Send en tanke til Zetlands medlemmer

Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Oscar Raagevang er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Helikopter

Fredag 22. april 2022

Gunillas kummefryser er proppet med elg. Svenskerne prepper til krig, mens de venter på et NATO-medlemskab

Krigen i Ukraine har tvunget svenskerne og finnerne til at genoverveje den neutrale linje, der ellers er dybt forankret i selvforståelsen – særligt i Sverige. Så hvad kommer det til at betyde, hvis de træder ind i NATO? Seniorforsker Gunilla Herolf er med fra Stockholm i dagens Helikopter.

Sådan synes vi, nyhederne skal lyde. 15 minutter om dagen – 5 dage om ugen. Lyt med her eller i Zetland-appen, hvis du er medlem.

Dagens Helikopter handler om svensk trygghet.

Dagens store historie

Foto: Lindahl BjÖrn/TT/Ritzau Scanpix

Svenska Trygghet

Ruslands invasion af Ukraine har skabt en helt ny geopolitisk virkelighed. Sverige og Finland bejler til Nato, men er befolkningerne klar til at forlade mange års neutralitet - og hvad vil det betyde, hvis de to lande træder ind i Nato?

En ny virkelighed banker på døren. Sverige og Finland er ikke med i Nato, men nu tvinger virkeligheden dem til at tage stilling til deres neutrale status. Spørgsmålet er, om man finder mest tryghed i, at være en del af en forsvarsalliance, eller i at være neutral.

I både den svenske og finske befolkning er opbakningen til forsvarsalliancen Nato steget markant efter Ruslands invasion af Ukraine.

Men for mange har det føltes trygt at stå uden for store militære alliancer. Så et Nato-medlemskab vil kræve et stort opgør med den svenske selvforståelse.

“Det er bare noget, man føler sig tryg ved - uden at tænke over, hvorfor man er tryg. Det har altid været sådan.”

Sådan siger Gunilla Herolf, som er med i dagens Helikopter. Hun er seniorforsker ved Udenrigspolitisk institut i Stockholm og så er hun svensker.

Alliancefri

Det sidder dybt i den svenske folkesjæl, at man er et neutralt land – eller på svensk: alliancefri.

“Det er blevet en del af identiteten. Vi har jo haft alliancefrihed i 200 år,” siger Gunilla Herolf.

Den er god nok: Sverige har holdt sig ude af militære alliancer, siden de en decemberdag i år 1804 tilsluttede sig den tredje koalition for sammen med blandt andet Storbritannien og Det Russiske Imperium at bekæmpe den franske kejser Napoleon Bonaparte, der prøvede at indtage den halve verden.

“For mange – særligt dem, der ikke er interesseret i Nato-medlemskab, er det et vældigt stort skridt. Man mener, at Sverige ændrer natur. Sin egen natur,” siger Gunilla Herolf.

Nu viser meningsmålinger, at flere og flere svenskere ønsker et Nato-medlemskab.

Men den beslutning afhænger ikke kun af den svenske selvforståelse som neutrale. Den afhænger også af nabolandet Finland. Det er på mange måder en fælles beslutning, forklarer Gunilla Herolf.

“Vi kan jo se, hvordan opbakningen til Nato steg i befolkningen i Sverige efter invasionen i Ukraine. Den steg endnu mere i Finland. Det så altså ud til, at finnerne ville med i Nato uanset hvad – og så steg opbakningen igen i Sverige,” siger Gunilla Herolf.

Her spiller historien også ind. De to nationer har nemlig været ét land. Indtil 1809, hvor det Det Russiske Imperium rev Finland ud af det svenske kongerige.

Sverige og Finland er stadig tæt forbundne:

“Når man spørger folk: ‘Vil du med i Nato?’ – så siger nogle ja. Men spørger du: ‘Vil du gå med i Nato, hvis Finland går med?’ – så siger mange flere ja,” fortæller Gunilla Herolf

Svenske forrådskamre

I 2018 opdaterede de svenske myndigheder en pjece fra Anden Verdenskrig og udsendte den til samtlige svenske husstande. Den indeholdt beskrivelser af, hvordan man skal forholde sig, i tilfælde af at samfundet rammes af et nedbrud.

Gunilla Herolf har gjort som mange andre svenskere. Hun og manden har preppet.

“Vi har skaffet nogle dunke, som vi har fyldt med vand. Vi har en ny radio og har mange batterier. Vi har et blus, så man kan lave mad uden ild og lys,” siger Gunilla Herolf og tilføjer, at hun og manden nok skal klare sig bra, da de har to frysere, der er fyldt med elgkød.

I det svenske samfund er truslen mere virkelig, end den er mange andre steder – måske fordi de ikke er med i Natos berømte musketered, der siger, at et angreb på ét Nato-land er et angreb på alle Nato-lande.

Russiske trusler

Sverige har som sagt formået at holde sig alliancefrit, siden Napoleonskrigene hærgede Europa. Nu fylder krig atter dagsordenen i Europa. Russerne har heller ikke ladet Sveriges og Finlands forsigtige Nato-bejleri gå ubemærket hen.

Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev, som nu er næstformand i det russiske sikkerhedsråd, har sagt, at Rusland ser sig nødsaget til at opruste markant i de områder, der ligger tæt på Sverige og Finland, hvis landene skulle gå med i Nato.

Der har også været snak om, at Rusland vil opstille atomvåben og hypersoniske missiler i den lille russiske enklave Kaliningrad, som ligger tæt op ad den svenske kyst.

Gunilla Herolf tror ikke, at en direkte militær trussel er realistisk, men det betyder ikke, at Rusland vil forholde sig tavst, hvis Sverige går med i Nato:

“Vi kan hæmmes af cyberangreb, mindre sabotage mod el og varme. Måske sådan noget. Men et storstilet militært angreb vil være uhørt,” siger hun og fortsætter:

“Den almene følelse i Sverige, det er, at det klarer vi. Selv om de beslutninger, Putin tager, ikke altid er helt normale. Han tager jo beslutninger nu, som er mere præget af hævnfølelser end tanke, så ja, måske kan der komme modsvar, som er værre, end hvad vi kunne forestille os, men det er ikke sådan, vi tænker i Sverige – vi skal nok klare den.”

Svenskerne er klar med nødbatterier og elgkød i fryseren. Men er de også klar til at gå med i Nato? Det spår Gunilla Herolf, at de er:

“Selvfølgelig vil der være nogle, der er urolige, og som frygter kernevåben, og som vil sige, at Nato er en kernevåben-alliance. Men når der er gået nogle år, og man opdager, at den indskrænkning, der kunne ske, ikke er voldsom, så tror jeg, at svenskerne gerne vil være med, for det er der, man sammen kan skabe en bedre verden. Det håber jeg i hvert fald.”

Det skal du også vide

Satellitbilleder viser angiveligt flere massegrave i Ukraine. Fra rummet kan man se store massegrave rundt om i Ukraine. Gravpladserne undersøges lige nu af flere organisationer og af de ukrainske myndigheder. Det, der undersøges er især, hvor mange civile, der ligger begravet. Det her kommer samtidig med, at FN mener, at de kan bekræfte mindst 50 drab på civile i den Ukrainske by Bucha (Berlingske).

Fra i dag kan ukrainere komme i arbejde. De nye regler, som træder i kraft i dag, betyder, at ukrainske flygtninge har lov til at arbejde i Danmark, så snart de har ansøgt om ophold her i landet. Det har betydning for de 17.000 ukrainere, som lige nu afventer, at Udlændingestyrelsen behandler deres sag. Der mangler stadig arbejdskraft i erhvervslivet, og mange håber, at det her kan være en del af løsningen på det problem (Berlingske).

Russisk center for rumfart er brændt. Et stykke uden for Moskva ligger et stort forskningscenter, som hører under det russiske forsvarsministerium. Eller lå. For i går brændte bygningen ned i en brand, der har kostet syv mennesker livet. Kun få timer senere brændte en af Ruslands største kemifabrikker ned til grunden. Der er ikke givet nogen officielle forklaringer på de to ulykker. Det kan selvfølgelig være tilfældige uheld, men brandene har skabt en del undren (The Guardian).

Dagens tal

“Mette Frederiksen er mere nordjysk, end hun er grøn”

Først var Mette Frederiksen mere rød end grøn. Så fortalte hun, at hun nu er grøn, før hun er rød. Men regeringens nyeste udspil til CO2-afgifter, hvor Aalborg Portland cementfabrik får en stor rabat, viser, at Mette Frederiksen i virkeligheden er mere nordjyde, end hun er grøn. Sådan skriver Carolina M. Maier i dagens Jyllands-Posten.


Foto: PR, manski-doc.com

Dagens Zetland-historier

Helt tæt på Putin. For 20 år siden kom dokumentaristen Vitalij Manskij helt tæt på den lovende nye præsident, Vladimir Putin. Jakob Skaaning har interviewet filminstruktøren, som så det hele begynde.

Fredagsfavoritter. I denne uge anbefaler vi en podcast om Daniel Ryes opgør med sine tidligere fangevogtere, en mærkværdig Hollywood-retssag og en bog, der er en sand anomali. Lyt eller læs her.


Merian Garde Gräs

Hvis du brænder inde med et spørgsmål efter dagens Helikopter, så søg mod bidragssporet. Her er seniorforsker Gunilla Herolf klar til at svare på spørgsmål. Det var alt for i dag.

Med venlig hilsen

Merian Garde Gräs

Helikopter-vært