For landets nienderigeste mand er det et moralsk anliggende at betale skat i Danmark. “Mine medarbejdere er fandeme tvunget til at lægge deres skat, så hvorfor skulle jeg slippe?”

UDE MED RIVENBent Jensen og hans familie er god for 12,3 milliarder kroner. Foto: Gorm Branderup / Ritzau Scanpix

Derfor skal du læse denne artikel

En af de seneste års store historier handler om kreativ skattetænkning, om store internationale selskaber, som placerer deres overskud i lande med lav selskabsskat, så de på den måde slipper billigere. På Als sidder Danmarks nienderigeste mand og mener, at det er et moralsk anliggende. Kreativ skattetænkning, mener Bent Jensen, skaber splittelse i befolkninger.

I slutningen af 1970’erne fik Bent Jensen en idé, en virkelig god idé, selv om han på det tidspunkt måske ikke helt vidste, hvor god den egentlig var.

Han havde en gammel ven, en studiekammerat, som sad i kørestol, og denne ven ville gerne kunne indstille denne kørestol, altså skubbe sædet frem eller tilbage eller op eller ned, og han ville gerne kunne gøre det med trykket på en knap. Han manglede en dims.

Bent Jensen, maskiningeniør og alsing og på det tidspunkt chefen på et lille, familieejet værksted (hans farfar havde grundlagt det i 1907), brugte et års tid på at udvikle en lille elektrisk motor, som han kaldte en lineær aktuator, og som kunne det, hans ven efterspurgte, men så var det, at Bent Jensen ret hurtigt opdagede, at den faktisk kunne ret meget mere. Eller. Den kunne i hvert fald bruges ret mange flere steder, for eksempel i landbruget, i hospitalsvæsenet, i kontormiljøer. Egentlig kunne den lineære aktuator mere eller mindre bruges alle steder, hvor et eller andet på præcis vis skulle kunne bevæge sig lidt op eller ned eller til siden, og i dag producerer Bent Jensen fem millioner lineære aktuatorer om året. Har man eksempelvis et hæve-sænke-bord, har det nok noget med ham at gøre. Han har over 2.000 ansatte, 1.100 af dem på sin fabrik på Als få kilometer fra sit barndomshjem. Han er Danmarks nienderigeste mand. Han er skidesur.

Det er han, for det er ikke god moral”, siger han. Vi sidder på hans kontor i hans fabrik i den lille by Guderup, hvor Bent Jensens Linak (Jensen gav sin virksomhed det nye navn i 1984 for bedre at afspejle, at den laver LIneære AKtuatorer) dominerer, både fysisk og i overført forstand. Der bor omkring 2.500 mennesker i byen, der har en brugs og et pizzeria og en skole.

De her store koncerner, der har kæmpe omsætning i Danmark, men som ikke betaler skat, det er fandeme da ikke i orden. Facebook, Airbnb, alt det der. Det er slet ikke i orden. Det kan være, jeg blandt andre erhvervsmænd bliver upopulær af at sige sådan, men det vil jeg skide på, for det er min holdning.”

Bent Jensen er sur, og hans vrede skriver sig ind i historien om en voksende frustration, rigtig mange har oplevet de seneste år. Udløst af forlydender om aggressiv skattetænkning, om afsløringerne i Panama og Paradise Papers, de to store skandaler, hvori rigmænd m/k og en række multinationale selskaber blev afsløret i at skjule deres penge fra alverdens nationale skattevæsener. Om andre multinationale, der i fuldt dagslys kanaliserer deres overskud mod lande, hvor skatten er mikroskopisk eller næsten ikkeeksisterende.

Det er ikke i orden,” siger han. Det synes nærmest som et slogan, hvad det her angår, i hvert fald for Bent Jensen. Det er ikke i orden.”

Man taler om, at historierne om de multinationale selskabers skattetænkning har vist, at almindelig national lovgivning er sat ud af spil, at lovgivningen er skrevet i og skabt til en anden tid, og at globaliseringen har forstyrret de nationale skattemyndigheder, som står forvirrede tilbage, mens de rige bliver rigere, og uligheden bare stiger. Verdens rigeste procent ejer halvdelen af verdens formue.

Vi tjener de penge, vi skal bruge til at udvikle virksomheden, og skulle jeg så gå og flytte penge rundt for at betale mindre i skat? Det vil jeg ikke,” siger han.

Jeg er meget tilfreds med den selskabsskatteprocent, vi har i Danmark, og den betaler jeg gerne. Mine medarbejdere er fandeme tvunget til at lægge deres skat, så hvorfor skulle jeg slippe? Det er ikke i orden.”

Det er ikke i orden.

