Klimaforandring­erne er dårlige nyheder for alle. Lige bortset fra Danmarks handelsbalance

KATJINGUlemperne ved at bo på en tre grader varmere planet i dette århundrede overstiger gevinsterne for den globale økonomi – med nogle nationale undtagelser. Illustration: Jørgen Stamp for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Klimaforandringerne udgør en grænseoverskridende trussel for den globale folkesundhed, fred og økonomiske vækst, men i en verden plaget af mere ekstremt vejr står et bredt udsnit af dansk erhvervsliv med gode kort på hånden. Hvis firmaerne i vores nordiske smørhul tilpasser sig klimaforandringerne, kan de sælge endnu flere produkter og erobre markedsandele.

Okay, så det er her, kloden står: Bedømt ud fra den nuværende samfundsudvikling og alle de internationale klimaaftaler bliver kloden tre grader varmere inden for de næste 80 år. Vi får udsigt til endnu mere vildt vejr. Skybrud, storme, tørke, oversvømmelser og ekstreme temperaturudsving. Alle bliver presset i denne klimakrise. Den udlægning har du formentlig hørt før. Sådanne ildevarslende historier dukker i stigende grad op, men en vigtig nuancering gælder for Danmark.

For klimaændringerne medfører ikke nødvendigvis kun forandringer til det værre. Danmark er markant mindre sårbart end nærmest alle andre lande. På grund af vores geografiske placering, valg af handelspartnere og erhvervssammensætning kan Danmark ligefrem opnå handelsgevinster. Vi har udsigt til en forstærket konkurrenceevne midt i en klimakrise. Kort sagt: I dette tre grader varmere århundrede har danske firmaer mulighed for lettere at afsætte deres produkter og tjenester samt øge profitten i konkurrence mod andre landes selskaber.

Sådan lyder en af pointerne i en rapport bestilt af den humanitære hjælpeorganisation CARE Danmark og udarbejdet af EY, en af verdens største revisions- og konsulentvirksomheder. Rapporten er interessant af to årsager:

  • For det første, fordi rapporten tager udgangspunkt i en tre grader varmere verden. Et scenario, der blev endnu mere sandsynligt på grund af det kuldsejlede klimatopmøde COP25 afsluttet i december 2019.

  • For det andet, fordi denne rapport er den første kortlægning af klimaforandringernes konsekvenser for Danmark og koblingerne mellem vores vigtigste handelspartnere samt de lande, der rammes hårdest af klimakrisen.

Det er vigtigt at understrege, at rapportens overordnede konklusion er i tråd med øvrige klimastudier. Hvis man ser på verden samlet set, er klimakrisen grundlæggende bad business. Risiciene overstiger mulighederne. Det er klart bedst at gøre alt for at undgå temperaturstigninger. Selv den mindste stigning, der kan afværges, tæller. Det er bedst for at undgå spredning af sygdomme, og hvis vi skal undgå at miste indtægter, der svarer til to procent af klodens samlede BNP i midten af dette århundrede. For at undgå tilspidsede internationale konflikter imellem lavindkomstlande, der kræver mere i klimabistand og kompensation fra rige nationer såsom Danmark. For at undgå krige om knappe ressourcer, ødelagt natur og spolerede levesteder.

Danmark kommer ikke til at gå helt fri af de indirekte konsekvenser af alle de dårlige nyheder, som klimaforandringerne bringer med sig. Vi er trods alt en lille nation med en åben økonomi afhængig af masser af udenlandske råvarer, tjenester og produktionsfaciliteter.

Men … vi kommer altså også til at høste fordele af klimaforandringerne. Hvis man nærlæser den 104 sider lange rapports kapitler om verdenshandlen kun med øje for det, der har betydning for Danmark, ja … så er der altså vitterlig tale om muligheder. Danmark er tildelt en serie gode kort i klimakrisen med en temperaturstigning på tre grader.

BOOK TIDLIGTTørke og voldsommere hedebølger i Sydeuropa giver mulighed for øget turisme i Danmark, der vil nærme sig optimale sommertemperaturer. Foto: Lars Rievers, Ritzau Scanpix

Lad os tage en af de mest handlede og essentielle varer først: mad. Den dårlige nyhed er, at i udlandet vil vækst i skadedyr og mere ustadige nedbørsperioder gøre indhug i de udenlandske afgrøder, vi ikke selv kan dyrke. Priserne på eksotiske fødevarer som avocado, bananer, kaffe, chokolade og te vil stige. Ifølge rapporten vil de omkring år 2080 blive anset som luksusprodukter for den almene dansker. Danske svineavlere vil blive hårdest ramt, for de er afhængige af udenlandsk soja til dyrefoder.

