Ukraine og Rusland ... igen

• I dag skal alle udenrigsministre i EU mødes i Bruxelles for at snakke om sikkerhedssituationen i Europa på grund af den fortsatte konflikt mellem Ukraine og Rusland. Udenrigsministrene var også samlet i sidste uge, hvor de forberedte mulige sanktioner mod Rusland, hvis Rusland invaderer Ukraine (Berlingske).
• Søndag snakkede den franske præsident, Emmanuel Macron, og den russiske ditto, Vladimir Putin, sammen i 105(!) minutter. De snakkede med hinanden, fordi Belarus og Rusland søndag havde meddelt, at deres militærøvelse i Belarus ville fortsætte og ikke stoppe, som de ellers havde sagt, at den ville. Og det er jo netop den militære tilstedeværelse ved den belarusisk-ukrainske grænse, der er en stor del af konflikten mellem Rusland og det vestlige Europa (TV 2).
• Efter søndagens lange telefonsamtale fortalte det franske præsidentkontor, at Vladimir Putin og Joe Biden havde givet håndslag på at mødes i dag for at finde en løsning på konflikten. Men i dag lyder det så fra russisk side, at der ikke er nogen konkrete planer om et møde. Fra den den russiske stab lyder det dog stadig, at telefonen er åben – og det samme siger Joe Biden, men kun så længe Rusland holder sig fra at gå ind i Ukraine (TV 2).
• I dagens Helikopter har vi en kriseforhandler med, Carl Plesner, der er vant til at mægle i konflikter i blandt andet gidselsager. Han bor i Ukraine og har analyseret situationen. Så vi har spurgt ham: Hvis han sad med ved bordet, når Joe Biden og Vladimir Putin mødes, hvordan ville han så løse konflikten? (Helikopter).
• Krisen i Ukraine er virkelig kompleks. For bedre at forstå, hvad der er på spil, kan det måske hjælpe, hvis man for en stund prøver at se verden gennem Putins briller. Og det er netop, hvad Zetland-journalist Jakob Skaaning gjorde forleden, da han skrev manuskriptet til den film, hvor Putin er helten og Vesten er skurken. Det kan du høre eller læse her.

Regeringen går alligevel ind for kvoter. Beslutningen er så godt som truffet nede i EU, efter at Tyskland og Holland for nylig er vendt på en tallerken i spørgsmålet om kønskvoter i bestyrelser. Skiftende danske regeringer har tidligere været modstandere, men nu følger regeringens nye ligestillingsminister, Trine Bramsen, altså trop og bakker op om tiltaget, der vil gøre det til et krav, at der sidder mindst 40 procent af hvert køn i de større bestyrelser. I Danmark er der lige nu 26 procent kvinder i bestyrelserne i landets største børsnoterede virksomheder. Kravet vil dog kun gælde for de største virksomheder, og det forventes, at 46 danske selskaber bliver omfattet. Hvis forslaget skal blive til virkelighed, skal der stadig være et flertal for tiltaget til marts, hvor der skal stemmes i EU (Jyllands-Posten).

Ny kritik af Forsvarets Ejendomsstyrelse. Så er den gal igen, fristes man til at sige. Statsrevisorerne, der skal føre kontrol med de forskellige dele af statsapparatet, langer igen ud efter Forsvarets Ejendomsstyrelse. Det er den del af Forsvarsministeriet, der har at gøre med bygninger og vedligeholdelse. Kritikken går på, at styrelsen ikke har ordentlig kontrol med de ydelser, de køber, og så er der ikke blevet rettet nok op på økonomien. I 2019 rullede en større sag, hvor styrelsen blev beskyldt for svindel og for slet ikke at have styr på økonomi og kontrol med indkøb. Det skulle altså udbedres, og med dagens kritik tyder noget på, at der stadig er et stykke vej endnu (DR).

Holland lukker fængsler på stribe. Siden 2006 har Holland halveret antallet af indsatte i landets fængsler. Der kan være mange gode grunde til at putte folk bag lås og slå, men i mange tilfælde øger lange fængselsstraffe samtidig risikoen for, at de indsatte ender i kriminalitet igen, efter at de har afsonet deres dom. I Holland har de derfor fokuseret meget på alternative strafformer – for eksempel fodlænke, samfundstjeneste, betingede domme og øget behandling, hvis den kriminelle lider af en psykisk sygdom. Og det har altså ført til, at mange fængsler nu står tomme i Holland (Verdens Bedste Nyheder).

Nej tak. Ni ud af ti drab bliver begået af mænd. I dagens historie kigger vi på, hvorfor det er sådan.

Konflikt mellem techgiganter. Lige nu er der en armlægning mellem Facebook og Apple og Google – og lige nu ligner Mark Zuckerberg taberen. Og du kan være vinderen.