ARGUMENT_
Bestyrelsesformand og udgiver

Dette er ikke en falsk nyhed: Radio24syv vil kurere os fra falske nyheder ved at udgive falske nyheder

17. november 2017 | Medier | 5 min.

For nogle dage siden forklarede Radio24syv’s direktør, Jørgen Ramskov, med disse ord til Jyllands-Posten, hvorfor hans radiokanal står bag et nyhedssite, der udgiver falske nyheder: “Formålet er at sætte fokus på, hvor meget indflydelse fake news har, og hvordan det bruges. Det vinder jo frem alle mulige steder.”

Af alle begrundelser, Jørgen Ramskov kunne have for at lave det falske nyhedssite, er denne muligvis den skøreste. Af et hav af årsager, men især disse: 1) fordi det mildest talt er uklart, hvordan man skaber fokus på et voksende samfundsproblem ved at bidrage til det. Og 2) fordi andre tidligere har gjort det samme med temmelig heftige konsekvenser.

Men inden jeg når til dét, så lad mig lige løbe igennem sagen kort: Det er Radio24syv’s geniale satireprogram Den Korte Radioavis, der står bag sitet, som er lavet – forstår man, hvis man hører programmet – fordi den fiktive vært Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm havde en gedulgt plan om at påvirke kommunalvalget i København og få den detroniserede radikale borgmester Anne Mee Allerslev (der stadig står på stemmesedlen) genvalgt.

OnlinePosten, som sitet hedder, udgiver et besynderligt mix af virkelige og opdigtede nyheder, “Anna Mee Allerslevs mand står i Paradise Papers”, “Ny erhvervspakke: Regeringen fjerner afgiften på julelys” eller den her fra forleden:

Efter at have mødt en del kritik valgte radiokanalen at udstyre artiklerne med et ikon, der angiveligt har til formål at give et hint til læseren om, at der ikke er tale om almindelige nyheder. Ikonet ligner to små grå klatter forbundet af en grå streg og mindede mig om, at jeg skal til serviceeftersyn med mine kontaktlinser, for jeg måtte ty til den omtalte artikel fra Jyllands-Posten for at fatte, at klatterne faktisk er en hånd med krydsede fingre, der jo er det internationale tegn for fake news. Eller ... Nå nej.

Jørgen Ramskov har tidligere udtalt, at OnlinePosten er satire, hvilket så mindede mig om, at jeg også skal have min humor til eftersyn, fordi den simpelthen ikke er raffineret nok til at jeg kan se det sjove i nyhederne på siden og muligvis er miljøskadet af, at man i min familie griner af tissemandsvittigheder, ikke af historier som “Kæmpekø på E45: 10 biler ramt af sten fra motorvejsbro”.

Nu, i Jyllands-Posten forleden, sagde Jørgen Ramskov imidlertid, at der ikke er tale om satire, men – gengivet med JP’s ord – “et seriøst medie med sande og falske artikler, som skal lære folk at være kritiske”.

Det var så også her, Ramskov sagde, at formålet med siden var at sætte fokus på indflydelsen fra fake news.

Jeg går slet og ret ud fra, at Jørgen Ramskov mener, at falske nyheder er et problem, eftersom han ønsker at sætte fokus på dem, og i fald jeg har ret i min antagelse, havde det måske været formålstjenligt for folkene på Radio24syv at undersøge tidligere eksperimenter med det-er-bare-for-sjov-falske nyheder eller fake fake news, eller hvad vi nu skal kalde dem.

Her er et af de eksperimenter.

I december sidste år fandt det amerikanske radioprogram Planet Money frem til manden bag selskabet Disinformation – et selskab, der ejer flere sider, som publicerede nogle af de falske nyheder, der florerede under præsidentvalget i USA. Justin Coler hedder manden, og hans vej ind i falskneri-branchen er tankevækkende. Han er registreret som vælger af Det Demokratiske Parti og hævder, at han begyndte at skrive falske historier om det parti, han selv stemmer på, for at få Republikanerne til at se åndssvage ud, når de delte de falske historier. Formålet, med andre ord, var satire. Men mange læste ikke hans historier som satire, og han begyndte at tjene mellem 10.000 og 30.000 dollars om måneden i annonceindtægter, hvilket øjensynligt gjorde forretningen så fristende for Coler, at han blev ved med at udgive sine løgnehistorier. At de rigtige nyhedsmedier faktatjekkede hans historier, havde ingen effekt på hverken udbredelsen eller mange menneskers opfattelse af dem. For de rigtige nyhedsmedier var folk holdt op med at sætte deres lid til, som Coler lakonisk bemærkede til journalisterne fra Planet Money: “Jeg tror, at troværdigheden af den slags medier er så skadet, så ingen lytter efter længere.”

I Danmark har den falske Facebook-persona Felix Andersen efter nogenlunde samme devise spredt virale løgnehistorier. DSB kom i sommer ud i en regulær shitstorm efter et opslag, hvor Felix Andersen beskrev en sur DSB-kontrollør, der havde stukket en bøde til “den rareste dame”, fordi hun ikke havde tjekket ind med sit rejsekort. (Hele opslaget kan du se her:)

Små 10.000 mennesker delte opslaget, og mange flere rasede over den grove opførsel fra statsbanemandens side. Episoden i toget var imidlertid det pure opspind og havde aldrig fundet sted. I et interview med Frederik Kulager her fra Zetland har manden bag Felix Andersen forklaret, at han med sin opdigtede profil og opdigtede historier vil gøre opmærksom på, at ikke alle historier på de sociale medier er sande.

Felix Andersen har altså samme agenda som Radio24syv. At kurere et problem ved at bidrage til det.

Jeg forstår ikke logikken. Når folk opfatter falske historier som sande, så beviser det ikke først og fremmest, at vi alle bliver nødt til at være mere kritiske. Det viser først og fremmest, at ingen bør sprede løgne på nettet. Inklusive licensfinansierede medier.

Vi er sådan indrettet som mennesker, at vi i udgangspunktet tror på hinanden. Vi har tillid til, at selv den fremmede på gaden fortæller os sandheden, hvis vi spørger om vej til kiosken. Det er smukt. Og det er vigtigt. I en tid, hvor løgne, konspirationsteorier og falske nyheder har bedre vækstbetingelser end nogensinde, har jeg svært ved at forstå, hvorfor man som seriøst medie sætter sig for at bidrage til netop dét. Burde opgaven ikke være den stik modsatte? Ikke at udstille eller udskamme folks tillid, men derimod at gøre sig fortjent til den?