Bonusinfo. I 1990 tog Linak 80 procent af markedet for hospitalssenge i Tyskland. På et år. Italien og Spanien er svære markeder at komme ind på, for “der forstår de slet ikke, hvad fanden vi vil op og stå for. Det forstår de ikke. De sidder fint,” siger Bent Jensen.

Egentlig er Bent Jensen en venlig mand, han kan godt lide at lave jokes, han griner meget og med hele ansigtet. Han går i kortærmet skjorte, og engang sagde han til Berlingske Business, at han altså ikke var blevet noget dumt svin”, selv om han var blevet velhavende. Han er 66 år gammel.

Da vi sætter os i hans sparsommeligt indrettede kontor, taler han om, at han har svært ved at få Jyllands-Posten til at skrive om Linak, og at han i den forbindelse havde overvejet at sende dem en pressemeddelelse, hvori der stod, at nu var virksomheden altså gået konkurs. Bare for at få en reaktion. Man kunne altid trække den tilbage umiddelbart efter.

Fake news!” Han griner.

Sidste år betalte Linak 138 millioner kroner i selskabsskat. Året før var det 119,5 millioner, og det er, fornemmer man på Bent Jensen, som det skal være. På de offentlige skattelister for 2016, det seneste tilgængelige år, ser man, at selskaber som Burger King, Philips, Aldi og Arriva i hvert fald det år ikke betalte selskabsskat i Danmark, og at de ikke har gjort det siden 2012, hvor listerne første gang blev offentligt tilgængelige. Dette er ikke ulovligt. Selskaberne har ikke overskud i Danmark og følger dansk lovgivning, så en kritik som den, Bent Jensen har, er alene moralsk. Men.

Der er smutveje i alt, også skattelovgivning, men er det derfor i orden at følge dem?” spørger han. Man kan regne ud, hvad han selv synes.

Det er i det hele taget, som om virksomhedsledelse er et personligt anliggende for Bent Jensen. Han voksede op i Nordborg, lige lidt oppe ad landevejen fra Guderup, og det eneste, sagde han til Mandag Morgen i oktober sidste år, der virkelig ikke må ske, er, at Linak går konkurs i Danmark. Ikke at en konkurs ser ud til at være på vej. Linak er i alt i 35 lande. Bent Jensen har det godt her i Danmark,” som han sagde til Mandag Morgen, også selv om det regner hele tiden.”

For mig, inden i mig, der er det vigtigt, at vi ligger her. Jeg er født her. Jeg har forstyrret 1.100 mennesker med arbejde i mange år, jeg kan ikke bare lige flytte,” siger han nu i kontoret.

Jeg føler et ansvar for mine medarbejdere, og jeg føler et ansvar for området. Det ville være et stort tab for området, hvis vi forsvandt. Det kan jeg ikke udsætte folk for. Som jeg tit har sagt, skal jeg kunne leve med mine gerninger, når jeg er død. Det skal jeg sgu godt nok. Jeg skal ikke ligge dernede og vride mig.”

Hvert år donerer Bent Jensen og hans familie fem millioner kroner til lokale projekter, og sidste år smed han 35 millioner kroner i en ny ingeniøruddannelse i Sønderborg.

Det er vigtigt for os at have en god ingeniøruddannelse i Sønderborg, fordi det er lettere at få unge ingeniører til at blive her, hvis de er uddannet i området. Det er meget svært at tiltrække ingeniører fra for eksempel Aarhus,” siger han.

Det handler om at give noget tilbage til det samfund, man har bygget sin virksomhed i. Det har man pligt til. Noget af det mest forfærdelige, man kan møde, er nyrige, som ikke har den forståelse i sig. Jeg vil ikke bare være en, der har penge. Det værste, man kan kalde mig, er rigmand. Fy for satan. Det ville jeg nødigt have stående i en artikel: Bent Jensen, rigmand.”

Det lover jeg ikke at kalde dig, Bent.

Jamen det ville da være en forfærdelig titel. Hej, vil du have mit kort, jeg er rigmand. Hvad fanden skal jeg bruge det til?”

Det er lysten, som Bent Jensen selv betegner den, til at skærpe mekanik”, der har skabt Linak, hvilket historien om kørestolen taget i betragtning giver meget god mening.

Jeg er jo nærmest født på en maskinfabrik. Som tiårig begyndte jeg at sætte gamle motorer på sæbekassebiler. Det var enormt lækkert. Jeg havde knallerter, og dem skilte jeg ad og hakkede og borede, og hvad det ellers hedder,” siger han.

Hold da kæft. Jeg har været langt inde i mekanikken.”

Senere, da han læste til ingeniør, kunne han lide alle andre fag end kulturhistorie.

Der var nogle, der prøvede at bilde os ind, at man for at blive ingeniør skulle vide, hvad de gamle tænkere tænkte. Det kunne jeg fandeme ikke forstå. Ha ha ha! Jeg var fandeme nervøs, da jeg skulle op til eksamen. Det gik halvskidt. Men jeg kom igennem,” siger han.

Jeg driller mange af vores unge ingeniører i dag, fordi de ikke har meget praktisk forståelse. Jeg kalder dem studenteringeniører. Så bliver de lidt sure. Ha ha ha!”

Da Bent Jensen overtog værkstedet, tog han med sig fra sin familie, at man skal tjene penge for at bruge dem.

Selv om jeg måske kunne låne en frygtelig masse penge,” siger han, så ville jeg ikke. Jeg skulle ikke ud og låne en million for at sætte de lineære aktuatorer i gang, aldrig, aldrig, aldrig.”

Det turde han slet ikke.

Løsningen skulle være simpel, så jeg ikke behøvede hente for mange penge. De første aktuatorer, dem lavede jeg i mit værksted. Jeg lavede dem alle sammen i begyndelsen selv. Den første ordre var på 20, og dem lavede jeg i løbet af en weekend.”

MEKANIKBent Jensen går ned på fabriksgulvet i hvert fald en gang om ugen. For: “Jeg kan slet ikke lade være, jeg skal da ned og kigge.” Foto: Gorm Branderup / Ritzau Scanpix

Bent Jensen tror, at kreativ skattetænkning driver en kile ind i befolkninger, ind mellem befolkningsgrupper. Efter skandaler om udbytteskat og moms falder danskernes tillid til skattevæsenet (i en Altinget-måling fra juni sidste år svarer knap halvdelen af de adspurgte, at de direkte nærer mistillid til Skat), og uligheden, polariseringen, skærpes nok kun af de mange historier om selskaber, der betaler deres skat på diverse småøer i Det Caribiske Hav. Eller i Luxembourg. Eller på Cypern. Det er usolidarisk, siger man så, det er at skide på fællesskabet. Det splitter.

Det kan ikke undgås. Og det er noget skidt, det er jeg pissetræt af og pinligt berørt over. Selv om jeg ikke selv gør den slags. For folk tror jo, at jeg er ligesådan,” siger Bent Jensen.

Jeg skal ikke fremstå, som om jeg sidder her med en glorie, men lige det der, det vil jeg ikke være med til. Vi skal holde fokus på det, der er vigtigt.”

Bent Jensen er ikke, som han siger, ude på, at vi skal til at betale mere i skat, for han synes, den ligger, hvor den skal, måske bortset fra den, man betaler, når en familieejet virksomhed går i arv. Generationsskifteskatten har været debatteret meget de seneste år, og i 2017 besluttede regeringen og Dansk Folkeparti at sænke den fra 15 til 5 procent af virksomhedens værdi. Skatteminister Karsten Lauritzen mente, at det styrkede rygraden i dansk erhvervsliv”, men netværket Vækst i Generationer, som blandt andet tæller Linak, Lego, Danfoss, Jysk og Bestseller, arbejder alligevel stadig for, at skatten helt fjernes. Bent Jensen mener, at det er uretfærdigt at beskatte værdier, som ved et generationsskifte bliver i virksomheden.

Og så er der nogle, der siger, at det bare er os rige svin, der vil have mere, men det er ikke sådan, det hænger sammen. Jeg er helt med på, at når man tager penge ud af virksomheden, så skal de beskattes, men ved overdragelser bliver kapitalen jo i virksomheden,” siger han.

Og det er sgu ikke for min egen skyld, jeg taler, for jeg er færdig med det.”

Bent Jensens to døtre ejer hver en tredjedel af Linak, men de skovler ikke penge ind, for de skal lære, hvad penge er, de skal lære at kæmpe, livskampen vil jeg ikke tage fra dem,” siger han.

Jeg taler på vegne af alle de landmænd, der bare ikke har råd til et generationsskifte. I det hele taget synes jeg, forholdene for familieejede virksomheder er svære, og der er altså mange af dem, som føler for deres område, ligesom vi gør. Grundfos, Danfoss, Ecco, Lego. Lars Larsen, ikke. Han flytter fandeme ingen steder. Han har den samme holdning, som jeg har. Men man kunne godt kigge på at gøre forholdene bedre.”

Hvad angår skattetænkning har Bent Jensen ingen klar opskrift på, hvad der bør gøres.

Så længe det er lovligt, har skattevæsenet en vanskelig opgave foran sig. Så er det et moralsk problem,” siger han.

Men det er et problem, som kan hidse mig helt op.”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem