Bliver fake news en kæmpe trussel under folketingsvalget? Her er fire grunde til at slå koldt vand i blodet

ALVOR Risikoen for fake news i Danmark bliver taget meget alvorligt. Illustration: Aron Vellekoop León for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

12:13

Derfor skal du læse denne artikel

Den oversete historie om fake news er, at fake news er et meget mindre problem, end det er blevet gjort til – medmindre man har Facebook-venner over 65 år. Her er forklaringen.

Det amerikanske præsidentvalg i 2016 lærte verden at sige fake news”.

Dengang beskyldte Donald Trump den amerikanske presse for at være fake news” (det gør han sådan set stadig), og da Facebooks Mark Zuckerberg efter valget indrømmede, at russiske internettrolde i Sankt Petersborg med falske konti og bots havde spredt fake news om især Hillary Clinton på sociale medier, begyndte amerikanere utilfredse med den nyvalgte præsident at spekulere over, om Donald Trump var blevet valgt, hvis det ikke var for fake news.

I Danmark har vi også lært at sige fake news. 36 procent af danskerne er meget” eller ekstremt” bekymrede over, hvad der er sandt og falsk på nettet, hvad angår nyheder”, ifølge Reuters Institutes seneste medierapport. I 2016 fik 56 procent af danskere nyheder fra sociale medier, den højeste andel målt, men andelen er siden faldet til 46 procent i 2018, ifølge instituttet.

Der har været så meget offentlig diskussion om fake news. Det gør, at mange er blevet mere skeptiske over for, hvad de møder på sociale medier,” sagde Kim Schrøder, professor ved Roskilde Universitets Center for Nyhedsforskning, til TV 2. Schrøder har været med til at lave undersøgelsen for Reuters.

Inden længe er der folketingsvalg, og risikoen for fake news i Danmark bliver taget meget alvorligt.

INTERESSEGrafen viser Google-søgninger på emnet 'falske nyheder' i Danmark fra 2004 til 2019. Det er en skal fra værdi 0 til 100, hvor 100 er den største popularitet for emneordet. En værdi på 50 betyder, at emneordet er halvt så populær, og værdi 0 betyder, at der var så få søgninger, at ikke var nok data. Frederik Kulager / Google Trends

Facebook har allieret sig med faktatjekkere hos mediet Mandag Morgen, og regeringen har nedsat en taskforce af embedsmænd, der på tværs af ministerier er på vagt over for udenlandsk misinformation med en fake news-kommandocentral i Udenrigsministeriet. Pia Kjærsgaard, Folketingets formand, er også bekymret.

Desværre er der kræfter i udlandet, som kan have interesse i at påvirke den demokratiske proces i Danmark ved at plante falske historier i nyhedsmedier eller sociale medier,” har hun skrevet i et debatindlæg i Altinget.

Men hvor stor en trussel er fake news egentlig i en valgkamp? Her mener jeg fabrikerede nyhedshistorier, der ligner almindelig journalistik, men som er bevidst misvisende, løgnagtig eller manipulerende.

Helt ny forskning fra præsidentvalget i USA indikerer, at falske nyheder for langt de fleste vælgere er et særsyn – og ikke bare det:

Forskningen viser også, at falske nyheder mest er et problem for meget politisk engagerede vælgere, der alligevel ikke synes at blive påvirket af, hvad de læser om en politiker på Facebook. Med andre ord: Den smule fake news, der skulle florere under et valg, ser ikke ud til at flytte et kryds på valgdagen. Det har det i hvert fald ikke gjort hidtil.

Her er fire pointer, vi kan tage med fra forskningen – og som sætter risikoen for fake news i proportioner.

1. Fake news-artikler er blot en dråbe i et informationshav

Forskere fra Princeton og New York University har undersøgt, hvem der spredte falske nyheder på Facebook under præsidentvalget i USA, som var historisk hårdt ramt af fake news: både fra russiske internettrolde i Sankt Petersborg og opportunistiske teenagere i Makedonien, der tjente annoncepenge på at få løgnehistorier om Trump og Clinton til at gå viralt.

Først og fremmest,” skrev forskerne, opdagede vi, at deling af dette indhold var en forholdsvis sjælden aktivitet.”

Undersøgelsen blev bragt sidste måned i Science, et anerkendt videnskabsmagasin. Risikoen for at dele en falsk nyhed var ellers fremtrædende: 61 procent af brugerne i undersøgelsen delte mellem 100 og 1.000 links på Facebook under valget. Kun tre procent delte færre end ti. Men – på trods af det – delte over 90 procent ikke én nyhed fra et medie klassificeret som fake news”.

8,5 procent delte mindst én falsk nyhed med deres Facebook-venner. Forskerne kunne se i datasættene, at de brugere oftere var konservative Trump-tilhængere end moderate og liberals. Amerikanere, der identificerede sig som meget konservative” i forskernes spørgeskema, delte flest. Forskernes forklaring er, at mange falske nyheder var målrettet Trump-vælgere.

Forskerne fandt også, at amerikanere over 65 år delte i gennemsnit næsten syv gange så mange falske nyheder som de yngste brugere. 11 procent af amerikanerne over 65 år havde delt falske nyheder mod 3 procent under 30. I snit delte ældre 0,75 falske nyheder. Altså færre end én artikel.

Det vil sige: Selv blandt vælgere med stærke politiske holdninger var forbruget af falske nyheder en undtagelse. Det samme med vælgere over 65 år, der kan være teknologisk udfordret, ifølge forskerne. Vi taler en svipser nærmest. Størstedelen læste og delte reel journalistik.

6 ud af 10

har ikke læst den nyhed, som de deler på sociale medier, ifølge en amerikansk undersøgelse fra 2016. Kilde: The Washington Post

2. Fake news er et lille problem – men det kan stadig være et stort problem for nogle

I en anden amerikansk undersøgelse fra sidste år kiggede forskere fra Princeton University, Dartmouth College og University of Exeter på amerikanernes færden på netaviser under præsidentvalget.

Konklusionen var, at hver fjerde voksne amerikaner – 65 millioner mennesker – besøgte en fup-nyhedsside under valget. Trump-vælgere besøgte flest nyhedssider, som var overvældende pro-Trump” og ofte kun havde til formål at tjene annoncekroner til bagmændene.

Men, skrev forskerne også, besøgende på de falske nyhedssider var stærkt koncentreret” om en lille gruppe” die hard Trump-vælgere. Af samme grund udgjorde falske nyheder heller ikke mere end 2,6 procent af amerikanernes samlede valg-nyhedsdiæt.

Lignende resultat kom forskere fra blandt andet Harvard University frem til. Undersøgelsen blev sidste måned bragt i Science.

Forskerne konkluderede, at bare 1 procent af de amerikanske Twitter-brugere blev eksponeret for hele 80 procent af de falske nyheder, der florerede under valget. Og endnu vildere: Bare 0,1 procent af de amerikanske Twitter-brugere delte 80 procent af fake news-artiklerne. Også her fandt forskerne, at de, der delte mest fake news, var ældre, politisk konservative vælgere og meget politisk engagerede.

Det vil altså sige, at 99 procent af de amerikanske vælgere på Twitter sjældent kom forbi nyhedshistorier fra fupmedier, men at den ene procent, der gjorde, forbrugte virkelig meget bras – og en endnu mindre procentdel af dem, 0,1 procent, var ansvarlig for at have delt braset.

3. Bots er ikke specielt effektive til at sprede deres fake news

Sidste år fortalte Twitter den amerikanske kongres, at omkring 50.000 russiske bots, altså computerstyrede profiler, havde skrevet 2,1 million valgrelaterede tweets under præsidentvalget. Det lyder helt vildt. Eller i hvert fald indtil man hører, hvor mange tweets der cirkulerede.

For sidste måned meddelte Twitter, at de russiske bots udgjorde to hundrededele af 1 procent af det samlede antal profiler under valgkampen. 0,016 procent helt præcist.

De 2,1 million russiske tweets udgjorde 1 procent af alle valgrelaterede tweets, og tweetene udgjorde 0,5 procent af alle sete valgrelaterede tweets. Det vil sige en halv procent af alle valg-tweets, som brugere scrollede forbi under valgkampen, kom fra russiske bots. Læg dertil, at langt de færreste amerikanere er på Twitter, og færre endnu fulgte de russiske bots.

Det er mere populært at få sine nyheder fra Facebook end fra Twitter. Derfor har Mark Zuckerbergs sociale medie også måttet afrapportere til den amerikanske kongres. Facebook fortalte, at russiske internettrolde stod bag 120 sider, som lagde 80.000 opslag op på Facebook under præsidentvalget – opslag, som 130 millioner amerikanere scrollede forbi over en periode på to år.

Et højt tal, ja, men på det rullebånd af opslag, der er ens nyhedsfeed, svarede det ifølge Facebooks vidnesbyrd i Kongressen til, at 1 ud af 23.000 Facebook-opslag var skrevet af russere, der foregav at være Trump-glade amerikanere. Eller hvad der svarer til 0,004 procent.

4. Det er tvivlsomt, hvor meget fake news egentlig påvirker et menneskes politiske overbevisning

Det gode spørgsmål er, hvilken indflydelse politisk manipulation i form af fake news-artikler kan have i en valgkamp. Kan fake news med andre ord afgøre et valg?

Næppe, mener Brendan Nyhan, en amerikansk professor i politisk offentlig debat ved University of Michigan. I The New York Times, hvor han er fast bidragsyder, har han forklaret følgende:

Da de, der læste og delte flest falske artikler under præsidentvalget, også var de mest pro-Trump, er de også de sværeste at påvirke. De er ikke ligefrem svingvælgere,” skriver Nyhan.

Han forklarer, at også reklamer på tv for politiske kandidater har lille effekt på, hvad vælgere ender med at stemme. Det samme gælder mailkampagner og ansigt til ansigt-hvervekampagner i en valgkamp, hvor effekten, ifølge en anden nyere undersøgelse, i gennemsnit er lig nul”.

Vi bør ikke være overrasket over det her – det er svært at ændre folks holdninger,” skriver Nyhan videre.

Der er meget mere, vi skal lære om effekterne af disse former for onlineaktiviteter (fake news og bots, red.), men folk bør ikke antage, at de havde stor effekt.”

Her taler Nyhan om præsidentvalget. Hvilket også vil sige, at hvis falske nyheder skal have effekt på folketingsvalget, skal internettroldene i Sankt Petersborg skrue op for indsatsen. Ellers er det nyttesløst.

Så bliver fake news en kæmpe trussel under folketingsvalget? Næppe, men det betyder ikke, vi er fredet. For truslen findes, ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste.

Russisk påvirkning vil for eksempel kunne ske i forbindelse med en valgkamp,” står der i den seneste trusselsvurdering.

Frygten er, at russiske internettrolde vil blande sig i politiske problemstillinger, der har en vis klangbund i offentligheden, som for eksempel immigration og forholdet til EU. Der står videre:

Det er sandsynligt, at russiske påvirkningskampagner vil udgøre en stigende trussel også mod Danmark.”

Når vi taler om truslen fra Rusland, har vi i Danmark til gode at blive udsat for en lignende kampagne, som amerikanerne blev det i forbindelse med præsidentvalget, ifølge efterretningstjenesten. I et ministersvar op til jul sidste år står der:

Danmark har [ikke] været ramt af en større, koordineret påvirkningskampagne fra en fremmed statslig aktør.”

Bliver vi ramt, ved jeg i hvert fald nu, hvem jeg skal holde øje med: Facebook-glade danskere over 65 år.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: