Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Rune Langhoff er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Her er de virkelig gode grunde til at bygge fremtidens huse af træ. Og årsagen til, at det er svært

PÅ DEN GRØNNE GRENTræ støvsuger atmosfæren for CO2, mens materialer som beton føjer mere til. Illustration: Emil Friis Ernst for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

En ny form for tømmer er robust nok til at bygge broer, etagebyggeri og skyskrabere. Og ved at øge brugen af denne form for træ i alt byggeri kan vi faktisk løse en af de allerstørste knaster ved den klimabelastende byggesektor – og måske endda tilbagerulle noget af århundreders fejlslagne klimapolitik ved at trække drivhusgasser i atmosfæren ned igen. Så hvad er grunden til, at vi ikke går igang med det samme?

På en trist søndag i november i 2014 lod Caroline Palfy tankerne vandre. Om glæderne såvel som udfordringerne ved at bygge ejendomme i Wien. En normalt ganske lukrativ branche, men i den østrigske hovedstad var byggesektoren for fem år siden, ligesom i alle andre metropoler, martret af efterdønningerne fra finanskrisen. Opgaverne var færre. Kampen om kunderne mere indædt.

Godt og vel et år var passeret i Caroline Palfys nye job som ledende direktør for ejendomsudviklerselskabet cetus Baudevelopment i Østrig. Selskabet skulle udvikle projekter til en ny bydel i Wien kaldet Seestadt Aspern, et område meget lig Ørestaden på Amager. Hvis nye beboere og firmaer skulle gide flytte derud, væk fra Wiens pulserende bymidte, skulle de lokkes med byggeri ud over det sædvanlige. Caroline Palfy havde ansvaret for projekteringen af HoHo Vienna, et 84 meter højt etagebyggeri med lejligheder, kontorer, restaurant og detailhandel. En tanke knopskød. Om, hvorvidt man kunne fortrænge brugen af byggesektorens klimabelastende favoritmaterialer, stål og beton. Måske kunne man anvende et helt andet primærmateriale. Et materiale med et ellers blakket ry. For brandfarligt. Skadedyrsbefængt. Fugtfremkaldende. For ustabilt.

Hvor meningsfuldt vil det være at anvende træ?” spurgte Caroline Palfy sig selv den søndag i november.

Hvis man ikke kender noget til byggesektoren, skal jeg lige her indflette, at sådan en undren i 2014, og også den dag i dag, er milevidt fra normal tænkning. Faktisk ganske uhørt, når man taler om at anvende træ som det primære materiale til en 84 meter høj bygning med 24 etager. Uhørt som i aldrig før tilnærmelsesvist afprøvet. Og derfor skal jeg også lige indflette, at det nok heller ikke er tilfældigt, at det netop var Caroline Palfy, som tænkte den tanke for fem år siden – og dermed er endt med at blive en af bannerførerne i en gryende bygningsrevolte. En revolte, der indebærer det bedste bud på at løse en af de allerstørste knaster inden for klimakrisen: at reducere brugen af stål og beton, hvis produktion tegner sig for mere end 12 procent af klodens samlede CO2-udledninger.

Den slags tal på globalt plan optager dog ikke Caroline Palfy. Hun er ingen trækrammer. Brug det materiale, som giver bedst mening” lyder læresætningen, hun retter sig efter. Caroline Palfy betragter først og fremmest sig selv som tekniker”. Når hun holder oplæg på konferencer, taler hun om bygningers procentmæssige belastningskapaciteter, statik og andre dele af den mekaniske fysik om at holde elementer i ligevægt. Men Caroline Palfy indfletter samtidig citater fra Leo N. Tolstoj og Victor Hugo. Hun betoner, at følelser” og holdninger” til ens byggeprojekt er tilsvarende vigtige som kvadratmeterpriser.

SÅ HVORDAN LØSER VI KLIMAKRISEN?

Ja, vores fremtid er truet. Men hvad gør vi så? Tiden er til konkret handling, så på Zetland sætter vi jagten ind på de teknologiske, samfundsmæssige og politiske løsninger, der faktisk kan forhindre eller afbøde klimakrisen. Denne artikel er del af en serie, der er støttet af fonden Climate Planet Foundation og er del af et fælles bogprojekt, der udkommer i 2020.

I en branche domineret af mænd enten i mørkeblå habitter eller polstret sikkerhedstøj er Caroline Palfy typen, der ikke er bleg for at gå rundt i sæt med pangfarvede flowerpowermønstre. Hendes entré i branchen var også usædvanlig. Som 20-årig blev hun enlig mor til tvillingebabyer. Pengene var små. Hun stod ofte glanende foran et halvtomt køleskab. Smør? Eller mælk? Der var kun råd til en af tingene. Caroline Palfy havde godt nok to års ingeniørstudier i konstruktionsteknologi bag sig, men overhovedet ingen erhvervserfaring. Og en enlig mor, der i begyndelsen kun havde mulighed for at arbejde deltid? 80 ansøgninger tog det hende dengang for at få foden allernådigst indenfor hos et mindre arkitektfirma.

Trods de færre arbejdstimer viste Caroline Palfy hurtigt, at hun havde tæft for branchen. Hun blev en, kunderne spurgte efter. Hun blev forfremmet til at lede arbejdet på byggepladserne. Hun befandt sig godt med en direkte jargon og resolut afvejning af, hvorvidt den ene eller den anden prioritering i konstruktionsfasen var den rette. Den i dag 40-årige Caroline Palfy blev headhuntet til forskellige stillinger, før hun endelig landede som Baumeisterin og Geschäftsführerin – på dansk bygherreinde” og ledende direktør – hos cetus Baudevelopment, der er ejet af en af Wiens største ejendomsinvestorer, Günter Kerbler. Han havde heller ikke noget imod løbende at betale for, at Caroline Palfy ved siden af byggeprojekterne fik tid til at fuldføre et studie som civilingeniør.

Alle disse forudsætninger er vigtige at kende til. For med Caroline Palfy har vi at gøre med en person, som tænker en kende anderledes end andre i branchen. Som sidder i en ledende stilling og derfor kan eksekvere, som hun finder bedst. Men som samtidig i mindre grad er præget af vanetænkning, og som med en for nylig afsluttet uddannelse besidder den nyeste viden. Herunder kendskabet til opfindelsen af CLT – cross laminated timber – her til lands kaldet krydslamineret tømmer eller massivtræ. Et materiale udviklet af en østrigsk forsker, godkendt af de østrigske byggemyndigheder til bærende konstruktioner i 2002 og sidenhen i andre lande som eksempelvis i 2015 i USA. CLT er grundlæggende træelementer limet på kryds af fibrene. Fordi fiberretningen skifter i hvert lag, fordeles den eksterne belastning i mere en én retning, og eventuelle svagheder i form af knaster udjævnes. Krydslamineret tømmer bevarer sin lethed, men får samtidig en stor stivhed og styrke næsten lig beton og stål. Perspektivet ved at anvende dette massivtræ og dermed skrue ned for brugen af stål og især beton er – ifølge dem, som holder øje med byggesektorens klimabelastning – svært at overvurdere.

TRÆTEKNIKERCaroline Palfy har med etagebyggeriet HoHO Vienna og brugen af CLT sprængt grænserne for, hvor højt man troede, det var muligt at bygge med massive træelementer. Foto: Michael Baumgartner, DPA / Ritzau Scanpix

Før krydslamineret træ var der simpelthen ikke noget byggemateriale til at udfordre stål eller beton, som er forbundet med enorme CO2-udledninger,” siger arkitekten Michael Ramage, som leder Cambridge Universitys Centre for Natural Material Innovation. Han definerer krydslamineret tømmer som den første væsentlige byggemæssige nyskabelse sket inden for de seneste 150 år.

For at konstruere byer og skyskrabere var vi, selv om brugen af beton er uholdbart, nødt til at acceptere det gode og dårlige ved de eksisterende materialer. Men nu har vi et alternativ, og det er plantebaseret. Træ er det eneste byggemateriale, vi kan dyrke, og det reducerer tilmed mængden af CO2.”

Men lovprisninger af et grønt byggemateriale er én ting. Noget andet er at vinde udbudsrunder i den konservative byggebranche og faktisk turde anvende den nye type tømmer i større bygninger, som er værd at betale for, værd at leve i. Sådan et skift kræver folk, som tør bryde vanetænkningen. Altså personer som Caroline Palfy. Efter indfaldet den søndag for fem år siden besluttede hun at afprøve brugen af krydslamineret tømmer i den projekterede 84 meter høje bygning. Hun gik til selskabets øverste chef, byggematadoren Günter Kerbler. Han havde aldrig set eller været involveret i et tilsvarende projekt. Jo mere de undersøgte sagen, jo mere overbevist blev de om, at CLT var værd at satse på. De begyndte arbejdet til det nye højhusbyggeri i Wien. En kommende milepæl. HoHo Vienna, som bygningen hedder, er funderet omkring en traditionel betonkerne, men ellers er 76 procent opført af østrigske grantræer presset sammen til CLT. Ved at fortrænge beton har selskabet undgået en CO2-belastning på 2.800 tons. En klimabelastning svarende nogenlunde til at køre 40 kilometer dagligt i 1.300 år i en gennemsnitlig benzinbil. I foråret 2019, efter to års opførelse, begyndte de første beboere og erhvervsfolk at flytte ind.

Træ blev brugt for 200 år siden. Det var perfekt dengang. Det er perfekt nu,” lyder konklusionen fra Caroline Palfy.

Undervejs har hun måttet forholde sig til mange fordomme om det usædvanlige valg af byggemateriale. Lad os flække dem, før vi for alvor slår hovedet på sømmet, når det gælder klimagevinsten ved at bygge med træ. Men lad os også se på udfordringerne ved at anvende det tilsyneladende mirakuløse byggemateriale i form af krydslamineret tømmer. For der er skam også udfordringer. Det viser nogle af de første større eksperimenter med træ i Danmark. Men allerførst tre af de største fordomme og misforståelser.

1. Brandsikkerhed

Idéen om et højhus i træ var, på grund af risikoen for ildebrand, ikke en byggeanmodning, der faldt i god jord hos Christian Wegner, talsmanden for brandvæsenet i Wien. Vanvittigt,” lød hans opfattelse ifølge The Guardian i 2015 om det usædvanlige byggeprojekt, da han hørte, en byggeanmodning var på vej.

Historiebøgerne byder på masser af eksempler på fortærende flammehav, hvis appetit blev næret og holdt i live af datidens mange trækonstruktioner: storbranden i London i 1666, Københavns brand 1728. De massebrande har været med til at sætte træ i skammekrogen i århundreder. Østrig har dog nogle af klodens strengeste byggekrav. Fire måneder med test af materialerne og konstruktionsplanen måtte idémagerne til HoHo Vienna igennem. Træet bestod alle krav med bravur. Og hvis det umiddelbart virker besynderligt, at et materiale, som normalt snildt kan knække, og som vi propper i pejsen, kan holde sammen på en 84 meter høj bygning, er det vigtigt at forstå, at der heller ikke er tale om normalt standardtømmer af grantræ. Med opfindelsen af det krydslaminerede tømmer har vi at gøre med ekstra solide, store stykker af sammenpresset træ. Og hvilken type træstykker smider du på bålet, når gnisterne skal fænge? Det er de små stykker træ, der først antændes. Først herefter kommer der fut i de større træstykker. Alene konstruktionsfaconen af CLT er altså brandhæmmende.

Skulle ilden alligevel formå at få fat i et stykke CLT, udgøres næste bolværk af træet som materiale. For træ brænder nemlig kun på overfladen. Faconen af CLT vil føre til, at træet bliver forkullet på overfladen og dermed beskytter de underliggende stykker træ. Læg dertil, at træ har vist sig i flere og flere undersøgelser at være ret stabilt i en brand. Endda mere stabilt end stål, fordi træ ikke giver sig og mister styrke. Det har blandt andet forsøgaf U.S. Bureau of Alcohol, Tobacco, Firearms and Explosives’ Fire Research Laboratory bevist i 2017.

2. Træ er et let offer for råd og svampe

Men hvis træ ikke brænder, vil det da ikke rådne? Nej, den tekniske levetid for træ er uendelig, så længe det holdes tørt. Hvilket som udgangspunkt skal være tilfældet for alle bærende konstruktioner af beton, stål eller træ inde i et hus.

