Franz’ dør. Franz tog handsker på og bar blomsterne ud i haven. Solen skinnede. Man kunne se foråret ud ad vinduerne fra rækkehuset i Højbjerg: blå himmel, græsplæner, skoven lidt væk. Om halvanden time skulle præsten komme. Franz vidste, han selv var hurtig til at komme i smokingen, men han skulle også hjælpe Anne med brudekjolen. Hun kunne ikke gå selv på grund af sin sygdom. Og det er altså lidt et projekt med sådan en brudekjole,” siger Franz.

Præsten kom. Han havde taget vievand og et hjemmelavet kors med. På stuebordet havde Anne og Franz lavet et hjemmebygget alter. Deres forældre var der også, på afstand, med plastikhandsker og håndsprit. Så tændte de computeren – og rundt omkring i hele Danmark koblede de omkring hundrede gæster sig på. Venner og familie sad derhjemme, i deres huse, i smoking og festkjoler. I stuen i Højbjerg var deres ansigter små levende vinduer på fjernsynsskærmen.

Franz og Anne satte sig tæt sammen på hver sin stol i stuen. To meter foran stod præsten. Det hele havde været så uvirkeligt,” siger Anne. men nu skete det endelig. Nu kunne det ikke gå galt.”

Præsten sagde, at der fandtes noget, der var større end døden og det sorte og intetheden. Er det jeres faste og frie vilje at tage hinanden til ægte?” spurgte han.

Ja,” sagde de i munden på hinanden.

Anne og Franz gav hinanden hånden; det var en katolsk vielse. Men da præsten kiggede væk, kyssede de.

Så var der festmiddag. Hjemme foran computerne klirrede folk med deres bestik foran bordkort og pynt. Franz holdt tale for Anne og spillede for første gang nogensinde en sang for hende, If I Should Fall Behind af Bruce Springsteen. Den handler om at følges ad,” siger Anne. Hvis en af os sakker bagud, så venter vi lige på hinanden.”

Ud på aftenen, da mændene hjemme foran computerne havde klippet spidsen af deres egne sokker af, sagde Anne og Franz tak for nu og lukkede ned. Brylluppet var slut.

Det var alt det, jeg kunne have drømt om,” siger Anne. Det føles, som om man har gennemført livet.”

VIRTUELTRundt om i Danmark var gæsterne med til Anne og Franz’ bryllup fra deres computer. Foto: Mads Due Egeslund

Søndag den 22. marts

Den aften blev der stadig sunget ud ad vinduerne i Aarhus, og i Allerød var Maria Andreassen i skoven med sine børn. Regeringen ændrede sine regler for, hvem der skulle testes. 232 personer var indlagt med corona i Danmark.

ØJEBLIKKET“Det var som en bølge af lykke,” siger Anne om det øjeblik, hun blev gift. Foto: Mads Due Egeslund

Mandag den 23. marts

Klokken var 8.00, og Matthias Zaccarin var lige mødt ind til en døgnvagt på Herning Hospital. En, der skulle vise sig at blive rigtig travl og for ham markere et skel. Der skulle træffes afgørende beslutninger om alvorligt syge patienter, telefonen ringede konstant med spørgsmål fra andre læger, og samtidig forsøgte han at holde sig opdateret på den nye viden, der hele tiden kom ind om covid-19. Det hele er nyt og fuldstændig ukendt farvand for os alle sammen. Det er en ny sygdom i hele verden, så vi lærer dag for dag, men der er meget, der skal overdrages og snakkes om.” Derfor trak morgenmødet ud den mandag, og derfor var den mandag mere travl og hektisk end de fleste andre. Der var flere patienter end tidligere, og en del var virkelig dårlige,” som han fortæller. På de 24 timer blev der næsten ingen tid til at sove, og næste morgen besluttede lægerne at ændre vagtplanen. Der var for travlt og for mange patienter til, at man – som normalt – kunne nå at sove lidt på en døgnvagt. Det skal ikke være en læge, der har arbejdet 24 timer i træk, der skal træffe de vigtige beslutninger,” siger han. Fremover skulle lægerne højst arbejde 16 timer, og der ville være vagtskifte inden natten.

Den eftermiddag var der endnu et pressemøde. Statsminister Mette Frederiksen fortalte, at nedlukningen ville vare længere end de to uger, der først var annonceret. Bliv hjemme, var budskabet igen. Tag ikke i sommerhus i påsken. Undlad at mødes med andre. Send et gækkebrev,” sagde hun.

Tirsdag den 24. marts

På Rigshospitalet havde professor Jens Lundgren travlt på den infektionsmedicinske afdeling. Han startede sin dag klokken halv seks om morgenen, for nu var det klart, at Danmark var på vej ind i en ny fase med flere smittede og flere syge. Dagens forside hos Berlingske var en stor historie om, at WHO mere end 20 gange havde advaret om, at corona-virusset kunne få alvorlige konsekvenser for hele verden, herunder Danmark, men at de danske myndigheder havde fastholdt, at risikoen for smitte i Danmark var meget lille. Nu, mens både smitte- og dødstal i Danmark steg, lød spørgsmålet: Hvorfor havde man ikke reageret, når beskeden fra WHO var så klar?

Epidemi-håndteringsmennesker som mig har lidt af et utaknemmeligt job,” siger Jens Lundgren. Hvis man råber vagt i gevær for tidligt, synes folk, man er hysterisk. Hvis man underestimerer og lader være, spørger folk, hvorfor man ikke gjorde nok.”

Denne gang er verden virkelig blevet taget på sengen”, siger Jens Lundgren.

I Allerød sad Maria Andreassen og mærkede, hvordan en mild panik var ved at indfinde sig. Det var ret uoverskueligt, at det, hun troede skulle være to uger, nu var blevet til en måned. Det virker helt vildt, at der kun er gået en uge,” siger hun. De havde ikke spillet nogen som helst brætspil. Eller set ret mange film. Drengene havde spillet alt for meget computer, men, som Maria siger, sådan er det jo.” Til gengæld havde de fået høns. De skulle have været til Italien til sommer og på sheltertur til Sverige i påsken. Det var droppet nu. Men,” siger hun, så kan vi da passe hønsene.”

I Folketinget var Stinus Lindgreen til møde i sundhedsudvalget. Der blev talt om testudstyr. Myndighederne var nu begyndt at teste langt mere end før. Men Stinus Lindgreen, der er ph.d. i bioinformatik og derfor ved en del om test, var frustreret over mediedækningen. Det vrimlede med nyheder om, at der burde testes mere. Men der er mangel på testudstyr. Og test er ikke bare test. Nogle test kan bruges til akutte patienter, andre til at teste efterfølgende. Det er kompliceret,” siger han.

Men den radikale politiker var også opløftet. De seneste dage var det strømmet ind med tilbud om hjælp fra gamle kolleger og tidligere studerende fra forskningsmiljøerne. De sagde: Vi har ekspertisen og laboratorierne, og vi sidder jo bare derhjemme og vil gerne hjælpe. Hvad kan vi gøre?’” Private virksomheder havde også budt ind. Carlsberg var begyndt at lave alkohol fra Sommersby om til håndsprit med et andet firma. Forskeren Eske Willerslevs center på Københavns Universitet havde sendt pakker med værnemidler. Den fællesskabsfølelse,” siger Stinus Lindgreen, er helt utrolig.”

Onsdag den 25. marts

I dag er det to uger siden, Mette Frederiksen trådte på talerstolen i Statsministeriet og annoncerede nedlukningen af det meste af Danmark. Hun sagde, at det ville få store konsekvenser for alle danskere. Og denne onsdag, rundtom i landet, ser virkeligheden anderledes ud.

Cykelhandleren Yael Bassan har en lukket butik, men hun har også fået besøg af sin svenske kæreste, og hun holder en kort pause fra krisesnak og underskud. Lægen Matthias Zaccarin har sovet ud efter sin døgnvagt og bruger dagen med sin søn, der har fået skoldkopper. I Allerød er Maria Andreassens 14-årige søn begyndt at lave mad til hele familien. Han får hjælp fra videoer på YouTube, sidst var det dybstegt kylling. Pressechefen for SAS Kristoffer Meinert er begyndt at hoste igen, det gik ellers bedre. Jeg er ved at vænne mig til en ny normalitet,” siger han. Krisen er blevet normal.” Mette Risdal har lukket bodegaen på Christianshavn, men ringer hver dag til sine stamgæster. Hun hjælper 90-årige Bruno med indkøb, har lært 83-årige Bente at facetime, og i morgen skal hun mødes med en af dem, der føler sig meget alene. Der er ikke én, jeg ikke har snakket med,” siger hun. På mandag tager jeg hjem til en og siger hej. Så kan vi mødes udenfor med et par meters afstand.”

Medierne fortæller, at arbejdsløsheden nu er steget mere end under finanskrisen. 1.700 danskere er bekræftet smittet med corona. Eksperter advarer om, at nedlukningen kan fortsætte i måneder, hvis ikke myndighederne vælger en ny strategi.

Og onsdag morgen, i rækkehuset i Højbjerg, vågner Franz og Anne Posch. De står op og spiser rundstykker med leverpostej og ost. De føler sig på en måde lettede. Uden for vinduet, på de store græsplæner, er der helt stille. Man plejer at kunne høre børn spille fodbold, men ikke nu. Senere i dag vil Franz’ forældre komme forbi til planke-kaffe. De vil sidde ude i haven, på den anden side af plankeværket, afskærmet fra Anne og Franz. De vil spise resterne af bryllupskagen. De vil snakke om det, der er sket. Franz vil tænke på, at alt det her jo egentlig slet ikke handler om dem. Men alligevel er det blevet deres historie.

Vi er nysgerrige på, hvilke øjeblikke du vil huske fra de seneste to uger. Hvad bider sig fast hos dig, når du tænker på de 14 dage? Skriv endelig i sporet her!

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: