Vores medlemmer foretrækker at lytte
“”
—
Derfor skal du læse denne artikel
Myten om det sorte, klimaskadelige erhvervsliv er uretfærdig mod den efterhånden store del af sektoren, der tjener penge på klimavenlige initiativer. Ser man på det danske arbejdsmarked, har grønne virksomheder også været afgørende for at skabe jobs – eksempelvis arbejder 1 ud af 50 privatansatte i en virksomhed i vindmølleindustrien. Flere virksomheder efterspørger skrappere energikrav og soler sig i klima-ros fra udlandet. Her er fem eksempler.
Danmark har mere end nogen anden nation haft økonomisk glæde af den grønne omstilling.
Produktion af varmepumper, vindmøller, termostater, bedre isolering af bygninger og andre former for energiløsninger gavner ikke bare klimaet – det gavner også bundlinjen og beskæftigelsen. Det dokumenterer to dugfriske analyser uafhængigt af hinanden.
Cirka 3.200 virksomheder i Danmark arbejder med energiteknologi svarende til en procent af alle danske virksomheder. Den ene procent står for hele 17,5 procent af den samlende vareeksport, viser analyserne fra henholdsvis tænketanken Concito og cleantech-brancheorganisationen Clean.
Tilsammen beskæftiger de grønne firmaer over 131.000 mennesker svarende til seks procent af alle jobs i den private sektor. Det stigende verdensmarked for grønne teknologier har desuden medført, at beskæftigelsen inden for disse sektorer i Danmark aldrig før har været så høj. På fem år er antallet af virksomheder i energiteknologisektoren steget med næsten 20 procent. Der er skabt mere end 10.000 nye jobs. Til sammenligning er antallet i resten af erhvervslivet steget med 3,7 procent i samme periode.
Det er med andre ord længe siden, at det danske erhvervsliv har kunnet leve op til en fordom om at stikke en kæp i hjulet på klimaindsatsen. Der er i hvert fald et efterhånden betydeligt udsnit af virksomheder, der markedsfører sig på kreative – og vigtige – løsninger på klimaets vegne.
Her får du en lyngennemgang af den udvikling baseret på fem eksempler.
1. Chr. Hansen redder kloden en bakterie ad gangen
Målt blandt andet på antallet af drivhusgasser, som selskabet udleder gennem sin drift eller medvirker til at reducere, er den 145 år gamle virksomhed Chr. Hansen klodens mest bæredygtige foretagende.
Det vurderer medie- og analysevirksomheden Corporate Knights, der samarbejder med World Economic Forum.
Chr. Hansen i Hørsholm er en bioscience-virksomhed, der producerer såkaldt gode bakterier. De tilsættes eksempelvis dyrefoder for at mindske brugen af antibiotika, til planter for at styrke modstandskraften over for sygdomme eller til ferskvarer for at øge holdbarheden. Særligt sidstnævnte er givtigt for at mindske madspild, og Chr. Hansens bakterier findes i godt og vel halvdelen af klodens yoghurt- og osteprodukter.
Duksepladsen bliver bemærket i det danske erhvervsliv, hvor Chr. Hansens mexicanskfødte topchef Mauricio Graber anvender opmærksomheden til at opfordre alle til at være mere klimasmarte i hverdagen.
“Der er ingen plan B, og vi er allerede lidt sent på den i forhold til at løse de globale udfordringer,” siger han til dagbladet Børsen.
2. Fra sort fallitbo til grøn markedsdominans
Corporate Knights’ årlige rangordning af klodens mest bæredygtige virksomheder bygger på 21 kvantitative nøgleparametre, og Chr. Hansen er langtfra eneste danske gesjæft på listen.
Energifirmaet Ørsted snupper 4.-pladsen, vindmølleproducenten Vestas 34.-pladsen, og Novo Nordisk en 58.-plads ud af de 100 udvalgte, analyserede virksomheder.
“Det viser, at noget, der er godt for verden, også kan være godt for ens finansielle præstation,” siger Toby Heaps, topchef i Corporate Knights, i en pressemeddelelse.
For overhovedet at komme i betragtning skal et firma have mere end 6,5 milliarder kroner i indtægt om året. I den kontekst er særligt Ørsted og Vestas værd at bide mærke i.
Vi skal ikke mere end syv år tilbage, før Vestas efter talrige tekniske kvaler var nær en konkurs. Selskabet red stormen og de hårde tider af. I dag står de jyske vindmølleproducenter stærkere end nogensinde før.
Ørsted hed oprindeligt Dong (Dansk Olie og Naturgas). Firmaet var en hensygnende gældsplaget statsejet gesjæft. I dag efter en turnaround, der er sket inden for de seneste fem år, og en udfasning af fossile brændsler har selskabet forvandlet sig til en af klodens største kommercielle aktører inden for vedvarende energi.
Et særdeles profitabelt kursskifte, som mange erhvervsjournalister – inklusive de danske af slagsen – fra tid til anden erkender er vanskeligt at fatte til fulde:
3. Datacentre fyrer for gråspurvene
Når du googler eller streamer film, kræver dataoverførslen energi. Så meget, at internettrafik udleder lige så meget CO2 som klodens samlede flytrafik. Eller det vil egentlig sige mere, for internettrafikken vokser med hele 25 procent om året.
Den eksplosive vækst er til gevaldig gene for klimaet, hvilket det nordjyske vandkølefirma Asetek håber at stoppe – og tjene en god skilling på.
Asetek er en overset spiller i den digitale sektor, men faktisk en markedsledende leverandør af vandkøleløsninger til globale it-giganter såsom Dell, Fujitsu, Intel og HP. Selskabet satser nu på at udvide sine markedsandele ved, at deres vandkølesystem finder plads i flere af de strømforslugne datacentre, som popper op i takt med digitaliseringen.
Alene herhjemme med datacentre for eksempelvis Apple, Google og Facebook forventes centrenes elforbrug at udgøre 17 procent af vores elforbrug i 2030. Omkring halvdelen af datacentrets energiforbrug går til køling. Ifølge Asetek kan deres kølesystem halvere behovet for afkøling med knap 50 procent – til gavn for klimaet gennem mindre energibehov.
Men når strøm er billig, når overskudsvarme bogstaveligt talt ryger ud til fuglene, og der ikke er nogen tungtvejende incitamenter til at blive mere energieffektiv, har datacentrene ikke de store bevæggrunde til at indkøbe og anvende eksempelvis Aseteks køleteknologi – hvor god den end måtte være.
Ifølge Aseteks beregninger kunne overskudsvarmen fra de forventede datacentre i Danmark ellers bruges til at opvarme 300.000 husstande. Stifter og administrerende direktør af Asetek, André Sloth Eriksen opfordrer derfor politikerne til at stille krav til datacentrene. De skal tilskyndes til at nedbringe deres energiforbrug og forpligtes, ligesom det er tilfældet med bilsektorens drivhusgasudledninger og effektivitet gennem den såkaldte Euronorm.
“Politikerne bør snart opstille nogle klare, realistiske miljøkrav til de firmaer, der ønsker at etablere datacentre i Danmark. Med den enorme klimapåvirkning og potentiale, som datacentre faktisk har på global skala, er det paradoksalt, at det ikke er tilfældet,” siger Aseteks André Sloth Eriksen.
4. Solstrålehistorie på 300 fodboldbaner
Tøjfirmaet Bestsellers plan om at opføre et etagebyggeri højere end Eiffeltårnet midt på den jyske hede stjæler overskrifter for tiden. Men i skyggen af højhuset står et lige så historisk projekt – hvis ikke mere.
Koncernen bag Bestseller vil bygge et banebrydende solcelleanlæg i Danmark.
Denne koncern hedder Heartland – ikke at forveksle med musikfestivalen af samme navn. Heartland er ejet af Danmarks tredjerigeste familie, og koncernen specialiserer sig i langsigtede investeringer inden for teknologi, ejendomme og naturbevarelse.
Placeringen af Heartlands solcelleanlæg er hemmeligholdt indtil videre. Til gengæld ved vi to ting:
At anlægget får en kapacitet på mere end 125 megawatt og kommer til at fylde cirka 150 hektar – det svarer til levering af strøm til mere end 80.000 danske forbrugere og en størrelse svarende til 300 fodboldbaner.
Og mest interessant, at solcelleanlægget skal bygges uden økonomiske tilskud fra det offentlige. Det er første gang for et vedvarende energiprojekt i Danmark.
Heartland har hyret energiselskabet Better Energy til at opføre solcelleanlægget. Better Energys administrerende direktør, Rasmus Lildholdt Kjær, siger i en pressemeddelelse, at:
“Heartland viser en helt ny måde, hvor virksomheder får adgang til grøn strøm i Danmark, mens de tilføjer mere kommerciel grøn energi til elnettet. De sætter et stort aftryk på udviklingen af en drivhusgasneutral økonomi.”
At anlægget modsat eksempelvis olie-, gas- eller vindmølleprojekter lader sig gøre uden offentlige subsidier, hænger sammen med, at prisen på solceller er faldet kraftigt, og at Heartland tager det fulde ansvar for køb af al strøm via en såkaldt Power Purchase Agreement (PPA).
Med PPA’en forpligter Heartland sig altså over en længere årrække til at aftage strømmen, uanset hvordan prisen måtte ændre sig. Den forpligtelse er givtig for energiproducenter såsom Better Energy, der altså dermed får økonomisk sikkerhed i form af en stabil investering.
5. Klimaet er blevet indbringende
Hvis man stadig har vanskeligt ved at fatte den danske dominans inden for energieffektivisering og vedvarende energikilder, kan man også skue til en dugfrisk opgørelse fra Europa-Kommissionen.
Opgørelsen viser de 20 største virksomheder målt på børsværdi, der beskæftiger sig med nye måder at producere og anvende energi på. Næppe overraskende er hovedparten af firmaerne hjemmehørende i klodens to største økonomier, USA og Kina. Men som eneste nation har Danmark hele tre firmaer inden for topti.
Det er Ørsted, Vestas og Novozymes, der troner så højt oppe. Elon Musk og hans firma Tesla er eneste gesjæft, der står i vejen for en dansk topplacering.
EU-kommissær for energi og klima Miguel Arias Cañete kommenterede i mandags i en lang tale den økonomiske fordel, som Europa nyder ved at huse grønne højteknologiske firmaer. Danmark var den eneste nation, som han fremhævede og nævnte som historisk bevis for, at det skæpper godt i kassen at satse på vedvarende energi.
Samtidig påpegede kommissæren, at den globale konkurrence på området aldrig har været så intens, særligt på grund af USA og Kinas entré i denne grønne sektor. Ifølge ham bør Europas firmaer i denne sektor derfor have øget hjælp for at konsolidere sig.
“Det er helt essentielt for Europas fremtidige økonomi, at vi styrker vores industrielle konkurrenceevne,” sagde Miguel Arias Cañete.
Samme budskab finder vi gentaget på vor breddegrader. Baggrunden er, at de globale investeringer i grønne energiløsninger forventes at stige voldsomt de kommende årtier, men det er ingenlunde givet, at million-ordrerne stadig bliver underskrevet af danske firmaer.
Udlandet har opdaget, at klimaet er big business. Både Clean og Concito – der stod bag rapporterne om, hvor godt det går med den del af den kommercielle sektor, der arbejder med klimaløsninger – advarer om, at Danmarks førerposition risikerer at blive overtaget af andre nationer, der investerer mere på klima- og energiområdet, og som har mere ambitiøse politiske mål.
Bonusinfo. I forhold til dette årti bliver Danmarks grønne omstilling i 2020-2030 helt op til en fjerdedel langsommere, vurderer Klimarådet.
Kritikken går blandt andet på, at V-LA-K-regeringens klimapolitik forsinker den grønne omstilling ved at lave en opbremsning i forhold til tidligere tiders tempo. Det fastslår den seneste basisfremskrivning fra Energistyrelsen. Den viser konsekvenserne frem til 2030 af sidste sommers brede energiaftale samt regeringens klima- og luftinitiativer.
Tidligere tiders ambitiøse politiske mål på det grønne område har været med til at skabe et erhvervsliv med store grønne ambitioner. Men nu risikerer det at gå i modsat retning, påpeger projektchef hos Concito Sara Petrycer Hansen.
“Desværre tyder en del på, at vi målt på ambitionsniveau er på vej ned i midterfeltet af de lande, vi normalt sammenligner os med,” siger hun.
“Konsekvensen kan være, at Danmark i mindre grad kan høste det store vækst- og beskæftigelsespotentiale.”
Og dertil kommer, naturligvis, selve klimaet. Om blot tre årtier er det meningen, at Danmark ikke må udlede flere drivhusgasser til atmosfæren, end vi samtidig fjerner gennem eksempelvis beplantning med nye træer. Det har vi forpligtet os til både over for EU og FN.
Både Danmark og klimaet har hidtil haft gensidig glæde af den grønne omstilling her. Nu er spørgsmålet, om det kan blive ved.