Udenfor, eller i fugtige omgivelser, er det en anden sag, for træ optager skam fugt. Sker det, ændrer træet sig. Det mister styrke og vil i værste fald rådne eller blive angrebet af svamp. Men det er nemt at gardere sig imod. Man kan trykimprægnere med kemiske stoffer, der er giftige for svampe og andre skadevoldere. Bryder man sig ikke om kemikalier, kan man foretage en såkaldt modificering af træet. Træet behandles med eddikesyreanhydrid ved cirka 120 grader. En behandling, der ændrer cellevæggene i træet og deres niveau af vand. Svampe har brug for vand herinde for at kunne æde træfibrene.

Ved at mindske pladsen til vand inde i træmaterialet med blot omkring 40 procent kan svampene ikke længere spise det modificerede træ,” fortæller Emil Engelund Thybring, civilingeniør og forsker ved København Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Her prøver han at aflure, hvordan man kan reducere udgifterne til træbehandling og øge holdbarheden af forskellige træsorter. Et aspekt, han dog ikke behøver at granske, er den grundlæggende effekt af modificering af træ. Metoden har været brugt i over 80 år. Vi ved, det virker.”

3. Brug af træ skader skovene

Men hvad så med skovrydningen? Vil den ikke gribe om sig, hvis vi begynder at bygge flere huse af træ? Den bekymring er den, som Caroline Palfy oftest er blevet mødt med. HoHo Vienna har krævet 3.600 kubikmeter grantræ at opføre. Caroline Palfy anerkender, at hvis et nyt træ ikke bliver plantet for hvert fældet, så har man et problem. Men det er ingenlunde tilfældet med Østrigs skove og resten af Europas. Her flænser kædesavene godt nok med mellemrum den dybe ro, men der er ikke tale om skovrydning. Takket være bæredygtig skovdrift vokser mængden af træ, selv om vi fortløbende tager træ ud af skovene i Europa.

2.300 grantræer blev eksempelvis brugt til HoHo Vienna. Eftersom en kubikmeter træ vokser tilbage hvert sekund i skovene i Østrig, betyder det, at træerne fjernet til tømmer allerede er udlignet næste dag takket være den bæredygtige skovdrift.
Træet brugt til hele HoHo Vienna-projektet voksede tilbage i vores lands skove på kun 1 time og 17 minutter,” siger Caroline Palfy.

PIONERBYGGERIEn traditionel betonkerne udgør fundamentet, men ellers er 76 procent af HoHo
Vienna opført af massivtræ.

Og nu til klimagevinsterne: fordi CLT vejer 60-70 procent mindre end beton, har de østrigske konstruktører hurtigere kunnet opføre højhuset. De har sparet energi og brændstof til kraner og trucks. Helt præcis 3.000 tons mindre vægt i forhold til beton har byggesjakket skullet bakse med. Eller det, som svarer til 120 fuldt lastede trucks, har de sparet – til gavn for pengepungen og klimaet. Lejerne kan også se frem til varmebesparelser på grund af træet i bygningen. Træs cellestruktur giver en god varmeisolering – cirka 15 gange bedre end eksempelvis beton – uden kuldestråling. Træ bidrager dermed til at spare energi i en bygnings levetid.

De konstruktionsmæssige fordele er dog blot en del af forklaringen på, at træ som byggemiddel leverer en stor del af løsningen på klimakrisen forårsaget af boligsektorens massive forbrug af stål og beton. Den helt store gevinst gemmer sig i to ting og hænger sammen med brugen af beton og stål.

1. Solen smeder træet

Når man producerer stål eller beton, bliver der for det første udledt CO2 ved produktionen i sig selv. Kulstof tilsættes bearbejdningen af jern for at skabe stål. Kridt indeholder CO2, som frigives og udledes til atmosfæren ved produktionen af beton. Oveni kommer drivhusgasudledningerne fra den energi, der går til at opvarme de ovne, der skal smelte stål eller opvarme kridt. Disse to former for drivhusgasudledninger bliver stoppet, når man benytter træ i stedet for stål eller beton. Solstrålerne har jo i samarbejde med fotosyntesen smedet træet.

2. Tømmer som CO2-støvsuger

Når dette århundrede lakker mod enden, skal vi, hvis vi ikke skal stå med en 1,5-2 grader varmere jordklode, leve i et drivhusgasneutralt samfund. Sådan lyder en udlægning af FNs klimaaftale ofte. Men det er en tilsnigelse. Det er utilstrækkeligt at være drivhusgasneutral. Vi skal også overgå til at blive drivhusgas-negative. Vi skal trække drivhusgasser ned fra atmosfæren og lagre dem et eller andet sted. Nogen skal simpelthen udtænke og kommercialisere en teknologi, der suger CO2 og andre drivhusgasser ned og begraver dem permanent. Det er det, man kalder carbon capture and storage (CCS), negativ emissionsteknologi (NETs) eller direct air capture (DAC), når man taler i højteknologiske termer om mulige løsninger.

Forskere og forretningsfolk kæmper i disse år med at udtænke det bedste bud på et apparat, der fungerer som sådan en CO2-støvsuger. De kæmper alle med den samme hurdle: Det er billigt at klimaforurene, så der er reelt intet markedsbehov, altså kunder, som gider betale for driften af CCS, NETs eller DAC. Behovet for byggematerialer synes til gengæld i sig selv umætteligt. Broer, bygninger, hjem, højhuse skal der bygges flere af, og hvis beton og stål kommer til at vige for træ, vil der være tale om CO2-støvsugning. For ved at fælde et træ og anvende det som bærende bjælker, gulv eller andre byggeelementer lagrer vi kulstoffet, som træet løbende har opsuget takket være fotosyntesen. Brugen af tømmer kan derfor godt anses som naturens egen form for CCS, DAC eller NETs. Altså så længe træet forbliver i bygningen, ikke rådner eller bliver brændt.

At fælde træer og bruge dem som tømmer i huse, broer eller møbler er tilmed den bedste måde klimamæssigt at udnytte skovene på. For i gennemsnit vokser et træ mest i sine 80 første leveår. Herefter stagnerer væksten og ligeledes optaget af CO2. Ved at fælde et træ omkring de 80 år og anvende træet til højhuse, broer eller møbler og gro et nyt træ udnytter vi fotosyntesen til noget nær det maksimale rent klimamæssigt. En tommelfingerregel er, at 1 kubikmeter træ lagrer cirka 0,7 tons CO2. Erstatter træet samtidig beton eller stål ryger der ekstra 0,9 tons CO2 til klimagevinsten. Vi når op på en klimagevinst på 1,6 tons mindre CO2 i atmosfæren hver gang 1 kubikmeter bæredygtigt træ bliver anvendt.

FRA STÅL TIL TRÆDe første skyskrabere blev lavet af smedejern eller stål, og i begyndelsen af forrige århundrede tvivlede mange på, at det var en god idé overhovedet at inkludere beton. Nogenlunde samme indstilling som med CLT i etagebyggerier og skyskrabere i dag. Foto: Lewis Hine/Wikimedia Commons

Perspektivet, hvis flere i byggebranchen efterfølger Caroline Palfy og eksemplet fra træhøjhuset i Wien, er mildt sagt svimlende. Et livscyklusstudie foretaget i 2014 af forskere fra Yale University og University of Washington estimerede, at hvis træ fra bæredygtig skovdrift erstattede brugen af stål og beton, hvor det var muligt, ville energibesparelsen og lagringen af kulstoffet på det udregningstidspunkt medføre en drivhusgasreduktion svarende til den samlede CO2-udledning fra byggesektoren. Omregnet til aktuelle tal er der – hvis de amerikanske forskere har regnet rigtigt – tale om en klimagevinst nogenlunde lig med klimagevinsten fra alle typer af vedvarende energikilder i drift i 2019.

Men det er, for nu, en fremtidsvision med et kæmpestort hvis” foran. Tømmer og CLT udgør en forsvindende del af etagebyggeriet i verden – og især i Danmark. Barriererne er blandt andet, at byggebranchen ofte er lokalt forankret. Globale byggetrends skal vinde indpas hos mange forskellige lokale og nationale aktører, før de for alvor får fat. Danmark har en omfattende betonindustri, men ingen etableret industri inden for træelementsproduktion. Entreprenørerne vil gerne have mere erfaring med at bygge med træ, men når de skal give et bud på en pris med træbyggeri, lægger de ekstra på for at være på den sikreside. Dermed ser træ dyrene ud, end det er, og de normale betonløsninger foretrækkes. En stilstand, som et af Skandinaviens største rådgivende ingeniørselskaber, Niras, forsøger at råbe op om.

Erfaringen viser, at brugen af CLT ikke nødvendigvis medfører en økonomisk belastning, sammenlignet med for eksempel byggematerialer som beton,” skriver to ingeniører fra Niras i Mester Tidende. Byggerier i CLT er i høj grad præget af præfabrikation og giver derfor mulighed for at gennemføre et montagearbejde hurtigt, som det var tilfældet, da man introducerede betonelementbyggeri i sin tid.”

Det højeste træbyggeri i Danmark er på fire etager. Lisbjerg Bakke, et alment boligbyggeri i udkanten af Aarhus, som åbnede dørene for de første beboere i påsken 2018, og som har gjort udstrakt brug af træ til både bærende konstruktioner og facade. Fordi træ er lettere at transportere end beton, viste CLT sig her at være et billigere valg end beton.

Men nogle bygherrer er, ligesom mange af os andre, simpelthen vanemennesker. De foretrækker de velkendte løsninger, altså stål og beton. Paradoksalt nok tænkte bygherrerne også sådan, da beton blev introduceret for alvor i begyndelsen af forrige århundrede, hvor stål hidtil havde været det bærende byggemateriale i højhuse og skyskrabere. Siden har beton gået sin sejrsgang. Men med introduktionen af CLT spås træ muligheden for samme popularitet i dette årtusinde.

Al begyndelse er dog svær. To danske eksempler viser, at hverken træer eller brugen af CLT vokser ind i himlen.

1. Direktør droppede træ

Superbæredygtigt, lavenergi og med et sundt indeklima. Sådan lød nogle af de vigtigste kriterier, da Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen besluttede sig for at bygge et fritidshus til sig selv for få år siden. Han kastede sig over at bygge med moduler af krydslamineret træ. Aflægger man hans fritidshus et visit i dag, bliver man dog mødt af en konstruktion i letbetonblokke.

Jeg opgav,” fortalte direktøren i Arkitektforeningen i en åbningstale til konferencen Build in Wood onsdag den 22. maj 2019 i København. Processen omkring byggeriet blev simpelthen for kompleks, for fortænkt og for tung, og prisen steg ganske voldsomt. Nogenlunde en fordobling,” sagde Lars Autrup og erklærede, at han også fandt brugen af CLT på de våde danske byggepladser og i bærende dele af et byggeri uegnet og ikke særligt bæredygtigt alt taget i betragtning. Ja, til tider decideret grimt.

Arkitektdirektørens bredside faldt mildt sagt ikke i god jord hos mange af foreningens medlemmer. Flere krævede hans afgang. Bedrøveligt, at direktøren for Arkitektforeningen har en så begrænset og negativ tilgang til at bygge med træ,” sukkede arrangørerne bag konferencen i et modsvar publiceret hos Politiken Byrum. Autrup skulle have holdt sit uvidende syn på træbyggeri for sig selv,” erklærede Træinformation bestående af blandt andet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet og Naturstyrelsen. Den mest prominente kritiker var C.F. Møller, en af Skandinaviens ældste og største arkitektvirksomheder.

Lars Autrup taler ikke på vegne af sine medlemmer, når han kritiserer træbyggeri,” skrev Lone Wiggers, arkitekt og partner i C.F. Møller, i en replik, hvor hun redegjorde for, at brugen af træ skam er bæredygtigt både kommercielt og klimamæssigt. Blandt arkitekter er der en stærkt voksende bevidsthed om, at vi ikke kan undvære træet i byggeriet, hvis vi skal mene noget med byggeriets grønne omstilling.”

REKORDMed sine ni meter er Danmarks højeste træhus det almene boligbyggeri Lisbjerg Bakke i udkanten af Århus. Foto: Tegnestuen Vandkunsten

2. Forening presset til beton

I et nyt byområde ved Køge havde foreningen Fællesbyg Køge Kyst håbet at lave Danmarks mest bæredygtige karrébyggeri. Et byggesystem af krydslamineret træ skulle muliggøre konstruktioner i op til syv etagers højde svarende til 24 meter. Men nu er byggeriet forsinket, og træ som primært materiale skrottet til fordel for beton. Det er drønærgerligt,” siger formand i foreningen Fællesbyg Køge Kyst Christian Hansen. Hvis vi kunne have lavet den træbygning, som var planen, ville vi have sparet 80 procent CO2 i forhold til konventionelt beton.”

Arkitekterne og ingeniørerne, som stod med opgaven, havde skævet til de gode erfaringer med det fire etager høje træbyggeri Lisbjerg Bakke i Aarhus. Men i planlægningsprocessen viste de indledende beregninger sig at have været for optimistiske både i forhold til pris og stabilitet. At gå fra fire til syv etager stillede helt andre krav. Desuden valgte man at bruge et nyt og uafprøvet modulsystem, og så blev prisen 15-20 procent højere end først antaget, ifølge entreprenøren. Fællesbyg Køge Kyst så sig nødsaget til at skyde en hvid pind efter drømmen om et klimavenligt etagebyggeri af træ. Den danske byggebranche virker for mig at se utroligt konservativ og langsom i optrækket, når det gælder om at bygge med et nyt materiale, som krydslamineret tømmer jo er herhjemme, til etagebyggeri,” siger formand i foreningen Fællesbyg Køge Kyst Christian Hansen. Ekstra ærgerligt er det, at vi finder ud af undervejs, at hvis vi fra begyndelsen havde valgt et velafprøvet østrigsk træmodul i stedet for den nye type, var vi formentlig aldrig blevet forsinket. Vi kunne endda have fået et træbyggeri til noget nær den ønskede pris.”

Signe Sand, arkitekt med speciale i træbyggeri og initiativtager til byggeriudvalget hos Den Grønne Studenterbevægelse, arbejder for at udbedre misforståelser om brugen af tømmer. Når hun mødes med for eksempel Folketingets boligudvalg og klimaudvalg, forsøger hun blandt andet at få politikerne til at forholde sig til netop prisen på henholdsvis tømmer og beton.

Enhver form for beton og stål belaster atmosfæren med flere drivhusgasser, hvorimod brug af bæredygtigt tømmer er en klimagevinst. Men klima- og miljøpåvirkninger afspejles slet ikke i prisen på byggematerialer. Vi mener, at politikerne burde skabe incitamenter til at vælge de grønneste løsninger,” siger Signe Sand.

GAME OF TRÆTRONESRealiseringen af HoHo Vienna og Mjøstårnet i Norge har markeret startskuddet på en ny generation af etagebyggerier og skyskrabere, der kappes om at nå højest med konstruktioner af krydslamineret træ. Mikkel Bøgild Jacobsen, Zetland

Danmark er faktisk en undtagelse i trærevolten. Brugen af CLT og andre typer af tømmer bliver i stigende grad anvendt hos vores nabolande Sverige, Finland, Tyskland, Norge og Storbritannien. Samtidig er der hos de mest prestigefyldte arkitektkontorer opstået en indædt kamp om trætronen – i form af et kapløb om at stå bag klodens højeste træbygning. Den sejr havde HoHo Vienna med sine 84 meter længe udsigt til, men da byggesjakket fejrede rejsegildet i sommer, var titlen gledet dem af hænde. Den norske totalentreprenør HENT valgte i september 2018 at smække en række 4,4 meter høje fritstående bjælker på toppen af træhuset Mjøstårnet under konstruktionen i den norske by Brumunddal. Mjøstårnet nåede derved op på 85,4 meter og er dermed klodens højeste træhus. Den rekord skænkede Caroline Palfy dog ingen tanker, da HoHo Vienna åbnede den sidste etage i sommer.

Jeg er komplet overvældet og lettet over, at det kunne lade sig gøre. Nu flytter jeg også ind og skal have mit kontor i træhuset,” sagde hun.

EKSTREMTDen japanske tømmerkoncern Sumitomo Forestry vil i Tokyo opføre W350, en skyskraber bestående af 90 procent træ og 350 meter høj. Brugen af massivtræ i en by kendt for jordskælv giver mening, da CLT har vist sig at være bedre til at modstå rystelser end stål og beton. Illustration: Presse

Nordmændenes tid som rekordindehavere er sandsynligvis også stakket. Sidewalk Labs, byudviklingskoncernen under Googles moderselskab Alphabet, har fået grønt lys af myndighederne i Toronto til at opføre et helt kvarter med bygninger i træ. Herunder et 30 etager højt træhus, som i så fald bliver det højeste. Ja, altså medmindre arkitekterne bag Londons 300 meter høje skyskraber af træ, Oakwood Timber Tower, formår at realisere deres plan. Eller Tokyos W350, en skyskraber konstrueret af 90 procent træ planlagt til at knejse 350 meter i vejret, går fra skitse til virkelighed.

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: