Folk sagde, Zetlands app vækkede dem med vred gangsterrap. Og efterlod os med en gåde om menneskets møde med maskinen

  • 4. september 2019
  • 10 min.
YO!Var rapperen en ny feature eller en fejl? Illustration: Agnes Ricart for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

For nylig blev vores digitale team præsenteret for et problem, som hurtigt blev døbt Rapgate, og som medførte lidt af et detektivarbejde. I dette afsnit af podcast-serien Zetland om Zetland fortæller vi den lille historie om opklaringen af gåden, fordi den rummer en egentlig langt større historie om digital teknologi – og om de mennesker, der både skaber software og bruger den. Stik lyttebøffer i ørerne! Eller læs skriftversionen her.

For nylig præsenterede et af vores medlemmer, Anja, os for det største mysterium i Zetlands historie. Hun, skrev hun til os, havde opdateret sin Zetland-app på sin telefon, og ikke længe efter gav den en lyd fra sig, når hun fik en notifikation fra os klokken 5 om morgenen, og den lyd var lyden af tung rap. Senere, da jeg talte med hende i telefon, beskrev hun det sådan her:

Noget underlig, amerikansk, lidt aggressiv, lidt hård rap.”

Tilmed. Hendes lille søn var netop faldet i søvn efter en hård nat, da vores notifikation ankom som lyden af en sur amerikansk rapper, og Anja blev – forståeligt nok – rimelig knotten og tænkte, som hun siger, hvad fanden er det?”

Ja, hvad var det? Hvad var det, der kom ud af Anjas telefon, når hun fik en notifikation fra os? Det ville hun af gode grunde gerne have svar på, og forsøget på at finde svaret fik her på Zetland hurtigt navnet Rapgate, som dette afsnit af serien Zetland om Zetland skal handle om (tip: Lyt med i stedet for at læse, så kan du høre både rapnummeret og Anjas overskudsagtige måde at fortælle om det på).

Det slog mig, at Rapgate er et lille besynderligt koncentrat af en stor del af hverdagen på Zetland, nemlig den hverdag, der har med vores teknologi at gøre. Vores påstand er, at skal vi lykkes, er det ikke nok at være en avis-virksomhed, vi skal også tænke og arbejde som en tech-virksomhed. Fordi mediebrugere i dag, hvilket vil sige dig, der læser med her, forventer fede, nemme, lækre brugeroplevelser. Hvilket i sagens natur også vil sige fejlfri brugeroplevelser.

Så der adskiller vi os ikke fra alle andre digitale virksomheder, uanset om de sælger stauder på nettet eller en søvn-app. Hvis de er bare nogenlunde professionelt drevne, har de nogen ansat til at forholde sig til de spørgsmål, som deres brugere henvender sig med. Hvilket betyder, at de har nogen ansat til at løse gåder. Gåder som dem her:

Er det os, der har lavet en fejl? Eller er det bare vores kunde, der ikke kan finde ud af … teknologi?

Hos os hedder de mennesker Tav, Anders og Anton. Og Rapgate var sådan en gåde.

Lad os begynde med Tav Klitgaard. Han er vores digitale chef, og af ham lærte jeg tidligt om betydningen af supporten – altså den funktion, der sorterer i og svarer på alle de mange beskeder, der i løbet af ugen kommer fra dem, der bruger Zetland. Beskederne falder i forskellige kategorier. Nogle kan ikke finde knappen til at opsige deres medlemskab, nogle vil have hjælp til husstandsmedlemskabet, og der er også mange, der skriver ind med idéer, eller som vil booke et foredrag. Og så er der den – for Tav og hans hold – måske vigtigste del af beskederne: folk, der efterlyser funktioner, som faktisk allerede findes hos os – autoplay eller gemmefunktion, for eksempel. Den slags beskeder kan være et vigtigt signal om, at noget ikke spiller, som det skal.

Fordi,” som Tav siger, det er så svært at reproducere.”

Reproducere. Det er et ord, der bliver brugt meget nede i hjørnet, hvor Tavs team sidder. At reproducere betyder dybest set at forsøge at skrue tiden tilbage til det tidspunkt, hvor et medlems problem med vores teknologi opstod. Hvilken telefon har medlemmet brugt for eksempel, Huawei eller iPhone? Hvilket styresystem er der på telefonen, Android eller iOs? Når jeg sommetider overhører de her reproduktioner, så tænker jeg på, at det lyder som en læge, der forsøger at stille en diagnose, eller en detektiv, der kortlægger et hændelsesforløb.

Tav har trænet sig selv og Zetlands medarbejdere til altid at tænke: Fejlen kan være vores – uanset hvor mærkeligt problemet lyder. Men så en morgen, klokken 06.53, kom den besked fra Anja, som hun skrev efter den nat, hun fortalte om her i begyndelsen.

Hun skrev sådan her:

Hej Zetland. Jeg mindes ikke, at jeg har sagt ja til at få installeret en klokradio med rapmusik, der starter klokken 5 om morgenen!?! Jeg kan da ikke være den eneste, der er blevet virkelig sur over at blive vækket af jeres app-upgrade her til morgen. Hilsen en meget træt børnefamilie …”

Og da Tav læste den, var det lidt svært for ham at holde fast i sit princip om altid at holde sig åben for, at det kan være vores system, der knaser.

Det er klart, at det sker for hende, og derfor skal vi prøve at regne ud, hvorfor det sker for hende, og hvorfor hendes oplevelse er, at det har noget at gøre med Zetland,” sagde Tav senere til mig, og så må vi prøve at regne ud, hvordan hun kan få den oplevelse, er det faktisk, fordi vi gør noget forkert – og det kunne vi næsten afskrive med det samme. Hvorfor skulle vi spille rapmusik? Det kan jo ikke passe.”

Jeg spurgte ham senere, hvor mærkelig henvendelsen var på en mærkelighedsskala fra et til ti.

Meget højt oppe,” sagde han. Nu har jeg arbejdet med kundehenvendelser i 10-15 år, og jeg vil næsten sige, at jeg aldrig har hørt noget så mærkeligt. Man plejer at have en hunch om, hvad det kan være, men jeg må indrømme, at her var jeg sådan helt: Det kan jo ikke være os.”

Anja var tilsyneladende den eneste, der oplevede det her. Vi havde ikke hørt fra andre. Og det var umuligt at reproducere hendes problem, så vi svarede Anja, så venligt vi overhovedet kunne, og gjorde umiddelbart ikke mere ved sagen. Indtil,” med Tavs ord, ’vi får mail nummer to. Og mail nummer to er næsten en nøjagtig kopi af den første: I spiller rapmusik klokken 5 om morgenen’, og der kan jeg bare huske, at jeg udbrød højt: Gud! Jamen, så er det faktisk os, der gør det.’”

Mail nummer to kom fra Morten Bartvig. Da hans telefon gennem flere dage, både tidlig morgen og om eftermiddagen, pludselig havde spillet rapmusik, fandt han ud af, at det skete ved ankomsten af vores notifikationer.

Nåede du at blive rasende på os?” spurgte jeg ham, da jeg senere fangede ham på telefonen.

Det ligger ikke til mig at blive rasende,” sagde han, jeg arbejder selv med webudvikling, så jeg ved, at fejl kan opstå.”

Hvad vi ikke vidste var, at der var flere end Morten og Anja, der oplevede, at vores notifikation spillede rap. Karen Cecilie Røeder, der for nylig er blevet medlem hos os, var også ude for det. Da det senere gik op for mig, ringede jeg til hende, og hun fortalte mig, at hun simpelthen bare gik ud fra, at vi havde en plan med det rapnummer, at det var med vilje.

Jeg accepterer det bare!” sagde hun. Jeg tænker, at det er, fordi Zetland er Zetland, de er lidt anderledes end andre medier, og selvfølgelig har de en eller anden form for markering af, at så, nu, kære venner, nu sker det. Her kommer Helikopteren. Nu lander den. Med det der beat.”

Jeg sagde til hende, at jeg ikke helt vidste, hvad det siger om os, at hun bare godtager, at vi hver dag klokken 16 lancerer vores nyhedspodcast med et rapnummer.

Jeg synes på en måde, det var ret fedt,” grinede Karen. Og nu var jeg jo nyt medlem, så det der med lige at blive gjort opmærksom på, at der sker noget nu – det er nu, du gerne må lægge mærke til, at vi er her.”

Og dét var jo tankevækkende. Men alligevel … Rapmusik?

Tilbage på Zetland var vores chefudvikler Anders Lemke væk, fordi han skulle giftes, og vores anden udvikler Anton Tanderup var syg af en maveforgiftning – det samme var i øvrigt flere andre af Zetlands ansatte, der alle havde det til fælles, at de nogle dage forinden havde spillet Counter -Strike på en netcafé i nærheden. Tav skrev alligevel til Anton og præsenterede ham for … Rapgate. Kort efter havde Anton søgt al vores kode igennem i jagten på en mp3-fil, en lydfil.

Og ganske rigtigt finder vi så en mp3-fil et sted, hvor vi ikke har kigget i mange, mange måneder. Den hedder noise.mp3. På et eller andet tidspunkt har nogen taget et rapnummer, omdøbt filen til noise’, og det har gjort, at alle udviklere siden har tænkt, det er nok meningen, der skal være en støjfil her’, og derfor er den aldrig blevet slettet.”

Musikstykket, der lå i vores kode, viste sig at være et nummer med rapperen The Notorious B.I.G., det hedder Juicy og er fra 1994, og ifølge folk på Wikipedia er det bredt anerkendt som et af de bedste hiphop-numre nogensinde”.

I det samme mysteriet var – delvist – løst, gik spekulationerne i gang på hele redaktionen. Hvem havde placeret lydfilen dér? Og hvorfor? Der var alle mulige spekulationer, og de gik mest på, at det klart måtte være en eller anden timeansat, vi engang havde haft, eller ham, der kun var udvikler hos os i en kort periode. Den sidste, nogen tænkte på, var vores chefudvikler Anders Lemke, det notoriske ordensmenneske. Men det var præcis ham, der havde placeret filen. Da han var tilbage fra sit magiske sommerstrandbryllup, spurgte jeg ham hvorfor.

Jamen det her er jo nok enhver udviklers mareridt,” svarede han og forklarede, hvad der var sket: når man skriver kode og laver software, vil man sommetider have brug for en placeholder – et stykke lyd eller en bid tekst, for eksempel, der kan gøre det ud for den rigtige lyd eller tekst, der kommer til senere hen.

Og i det her tilfælde: Jeg skulle bruge noget lyd, så jeg fandt en mp3-fil et eller andet sted. Og det er et eller andet helt tilfældigt nummer, den første mp3-fil, jeg støder på, og det er så tilfældigvis et rapnummer.”

Anders, sagde han, kendte ikke engang B.I.G-nummeret.

Der er formentlig sket det her, tror Anders – og hvis du ikke æder kodestrenge til morgenmad, så hold tungen lige i munden her: Eftersom vi rent faktisk ikke vil have, at vores medlemmers telefoner siger noget som helst, når de får en notifikation fra os klokken fem om morgenen, har vi lagt en tom lydfil ind i vores system. Det kunne jo være, at en eller anden telefon med et eller andet styresystem er programmeret til automatisk at sige en lyd, når der kommer en notifikation, og det vil vi ikke have – så derfor beordrer vores kode telefonens kode til at spille en tom lydfil. Og intet andet. Men. Formentlig karambolerer vores kode med koden fra ét bestemt smartphone-firma, nemlig OnePlus fra Kina. På OnePlus har der angiveligt siddet nogle kinesiske udviklere og konstrueret deres kode sådan, at hvis en app på en OnePlus-telefon vil afspille en tom lydfil, så opfatter kinesernes kode det som en fejl. Og derfor leder deres kode efter en lydfil i appen og afspiller dén i stedet for den tomme lydfil. Og derfor har Zetland-medlemmer med en OnePlus-telefon fået en notifikation fra os til lyden af vores glemte The Notorious B.I.G-fil.

Og det er det, der sker,” sagde Anders, der er så mange faktorer, der er så mange mennesker, der har været inde over det her software, som kører på telefonen, og vi har skrevet vores del af det – og pludselig er der et sammenspil af valg, som de har truffet, og vi har truffet, der gør, at det her nummer bliver spillet som notifikation. Så derfor: Den fil skulle aldrig have været i vores app.”

Så var vi til bunds i sagen. Ordenen var genoprettet. Vi forstyrrede forhåbentlig ikke nogens nattesøvn længere. Hvilket var godt. Jeg kom i tanke om dengang, hvor jeg simpelthen begyndte at græde, fordi jeg ikke kunne få mit virksomheds-NemId til at virke. Måske er den oftest forekommende frustration blandt mennesker i udviklede samfund faktisk frustrationen over digital teknologi, der ikke vil, som vi vil. Fordi man kommer til at føle sig så magtesløs, når noget så upersonligt som en knap eller en app går i ged. Det er, når teknologien driller, man føler, den har taget magten.

Men det slog mig, at i virkeligheden – og måske er det dét, den lille historie om Rapgate handler om – er det lige omvendt. Det er, når teknologien driller, at den minder os om noget meget fint: at den er jo bare er lavet af mennesker. Ingen andre.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem