Når social mobilitet er et nøgleord i reformen, skyldes det, at Danmark er det land i Norden, der er dårligst til at udligne den såkaldte læringsulighed i folkeskolen. For at alle børn skal have samme mulighed for at lære, skal indsatsen begynde allerede i daginstitutionerne. Men socialt udsatte børn mødes ikke med de samme ambitioner, krav, udfordringer og stimuli fra dagtilbuddet og skolen som deres jævnaldrende, skriver direktøren for Socialforskningsinstituttet Agi Csonka. Og det fastholder læringsuligheden blandt danske børn.
Det har været et gennemgående mål at bryde den negative sociale arv de seneste mange årtier, uden at det er lykkedes, skriver lederne af TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet. Så for at være sikre på, at pengene rent faktisk vil gøre en forskel, er det nødvendigt, at initiativerne evalueres. Desuden bør pædagogernes arbejde tage udgangspunkt i de metoder, der styrker læringsmiljøet i dagtilbuddene, mener de. For eksempel skal pædagogerne have redskaber til at skabe mere interaktive og stimulerende samtaler med børnene.
Danske pædagoger mener, at børn lærer mere, når de leger sammen, end når voksne forklarer og viser dem, hvordan verden hænger sammen. Det viste en undersøgelse, som forskerne Stig Broström fra Danmarks Pædagogiske Universitet og Thorleif Frøkjær fra University College Capital stod bag i 2011. I Danmark er den udbredte opfattelse, at pædagogen skal holde sig i baggrunden, og børnene selv skal lege læring ind.
“Danske pædagoger tænker i høj grad deres opgave som at gå bagved barnet eller ved siden af barnet, men det med at gå foran og vise vej ligger åbenbart ikke særlig dybt,” siger Thorleif Frøkjær i artiklen her. Det mener de to forskere er et problem, fordi pædagogerne risikerer at tabe de børn, der ikke er gode til at tage initiativ.
De styrkede læreplaner i dagtilbuddene har mødt hård kritik for at gøre børnehaverne til førskoler. Den kritik er misforstået, mener forsker Andreas Rasch-Christensen, der har siddet i den gruppe, der har rådgivet regeringen om læreplanerne. Han mener ikke, at retningslinjerne for den pædagogiske praksis vil betyde, at den spontane leg forsvinder. Læreplanerne vil tværtimod styrke et børnesyn, hvor det at være barn har en værdi i sig selv. Målet er at etablere et miljø, hvor børn leger nysgerrigt og udforskende sammen med andre. “Vi ved ikke, hvad de vil lære, og hvordan de udvikler sig. Vi ved bare, at de skal have de bedste muligheder,” skriver han her.
Leg og læring bliver ofte sat op som to modsætninger, skriver forskerne i denne norske artikel, men det er en misforståelse. Læring bliver ofte opfattet som noget, der sker gennem voksenstyret instruktion, og som derfor er den frie legs modpol. Men det gælder om at finde en balance, hvor voksne kan have initieret legen, men børnene styrer udforskningen. De norske forskerne gør os klogere på de amerikanske begreber “playful learning” og “guided play” og tilbyder et relevant perspektiv på den danske debat om leg og læring i daginstitutionerne.