Den gode nyhed er, at vores nationale fødevaresikkerhed – modsat i mange andre dele af verden – ikke er truet. Tværtimod. Vi er 5,8 millioner mennesker. Danmarks nuværende fødevareproduktion kan brødføde 15 millioner mennesker. Med klimakrisen vil det danske madkammer svulme endnu mere. Den højere koncentration af CO2 i atmosfæren vil øge udbyttet af frugt og grønt. Vækstsæsonen vil formentlig blive omkring 40 dage længere, og det vil gavne mange afgrøder som for eksempel majs og roer. Fødevaresektoren vil både kunne handle med flere varer og på grund af en øget global efterspørgsel kunne afsætte dem til en højere pris på et marked, hvor mange udenlandske konkurrenter er bukket under.

Næste basale behov (og en af klodens mest handlede varer) er tøj. Her har vi måske ikke gode udsigter til ligefrem at tjene på klimaforandringerne, men vi har gode muligheder for at omstille os.

Tøj og beklædningsgenstande er ifølge EYs studie den danske varegruppe med den største sårbarhed for at blive påvirket af klimaforandringerne. Det skyldes, at tøjproduktionen (som for eksempel min egen rødternede Jack & Jones-skjorte, der er produceret i Bangladesh på bestilling af den danske tøjkoncern Bestseller) typisk foregår i Asien. Både Indien og Bangladesh, der har mange systuer, er ifølge FNs klimapanel særlig sårbare over for såvel oversvømmelser som tørke.

De lande lægger ovenikøbet jord til en stor del af verdensproduktionen af den vigtigste naturfiber, bomuld. Bomuldsplanten er særlig sensitiv over for store nedbørsmængder. Umiddelbart skidte nyheder for alle os tøjforbrugere samt den danske tekstilsektor. I den sektor er Bestseller garant for over 15.000 arbejdspladser og solide skatteindtægter. Den jyske tøjkoncern befinder sig på globalt plan i samme liga som svenske H&M, spanske Zara og amerikanske GAP inden for såkaldt fast fashion – altså billigt og modepræget tøj. Men igen: Klimaforandringerne er ikke kun af det onde. Produktionen kan rykke til andre lavtlønslande. Ligesom med afgrøderne kan bomuldsproduktionen ligefrem nyde godt af klimaændringerne. Nedbør er dårligt for bomuldsplanten, men mere CO2 i atmosfæren øger dens vækst, og som EYs analytikere bemærker, er bomuld relativt robust over for høje temperaturer, som faktisk kan forlænge vækstsæsonen visse steder”. Tekstilsektoren spinder videre.

De sidste fem år har været de varmeste år, der nogensinde er registreret i verden. Kilde: EU’s klimacenter Copernicus

En sektor, der også kan fortsætte, er den danske it- og elsektor. Klimakrisen rokker ikke ved, at du nærmest altid kan regne med, at lyset tænder ved et tryk på en dansk stikkontakt. Det tager vi for givet herhjemme, men i forhold til udlandet er vores stabile elnet uden strømafbrud og mørklægninger unikt. Det danske elnet bliver så ekstra unikt ved udsigten til, at mange landes allerede svigtende strømforsyninger bliver ekstra skrøbelige på grund af oversvømmelser. Vores elnet forvandles dermed i sig selv til et attraktivt konkurrenceparameter, når udenlandske virksomheder overvejer lokationer til deres it-funktioner eller datacentre. En udvikling, som vi allerede har set konturerne af med Facebooks og Googles datacentre i Jylland og på Fyn. De steder er ikke kun valgt på grund af Danmarks meget grønne elnet. De er også valgt, fordi vores elnet er enormt driftssikkert – nu og i en tre grader varmere fremtid.

Den sidste sektor, der er værd at trække frem på baggrund af rapportens konklusioner, er vores shippingindustri. Danmark er en særdeles stor, stolt og økonomisk sund søfartsnation. Vi tjener milliarder af kroner på, at 80 procent af verdenshandlen foregår med skib. Derfor er det selvfølgelig dårligt nyt for handelsbalancen, at klimakrisen medfører ændrede havstrømme, lav vandstand i floder som følge af tørke og højere bølger på grund af flere orkanagtige storme. Ligesom uforudsigelige vejrændringer kan skabe farlige situationer på havet,” bemærker EYs analytikere.

Men EY understreger også, at forstyrrelserne i de fleste tilfælde vil være midlertidige. Skibstrafikken finder oftest alternative ruter. Når polarhavet smelter, og de isfrie sommermåneder på den nordlige halvkugle forventes at indfinde sig, kan det ligefrem åbne op for mere handel og bedre sejlruter. Særligt gennem Arktis via Nordsøpassagen og Nordvestpassagen. Den rute vil reducere rejsetiden imellem Europa og Asien med 40 procent i forhold til den nuværende rute gennem Suez-kanalen i Egypten. Set i lyset af Danmarks umiddelbare geografiske nærhed til de nye nordlige isfrie ruter vil det ifølge EY medføre konkurrencefordele for dansk handel, herunder reducerede transporttider for shipping, øget handelstrafik og indtægter fra havneaktiviteter samt øget efterspørgsel på specialklasseskibe og kompetence.”

PROSTNationale handelspartnere er en væsentlig faktor for, hvor hårdt klimaforandringerne rammer et lands økonomi. Send i den forbindelse et Vielen Dank til vores største handelspartner, Tyskland. Nabolandet er ligesom os en robust nation, som derfor fortsat vil kunne udveksle varer. Foto: Michaela Rehle, Reuters / Ritzau Scanpix

Okay, så bare for at opsummere: Det ser ud til, at vores landbrug vil blomstre, at vores tekstilindustri vil have gode muligheder for at flytte sig (i modsætning til de lande, der er hårdest ramt af klimaforandringerne), at vores strøm bliver et konkurrenceparameter i sig selv, og, at der åbnes nye muligheder og farer for vores skibstrafik.

Faktisk ser den erhvervsmæssige udsigt til klimaforandringer så lys ud i et dansk perspektiv, at der kan opstå lidt af et paradoks, hvis det faktisk lykkes verdenssamfundet at bremse deres negative betydning.

Men lad mig lige først gøre klart: Hvis vi skal undgå, at temperaturen stiger tre grader eller mere, kræves det, at samtlige FNs medlemslande lever op til deres nationale og internationale klimamålsætninger … hvilket slet ikke sker i øjeblikket. Men lad os altså bare lige for en stund forestille os, at verdenssamfundet rent faktisk tager sig sammen. Verdenssamfundet speeder tempoet af den såkaldte grønne omstilling op. Så er det, at paradokset kan indfinde sig, for jo hurtigere den omstilling sker, jo flere af de danske kommercielle konkurrencefordele ved at være et rigt, robust nordisk smørhul midt i en eskalerende klimakrise vil der forsvinde.

Men der findes selvfølgelig også den mulighed, at Danmark tjener gode penge på den grønne omstilling. Efterspørgslen på vedvarende energikilder og energieffektivisering vil stige. Konkret taler vi om flere varmepumper, vindmøller, termostater og bedre isolering af bygninger. Indtil nu har Danmark målt per indbygger haft enorm økonomisk glæde af salget af sådanne varer og tjenester. Cirka 3.200 virksomheder i Danmark arbejder med energiteknologi. Det svarer til en procent af alle danske virksomheder. Tilsammen beskæftiger de grønne firmaer over 131.000 mennesker, svarende til seks procent af alle jobs i den private sektor. Eksempelvis arbejder én ud af 50 privatansatte danskere i en virksomhed relateret til vindmølleindustrien.

Bundlinjen og beskæftigelsen i den grønne sektor vil stige i takt med den globale udfasning af de fossile brændstoffer og de færre drivhusgasudledninger. Dansk erhvervsliv vil altså vinke farvel til konkurrencefordelene i en eskalerende klimakrise. Til gengæld kan firmaerne sige goddag til andre konkurrencefordele, hvis verdenssamfundet sætter alt ind på at afværge denne krise. Eller som EY optimistisk bemærker det i rapporten:

Eksportmulighederne for danske virksomheder, som opererer inden for grønne teknologier såsom vedvarende energi og energieffektivisering, vil være større, jo mere verdenssamfundet gør for at begrænse klimaforandringerne.”

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: