Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Gitte Loeyche er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Nu zoomer vi heeelt ud. Sådan ser verden ud i år 2100

BOOMI år 2047 vil det vestafrikanske land Nigeria ifølge FN’s demografiske fremskrivninger overtage USA’s plads som den folkerigeste nation i verden efter Kina og Indien. Foto: Pius Utomi Ekpei / AFP / Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Godt inde i 2020 ser vi nu fremad. Helt frem til år 2100. Vi har fundet de mest troværdige fremtidsprognoser om verdens demografiske udvikling, og gennem fem grafer præsenterer vi her – med alle behørige forbehold – et bud på, hvordan verden måske ser ud ved udgangen af det 21. århundrede.

Forestil dig verden om 80 år. Det lader sig ikke rigtig gøre, vel? Der er for mange usikkerheder, for store huller, for mange faktorer og komplekse sammenhænge, som er håbløse at begynde at regne på. I en verden, der forandrer sig så hastigt, som det sker i dag, føles tanken om 80 års udvikling ret uoverskuelig.

Og det er svært, eller rettere umuligt, at spå om, hvordan fremtiden konkret arter sig – økonomisk, politisk, kulturelt og i forhold til klimaet. Men der er alligevel ét parameter, hvor der faktisk findes nogle håndfaste bud på, hvad vi kan forvente. Nemlig befolkningsudviklingen. Og netop den har indflydelse på alle de førnævnte områder.

Sidste år udgav FN den 26. udgave af sin World Population Prospects, verdensorganisationens bud på fremtidens demografiske udvikling frem mod udgangen af det 21. århundrede – det er altså det helt store billede, vi har at gøre med: ikke en udvikling over få måneder eller år, men over årtier og halve århundrede. Her findes de kyndigste estimater og fremtidsprognoser i forhold til, hvor mange mennesker vi kan se frem til at blive, hvor vi kommer til at bo, og hvordan den interne sammensætning af nationernes befolkninger vil forandre sig.

Det er en fremskrivning, der spår om Kinas demografiske detronisering, et afrikansk befolkningsboom og konsekvenserne af den faldende fertilitet på befolkningstilvæksten. Altså ikke et fyldestgørende fremtidsbillede, men et forsøg på at tegne omridset af fremtidens verdenskort. Så med alle de behørige forbehold, hvad angår usikkerheder og fremskrivningsmetoder, kommer her fem grafer, der giver et praj om, hvordan den demografiske udvikling vil tage sig ud over de næste 80 år.

Afrika er den eneste region i verden, som ifølge FN vil opleve en kraftig befolkningstilvækst i resten af det indeværende århundrede. Indbyggertallet på det afrikanske kontinent forventes at vokse fra de nuværende cirka 1,3 milliarder mennesker til omkring 4,3 milliarder i år 2100, og størstedelen af vokseværket forventes at ske i Afrika syd for Sahara. Her lyder prognosen, at befolkningstallet vil blive fordoblet omkring år 2050.

Samtidig regner FN med, at over halvdelen af planetens samlede befolkningstilvækst i de næste 80 år vil komme fra blot seks lande, hvoraf fem er afrikanske: Tanzania, Etiopien, Angola, Den Demokratiske Republik Congo og Nigeria. (Det sjette, sidste og ikke-afrikanske land er Pakistan.) Det er faktisk en så rivende udvikling, at FN anslår, at Nigeria i år 2047 vil overtage USAs placering som verdens tredjefolkerigeste land. Det er – med andre ord – nogle af de mindst udviklede lande, der står til at vokse hurtigst.

Og når vi nu snakker om, hvem der kan se frem til at vokse, så viser fremskrivninger også, at både Nordamerika og Oceanien kommer til at huse flere mennesker, end de gør i dag – selv om udviklingen her kommer til at foregå i et helt andet og væsentligt langsommere tempo end i Afrika. I Nordamerika er det desuden indvandringen, der ifølge FN vil stå som den primære forklaring på den fortsatte befolkningstilvækst.

Skal man tro FNs spådomme, vil Kina ikke længere være det folkerigeste land på planeten, når vi står ved udgangen af det 21. århundrede. Faktisk ser det ud til, at Indien allerede omkring år 2027 vil indtage førstepladsen. Og hvad skyldes det så? Ja, ifølge tal fra Verdensbanken faldt fødselsraten i Kina sidste år til det laveste niveau siden Folkerepublikkens grundlæggelse i 1949, og Kina står nu i en situation, hvor de ældre er den hurtigst voksende del af befolkningen.

I begyndelsen af 1980’erne blev etbarnspolitikken som bekendt indført for at undgå overbefolkning, men i 2015 blev den omstridte lov ophævet, så kinesiske par med styrets velsignelse måtte sætte to børn i verden. Alligevel anslås Kinas indbyggertal ifølge FN altså at toppe omkring år 2031, og mellem 2020 og 2050 er det forudsigelsen, at Kina vil opleve en befolkningstilbagegang på cirka to procentpoint.

Samlet set er det forventningen, at indbyggertallet i Asien vil peake omkring år 2055 med cirka 5,3 milliarder mennesker, hvorefter tallet vil falde.

Kina er ikke det eneste land, der kan se frem til at skulle huse en ældre befolkning. De overordnede globale tendenser er, at folk lever længere og samtidig får færre børn, og så giver det jo næsten sig selv. Derfor er et af de væsentligste tal at kigge på den såkaldte dependency ratio. Det er et mål for, hvor stor en del af befolkningen der tilhører den arbejdsdygtige alder. FNs fremskrivninger viser, at man i alle verdensdele går en fremtid i møde, hvor en stadig mindre andel vil tilhøre den erhvervsaktive alder. Bortset fra i Afrika.

Forklaringen er for det første, at omkring 60 procent af befolkningen i Afrika syd for Sahara er under 25 år gamle. Samtidig forventer FN, at fødselsraten – ligesom det gør sig gældende på globalt plan – vil falde. Og det betyder samlet set, at den del af befolkningen, som er mellem 25 og 64 år gamle, bliver den hurtigst voksende aldersgruppe. Konkret er forudsigelsen, at andelen af de 25-64-årige i Afrika syd for Sahara vil vokse fra at udgøre cirka en tredjedel af befolkning i 2019 til at fylde godt halvdelen i år 2100. Og det medfører ifølge FN, at der vil opstå en mulighed for at opleve accelereret økonomisk vækst ved at høste fordelene fra det såkaldte demografiske udbytte – som simpelthen bare betyder, at en usædvanlig stor andel af befolkningen har en alder, hvor de kan slide og slæbe.

En anden måde at anskueliggøre den demografiske udvikling på er ved at kigge på medianalderen. Her forventer FN, at vi på verdensplan generelt kan se frem til en ældre befolkning. Men det handler selvfølgelig også om, hvilket udgangspunkt man starter fra. I Afrika syd for Sahara vil medianalderen eksempelvis blive tæt på fordoblet i perioden, men i år 2100 vil den alligevel ligge lavere, end hvad den gør i Nordamerika, Europa og Kina i dag.

Det måske mest interessante i forhold til medianalderen er at kigge på Sydamerika. FN forventer nemlig, at verdensdelen i år 2100 vil være det sted med den allerældste befolkning. Det er en drastisk udvikling, især hvis man kigger lidt tilbage i historien. I 1950 var medianalderen i regionen nemlig på blot 20 år og blandt de yngste på planeten. Og hvis man zoomer ind på enkelte lande, ventes særligt Colombia at gennemgå et iøjnefaldende forløb med mere end en tredobling af medianalderen – fra 16 år til 52 år – mellem 1965 og det anslåede niveau i år 2100.

Japan er i øjeblikket det land i verden med den højeste medianalder på 48 år, som forventes at stige til 55 år i 2065, hvorefter den så forventes at falde. I år 2100 forventer FN, at Albanien vil være det land i verden med den højeste medianalder på 61 år.

Det forventes, at fertiliteten på globalt plan vil falde fra det nuværende niveau, hvor der fødes 2,5 børn per kvinde, til 1,9 børn per kvinde i år 2100. Fertiliteten vil altså komme til at ligge under det niveau, som er nødvendigt for at opretholde befolkningstallet på længere sigt. Det betyder ifølge FN, at når vi kommer til år 2100 – hvor vi i alt vil være blevet 10,9 milliarder mennesker her på kloden – vil der være sket en betydelig afmatning af befolkningstilvæksten, der vil ligge med et årligt vækstniveau på blot 0,1 procent. Til sammenligning er verdens befolkning mellem 1950 og i dag vokset med i omegnen af en til to procentpoint om året.

Den reducerede fertilitet betyder også, at mange lande er på krympekurs. Frem mod år 2100 forventer FN, at 90 lande vil have et lavere befolkningstal end i dag. 32 af de knap 50 lande på det europæiske kontinent anslås at skrumpe ind – det samlede indbyggertal i Europa anslås at toppe i 2021 – og også en stor gruppe sydamerikanske lande kan ifølge FN se frem til at blive færre hoveder. Til sammenligning var det mellem 1950 og i dag blot seks lande, der oplevede faldende befolkningstal. De lande, der forventes at opleve det mest dramatiske fald i indbyggertallet – med et befolkningsfald i omegnen af 20 procent frem mod år 2100 – er Bulgarien, Letland, Litauen, Ukraine samt det franske stillehavsterritorium Wallis og Futuna.

Så vidt spådomskunsten. Hvis graferne her har sat tanker i gang, så fortæl os og Zetlands andre medlemmer om det i bidragssporet.

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: