Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Jeg er landets statsminister, jeg dækker ikke over noget". Vi samler brikkerne i puslespillet om de slettede sms'er

Det var statsministerens nærmeste medarbejder, der ville slette sms’er. Og det var Mette Frederiksen helt med på.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte


4. november 2021
12 min.

Du bør slette dine sms’er. Nogenlunde sådan lød rådet til statsminister Mette Frederiksen, da hun omkring sommeren 2020 deltog i et bemærkelsesværdigt og indtil i går ukendt møde. Detaljerne om mødet kan statsministeren ikke helt huske, der har været corona, og dage og nætter flyder sammen,” som hun forklarer.

Statsministeren er faktisk ikke helt sikker på, at mødet finder sted i sommeren 2020, men med Statsministeriets hjælp er hun kommet frem til en formulering, der hedder, at det senest” er i sommeren 2020. Og dermed lang tid inden beslutningen om, at alle danske mink skulle aflives.

På mødet var det departementschef Barbara Bertelsen, der kom med det klare råd om automatisk at slette sms’er. Bertelsen gjorde det selv på sin telefon, forklarede hun på mødet, og det havde hun gjort, siden før hun blev ansat i Statsministeriet. Det er umiddelbart nemt at slå automatisk sletning til på en iPhone: Man går ind i Indstillinger, og fire tryk senere slettes alle sms’er, der er ældre end 30 dage helt automatisk. Formålet med at slette netop statsministerens sms’er var blandt andet informationssikkerheden,” sagde Bertelsen til statsministeren.

Mette Frederiksen er efter eget udsagn ikke så teknisk anlagt, og hun havde fuld tillid til den vigtigste embedsmand i Statsministeriet, så hun takkede ja til forslaget, som hun fandt fornuftigt”. Funktionen fik hun nogen” til at slå til, og Statsministeriet formoder”, at aktiveringen skete i forbindelse med mødet med Bertelsen. Og således begyndte en omdiskuteret praksis, hvor alle statsministerens sms’er efter 30 dage knuses og gøres til digitalt støv.

I dag kan Mette Frederiksen godt se, at hele forløbet med sms’erne og sletningen ser mærkeligt ud,” men hun har intet at skjule, og det kan vi trygt stole på, siger hun.

Mette Frederiksen siger også, at hun ikke har fuldt kendskab til detaljerne fra det afgørende møde. For eksempel hvorfor departementschefen på lige præcis dét tidspunkt henvendte sig til hende med forslaget om at slette sms’er: Der er masser af enkeltstående begivenheder og samtaler i løbet af corona, hvor tingene simpelthen flyder sammen. Det, tror jeg, var, fordi vi var på arbejde hele tiden.”

Efter onsdag aftens næsten to timer lange pressemøde i Statsministeriet er vi lidt klogere på de mange automatisk slettede sms’er fra statsministerens telefon, som har optaget medierne og politikere fra både oppositionen og regeringens støttepartier den seneste uge. Vi ved langt fra alt. Men vi fik Mette Frederiksens svar på en række af de spørgsmål, hun hidtil ikke har villet svare på. Så i det følgende præsenterer vi historien, som den ser ud nu. En historie om en statsminister, der sagde ja tak til løbende at slette sms’er automatisk. Som fastholder, at det var helt igennem lovligt. Som stadig sletter sms’er. Og som intet fortryder.

Det var midt under corona-epidemien, at funktionen med at slette sms’erne blev slået til på statsministerens iPhone. Og når vi dag overhovedet kender til slettefunktionen, så skyldes det forløbet med beslutningen om at slå alle danske mink ihjel.

Den beslutning blev endeligt truffet på et møde i regeringens såkaldte koordinationsudvalg den 4. november 2020 sent om aftenen. Det skete midt i en kaotisk tid, hvor alle var på arbejde i nærmest døgndrift.

Mette Frederiksen fortalte dagen efter, den 5. november, på et pressemøde om de alvorlige konsekvenser. At regeringen med et tungt hjerte” måtte fortælle de især mange nordjyske minkavlere, at alle deres mink skulle aflives. Og at det skulle ske øjeblikkeligt.

De næste par døgn blev afgørende. Her gik det langsomt op for dele af regeringen, at man slet ikke havde lov til at kræve minkene slået ihjel.

I Statsministeriet og de andre ministerier var diskussionerne intense. Tonen var hård og det, man vel ret nemt kan kalde bramfri. Departementschef Barbara Bertelsen skrev blandt andet til departementschefer i andre ministerier, at de måtte tage ansvaret for fejlen. Det er regeringens liv,” skrev hun i en sms, som vi i dag kun kender, fordi modtageren gemte de beskeder, som han modtog.

Allerede i dagene efter pressemødet stod det klart, at forløbet med minkene på et tidspunkt skulle kulegraves i detaljer, og at alt skulle frem. Det var et klart ønske fra et flertal i Folketinget. Alligevel fortsatte Mette Frederiksens telefon helt af sig selv med at slette hendes sms’er og dermed i dag værdifuldt bevismateriale. På trods af at sms’er tidligere er blevet brugt i et vist omfang som dokumentation i kommissionsundersøgelser. Statsministeren selv fandt ikke grund til at slå funktionen fra.

I april i år blev Minkkommissionen formelt nedsat af et samlet Folketing inklusive Socialdemokratiet. Knap var en formand udpeget, før kommissionen skrev en vigtig mail til Statsministeriet. Ordene i mailen lød: Vi anmoder dem om at påbegynde indsamling af alt materiale, som kunne være relevant for kommissionens arbejde. Det kunne for eksempel være dokumenter, herunder breve, notater, notitser, mail, sms’er og chats”. Statsministerens telefon fortsatte ufortrødent med at slette sms’er.

I de kommende måneder skrev Statsministeriet og Justitsministeriet med Minkkommissionen, og selvom vi endnu ikke kender alle detaljerne i kommunikationen her, så står det klart, at både Stats- og Justitsministeriet var dybt forundret over, at Kommissionen ville have så bred adgang til sms’erne. Det var man ikke vant til, og man havde ikke noget system til at gemme sms’er. Det var en fundamentalt anden tilgang til indhentning af sms’er,” som justitsminister Nick Hækkerup har forklaret. Man betragtede ifølge Justitsministeren ganske enkelt den automatiske sletning som helt ok og efter bogen.

Diskussionen om sms’erne, og hvor de måtte skjule sig, foregik på møder og i breve mellem Minkkommissionen og regeringen. Offentligheden har først de seneste uger – bid for bid – fået indsigt i forløbet omkring beslutningen om at aflive minkene, der viser, at der blev sendt markante sms’er i de afgørende timer. Og at sms’erne potentielt kunne have betydning for håndteringen af minksagen.

Først efter afdækningen – som blandt andre BT har stået for – har Justitsministeriet besluttet sig for at tage ekstraordinære tiltag” i brug for at genskabe sms’erne fra statsministeren og de nærmeste medarbejdere. Det er dog ikke så nemt, for Statsministeriet har reelt ikke et overblik over antallet af telefoner, der skifter hænder” internt i ministeriet. Heller ikke for statsministeren. Faktisk ved statsministeren ikke engang selv, hvor mange telefoner hun har haft i sin tid som minister, men flere af dem er tilsyneladende blevet slettet for alt indhold og derefter givet videre til andre medarbejdere i Statsministeriet. Ministeriet ved ikke længere, hvor de allesammen er.

Statsministeren har personligt nu overdraget iPads” – altså flere end én – og også et antal telefoner til politiet, der vil forsøge at frembringe sms’erne. Statsministeren har også givet politiet login og kodeord til hendes såkaldte iCloud-konto hos Apple, der potentielt set kan rumme flere af de slettede sms’er.

Foreløbig er sms’erne dog præcis, hvor det fra begyndelsen var tænkt, at de skulle være: Væk.

På pressemødet onsdag aften havde Mette Frederiksen ét centralt budskab: Hun har ikke gjort noget forkert. Eller, som hun selv formulerede det: Jeg er landets statsminister. Jeg dækker ikke over noget.”

Mette Frederiksen fortalte om den svære situation, Danmark stod i med stigende smittetal og en ny minkvariant af coronavirus, da beslutningen om at lukke minkerhvervet blev truffet. Og hun nåede hurtigt minksagens egentlige kerne: Vidste hun, som den øverste ansvarlige for regeringen, at beslutningen var ulovlig?

Nej, lød svaret fra Mette Frederiksen. Hvis hun havde vist det, eller fundet af det tidligere, end hun hidtil har fortalt, ville hun have sagt det. Der var, ifølge hende, ingen grund til, at hun skulle have holdt en viden om manglende lovhjemmel hemmelig.

Med andre ord: Motivet i alt det her – det findes ikke,” sagde Mette Frederiksen.

Herfra bevægede Mette Frederiksens forberedte forsvar sig over til de omstridte sms’er. Og igen handlede det om den manglende hjemmel. Statsministeren fastholdt, at hun ikke vidste, at beslutningen var ulovlig. Og derfor, sagde hun, findes der ikke nogen hemmeligheder, de slettede sms’er kan afsløre.

Vil de sms’er vise noget nyt om min viden om hjemlen? Nej, det vil de ikke. Vil de vise, at vi skriver til hinanden i et direkte sprog og en skarp tone? Ja, det vil de sikkert.”

Så hvorfor slettede Mette Frederiksen sms’erne, hvis hun ikke havde noget at skjule? Hendes egen udlægning handler om det møde, vi beskrev i begyndelsen af denne artikel. Hendes departementschef Barbara Bertelsen havde selv slettet sine sms’er, siden før Mette Frederiksen hentede hende til statsministeriet. Og på et tidspunkt, senest i sommeren 2020, rådgav hun altså Mette Frederiksen til at gøre det samme.

Det præcise tidspunkt er afgørende. Hvis det skulle vise sig, at sletningen først blev sat til efter udmeldingen om, at alle mink skulle aflives, ville det øge spekulationerne om, at det havde til formål at skjule detaljer fra minkforløbet. Men det er ikke tilfældet, sagde Mette Frederiksen. Hun kunne dog ikke sige, præcis hvornår sletningen blev sat til. Men hun ville gerne sige, at hun ikke mente, der var noget problem i det. Og at sletningen stadig foregår i dag.

De store pressemøder, der indvarslede den første coronanedlukning i marts 2020, var præget af mindeværdige sætninger. En af dem, der stadig bliver husket, lød sådan her: Vi står i en situation, som ikke ligner noget, vi har prøvet før. Kommer vi til at begå fejl? Ja. Kommer jeg til at begå fejl? Ja.”

På aftenens pressemøde om de slettede sms’er citerede Mette Frederiksen sig selv. Hun holdt sig dog til første del af citatet: Der vil blive begået fejl. Det blev der, medgav hun, omkring minkbeslutningen. Og nu er det op til kommissionen at afdække forløbet. Men, sagde hun, fejl kan være nødvendige.

Hvis jeg havde sagt som landets leder tilbage i marts: Det vigtigste er, at man ikke begår fejl,’ så ville jeg vove den påstand, at så havde der været flere døde i det her land, og vi havde stået i en langt værre situation,” sagde Mette Frederiksen, der advarede om, at en nulfejlskultur giver et dårligere og fattigere samfund, hvor folk bliver bange.

Jeg har ingen problemer med at vedkende mig, at der bliver begået fejl. Jeg mener, at det vil være fuldstændig utænkeligt at komme igennem en krise uden, at der bliver begået fejl, men jeg må også være ærlig og sige, at jeg vil hellere i dag stå og svare på noget med sms’er, end jeg vil stå og holde et pressemøde, hvor I spørger mig, som man gør i andre lande: Hvorfor lod du tusindvis af mennesker dø på din vagt?”.

En af de ting, der foreløbigt er kommet frem i Minkkommissionen er, at der i netop sms’er fra toppen af Statsministeriet blev brugt et temmelig bramfrit sprog. Hvornår kommunikerer I (og lægger jer ned og ruller jer, som vi vendte;),” lød det i en sms fra Barbara Bertelsen sendt til Mogens Jensens daværende departementschef Henrik Studsgaard. I en anden sms advarede hun om, at ethvert forsøg fra Mogens Jensens side på at give ansvaret videre til andre kommer jo til at ramme ham selv endnu hårdere”. Og så var der Statsministeriets departementsråd Pelle Pape, der i en sms til blandt andet en afdelingschef i Justitsministeriet talte om at lukke lortet” – altså minkbranchen. En udtalelse han senere har beklaget.

Hvis sprogbruget nogle gange tangerer det ubehøvlede, så er forklaringen, ifølge Mette Frederiksen, at embedsværket under coronakrisen knoklede i døgndrift for at redde liv.

Der kan være røget en finke af panden og mere end det. Lev med det,” sagde Mette Frederiksen og gentog:

Lev med det.”

Mette Frederiksen sagde, at hun intet problem har med at indrømme sine egne fejl. I løbet af det over halvanden time lange pressemøde indrømmede hun flere gange, at der var blevet begået fejl. Mogens Jensen har begået fejl. Embedsværket har begået fejl. Men hun pegede på intet tidspunkt på konkrete fejl, hun selv har begået. Heller ikke når det handlede om de slettede sms’er.

Da det blev Zetlands tur til at stille spørgsmål, prøvede vi derfor at dykke mere ned i, hvad hun egentlig tænkte om dén beslutning i dag.

Så med det, vi ved i dag, og som du ved i dag, altså at kommissionen gerne vil have dine sms’er fra den her periode, fortryder du så, at de blev slettet?

Det er jo kontrafaktisk historieskrivning.”

Nej, jeg spørger dig ikke, hvad du gjorde dengang, jeg spørger dig, om du i dag fortryder, at du slettede dem?

Nej, det gør jeg ikke. Og jeg mener, at rådgivningen i forhold til sikkerhed var den rigtige og er den rigtige. Men det er jo kontrafaktisk historieskrivning: Når reglerne er på en bestemt måde på et bestemt tidspunkt, så skal man overholde de regler. Men man kan jo ikke – fordi der kommer en diskussion på et senere tidspunkt – sige, så skulle man have gjort noget andet, med det regelsæt, der var. Det kan man ikke. Men vi kan, med den diskussion, der er rejst, og med den ændring, der er kommet nu, så kan Justitsministeriet sørge for, der kommer nogle nye retningslinjer. Og det vil være godt.”

Så samtidig med at vi ved, at der er brug for at se sms’erne i dag, og at de skal genskabes, så fortryder du ikke, at de blev slettet dengang?

Jamen, det kan jeg jo ikke. For den rådgivning, jeg fik dengang, mener jeg, er den rigtige. Og det er sådan set uafhængigt af minksituationen. Jeg synes, det er ærgerligt, for jeg vil utrolig gerne have de sms’er frem, for jeg er jo sikker på, der ikke er noget omkring hjemmelspørgsmålet. Det er muligt, der er en frisk tone – tror lige så godt jeg kan sige, der givet er en frisk tone og ikke kun på minkforholdet, men også alt muligt andet. Men jeg ville da gerne have de sms’er frem. Jeg håber da, de kan gendannes. Det håber jeg virkelig.”

Så nej, Mette Frederiksen fortryder ingenting. Men hun håber, siger hun, at sms’erne kommer frem. Også selvom de indeholder en lidt frisk tone. Det bliver vi ifølge Justitsministeriet klogere på i slutningen af næste uge.

På pressemødet i Statsministeriets spejlsal fik både de fremmødte journalister og seerne rundt om i landet Mette Frederiksens svar på en række af de vigtigste spørgsmål om de slettede sms’er. Vi ved nu, at det var Barbara Bertelsen, der rådgav hende til at slette dem, og at det angiveligt skete flere måneder inden beslutningen om at aflive alle mink. Og så fik vi igen Mette Frederiksens ord på, at hun ikke vidste, at beslutningen var ulovlig.

Alt det er væsentligt. Men der er stadig spørgsmål, vi ikke har fået svar på. Og så dukkede der helt nye op undervejs.

Vi ved stadig ikke, præcis hvornår og af hvem den automatiske sletning af sms’er på statsministerens telefon blev sat til. Vi ved kun, at Statsministeriet formoder”, at det skete samtidig med rådgivningen. Og at rådgivningen menes at have fundet sted senest i sommeren 2020. Og hvorfor var det i øvrigt Barbara Bertelsen, en uddannet jurist, der rådgav landets statsminister om sikkerhed – og ikke for eksempel PET eller Center for Cybersikkerhed? Hvorfor blev samme rådgivning ikke givet videre til udenrigsministeren eller forsvarsministeren? Vi ved heller ikke, hvornår to andre ledende medarbejdere i Statsministeriet fik automatisk sletning på netop deres telefoner: Skete det samtidig med statsministeren? Før? Eller efter?

Jeg har ikke mulighed for at svare på, hvad der er sket på medarbejderes telefoner. Det har jeg simpelthen ikke,” som Mette Frederiksen sagde på pressemødet.

Timingen virker stadig som det helt centrale spørgsmål. For som flere journalister bemærkede i deres spørgsmål: I sommeren 2020, nærmere bestemt i juni, besluttede Folketinget, at regeringens håndtering af corona skulle undersøges af en ekspertgruppe med professor emeritus Jørgen Grønnegaard i spidsen. Så er det tilfældigt, at det var netop på det tidspunkt, Barbara Bertelsen rådgav Mette Frederiksen til at aktivere den automatiske slettefunktion? Ja, siger Mette Frederiksen. Der var ingen sammenhæng mellem de to hændelser.

Jørgen Grønnegaard valgte ikke at bede om at få udleveret sms’er til sin undersøgelse. En beslutning han siden, da blandt andre en række af Barbara Bertelsens mink-sms’er kom frem, er begyndt at genoverveje fornuften af.

Både Mette Frederiksen, Barbara Bertelsen og de to ledende embedsmænd i Statsministeriet, Martin Justesen og Pelle Pape, skal senere i år afhøres i Minkkommissionen. Også dét vil vi følge tæt.