Send en tanke til Zetlands medlemmer

Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Mari-Louise Pedersen er medlem af Zetland og har delt den med dig.

I dag skal vi stemme (jubii!). Her er syv kommuner med noget på spil, som berører os alle

Ældre og børn er vigtige valgemner. Men nogle steder er vindmøller, svigt og tilflyttere vigtigere.

Foto: Finn Frandsen, Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte


16. november 2021
8 min.

Dagens kommunalvalg handler om mennesker, meninger og magt. Men det handler også om en række større emner, der påvirker vores liv. I det følgende giver vi bud på nogle af de kommuner, hvor der er virkelig store emner på spil.

Når der flytter nye ind: Frederiksberg Kommune

Vi begynder på Frederiksberg, hvor iværksætterløve Jesper Buch er nervøs. Det er derfor, han har sendt mig – der bor i kommunen – og tusindvis af andre unge” kommunalvalgsvælgere et postomdelt brev med alvorstunge ord og en stærk arm-emoji. I overskriften kan jeg læse, at han går all in for Frederiksberg”. Jeg kan læse, at kommunen er et resultat af 112 års konservativ ledelse, en masse ambitioner og eksekvering”.

Når iværksætteren alligevel er nervøs for sit tusindårsrige, handler det faktisk på en måde om folk som ham selv, der oprindeligt er fra Vamdrup – og jeg selv, der er fra Værløse. Ligesom det er tilfældet for 33 procent af andre medborgere, er det nemlig første gang, vi skal stemme i kommunen.

Udviklingen i de altid saltede fortoves by viser med andre ord, hvordan ændringer i befolkningssammensætningen kan være med til at ændre en kommunes ellers indgroede identitet. På Frederiksberg er størstedelen af tilflytterne nemlig unge og akademikere, der typisk stemmer rødt ved folketingsvalg. Det er altså disse vælgere, som Jesper Buch vil nå i brevet:

Jeg bor på Frederiksberg, og derfor stemmer jeg konservativt. Det synes jeg også du skal gøre. Folketingsvalget er ikke det samme som kommunalvalget,” skriver han.

Og det er ikke mange stemmer, der kræves for at ændre udfaldet af valget. Ved sidste kommunalvalg afgjorde sølle 172 stemmer valgresultatet for kommunens 105.000 indbyggere. Med fem mandater blev Enhedslisten oppositionens med afstand største parti, og med chefstrateg Pelle Dragsteds kandidatur i år og en kedelig sag om mulig ejendomsspekulation for den nuværende konservative borgmester, Simon Aggesen, risikerer den grønne ø for alvor at blive opslugt i det store, røde københavnske hav.

Når vindmøllerne bliver høje: Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunalvalget handler også om klima og energi. Og ingen kommune har udbygget med mere grøn vind- og solenergi siden det seneste kommunalvalg end Ringkøbing-Skjern Kommune på den jyske vestkyst. Og her er et af de største valgemner da også fremtiden for den grønne energi. For i området Lem Kær er der planer om at bygge et nyt såkaldt testcenter med otte tonstunge vindmøller på op mod hele 270 meter – altså højere end pylonerne på Storebæltsbroen. Der er i forvejen store vindmøller i Lem Kær, men de nye bliver blandt de højeste i landet. Modstanderne kalder det skamstøtter over industrisamfundet”, der vil ødelægge livet for de lokale 150 huse.

Et af byrådets sidste beslutninger inden valgdagen var en afstemning om vindmøllerne. Efter intense forhandlinger og debatter endte det med 16 mod 12, og testcentret blev godkendt for blot et par måneder siden. Men fremtiden for de enorme møller – og dermed også en masse lokale arbejdspladser hos vindmøllefabrikken Vestas – er stadig til diskussion. Skal den grønne energi vinde over borgernes bekymringer? Venstre-borgmesteren Hans Østergaard fik flertallet til de store vindmøller i hus, og han går begejstret til valg på projektet, men også med en erkendelse af, at derefter skal der så heller ikke bygges mere.

I den anden del af byrådssalen er Kristendemokraterne ikke tilfredse, og de vil have både færre og mindre møller ude i Lem Kær. I Ringkøbing-Skjern Kommune har borgmesterkandidat Kristian Andersen nu en god mulighed for at blive Kristendemokraternes første borgmester – og så kan vindmøllerne måske igen være i fare.

Når magten er fristende: Fanø Kommune

Kommunalpolitikken er på den ene side et godt sted at være idealist. Man kan kæmpe for flere pædagoger i børnehaven eller løfter om et ugentligt bad til de gamle. Men kommunalpolitik er samtidig stedet, hvor idealismen kan ende som en illusion opslugt af magtkamp. Det ved de alt om på Fanø, økommunen i Vadehavet med de omkring 3.000 indbyggere. Her har over halvdelen af byrådet valgt ikke at genopstille på grund af et dårligt samarbejdsklima.

Ved valget i 2017 var der to klare fløje. På den ene side fandt man en Venstre-borgmester. På den anden side stod en såkaldt grøn koalition med Alternativet, SF, De Konservative og Fanø Lokalliste, der slog sig op på alternative mærkesager som grøn turisme, mindre fjernvarme og større borgerinddragelse. Som største stemmesluger stod det hurtigt klart, at Fanø Lokallistes kandidat skulle være borgmester. Det var alle de grønne enige om. Altså lige indtil Alternativets nyvalgte byrådsmedlem, Sofie Valbjørn, sprang fra og tilsluttede sig V, S og Miljølisten, der gjorde hende til borgmester. Kort efter valget tog jeg til Fanø for at spørge Alternativets første borgmester, om hendes handling var et udtryk for politisk idealisme eller kynisme. Hun svarede, at hun aldrig havde tilhørt partiets happy-go-lucky-fløj”. At hun ville skabe resultater.

I dag har Sofie Valbjørn og fem andre forladt byrådet. På trods af at de kun sidder 11 i byrådet, lykkedes det dem aldrig at genopbygge tilliden. Som den tidligere mangeårige Venstre-borgmester for nylig udtalte til TV SYD: Normalt går man og er sure på hinanden i 2-3 måneder bagefter, men så begynder man at samarbejde. Her er man stadig sure på hinanden efter tre år. Det går ud over det lokale demokrati.”

Et er sikkert: På Fanø måtte Alternativets drøm om at ændre den politiske kultur se sig udmanøvreret af virkeligheden.

Når pengene er få: Langeland Kommune

Huspriserne stikker af i de store byer. Ledigheden i Danmark er lav, og den falder fortsat mere end i noget andet EU-land. Økonomer taler generelt om risikoen for alt for høj vækst. Og så er der alle de steder i landet, hvor den slags optur udebliver. På Langeland går man til valg med en kommunekasse med et ubehageligt stort sort hul. Næste år er der allerede fremlagt besparelser på 26 millioner kroner, og året efter mangler der yderligere godt 27 millioner. Den slags kan man godt mærke i en kommune, hvor de unge flytter væk, mens flere ældre kræver mere pleje. Den økonomiske krise var helt sikkert en af grundene til, at SFeren Tonni Hansen ved sidste valg fik hver fjerde stemme og vandt borgmestermagten på øen. Selv mener han, at resten af landet med sin fremgang godt kunne skyde mere ind i kommunen.

Byrådet havde da også tidligere på året bedt om 69 millioner kroner i særtilskud fra regeringen, men fik 37 millioner. Tonni Hansen taler om en massakre på velfærden”, der nu venter.

Vi kan jo ikke lukke et plejecenter og regne med, at vores ældre forsvinder ud i den blå luft. Vi har ikke noget flødeskum, vi kan skære væk,” sagde Tonni Hansen forleden. Valgkampen på Langeland handler derfor i den grad om penge. Venstre, der vil skære endnu mere. SF, der siger, at det ganske enkelt er umuligt. Tirsdag aften ved vi, hvad borgerne tænker er den rigtige løsning.

Når lokallisterne nægter at give op: Randers Kommune

På ét punkt rummer kommunalvalget et besynderligt paradoks. For de seneste år har den politiske samtale i særdeleshed kredset om et Danmark, hvor befolkningen i landdistrikterne bliver færre og ældre, mens de i byerne bliver flere og yngre. Mange kommunalpolitikere taler også gerne om lokal forankring, egnspatriotisme og visioner for netop deres landdistrikts genopstandelse. En udvikling, der egentlig burde være guf for de lokalt funderede borgerlister.

Men lokallisterne har i årtier kæmpet en dødskamp. I 2017 var blot 4 procent af landets byrådspolitikere opstillet for lokallister mod hele 42 procent 50 år tidligere. Enkelte steder nægter de lokale lister imidlertid at lade sig opsluge af de store, velsmurte partimaskiner. På Lolland-Falster drømmer Guldborgsundlistens borgermester om et universitet og et genvalg. Og i Randers kalder man ligefrem kommunen for lokallisternes højborg.

En af de mest prominente kandidater er 65-årige Bjarne Overmark, der har siddet i Randers Byråd i 25 år. Hans parti, Beboerlisten, blev oprindeligt stiftet for at give de borgere, der bor til leje i kommunen, en større stemme. Siden er han blevet lidt af en enfant terrible blandt byrådets andre partier. For ifølge Bjarne Overmark er ingen sag for lille, hvis den da optager en borger. Og af samme grund er han en af de tilsyneladende få på landsplan, der mener, at lokaldemokratiet bedst repræsenteres af en af de efterhånden få lokallister. I Randers står to ud af tre borgerlister til at blive valgt.

Når den ubrudte magt trues: København Kommune

Hovedstaden tilhører socialdemokraterne. Altså på sådan en helt ekstrem måde. Siden 1938 har overborgmesteren – som det hedder i København – været en socialdemokrat. Kun afbrudt af én dag i 2004, hvor SFeren Hellen Hedemann af sådan lidt lavpraktiske grunde midlertidigt overtog magten, inden den dagen efter blev givet videre til en … socialdemokrat, selvfølgelig.

Men er sossernes magtvælde truet i år? En meningsmåling har vist, at Enhedslisten for første gang står til at blive det største parti i hovedstaden, men Socialdemokratiet har fået hjælp fra ukendt side: Venstre og Liberal Alliance har på forhånd lovet, at de vil hjælpe Socialdemokratiet, hvis Enhedslisten skulle formaste sig til at bede om nøglen til overborgmesterkontoret. Alligevel kan forhandlingerne om magten i landets hovedstad med al sandsynlighed blive mere interessante end længe. Og give os en indsigt i, hvor langt partierne i midten vil gå for at holde yderfløjene væk fra magten.

Når man bliver fravalgt: Tønder Kommune

Tønder i Sønderjylland er Venstre-land. Sådan har det været siden seneste kommunalreform, og sådan havde det formentligt fortsat været, hvis ikke det var, fordi byens borgmester sidste sommer blev vraget som Venstres borgmesterkandidat. Fravalget gjorde Henrik Frandsen gal, og få måneder senere tog han konsekvensen. Sammen med fem andre venstremænd forlod han partiet og stiftede i protest Tønder Listen.

I dagens valgkamp er det med al sandsynlighed Frandsens liste og de gamle venner i Venstre, der kommer til at afgøre, hvem der får borgmesterkæden. At politiske venner kan blive til fjender, er Tønder ikke et enestående eksempel på. I Ishøj Kommune på den københavnske vestegn blev den 75-årige socialdemokratiske borgmester gennem godt 20 år, Ole Bjørstorp, ligeledes vraget som borgmesterkandidat sidste år. Og ligesom Henrik Frandsen i Tønder søger han også hævn over sit gamle parti med den nystiftede Ishøjlisten.

Det var et lille udpluk af de kommuner, hvor der i aften og i nat er spænding. Ikke kun om personer, men også om reel politik. Vi kommer også til at holde øje med blandt andet Fredericia, Kolding, Slagelse, Læsø og Rebild.

Og husk så at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget i dag. Det gælder for alle i landet – medmindre du tilfældigvis er en af de 90 danskere, der bor på Christiansø lidt ud for Bornholm. Den lille ø er styret af Forsvarsministeriet, og beboerne modtager således ingen stemmeseddel. Så husk at nyde, at du har din mulighed for at stemme og påvirke politikerne. Uanset om det gælder vindmøller, økonomi, idealisme eller realisme.

Zetland dækker kommunalvalget i nat og er klar med et udvidet morgenoverblik ekstra tidligt i morgen.

God valgdag herfra.